Italiens autentiske støvlehæl

Sidste chance!

Støvlelandets charmerende hæl, Apulien, er et overflødighedshorn af farver, natur, livsglæde og utallige besøgsværdige byer, hvor I skal opleve det ægte ”bella Italia”. Glæd jer til en uge med syditaliensk charme sammen med Rejseklubben.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

Både i afstand og kultur er Apulien langt fra det polerede Norditalien, og her oplever man for alvor, hvor mange forskellige kulturer, der gennem tiden har sat sine præg på Italien. Grækerne, araberne, byzantinerne og longobaderne har alle skrevet sider i Apuliens historiebøger, og det ses tydeligt på den forskelligartede arkitektur, landskaberne og ikke mindst maden.

 

På denne rejse udforsker I en del af Italien, som endnu ikke for alvor er blevet opdaget af masseturismen. I kan bl.a. glæde jer til at besøge grottebyen Matera – engang ”Italiens skamplet” i dag kulturby – samt den charmerende trulliby, Alberobello. Italiens måske smukkeste by, Polignano a Mare, som nærmest hænger på kanten af Adriaterhavet, er også på programmet, ligesom I  også oplever ”sydens Firenze” – den fantastisk barokby Lecce.

 

 

Særligt for denne rejse: 

 

  • Hotel tæt på strand og charmerende Monopoli
  • Vinsmagning med lokale specialiteter
  • Apuliens smukkeste by og de finurlige trullihuse

Rejsen inkluderer:

 

  • Fly fra Billund lufthavn - Bari lufthavn t/r.
  • Indchecket bagage (20 kg)
  • 7 overnatninger på Hotel Porto Giardino i dobbeltværelse
  • Halvpension
  • Dansktalende rejseleder
  • Gratis parkering ved bestilling senest 60 dage før afrejse
  • Transport mellem lufthavn og hotel
  • Alle udflugter, entreer og transport jf. program
  • Velkomstmiddag
  • Vinsmagning inkl. let frokost
  • Dagsprogram med udflugter: 
    • Dag 1: Ankomst til Bari og indkvartering på hotel i Monopoli samt velkomstmiddag
    • Dag 2: Byrundtur i Monopoli, "Den Hvide By" Martina Franca og vinsmagning
    • Dag 3: Besøg i Apuliens smukkeste by, Polignarno a Mare
    • Dag 4: Fridag på egen hånd
    • Dag 5: Udflugt til Trulli-byen, Alberobello samt Locorotondo
    • Dag 6: Byvandring i Lecce med imponerende arkitektur
    • Dag 7: Udflugt til grottte-byen Sassi, der tidligere var Italiens skamplet; i dag er kulturby
    • Dag 8: Arrivederci Italien og på gensyn med Rejseklubben

 

 

Vælg mellem følgende afrejsedatoer:

 

Billund:

Den 1. september 2024
SPOTpris 11.499 kr.

 

Den 22. september 2024
SPOTpris 11.499 kr.

 

Den 29. september 2024
SPOTpris 10.999 kr.

 

Den 13. oktober 2024
SPOTpris 11.999 kr.

 

Prisen er pr. person ved 2 fuldt betalende voksne pr. værelse.

 

Tilkøb

Aftales og afregnes direkte med Rejseklubben.

 

  • Afbestillingsforsikring: 275 kr.
  • Årsrejseforsikring: 369 kr.
  • Prissikring: 149 kr.

 

Se flyinformation længere nede.


Dagsprogram

 

Dag 1 - Velkommen til støvlelandets hæl

I flyver til Apuliens hovedstad Bari, hvorfra I kører via kystvejen til jeres hotel i udkanten af byen, Monopoli. Om aftenen er der velkomstmiddag på hotellet. Her er der rig mulighed for at hilse på de medlemmer af Rejseklubben, som I ikke har fået hilst på i flyet eller i bussen på vej til hotellet.

 

Dag 2 - Charmerende Monopoli, ’Den Hvide By’ Marina Franca og vinsmagning

Efter morgenmaden kører I til maleriske Monopoli. Byen er indbegrebet af syditaliensk charme med brostensbelagte gader, farverige fiskekuttere, der vugger i havnen, hvidkalkede stenhuse og lokale, der i højlydte vendinger og med et smil på læben, diskuterer verdenssituationen over en espresso på en fortovscafé. I spadserer en tur i den gamle middelalderbydel, Centro Storico, som er en labyrint af kringlede gader og krogede gyder, tætliggende byhuse med blå og grønne skodder, vasketøj, der blafrer i vinden, flotte gamle kirker og fint udsmykkede piazza’er.


Turen fortsætter til byen Martina Franca, som ligger billedskønt i en højde af 430 meter over dalen Val D’Itria. På en tur rundt i byen, som er en af Apuliens berømte ”Citta’ Bianche” (hvide byer), ser vi flere eksempler på smuk barokarkitektur, samt flere solbeskinnede pladser med imponerende fontæner.


Dagens sidste besøg er på en vingård i Val D’Itria. Her får I et nærmere indblik i fremstillingen af Apuliens ofte kraftfulde vine, som de senere år har vundet danskernes hjerter. I smager på flere vine sammen med nogle lokale specialiteter og nyder hinandens selskab, inden I vender retur til hotellet.

 

Dag 3 - Syng med på ’Volare’ gennem Polignano a Mares gader

Vi kender alle, og har formentlig også skrålet med på, den italienske sang ”Volare” med Gipsy King og det udødelige omkvæd “Volare, oh oh. Cantare, oh oh. Nel blu dipinto di blu. Felice di stare lassù.” Sangen er skrevet af Domenico Modugno om sin hjemby Polignano a Mare, som I i dag besøger. Byen, som af mange anses som Apuliens smukkeste, hænger nærmest på en klippekant ud mod Adriaterhavet.


I spadserer ind gennem Porta Vecchia-porten og fortsætter rundt i den historiske bydel med de kringlede gader. I ser bl.a. kirken Chiesa Matrice, som tidligere var en katedral. Kirken er et smukt udsmykket med guld, malerier og et imponerende hovedalter. Undervejs får I også lejlighed til at nyde nogle imponerende udsigter fra de tre panoramaterrasser, som ligger ud til Adriaterhavet. Eftermiddagen er til fri afbenyttelse.

 

Dag 4 - Fridag på egen hånd

I dag er hele dagen til fri afbenyttelse. Nyd en afslappende dag ved hotellets pool eller snup en badetur i Adriaterhavet. I kan også genbesøge Monopoli, og indsnuse den herlige atmosfære byen byder på.

 

Dag 5 - De finurlige Trullihuse i Alberobello

Har man set billeder og film fra Apulien, så har man uden tvivl bemærket de finurlige, hvidkalkede huse med kegleformede tage af skiffer. Trullihuse, som de hedder, kan dateres mere end 500 år tilbage i tiden, og intet andet sted finder man så mange trullihuse, som i Alberobello. Hele 1.400 eksemplarer er der, hvoraf nogle er indrettet som trulli-kirke, trulli-restaurant, trulli-forretning og lignende.

I tager en byvandring rundt i den gamle bydel, hvor I ser nogle af de flotteste huse, der er prydet med religiøse, hedenske og magiske symboler for beskyttelse mod onde ånder. I hører naturligvis også om hele oprindelsen bag trullihusene, som faktisk var en opfindelse fra middelalderen, man fandt på, for at undgå at betale skat.

I  fortsætter til Locorotondo – endnu en smuk Citta’ Bianche med en eventyrlig, rundformet bykerne. Byen ligger højt med udsigt over Val D’Itrias mange vinterrasser og klynger af trullihuse. I nyder byen og de smukke omgivelser, inden I om eftermiddagen vender retur til hotellet.

 

Dag 6 - Byvandring i Lecce med imponerede arkitektur

Er I vilde med Firenze, så vil I elske Lecce, siger de lokale. Og Lecce er ganske enkelt også fantastisk. Den 2.500 år gamle barokby byder på en perlerække af prægtige bygninger opført af bløde og cremede kalksten, masser af piazza’er, overvældende kirker og ikke mindst et imponerende amfiteater fra det 2. århundrede f.Kr.


På jeres byvandring rundt i den gamle bykerne ser I bl.a. Niccolò e Cataldo-kirken med en fantastisk udsmykket facade, Piazza del Duomo – det 70 meter høje klokketårn –, basilikaen Santa Croce og naturligvis amfiteateret, som pga. bombardementer og jordskælv frem til tiden efter 2. verdenskrig var helt begravet. Arkæologer har sidenhen udgravet dele af teateret, som man anslår, havde plads til hele 25.000 personer. Der vil være tid på egen hånd, inden I sidst på eftermiddagen er tilbage på hotellet.

 

Dag 7 - Sassi og Matera – fra skamplet til kulturby

Grotterne i kvarteret Sassi i Matera var frem til 50’erne kun beboet af fattige, som levede kummerligt og uhumskt rundt om i hulerne. Den italienske regering var fast besluttet på at få denne skamplet fjernet fra landkortet og begyndte at tvangsflytte beboerne til andre dele af Matera.


Fra midt-1960’erne til først i 1980’erne stod huleboligerne tomme, indtil en bevaringsforening fik tilladelse til at tage hulerne i brug igen. Siden da er det kun gået én vej med Sassi og Matera. Det er blevet moderne og hipt at bo i grotterne, som også benyttes som kirker, butikker, skoler m.fl.


I 1993 blev Sassi indlemmet på UNESCOS fornemme liste over verdensarv, og i 2019 kom den ultimative hæder så, da Matera blev udnævnt som Europæisk Kulturhovedstad. Vi nyder en dag i den spændende by og ser de fantastiske huler, som er forbundet med labyrinter af stier, trapper og hvælvinger. Der vil være tid til en stille stund i en grottekirke eller et godt måltid mad i en grotterestaurant, inden I om eftermiddagen vender tilbage til hotellet.

 

Dag 8 - Arrivederci og på gensyn med Rejseklubben

Det er tid til at sige farvel og arrivederci til Apulien. Jeres syditalienske eventyr er ovre for denne gang, og I kører til Bari, hvorfra I flyver hjem til Danmark. Mens det er et farvel til Italien, håber vi, at det er på snarligt gensyn med Rejseklubben.

 

Der tages forbehold for ændringer i programmet.


Hotel Porto Giardino

Hotel Porto Giardino ligger ca. 5 km fra Monopoli smukt ud til Adriaterhavet og omgivet af klipper og frodig natur. Resortet fordeler sig på 20 hektarer og omfatter bl.a. to swimmingpools, restaurant, et par barer samt en spaafdeling (mod betaling) med jacuzzi, sauna, isvandfald og massagebehandlinger. Stranden ligger mindre end 100 meter fra hotellet, hvor man kan leje en solseng eller snuppe en tur i bølgerne.

 

Sådan skal I bo 

Værelserne er alle udstyret med aircondition, TV, safeboks, minibar og balkon eller terrasse.

 

Pension 

Jeres rejse er med halvpension, og består af morgenbuffet (der er mulighed for morgenmad to-go ved tidlig afrejse) og aftenbuffet med mange forskellige nationale og internationale retter. Øl, vin og vand er inkluderet til aftensmaden. I løbet af opholdet bydes der på en specialmenu med klassiske egnsretter.

 

Godt at vide 

Som på så mange hoteller i Syditalien, kan I måske opleve en håndværksmæssig overspringshandling hist og her, men I kan være ganske sikker på, at hotellets venlige personale gør alt for, at I som gæster nyder opholdet på Hotel Porto Giardino. 


Flyinformation

 

Flytider Billund 

  • Afgang Billund kl. 09.40
    Ankomst Bari kl. 12.20
  • Afgang Bari kl. 06.30
    Ankomst Billund kl. 09.10

 

Der tages forbehold for ændringer af flytiderne.


Om Rejseklubben

Rejseklubben er ejet af Bravo Tours og tilbyder rundrejser og oplevelsesrejser til hele verden med mere end 45 unikke rejser – alle med erfarne, dansktalende rejseledere. Med Rejseklubben rejser du sammen med andre rejselystne danskere, når vi sammen oplever rejsemålets største seværdigheder og små hemmeligheder. På rejsen vil du opleve et fællesskab, der tager udgangspunkt i vores fælles passion for at opleve verden.

 

Du kommer helt sikkert hjem med en masse fantastiske oplevelser i bagagen – og formentligt også nye bekendt- og venskaber rigere. En ting er helt sikkert – det er aldrig kedeligt med Rejseklubben. 

 

Rejseklubben og Bravo Tours er medlem af Rejsegarantifonden nr. 3320.


Tryghed på rejsen

Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.

Når du har modtaget dit værdibevis, reserverer du din rejse inden for 1-3 dage. Du reserverer hos Rejseklubben på tlf.: 96 27 38 38. Husk at oplyse den unikke kode fra værdibeviset.

 

Bemærk: Der er lukket om søndagen.

 

Vi gør opmærksom på, at bestillingen er bindende, og at der ikke er mulighed for at annullere rejsen.

 

Ved eventuelle spørgsmål til denne rejse kontakt Rejseklubben på tlf.: 96 27 38 38.

Én unik kode gælder for 1 person.

 

Rejsen inkluderer:

  • Fly fra Billund lufthavn - Bari lufthavn t/r.
  • Indchecket bagage (20 kg)
  • 7 overnatninger på Hotel Porto Giardino i dobbeltværelse
  • Halvpension
  • Dansktalende rejseleder
  • Gratis parkering ved bestilling senest 60 dage før afrejse
  • Transport mellem lufthavn og hotel
  • Alle udflugter, entreer og transport jf. program
  • Velkomstmiddag
  • Vinsmagning inkl. let frokost
  • Dagsprogram med udflugter: 
    • Dag 1: Ankomst til Bari og indkvartering på hotel i Monopoli samt velkomstmiddag
    • Dag 2: Byrundtur i Monopoli, "Den Hvide By" Martina Franca og vinsmagning
    • Dag 3: Besøg i Apuliens smukkeste by, Polignarno a Mare
    • Dag 4: Fridag på egen hånd
    • Dag 5: Udflugt til Trulli-byen, Alberobello samt Locorotondo
    • Dag 6: Byvandring i Lecce med imponerende arkitektur
    • Dag 7: Udflugt til grottte-byen Sassi, der tidligere var Italiens skamplet; i dag er kulturby
    • Dag 8: Arrivederci Italien og på gensyn med Rejseklubben

 

Prisen er pr. person ved 2 fuldt betalende voksne pr. værelse.

 

Tilkøb

Aftales og afregnes direkte med Rejseklubben.

  • Afbestillingsforsikring: 275 kr.
  • Årsrejseforsikring: 369 kr.
  • Prissikring: 149 kr.

 

Der tages forbehold for ændringer af flytiderne og ændringer i dagsprogrammet.

 

Købet kan ikke fortrydes.

 

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Bravo Tours 1998 A/S.

 

Det er Bravo Tours' almindelige betingelser, som gælder. Du finder deres rejsebetingelser på https://bravotours.dk/vard-at-vide/rejsebetingelser/almindelige-bestemmelser-for-deltagelse-i-ferierejser-mv/.

 

Rejseklubben og Bravo Tours er medlem af Rejsegarantifonden nr. 3320.

 

      Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

      Bravo Tours 1998

      Bethaniagade 40, 7400 Herning
      Tlf.: 70 10 10 77 | CVR: 41792019 | Service@bravotours.dk | Hjemmeside |

      Sidste chance: 26. april 2024 kl. 23:59

      Rundrejse i Italien