Krydstogt i Det Græske Øhav

Unikt krydstogt i det græske øhav med afstikkere til Tyrkiet og 2 overnatninger på hotel i den græske hovedstad. Der sejles fra Athen med det flotte skib Norwegian Getaway, hvor der er helpension og et hav af faciliteter ombord. Betal kun depositum nu.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

Norwegian Cruise Line er et meget stilfuldt rederi med flotte og moderne skibe. Her gøres der noget ekstra ud af især servicen, underholdningen og maden, som er af en utrolig høj standard, og atmosfæren ombord er afslappet med masser af frihed for de enkelte gæster. Dette afspejles bl.a. til middagen, hvor der ikke er nogen fast spisetid eller plads. I stedet kan I hver aften vælge mellem forskellige hovedrestauranter og den store buffetrestaurant, hvor I kan spise, når I er sultne. Som underholdning byder de talentfulde performere bl.a. på en ægte Broadway-musical, som helt sikkert vil imponere - og derudover gør Norwegian Cruise Lines særlige ”Free at Sea”-koncept det muligt at tilkøbe ekstra goder, så I får fuld valuta for pengene. 

 

Er I også vilde med Grækenland, så er dette krydstogt lige noget for jer! Ombord på Norwegian Getaway tages I med til hele fem græske øer og storbyen Thessaloniki samt skønne Izmir og fascinerende Istanbul i Tyrkiet. Ruten er endda så perfekt sammensat, at I kommer i land på samtlige dage. Så tag med og forlæng sommeren med denne fantastiske rejse.

 

Særligt for dette krydstogt:

 

  • Oplev en perlerække af charmerende græske øer inkl. autentiske Paros
  • Inkl. 2 overnatninger i Athen
  • Tilkøb All Inclusive, wi-fi og andre fordele på skibet for bare 1.875 kr.

Rejsen inkluderer:

 

  • Fly København – Athen t/r 
  • 23 kg bagage samt håndbagage
  • Alle transfers mellem lufthavn, hotel og skib
  • 2 overnatninger med morgenmad på hotel i Athen, henholdsvis én nat før og og én nat efter krydstogtet
  • 10 overnatninger ombord på Norwegian Getaway i den valgte kahytskategori
  • Helpension ombord på skibet – både a la carte og buffet
  • Drikkevarer til morgenmaden
  • Kaffe, te og vand i buffetrestauranten i løbet af dagen
  • Rengøring og håndklædeservice i kahyt og ved pool
  • Fri adgang til flere sportsfaciliteter, herunder fitness
  • Fri adgang til forskellig underholdning, herunder teater og shows

 

Afrejse den 19. september 2024:

  • Indvendig Kahyt, kat. IB på dæk 10-11: SPOTpris 17.990 kr.
  • Udvendig Kahyt, kat. OB på dæk 5: SPOTpris 19.990 kr.
  • Balkonkahyt, kat. BB på dæk 10-11: SPOTpris 24.490 kr.

 

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.

 
Bestilling og betaling

Ved bestilling hos SPOTdeal betaler du kun et depositum på 7.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 125 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 125 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.

 

Ikke inkluderet i prisen
Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:

 

  • Obligatorisk service charge på 20 $ pr. person pr. dag. Betales hjemmefra eller ombord på skibet
  • Personlige forsikringer
  • Udflugter og andre private udgifter

Rejseplan

 

SPOTdeal1.jpg

 

18. september: Fly til Athen og transfer til hotel for checkin
19. september: Transfer til skibet i Piræus. 17:00 afgang Piræus
20. september: 09:00 – 16:00 Thessalokini
21. september: 07:00 – 16:00 Izmir
22. september: 10:00 ankomst Istanbul
23. september: 16:00 afgang Istanbul
24. september: 11:00 – 20:00 Mykonos*
25. september: 08:00 – 18:00 Paros*
26. september: 09:00 – 20:00 Rhodos
27. september: 08:00 – 18:00 Heraklion, Kreta
28. september: 08:00 – 21:30 Santorini*
29. september: 06:00 ankomst Piræus. Transfer til hotel i Athen
30. september: Transfer til lufthavnen og hjemrejse.

 

*skibet ligger for anker her, og landgang foregår med mindre tenderbåde.

 

Der tages forbehold for ændringer i anløb og tider. Ved fremsendelse af krydstogtsbilletten vil eventuelle ændringer fremgå.

 

Transport

Fly til og fra København er inkluderet i rejsen.

 

Flytider:

  • Afgang København kl. 07.00
    Ankomst Athen kl. 11.05
  • Afgang Athen kl. 11.45
    Ankomst København kl. 14.00

 

Der tages forbehold for ændringer i flytiderne frem mod afrejse.


Rejsebeskrivelse

Når I lander i den græske hovedstad, modtages I af jeres chauffør, som vil køre jer til et centralt beliggende hotel. Herfra har I resten af dagen til at nyde den græske hovedstad. Demokratiets vugge gemmer på 5.000 års fortællinger om krige, menneskelig udvikling og velstand. Byen er en skøn blanding af gammelt og nyt, og således ligger gamle ruiner og moderne luksushoteller side om side og skaber en komprimeret diversitet, som ikke opleves mange andre steder i verden. Akropolis er selve symbolet på Athen og troner over byen, hvorfra det har overlevet mange forskellige civilisationer, hvis stemmer man næsten kan høre mellem de imponerende doriske søjler. Lige nedenfor Akropolis ligger det charmerende Plaka-distrikt, hvis smalle stenbelagte stræder gemmer på hyggelige restauranter og beværtninger samt finurlige butikker med spændende brugskunst. Athen er også fødestedet for de moderne olympiske lege, som har været afholdt stort set hvert 4. år siden 1896. Det oprindelige atletikstadion står stadig, så I kan løbe en runde eller forsøge med et længdespring eller blot sætte jer på tribunen og overvære andres anstrengelser. Trænger I til et pusterum, kan I besøge den idylliske nationale have, hvor I midt i byens mylder kan komme ud i naturen. Den offentlige park har over 7.000 træer og anden beplantning, sirlige stier, vandløb, kunstneriske broer og stenformationer.

 

Er én dag i Athen ikke nok? Fortvivl ikke, for I får en dag mere efter krydstogtet. Den næste dag køres I til Piræus, hvor skibet ligger og venter på jer. Norwegian Getaway vil være jeres hjem på hele sejlturen, og hun lægger fra havn, inden I skal indtage den første af mange lækre middage ombord. Den efterfølgende morgen ankommer I til storbyen Thessaloniki i den nordlige del af landet.

 

Thessaloniki er Grækenlands andenstørste by efter Athen og landets kulturelle hovedstad. Her vrimler det med antikke ruiner og spændende museer, og en tur rundt til de mange imponerende fortidslevn er som at tage tilbage til tiden med de store, blomstrende imperier, mægtige fæstninger og storslåede paladser. Oplev den gamle bydel, som er det eneste område i byen, der overlevede en stor brand i 1917. Den er omgivet af de tunge byzantinske mure og gemmer på brostensbelagte stræder, hvor ottomanernes arkitektur hersker. Gå ikke glip af Vlatadon-klosteret og de fortryllende Pasha-haver, hvis magiske atmosfære skyldes finurlige ruiner, der leder tankerne hen på den berømte og fantasifulde arkitekt, Gaudí. Thessalonikis mest ikoniske vartegn er dog Det Hvide Tårn – en gammel fæstning og tidligere fængsel, som i dag huser et museum, der giver en hurtig gennemgang af byens historie.

 

Norwegian Getaway fortsætter nu til Tyrkiet, der bygger bro mellem Europa og Asien. Et land rigt på historie og kultur samt en naturlig skønhed, der spænder vidt. I har to anløb i landet, hvoraf det første bliver i Homers fødeby, Izmir. Byen har en farverig kulturarv med islæt fra både græsk, armensk og jødisk kultur, men fremstår samtidig som en af landets mest liberale og vestligt orienterede byer. Her finder I en god blanding af det moderne og det traditionelle med brede boulevarder ned til havet og store shoppingcentre ind imellem historiske moskéer og én af Tyrkiets mest fascinerende bazarer. Izmirs mest ikoniske bygningsværk er det majestætiske klokketårn, Saat Kulesi, der er et smukt eksempel på osmannisk arkitektur. For mange er trækplasteret dog den antikke by, Efesos, der ligger bare en times kørsel fra Izmir, og som er en af de bedst bevarede arkæologiske udgravninger i den østlige del af Middelhavet. Efesos er især kendt for Artemis-templet, der er et af Antikkens Syv Vidundere.

 

Herefter besøges fantastiske Istanbul, der er den eneste by i verden, der spreder sig ind i to verdensdele. Et af byens største vartegn er Den Blå Moské fra det 17. århundrede, der er kendt for sine kupler og minaret og er prydet med 20.000 delikate blå Iznik-fliser i 33 forskellige nuancer. Et andet er Hagia Sofia – et imponerende bygningsværk, der blev bygget som en kirke for siden at blive konverteret til en moské og i dag er museum. I det arkitektoniske mesterværk fremhæves den enorme kuppel, de flotte, velbevarede mosaikker og de 30 millioner guldfliser. Bygningen gemmer også på runeskrift – et levn fra besøgende vikinger. Topkapi Paladset, der igennem 400 år var hjem for sultanen, huser i dag fine udstillinger med guld, jade og orientalsk porcelæn samt den berømte Topkapi-diamant. I kan også komme ind i paladsets harem, der har mange detaljerede udsmykninger og fortæller en spændende historie. Verdens største overdækkede marked ligger også i Istanbul; Grand Bazaar er en labyrint af 65 snoede gader med samlet 4.000 butikker, caféer og restauranter. Her kan I nyde en kop te, købe eksotiske krydderier og glimtende smykker samt få en tæppedemonstration.

 

Nu går turen rundt i det græske øhav, hvor den første ø, I besøger, er Mykonos, der indbyder til en gåtur gennem hovedbyens labyrintiske gader. Her møder I masser af fotoværdige motiver i form af malede døre, små kapeller og balkoner fyldt med farverige blomster foruden de berømte vindmøller, der er øens vartegn. De stammer fra det 16. århundrede, hvor Mykonos var et handelscentrum på ruten mellem Venedig og Asien. I kan også besøge det Antikke Grækenland ved at sejle til den lille naboø, Delos, der siges at være fødestedet for den græske gud Apollo og derfor var den helligste ø i Grækenland. I dag er øen et åbent museum med mange interessante arkæologiske fund.

 

Paros ligger i hjertet af Kykladerne og betragtes af mange som en af Grækenlands bedst bevarede hemmeligheder og som taget direkte ud af en græsk drøm. Vingårde og olivenlunde, uberørte strande og turkisblåt vand, idylliske landsbyer og historiske steder er spredt ud over øen. Besøg de klassiske landbyer Naousa og Lefkes med hver deres charme. Naousa ligger ved kysten og er derfor influeret af havet, og her finder I de traditionelle fiskerbåde, hvis farver står i stærk kontrast til byens hvide huse. Inde på øen ligger Lefkes med labyrintiske gyder og smukke, venetiansk-inspirerede hjem. Her findes også Kirken med 100 Døre, der er beklædt med lokalt marmor og udsmykket med sirlige indgraveringer, mosaikker, freskoer og malerier. Det siges, at dør nummer 100 først åbner sig, når Hagia Sofia i Istanbul atter bliver en ortodoks kirke.

 

Rhodos er en frodig ø med autentisk græsk charme. Den emmer af historie, og især den gamle bydel er velbevaret og stadig beboet i dag. Ridderne af Skt. John holdt i Middelalderen til på øen, hvilket bl.a. ses i Riddernes Gade, der huser syv kroer – en for hvert land, hvorfra ridderne kom – med hver sin dekorerede facade, hvori nationaliteten afspejles. Andre seværdigheder på øen tæller Athenas Tempel og Stormesterens Palads. Og så skal Sommerfugledalen ikke glemmes – et naturskønt område, hvor I bliver ledt rundt i det frodige miljø ad stier og broer, så I kan observere de mange sommerfugle uden at forstyrre dem.

 

På naturskønne Kreta, hvor der lægges til i Heraklion, kan I f.eks. se nærmere på Knossos-paladset, der er et must for alle, som er interesseret i arkæologi. I bronzealderen var det det mest luksuriøse bygningsværk i Europa, og med 1.400 værelse var det imponerende stort. Det smukke Arkadi-kloster, der stadig fungerer som munkekloster, er også et besøg værd med sin skønhed og en barsk historie. Heraklion by er en fascinerende blanding af gammelt og nyt, og her kan tilbringes mange timer med at slentre rundt i den brostensbelagte gamle bydel og beundre den kretensiske arkitektur for derefter at nyde en frappé på en hyggelig café.

 

Sidste anløb bliver på vidunderlige Santorini. Den vulkanske ø med de velkendte hvide huse med blå kupler, der har prydet postkort i årtier, vil charmere jer med sin fortryllende lagune, sine spektakulære lavastrande og hyggelige små byer med smalle, snoede gader. Der hviler en særlig afslappende atmosfære over øen, der for mange er indbegrebet af det ”rigtige og autentiske” Grækenland.

 

Og så er I tilbage ved udgangspunktet. Inden I atter flyver hjem til Danmark, har I en sidste overnatning på hotel i Athen, så I kan suge en sidste portion græsk charme til jer.


Skibet

Gør jer klar til en vidunderlig rejse med Norwegian Getaway. Dette skib vil imponere jer med The Waterfront – en udendørs promenade – hvor I kan nyde den fantastiske udsigt, mens I nyder et godt måltid eller en drink. Skibet har masser af lækre spisesteder, både hyggelige og festlige barer og lounges, et skønt spa-område og sprudlende kasino. Så kom ombord, og nyd livet med fantastisk velsmagende mad, festlige cocktails og underholdning i verdensklasse. Norwegian Getaway er som en ekstra destination på jeres krydstogt!

 

Norwegian Cruise Line har Free Dining, så I kan spise, når I har lyst, og udvalget af restauranter er stort. Sip jeres yndlingscocktail, mens I vælger udskæring på Angus-kvæget på det amerikanske steakhouse Cagney's, og få fine franske fornemmelser på Le Bistro, mens lækker, hjemmelavet pasta serveres på den rustikke La Cucina.

 

I finder mere end 10 barer og lounges på Norwegian Getaway, så en farverig cocktail eller en iskold fadøl er aldrig langt væk. Nogle er all round-barer, mens andre har et tema og specialiserer sig i f.eks. whisky. Har I tilkøbt Free at Sea-fordelspakken kan denne bruges i samtlige barer, hvor de fleste fristelser er inkluderet.

 

Ombord på Norwegian Getaway kommer I aldrig til at kede jer! Her er førsteklasses underholdning og masser af aktiviteter at fornøje sig med. Gå i det imponerende teater, og oplev flere forrygende shows med musik og dans i flere stilarter. Eller oplev verdens bedste rock'n'roll piano-duel i Howl at the Moon, hvor de talentfulde musikere duellerer mod hinanden og spiller kendte numre fra de seneste 5 årtier - fra Billy Joel-klassikere til moderne Lady Gaga-popsange. Og det er tilladt at synge med. Der er helt sikkert noget, der er jeres klapsalver værd.

 

Norwegian Getaway blev søsat i 2014 og gennemgik en omfattende renovering i 2020. Hun er 326 meter lang og har plads til ca. 4.000 passagerer.


Mad og drikke

Inklusive i prisen er helpension, så alle måltider kan indtages ombord. I har free dining og bestemmer dermed selv jeres spisetid, og hver dag har I flere forskellige buffet- og a la carte-restauranter at vælge imellem. Maden er udsøgt og smukt serveret, og I kan spise 24 timer i døgnet. Efter middagen kan I gå i forskellige barer med hvert deres tema og nyde lækre cocktails. 

 

På skibet findes desuden flere specialrestauranter såsom et steakhouse, en bistro og en asiatisk restaurant, hvor der kan bestilles bord efter ønske, og her betaler I ekstra for maden.

 

Free at Sea tillægspakke

For bare 1.875 kr. pr. person kan I opgradere jeres krydstogt med disse fire formidable fordele:

  • Premium drikkepakke: Et bredt udvalg af soft drinks, juice, fad- og flaskeøl, vin pr. glas, likører, spiritus, drinks og cocktails i samtlige restauranter, barer og lounges ombord. Gælder døgnet rundt.
  • Middage i specialrestauranter: Få 1-2 middage i specialrestauranterne uden at skulle betale ekstra. Antallet afhænger af kahytsvalg: Indvendig og udvendig kahyt giver 1 middag, mens balkonkahyt giver 2 middage. 
  • Internetpakke: 300 minutters forbrug af wi-fi pr. kahyt.
  • Udflugtspakke: Ved køb af udflugter ombord, får I 50$ rabat pr. kahyt pr. udflugt.

 

Free at Sea tilkøbes direkte hos Øster Lindet ved indløsning af værdibeviset.

 

Udflugter

Ved alle anløb findes et flot udvalg af udflugter, som I kan tilkøbes direkte hos rederiet hjemmefra eller ombord. Vi anbefaler at bestille hjemmefra, mens udvalget er størst. I kan se en foreløbig liste over udflugter ved de forskellige anløb her. Der tages forbehold for, at programmet kan ændre sig, og at ikke alle nævnte udflugter vil være tilgængelige.


Visum og rejsedokumenter

På rejsen skal du medbringe pas, som er gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.

 

For danske statsborgere, der rejser på dette krydstogt, kræves ingen visum/indrejsetilladelse.

 

Det er den rejsendes eget ansvar at have rejsedokumenterne i orden.


Særlige forhold på dette tilbud

Vi må på dette krydstogt i det østlige Middelhav med Norwegian Getaway tage forbehold for, at der kan ske ændringer i rejseruten både med anløb og tidsændringer, hvilket som udgangspunkt ikke giver ret til at hæve rejsen eller få kompensation.

 

Forsikringer

Vær opmærksom på, at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Rejseforsikring kan købes hos eget forsikringsselskab.

 

Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederierne tillagt Øster Lindets ekstraordinære ydelser/services. På dette tilbud kan IKKE benyttes andre rabatter som f.eks. rederiernes fordelsklubber, on board credits, vouchers eller lignende.


Om Øster Lindet

Øster Lindet er et dansk rejsebureau med fokus på kvalitet, service og glade gæster. Firmaet blev etableret i 1974 og har gennem de sidste mange år sendt masser af tilfredse kunder på især storbyrejser, solferier og krydstogter i hele verden. Hos Øster Lindet får du en personlig og nærværende service, og de er altid behjælpelige med den perfekte rejse til dig, uanset om det er en Formel 1-tur, en vinrejse eller en romantisk weekend i storbyen, der er på ønskelisten.

 

Øster Lindets slogan er "Tid til hinanden", og det er netop det, du får, når du lader Øster Lindet arrangere din næste ferie. De står for alt det praktiske, så du kan slappe af, nyde din ferie og bruge tiden på dine kære. 

 

Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.


Tryghed på rejsen

Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.

Når du har modtaget værdibeviset, indløser du det inden for 2 hverdage hos Øster Lindet på tlf.: 70 10 63 43 eller mail info@osterlindet.dk. Du skal da oplyse følgende: 

  • Hvor du har købt tilbuddet, ordre-ID og den unikke kode fra værdibeviset
  • Fulde navn som i pas
  • Fødselsdato
  • Adresse og telefonnummer

 

Senest en måned før afrejse skal Øster Lindet også informeres om nedenstående. Du er dog også meget velkommen til at give disse oplysninger allerede ved indløsningen af værdibeviset:

  • Pasnummer
  • Udstedelsessted for pas samt udstedelses- og udløbsdato
  • Et mobiltelefonnummer pr. kahyt
  • Navn og telefonnummer på en pårørende, som ikke er med på rejsen

 

Bestilling og betaling

Ved bestilling hos SPOTdeal betaler du kun et depositum på 7.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 125 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 125 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.

 

Vi gør opmærksom på, at købet er bindende, og at der ikke er mulighed for at annullere rejsen.

 

Ring gerne til Øster Lindet vedr. spørgsmål i forbindelse med dit køb.

Én unik kode gælder for 1 person.

 

Rejsen inkluderer:

  • Fly København – Athen t/r 
  • 23 kg bagage samt håndbagage
  • Alle transfers mellem lufthavn, hotel og skib
  • 2 overnatninger med morgenmad på hotel i Athen, henholdsvis én nat før og og én nat efter krydstogtet
  • 10 overnatninger ombord på Norwegian Getaway i den valgte kahytskategori
  • Helpension ombord på skibet – både a la carte og buffet
  • Drikkevarer til morgenmaden
  • Kaffe, te og vand i buffetrestauranten i løbet af dagen
  • Rengøring og håndklædeservice i kahyt og ved pool
  • Fri adgang til flere sportsfaciliteter, herunder fitness
  • Fri adgang til forskellig underholdning, herunder teater og shows

 

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.

 

Ikke inkluderet i prisen
Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:

  • Obligatorisk service charge på 20 $ pr. person pr. dag. Betales hjemmefra eller ombord på skibet
  • Personlige forsikringer
  • Udflugter og andre private udgifter

 

Vigtig information

Umiddelbart efter indløsning af værdibeviset, modtager du et rejsebevis. Du skal da tjekke, at alle data på rejsebeviset er korrekte. Når du ca. 7-10 dage før afrejse modtager din originale skibsbillet, skal du ligeledes tjekke, at alle data på billetten er korrekte.

 

Der må tages forbehold for ændringer i sejlplanen fra købstidspunkt til afrejse. Eventuelle ændringer vil fremgå af den originale skibsbillet, med mindre der er tale om force majeure ændringer, da disse typisk vil være fra dag til dag.

 

Skibets kaptajn kan undervejs vælge at ændre rejserute og anløb og i værste fald annullere anløb af hensyn til sikkerhed og komfort for alle parter. En sådan ændring berettiger ikke til kompensation.

 

Du sejler med et internationalt krydstogtskib, og det officielle skibssprog er engelsk.

 

Måtte der på rejsen forekomme fejl eller mangler, er det vigtigt, at der straks rettes henvendelse til skibets servicedesk, flyselskabet eller Øster Lindet i Danmark for afhjælpning. Vær opmærksom på, at der ikke kan kræves kompensation for fejl eller mangler, der ikke er søgt afhjulpet via en af disse kanaler.

 

Pas, visum og forsikringer

På rejsen skal du medbringe pas, som er gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.

 

For danske statsborgere, der rejser på dette krydstogt, kræves ingen visum/indrejsetilladelse.

 

Det er den rejsendes eget ansvar at have alle rejsedokumenter på plads.

 

Vi anbefaler, at der tegnes både afbestillings- og rejseforsikring, så du er dækket ved sygdom før og på rejsen. Hør nærmere hos Øster Lindet og eget forsikringsselskab.

 

BEMÆRK: Er du gravid, er det ikke tilladt at tage på krydstogt efter graviditetsuge 23.

 

Der er et begrænset antal pladser, og der tages forbehold for udsolgte kahytskategorier. 

 

Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederiet tillagt Øster Lindets eventuelle ekstraordinære ydelser/services. Krydstogtspriser er generelt dynamiske, og der må tages forbehold for kampagner udover denne samt last minute-priser, som ikke kan kombineres med dette tilbud.

 

Købet kan ikke fortrydes.

 

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Øster Lindet.

 

Det er Øster Lindets almindelige betingelser, som gælder. Du finder deres rejsebetingelser på https://www.osterlindet.dk/rejsebetingelser.

 

Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.

 

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

Øster Lindet

Sønderalle 1, 6630 Rødding
Tlf.: 70 10 63 43 | CVR: 31877067 | info@osterlindet.dk | Hjemmeside |

Sidste chance: 01. maj 2024 kl. 23:59

Krydstogt i Det Græske Øhav