Enestående krydstogt fra Kina til Italien

Sidste chance!

Tag med på et enestående krydstogt, der tager dig med fra Kina og hele vejen gennem Det Indiske Ocean og Suezkanalen til Italien. Rejsen inkluderer 45 dages krydstogt med MSC Splendida, 1 nat i Shanghai og fly. Rejs d. 12. februar.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

Her er chancen for at komme med på en fantastisk rejse med start i det fjerne Østen og sejlads gennem Asien via ”Stormogulens Land”, Indien, og Mellemøstens mystik til Suezkanalen og Middelhavet for at slutte i Italien. En rejse, der byder på betagende smuk natur, spændende kulturer, historiske monumenter og helligdomme, masser af sanseindtryk og aktive timer samt afslapning og selvforkælelse.

Det begivenhedsrige eventyr begynder med en behagelige flyvning til Shanghai. Det er Kinas mest folkerige by og landets finansielle centrum. Her er både storslåede og elegante bygninger fra kolonitiden og moderne, funklende skyskrabere, grønne parker og brede, eksklusive shoppinggader. Du har en hotelovernatning centralt i byen, inden krydstogtet påbegyndes, så du kan nå at opleve noget af Kina. Gå en tur på The Bund – den berømte gade langs Huangpu floden. Den har gennem århundreder været symbolet på Shanghai og vidner om det gamle Shanghais pragt og elegance med et utal af storslåede bygninger fra kolonitiden. På den modsatte side af floden finder du det komplet modsatte: Enorme, moderne skyskrabere, der tårner sig op og skaber en futuristisk skyline. Tag en strøgtur langs Nanjing Road, der er Kinas mest kendte og eksklusive shoppinggade og er over 5 km lang. Besøg Shanghais gamle bydel med bazaren og den harmoniske og fredfyldte Yuyuan-have med templer, stenformationer og vandløb. Prøv en tur med det elektriske hurtigtog, der har en topfart af 431 km/t og en mere rolig sejltur på Huangpu-floden om aftenen, hvor alle bygningerne er flot oplyste.

Den efterfølgende dag køres du til det flotte krydstogtskib, MSC Splendida, som skal være dit hjem de næste godt 6 uger. Skibet ligger i havn den første nat, så du skal nok nå at få set meget af Shanghai, inden der lægges fra land, og kursen sættes mod Japan. Her besøges den afsidesliggende ø, Okinawa, hvor der lægges til i hovedbyen, Naha, der blev næsten helt destrueret under Anden Verdenskrig. I dag fremstår den dog som en moderne men meget charmerende storby med skyskrabere, monorail og mange mindesmærker fra krigen. Er du interesseret i Anden Verdenskrig, må du ikke misse et besøg i den japanske flådes tidligere underjordiske hovedkvarter. Et andet historisk aspekt finder du i Seifa Utaki, der er fødestedet for Okinawas spiritualitet. Her vandrer du i den unikke natur, hvor små stenaltre og andre helligdomme blander sig med klipper og træer samt resterne af øens ældste slotte.

Næste stop bliver i den tidligere engelske kronkoloni, Hong Kong, der nu har tilhørt Kina i 20 år. Dette er en af verdens største byer, og den er konstant i bevægelse og har da også verdens travleste havn. Selvom den kan virke kaotisk, er det samtidig en smuk og fredfyldt by, der har en overraskelse gemt rundt om hvert gadehjørne. De moderne skyskrabere og luksushotellerne står i kontrast til de smalle, kringlede gader, der vrimler med nudelboder, spåmænd og utallige små butikker, der sælger alt fra håndsyede jakkesæt og antik porcelæn til de nyeste elektroniske gadgets. Tag en tur med verdens stejleste kabelbane, sejl tværs over Victoria Harbour og besøg den gamle fiskerlandsby og Po Lin klosteret, der huser verdens største udendørs Buddha. Skibet ligger i havn natten over, så snyd ikke dig selv for et besøg på Temple Street Night Market eller synet af det spektakulære lys- og lasershow, Symphony of Light, som oplyser 33 bygninger langs Victoria Harbour.

Fra Hongkong fortsættes til ”smilets land” Thailand - det eneste land i Sydøstasien, som aldrig blev koloniseret og derfor i dag stolt kan fremvise en rig, gammel kultur uden indflydelse fra Vesten. MSC Splendida lægger til i Laem Chabang, som er ”Bangkoks havn” beliggende ca. 1,5 times kørsel syd for den thailandske hovedstad. Skibet ligger her helt frem til næste dags eftermiddag, så du kan vælge at tage til Bangkok eller Pattaya på egen hånd eller tilkøbe en af skibets udflugter. Besøg f.eks. det royale kompleks, Grand Palace – Bangkoks mest berømte bygningsværk beliggende ned til floden – eller den gamle by Ayutthaya - der var hovedstad i kongedømmet Siam - og se bl.a. de fascinerende ruiner af byen foruden det royale palads, smukke templer og en af verdens største siddende Buddhaer.

Næste anløb bliver metropolen Singapore - en hektisk men fantastisk storby, der er en skøn blanding af gammelt og nyt. Flotte bygninger som det historiske parlament og nationalmuseet, orkidéhaven – der er den eneste tropiske have på UNESCOs verdensarvsliste – smukke templer og kulturelt varierende bydele er noget af alt det, Singapore har at byde på. Slå vejen forbi det berømte Raffles Hotel, hvor Singapore Sling cocktailen blev opfundet. Den kan du nyde i hotellets Long Bar.

MSC Splendida vender nu tilbage til Thailand og besøger Phuket. Dette ferieparadis var tidligere et stort centrum for handel og er i dag derfor en smeltedigel af thai, malaysisk, kinesisk og vestlig kultur. I dag kommer mange her for de skønne palmestrande, hvor de kan slappe af og slikke sol med dramatiske, skovklædte bakker i baggrunden. Phang Nga Bay National Park – også kendt som James Bond Island – fremviser de ikoniske kalkstensklipper, der rejser sig op af havet og som ses i en af James Bond filmene, mens Phukets gamle bydel emmer af historie med spektakulære bygninger, der har hentet inspiration i en blanding af portugisisk og kinesisk arkitektur.

I flotte og frodige Sri Lanka kan tilbringe en dag i hovedstaden Colombo, der har masser at byde på. Du kan bl.a. komme på en byrundtur og se det 100 år gamle klokketårn og andre bygninger fra kolonitiden eller besøge en teplantage og lær mere om teens rejse fra den plukkes af buskene på markerne, til den som en dampende, velduftende væske hældes i en tekop. Eller hvorfor ikke besøge elefantungerne?

Indien er verdens anden mest folkerige stat og det næste land, du besøger på rejsen. Skibet lægger til i havnebyen Cochin, beliggende på en gruppe øer og halvøer. Byens gamle zone er en blanding af Middelalderens kolonimagter, så du finder både portugisiske og hollandske levn og små, rustikke engelske landsbyer – alt sammen i tropiske omgivelser.

Nu venter Mellemøstens mystik og 1001-nats stemning i Oman og Emiraterne. Først stop på den Arabiske Halvø er i Omans hovedstad, Muscat, hvis glorværdige fortid stadig ses i den gamle bydel. Besøg fæstningen og den store sandstensmoské, der er verdens tredje største med smukke marmorpaneler, en fantastisk lysekrone med Swarovski krystaller og et af de største håndknyttede persiske tæpper i verden. I byens souk kan du shoppe løs – her er alt fra skinnende smykker til eksotiske krydderier.

Fra en hovedstad til en anden: Abu Dhabi i Emiraterne – en luksuriøs og elegant storby med flere betagende bygningsværker som f.eks. den storslåede hvide marmormoské og de iøjnefaldende skyskrabere i glas, der har givet byen kælenavnet ”Arabiens Manhattan”. Her er også muligheden for en jeepsafari ud i de gyldne sanddyner, et besøg i den gamle oaseby, Al Ain, der er kendt for sit kamelmarked – eller hvad med en tur i Ferrari World?

Herfra sejles til Dubai, der er en fascinerende metropol med mange overvældende seværdigheder. Alt i Dubai skal være større, bedre og mere imponerende end noget andet sted, så det er let at tabe pusten og blive betaget af fantastiske bygningsværker som Burj Khalifa og Jumeirah moskeen. Da MSC Splendida først forlader byen den efterfølgende aften, kan du også nå at opleve Dubai i ”aftenklæder”.

Du vender tilbage til Oman, hvor du udover Muscat også besøger Salalah og Khasab, der også kaldes Arabiens Norge på grund af lignende landskaber med ”fjorde og fjelde” – dog i en mere gold udgave. Salalah er derimod meget frodig med både banan- og papayaplantager, og bag de hvide sandstrande med kokospalmerne karakteriseres landskabet af bizarre grønne bakkeformationer. Længere nede ad kysten finder du Mughsail Beach, hvis geysere byder dig velkommen med op til 15 m høje sprøjt.

Skibet sejler nu igennem Rødehavet og besøger Aqaba i Jordan. Her kan du nyde byen eller f.eks. købe udflugt til oldtidsbyen Petra, som ligger i et ørkenlandskab, hvor du kan se, hvordan ”huse” og gravmæler er hugget ind i klipper. Selve Aqaba er en veludviklet ferieby med strande, butikker og caféer – en herlig by at tilbringe dagen i.

Det er nu blevet tid til at passere gennem Suezkanalen. Denne 163 km lange kanal, der tog 10 år at bygge, er ingeniørernes triumf over naturen og gør det muligt for skibe at sejle mellem Europa og Asien uden at skulle hele vejen uden om Afrika. Omkring 25.000 skibe sejler igennem kanalen hvert år, og du befinder dig nu ombord på et af dem på vej mod Middelhavet.

Tilbage i Europa har du 3 anløb i Middelhavet, inden endestationen nås. De to første er i Grækenland, hvor du besøger både ferieøen Rhodos og hovedstaden Athen. Rhodos er en frodig ø med autentisk græsk charme. Den emmer af historie, og især den gamle bydel er velbevaret og stadig i dag beboet. Andre seværdigheder tæller Athenas Tempel og Stormesterens Palads. Athen er en vaskeægte storby med masser af seværdigheder og gode shoppingmuligheder. Besøg f.eks. betagende Akropolis, tag en tur med kabelbanen for en fantastisk udsigt eller slendr en tur i Plakaen, hvor du også kan nyde en smagfuld, græsk frokost på en af de hyggelige beværtninger.

Krydstogtets sidste stop bliver i Civitavecchia, der i sig selv er en hyggelig by. Men du har også nem adgang til Rom og dermed byens mange seværdigheder såsom Vatikanet med Peterskirken, Colosseum, Den Spanske Trappe, Trevifontænen og Forum Romanum.

Søndag den 29. marts er du nået til vejs ende, når MSC Splendida ankommer til Genova. Efter 6 uger spækket med oplevelser flyver du hjem til Danmark med bagagen fyldt med gode minder.


Rejsen inkluderer

  • Fly Kastrup – Shanghai
  • Fly Milano - Kastrup
  • 23 kg bagage og håndbagage
  • Alle transfers mellem lufthavn, hotel og skib
  • 1 nat på 4* hotel i Shanghai
  • 44 nætter ombord på MSC Splendida i den valgte kahytskategori
  • Helpension ombord med menuvalg morgen, middag og aften
  • Fri adgang til skibets buffetrestaurant fra tidlig morgen til sen aften
  • Kaffe, te, vand og juice til morgenmaden
  • Underholdning på skibet, shows og dagligt aktivitetsprogram
  • Kahytsservice og daglig rengøring
  • Fri adgang til inden- og udendørs pool, jacuzzi og fitnesscenter
  • Ekspeditions- og udstedelsesgebyr.

Pris pr. person ved 2 personer pr. kahyt:

Afrejse 12. februar 2020
Indvendig Kahyt Fantastica: SPOTpris 21.990 kr.
Udvendig Kahyt Bella*: SPOTpris 25.490 kr.
Udvendig Kahyt Fantastica: SPOTpris 27.490 kr.
Balkon Kahyt Bella: SPOTpris 31.490 kr.
Balkon Kahyt Fantastica: SPOTpris 33.490 kr.

* Begrænset udsigt kan forekomme grundet redningsudstyr

Ekskl. i prisen:
Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:

  • Obligatorisk servicegebyr, 10 € pr. person pr. dag. Afregnes på skibet
  • Visum til Kina, Sri Lanka og Indien
  • Drikkevarer udover de nævnte
  • Udflugter
  • Forsikringer.

Kahytskategorier - Bella og Fantastica
Begge kahytskategorier er inkluderet helpension og den samme gode service. Ved tilkøb af Fantastica får du følgende ekstra ydelser:

  • Bedst beliggende kahytter
  • Mulighed for at ønske spisetid til aften, tidlig eller sen – fremsættes ved bestilling
  • Gratis udbringning af roomservice ud fra gældende menu
  • Mulighed for morgenmad i kahytten.

Rejserute

12/2: Flyafgang fra Kastrup
13/2: Ankomst Shanghai. Transfer til hotel for overnatning
14/2: Transfer til skibet for indtjekning
15/2: Kl. 17.00 afgang Shanghai
16/2: På havet
17/2: Kl. 07.00-17.00 Naha/Okinawa, Japan
18/2: På havet
19/2: Kl. 09.00 ankomst Hongkong
20/2: Kl. 18.00 afgang Hongkong
21-23/2: På havet
24/2: Kl. 08.00 ankomst Laem Chabang/Bangkok, Thailand
25/2: Kl. 14.00 afgang Laem Chabang/Bangkok, Thailand
26/2: På havet
27/2: Kl. 09.00-23.00 Singapore
28/2: På havet
29/2: Kl. 08.00-18.00 Phuket, Thailand
01-02/3: På havet
03/3: Kl. 08.00-18.00 Colombo, Sri Lanka
04/3: På havet
05/3: Kl. 08.00-18.00 Cochin, Indien
06-07/3: På havet
08/3: Kl. 10.00-18.00 Muscat, Oman
09/3: På havet
10/3: Kl. 08.00-18.00 Abu Dhabi, Forenede Arabiske Emirater
11/3: Kl. 08.00 ankomst Dubai, Forenede Arabiske Emirater
12/3: Kl. 21.00 afgang Dubai, Forenede Arabiske Emirater
13/3: Kl. 08.00-18.00 Khasab, Oman
14/3: Kl. 08.00-18.00 Muscat, Oman
15/3: På havet
16/3: Kl. 08.00-18.00 Salalah, Oman
17-20/3: På havet
21/3: Kl. 08.00-18.00 Aqaba, Jordan
22-24/3: På havet gennem Suezkanalen
25/3: Kl. 07.00-17.00 Rhodos, Grækenland
26/3: Kl. 07.30-16.30 Piraeus/Athen, Grækenland
27/3: På havet
28/3: Kl. 08.00-19.00 Civitavecchia/Rom, Italien
29/3: Kl. 08.00 ankomst Genova. Transfer til lufthavnen for hjemrejse.

Der må tages forbehold for ændringer i anløb og tider. Ved fremsendelse af krydstogtsbilletten vil eventuelle ændringer fremgå.


Transport:
I prisen indgår fly fra København:

12/2: Kl. 15.35 - 23.45 København – Doha
13/2: Kl. 01.15 - 14.20 Doha – Shanghai

29/3: Kl. 19.05 - 21.10 Milano – København

Der tages forbehold for ændringer i flytiderne.

Central Hotel - Shanghai - 4 nætter
Fantastisk dejligt og velfungerende 4* hotel med en superb beliggenhed i Shanghai downtown i gåafstand til paradegaden, The Bund, langs floden samt den elegante shoppinggade, Nanjing Road. Du finder restauranter og butikker lige udenfor døren. Hotellet har egen restaurant samt kaffe- og cocktailbar i lobbyen. De store værelser er komfortabelt indrettede med moderne interiør, fladskærms-tv, værdiboks og eget badeværelse.

Skibet
Du skal sejle med MSC Splendida, der medtager godt 4.300 passagerer. Der er et stort udbud af aktiviteter både udendørs og indendørs. Skibet har indendørs 9 forskellige lounger med hvert sit tema lige fra vinbar, sportsbar, jazzbar og engelsk pub til musikbar. Så alt efter interesse og humør kan du frit gå omkring. 

Til de aktive bydes på daglig animation, eller du kan tage en tur på joggingbanen, et besøg i sportscenteret, et slag squash eller tennis eller en tur i de udendørs jacuzzis - mulighederne er mange. Der er også en shopping-arkade ligesom Aurea Spa området på dette store skib er noget helt unikt. Her kan du tilkøbe diverse behandlinger eller adgang til thermalbade og sauna. 

Om aftenen kan du indtage en dejlig middag i hovedrestauranten eller bruge din frihed og vælge den kæmpe buffet, som bugner af specialiteter i forbindelse med hovedmåltiderne. Skibet byder også hver aften på forestilling i det imponerende teater, og så har kasinoet naturligvis åben til ud på de små timer hver dag. 

Interiøret på skibet er varmt, indbydende og elegant, og det samme gør sig gældende i kahytten, uanset hvilken kahytstype du vælger. Der er et højt serviceniveau i kahytten, som bliver tjekket 2 gange i døgnet, og der sørges for rengøring og håndklæder, ligesom du kan låne håndklæder til pool og spa.

Kahytsbilleder
1 = Indvendig kahyt
2 = Udvendig kahyt
3 = Balkon kahyt

Helpension
Opholdet ombord på MSC Splendida er med helpension. Der er fri adgang til skibets buffet fra tidlig morgen til sen aften, og i forbindelse med hovedmåltider er der her et kæmpe udvalg. Du har også adgang til skibets restaurant, hvor du kan få 3-5 retters menu – valgt ud fra et varieret menukort - serveret til hovedmåltiderne. Til aftensmaden har du fast spisetidspunkt og bord.

Drikkepakker
Der tilbydes forskellige ”all inclusive” drikkepakker på denne tur. Drikkepakke skal bestilles sammen med rejsen og afregnes til Øster Lindet eller kan senere bestilles online. Bestilles pakken ombord, tillægger skibet 15% i serviceafgift.

Easy pakken dækker et ubegrænset antal drikkevarer med priser op til 6 €. Det gælder fadøl, husets vin pr. glas, udvalg af spiritus, cocktails og aperitifs, alkoholfrie cocktails, sodavand og juice pr. glas, mineralvand i flaske og varme drikke.

Børn u/18 år: 4.400 kr. (100 kr. pr. dag)
Voksne: 9.680 kr. (220 kr. pr. dag)

Premium pakken dækker ubegrænset antal drikkevarer med priser op til 10 €. Det gælder alt flaskeøl og fadøl fra barlisten, alle cocktails indenfor prisgrænsen, alt vin pr. glas indenfor prisgrænsen, samtlige standard og premium spiritusvarianter, samtlige aperitifs, bitter og likører, alkoholfrie cocktails, sodavand og juice pr. glas, mineralvand i flaske og varme drikke.

Voksne: 12.760 kr. (290 kr. pr. dag)

Premium Plus Pakken dækker ubegrænset antal drikkevarer pr. glas, ingen pris grænse. Det gælder ekstra stort udvalg af spiritusvarianter, Champagne per glas, alt vin i samtlige barer og restauranter, alle cocktails, minibar, mad og drikkevarer fra roomservice menuen, drikkevarer i temabarerne, mineralvand i flaske og varme drikke.

Voksne: 18.040 kr. (410 kr. pr. dag)

Børn og ekstra opredninger
Børn og voksne, som rejser sammen med 2 fuldt betalende og sover i ekstra opredning i samme kahyt betaler en fast pris uanset kahytskategori. Der er begrænset antal kahytter med plads til ekstra senge, så forespørg inden køb hos Øster Lindet. Bestilles og betales direkte til Øster Lindet.

Børn u/18 år: 7.990 kr.
Voksne: 15.990 kr.

Udflugter
Ved alle anløb findes et flot udvalg af udflugter – der er noget for enhver smag. De bestilles med fordel inden afrejsen, da der ved køb ombord pålægges 15% i servicegebyr. Du kan også vælge at gå i land på egen hånd og købe hos nogle af de lokale udbydere eller klare dig på egen hånd og nyde de lokale oplevelser.

Udflugtsprogram kan rekvireres ved henvendelse til Øster Lindet.

Rejsedokumenter og visum
Pas, der er gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst, skal medbringes på rejsen.

For danske statsborgere, der rejser på dette krydstogt, kræves følgende visum/indrejsetilladelse:

Indien – Hvis du vil gå i land her, kræves single entry visum, enten regulært eller e-visum. Rederiet anbefaler et regulært turistvisum, da dette skulle sikre den smidigste procedure, når skibet forlades og påmønstres i Indien. E-visum accepteres dog officielt. Se mere på Udenrigsministeriets hjemmeside og hos Den Indiske Ambassade. Pris ca. 880 kr. for regulært visum.
Kina – Turistvisum. Rejser I minimum 2 personer sammen, kan der laves e-visum, som ikke kræver fingeraftryk eller fysisk indlevering af pas. Pris ca. 1.400 kr.
Sri Lanka –2 dages turistvisum. Kan søges online og er gratis.
 
Det er den rejsendes eget ansvar at have rejsedokumenterne i orden.

Når du har modtaget værdibeviset, reserverer du din rejse indenfor 2 hverdage. Du reserverer hos Øster Lindet telefon 70 10 63 43 eller mail info@osterlindet.dk.

Ved bestilling af rejsen skal oplyses følgende:

  • Fulde navn som i pas
  • Fødselsdato
  • Pasnummer
  • Udstedelsessted for pas samt udstedelses- og udløbsdato
  • Et mobiltelefonnummer pr. kahyt
  • Navn og telefonnummer på en pårørende.
  • Evt. tilkøb.


Ved eventuelle spørgsmål til denne rejse kontakt Øster Lindet på 70 10 63 43.

Vi gør opmærksom på, at bestillingen er bindende, og der ikke er mulighed for at annullere rejsen.

En unik kode gælder for en person. Prisen er pr. person ved to personer pr. kahyt.

Rejsen inkluderer

  • Fly Kastrup – Shanghai
  • Fly Milano - Kastrup
  • 23 kg bagage og håndbagage
  • Alle transfers mellem lufthavn, hotel og skib
  • 1 nat på 4* hotel i Shanghai
  • 44 nætter ombord på MSC Splendida i den valgte kahytskategori
  • Helpension ombord med menuvalg morgen, middag og aften
  • Fri adgang til skibets buffetrestaurant fra tidlig morgen til sen aften
  • Kaffe, te, vand og juice til morgenmaden
  • Underholdning på skibet, shows og dagligt aktivitetsprogram
  • Kahytsservice og daglig rengøring
  • Fri adgang til inden- og udendørs pool, jacuzzi og fitnesscenter
  • Ekspeditions- og udstedelsesgebyr.

 

Ekskl. i prisen:
Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:

  • Obligatorisk servicegebyr, 10 € pr. person pr. dag. Afregnes på skibet
  • Visum til Kina, Sri Lanka og Indien
  • Drikkevarer udover de nævnte
  • Udflugter
  • Forsikringer.

Vigtig information
Umiddelbart efter indløsning af værdibeviset, modtager du et rejsebevis. Du skal da tjekke, at alle data på rejsebeviset er korrekte. Når du ca. 7-10 dage før afrejse modtager din originale skibsbillet, skal du ligeledes tjekke, at alle data på billetten er korrekte.

Der må tages forbehold for ændringer i sejlplanen fra købstidspunkt til afrejse. Eventuelle ændringer vil fremgå af den originale skibsbillet, med mindre der er tale om force majeure ændringer, da disse typisk vil være fra dag til dag.

Vi gør opmærksom på, at kaptajnen uden varsel har ret til at ændre anløb eller i værste fald annullere anløb af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket ikke berettiger til kompensation.

Måtte der på rejsen forekomme fejl eller mangler, er det vigtigt, at der straks rettes henvendelse til skibets servicedesk, luftfartsselskabet eller Øster Lindet i Danmark for afhjælpning. Vær opmærksom på, at der ikke kan kræves kompensation for fejl eller mangler, der ikke er søgt afhjulpet via en af disse kanaler.

Du sejler med et grundlæggende italienskejet rederi, som er meget internationalt orienteret, og det officielle skibssprog er engelsk. Ombord møder du mange nationaliteter, og det kan jo give lidt sprogudfordringer, men med et smil og lidt ”fagter” kommer man jo ofte langt.

Rejsedokumenter og visum
Pas, der er gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst, skal medbringes på rejsen.

For danske statsborgere, der rejser på dette krydstogt, kræves følgende visum/indrejsetilladelse:

Indien – Hvis du vil gå i land her, kræves single entry visum, enten regulært eller e-visum. Rederiet anbefaler et regulært turistvisum, da dette skulle sikre den smidigste procedure, når skibet forlades og påmønstres i Indien. E-visum accepteres dog officielt. Se mere på Udenrigsministeriets hjemmeside og hos Den Indiske Ambassade. Pris ca. 880 kr. for regulært visum.
Kina – Turistvisum. Rejser I minimum 2 personer sammen, kan der laves e-visum, som ikke kræver fingeraftryk eller fysisk indlevering af pas. Pris ca. 1.400 kr.
Sri Lanka –2 dages turistvisum. Kan søges online og er gratis.

Det er den rejsendes eget ansvar at have rejsedokumenterne i orden.

BEMÆRK: Er du gravid, er det ikke tilladt at tage på krydstogt efter graviditetsuge 23.

Vær opmærksom på at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Rejseforsikring kan købes hos eget forsikringsselskab eller hos Øster Lindet. Ønskes en afbestillingsforsikring v. sygdom, koster den gennem Øster Lindet 6% af rejsens pris og skal tegnes sammen med genbekræftelse til Øster Lindet. Forhør også dit eget forsikringsselskab om mulighed for at tegne afbestillingsforsikring.

Der er et begrænset antal pladser, og der tages forbehold for udsolgte kahytskategorier.

Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederiet tillagt Øster Lindets eventuelle ekstraordinære ydelser/services. Krydstogtspriser er generelt dynamiske, og der må tages forbehold for kampagner udover denne samt last minute-priser, som ikke kan kombineres med dette tilbud.

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende rejsen rettes til Øster Lindet.

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på www.spotdeal.dk/Generelle_vilkaar.

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

Øster Lindet

Sønderalle 1, 6630 Rødding
Tlf.: 70 10 63 43 | CVR: 31877067 | info@osterlindet.dk | Hjemmeside |

Sidste chance: 25. december 2019 kl. 23:59

Enestående krydstogt fra Kina til Italien