Enestående World Cruise i 126 dage

Sidste chance!

Nu har du chancen for at besøge 29 lande på 5 kontinenter, sejle på 3 verdenshave og gennem 2 af verdens mest berømte kanaler. Krydstogtet varer 126 dage og er bl.a. inkl. helpension med drikkevarer til maden, 15 udflugter og fly. Betal kun depositum nu.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

Tag med på verdensomsejling under lune himmelstrøg - langt væk fra den kolde danske vinter. Krydstogtet varer i 126 dage fra den 3. januar 2021 til 8. maj 2021.

Betal depositum på 20.000 kr. pr. person nu og resten af beløbet 90 dage før afrejse.

Den nye spændende rute på dette world cruise tager dig med til 29 lande på 5 kontinenter, og du kommer til at sejle på 3 verdenshave; Stillehavet, Atlanterhavet og det Indiske Ocean samt gennem 2 af verdens mest berømte kanaler; Panama og Suez. Du oplever det hele på én og samme rejse!

En oplevelse for livet
Forude venter en oplevelse for livet, hvor du efter en rundfart i Middelhavet flyder gennem Suezkanalen via Den Arabiske Halvø til Indien og flere paradisøer i Det Indiske Ocean, syd om Afrika, ned langs Sydamerikas østkyst og op langs vestkysten, gennem Panamakanalen og det vestlige Caribien til USA for til slut at krydse Atlanten for at komme tilbage til Venedig.

Er du klar til at nyde livet i de kølige vintermåneder og komme hjem til det sprudlende forår, kan du nu lade dig forkæle med god service, mange aktiviteter, god mad og verdensklasseoplevelser på denne enestående sejlads.

Du skal blot pakke din kuffert og pakke den ud igen på skibet – herefter kommer du næsten hele verden rundt uden at skulle pakke kufferten igen, og du sover i samme seng hver nat.

Middelhavet
Der er afrejse fra Danmark den 3. januar 2021, hvor du flyver til Venedig og stiger ombord på Costa Deliziosa. Krydstogtet starter med en flot udsejling fra ”Gondolernes by”, og på vejen gennem Adriaterhavet kommer du i land i Kroatien, inden du får flere anløb i Italien og bl.a. kan opleve Sicilien og Rom. Herefter besøges Frankrig, Grækenland og solskinsøen Cypern, før Middelhavet afsluttes med et anløb i Haifa i Israel, hvilket giver mulighed for en udflugt til Jerusalem.

Suezkanalen og Den Arabiske Halvø
Denne 163 km lange kanal, der tog 10 år at bygge, er ingeniørernes triumf over naturen og gør det muligt for skibe at sejle fra Europa til Asien uden at skulle hele vejen uden om Afrika. På den anden side af kanalen anløbes Aqaba i Jordan, hvorfra du kan opleve oldtidsbyen Petra, som ligger i et ørkenlandskab, og du kan se hvordan ”huse” og gravmæler er hugget ind i klipper. Skibet fortsætter igennem Rødehavet og lægger til i Oman, hvor der er en 1001 nats stemning.

Det Indiske Ocean
Hen mod slutningen af januar ankommer du til millionbyen Mumbai i Indien og dermed en helt ny kultur. Du lægger også vejen forbi det spirituelle Goa, inden der står paradisøer med smukke sandstrande og svajende palmer på programmet med anløb på både Maldiverne, Seychellerne, Reunion og Mauritius. Indimellem kommer der et afbræk i form af den store afrikanske ø, Madagaskar, som er noget helt for sig selv hvad angår flora og fauna – et fattigt land men meget interessant.

Syd om Afrika
Inden Costa Deliziosa runder det afrikanske kontinents sydligste spids, hvor Det Indiske Ocean bliver til Atlanterhavet, har du tre anløb i sydafrikanske byer. Når du er kommet ind i Atlanterhavet, får du yderligere et stop – i storbyen Cape Town. Namibia er et land, som de færreste danskere har besøgt, men det vil du nu også kunne prale af. Selvom landets ørken gemmer på verdens højeste sandklitter, så er området ved kysten, som du besøger, frodigt med et meget rigt fugleliv.

På turen over Atlanten er der tid til afslapning og selvforkælelse eller – hvis du hellere vil - nogle aktive dage, hvor du kan gøre brug af skibets mange faciliteter og aktiviteter. Rejsen mellem de to kontinenter krydres med et stop på afsidesliggende Sankt Helena, hvor Napoleon ligger begravet.

Sydamerika
Når du når til sambabyen, Rio de Janeiro i Brasilien, er du ca. halvvejs på dette fantastiske krydstogt, og så er det tid til at danse. Efter de glade sambarytmer fortsættes til tangoens hjemstavn, Buenos Aires i Argentina og hovedstaden i Uruguay. Der bliver også ophold i Ushuaia – verdens sydligst beboede by - i Ildlandet, inden sejlretningen ændres, og Costa Deliziosa sejler nordpå langs med Sydamerikas vestkyst.

Her bliver der flere anløb i Chile, hvis kystlinje strækker sig over 4.300 km fra syd til nord. Det betyder en meget stor variation i anløbene i landet, hvis natur spænder fra kolde polaregne til tørre ørkner og fra skyhøje bjerge til dybe, frodige dale, mens dyrelivet omfatter det meste mellem legesyge pingviner og reserverede lamaer. Peru byder ind med levn fra Inkariget, og du besøger også Ecuador, inden turens anden store kanal skal passeres

Panamakanalen og Caribien
På den anden side af den imponerende Panamakanal følges det mellemamerikanske fastland, og Costa Deliziosa lægger undervejs til i både Panama, Costa Rica, Honduras og Mexico. Du oplever dermed masser af smuk natur og spændende kultur og kan se både flotte sandstrande og farverige regnskove, skræppende papegøjer og majestætiske havskildpadder samt historiske levn fra gamle civilisationer som Mayaerne.

USA og Atlanten
Du besøger herefter 3 stater i USA; solrige Florida med den afslappede stemning, Rhode Island – USA’s mindste stat – med de flotte, historiske bygninger og til sidst New York med selveste det glitrende Big Apple. Herfra sættes kursen tilbage mod Europa, og på vejen tværs over Atlanten anløbes dejlige Bermuda med de lyserøde strande og skønne Azorerne med den smukke, uspolerede natur. Du får også et stop i Portugals hovedstad samt i Spanien, inden Gibraltarstrædet passeres, og du er tilbage i Middelhavet, hvor det hele startede fire måneder tidligere. Der er yderligere 6 anløb i Europa, inden du den 8. maj lægger til i Venedig og kan gå fra borde for sidste gang.


Rejsen inkluderer:

  • Fly fra København eller Billund til Venedig t/r
  • 20 kg bagage og 8 kg håndbagage
  • Transfer lufthavn – skib t/r
  • 125 nætter ombord på Costa Deliziosa i valgte kahytskategori
  • Helpension inkl. drikkevarer til maden ombord på skibet – øl, vin og vand
  • 15 udvalgte udflugter
  • Underholdning ombord, herunder fri adgang til teater
  • Fri afbenyttelse af fitness, jacuzzi og pools
  • Daglig rengøring og fri håndklædeservice i kahyt, ved pool og ved strande
  • Det obligatoriske servicegebyr til en værdi af 11.125 kr.
  • Ekspeditions- og udstedelsesgebyr.

Pris pr. person ved 2 personer pr. kahyt:

Afrejse den 3. januar 2021
Indvendig Kahyt Premium: SPOTpris 95.990 kr.
Udvendig Kahyt Premium: SPOTpris 114.990 kr.
Balkon Kahyt Classic: SPOTpris 141.990 kr.
Balkon Kahyt Premium: SPOTpris 149.990 kr.

Bestilling og betaling
Ved bestilling hos SPOTdeal betaler du KUN et depositum på 20.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Det anbefales, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.

Ikke med i prisen
Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive:

  • Alle former for personlige forsikringer, afbestillings- og rejseforsikring
  • Omkostninger til visa/indrejsetilladelser hvor dette er påkrævet
  • Drikkevarer der ikke direkte fremgår under inkl.

Kahytstyper Classic og Premium
I begge kategorier er service og mad inkluderet som beskrevet. Tilkøber du Premium, betyder det visse fordele, som er:

  • De bedst beliggende kahytter på skibet
  • Hvor der er størrelsesforskel, er Premium de største
  • 24-timers roomservice efter gældende menu
  • Valg af spisetid, tidlig eller sen og ønske om at sidde ved lille eller større bord.

Ønsker til spisetid og bordstørrelse fremsættes ved bestillingen hos Øster Lindet.


Din rejseplan

03.01: Fly til Venedig og transfer til skibet for ombordstigning. Afrejse Venedig kl. 17.30
04.01: Kl. 13.00-20.00 Dubrovnik, Kroatien
05.01: På havet
06.01: Kl. 07.00-13.00 Catania, Sicilien, Italien
07.01: Kl. 09.00-19.00 Civitavecchia/Rom, Italien
08.01: Kl. 08.00-18.00 Savona, Italien
09.01: Kl. 08.00-13.00 Marseille, Frankrig
10.01: Kl. 08.00-19.00 Civitavecchia/Rom, Italien
11.01: På havet
12.01: Kl. 08.00-18.00 Katakolon/Olympia, Grækenland
13.01: På havet
14.01: Kl. 08.00-18.00 Limassol, Cypern
15.01: Kl. 06.00-21.00 Haifa, Israel
16-17.01: På havet gennem Suezkanalen
18.01: Kl. 09.00-21.00 Aqaba, Jordan
19-22.01: På havet
23.01: Kl. 08.00-18.00 Salalah, Oman
24-26.01: På havet
27.01: Kl. 08.00 ankomst Mumbai, Indien
28.01: Kl. 18.00 afgang Mumbai, Indien
29.01: Kl. 09.00-18.00 Mormugao/Goa, Indien
30-31.01: På havet
01.02: Kl. 08.00 ankomst Malé, Maldiverne
02.02: Kl. 14.00 afgang Malé, Maldiverne
03-04.02: På havet
05.02: Kl. 09.00-20.00 Victoria, Seychellerne
06-07.02: På havet
08.02: Kl. 08.00-18.00 Nosy Be, Madagaskar
09.02: På havet
10.02: Kl. 07.00-14.00 Tamatave, Madagaskar
11.02: Kl. 13.00-20.00 St. Denis, Réunion (Frankrig)
12.02: Kl. 08.00-18.00 Port Louis, Mauritius
13-15.02: På havet
16.02: Kl. 08.00-18.00 Richards Bay, Sydafrika
17.02: Kl. 07.00-18.00 Durban, Sydafrika
18.02: På havet
19.02: Kl. 08.00-18.00 Port Elizabeth, Sydafrika
20.02: På havet
21.02: Kl. 08.00 ankomst Cape Town, Sydafrika
22.02: Kl. 18.00 afgang Cape Town, Sydafrika
23-24.02: På havet
25.02: Kl. 08.00-18.00 Walvis Bay, Namibia
26-27.02: På havet
28.02: Kl. 12.00-18.00 Jamestown, St. Helena (Storbritannien)
01-04.03: På havet
05.03: Kl. 13.00 ankomst Rio de Janeiro, Brasilien
06.03: Kl. 17.00 afgang Rio de Janeiro, Brasilien
07-08.03: På havet
09.03: Kl. 09.00-19.00 Buenos Aires, Argentina
10.03: Kl. 08.00-17.00 Montevideo, Uruguay
11.03: På havet
12.03: Kl. 09.00-18.00 Puerto Madryn, Argentina
13-14.03: På havet
15.03: Kl. 08.00 ankomst Ushuaia, Argentina
16.03: Kl. 16.00 afgang Ushuaia, Argentina
17.03: På havet
18.03: Kl. 08.00-19.00 Punta Arenas, Chile
19-20.03: På havet
21.03: Kl. 08.00-16.00 Puerto Chacabuco, Chile
22.03: Kl. 09.00-18.00 Puerto Montt, Chile
23.03: På havet
24.03: Kl. 08.00 ankomst San Antonio/Santiago, Chile
25.03: Kl. 18.00 afgang San Antonio/Santiago, Chile
26-27.03: På havet
28.03: Kl. 08.00-18.00 Arica, Chile
29.03: På havet
30.03: Kl. 08.00-18.00 Lima Callao, Peru
31.03-01.04: På havet
02.04: Kl. 08.00-18.00 Manta, Ecuador
03.04: På havet
04.04: Passage gennem Panamakanalen. Kl. 19.00 ankomst Cristobal, Panama
05.04: Kl. 18.00 afgang Cristobal, Panama
07.04: På havet
08.04: Kl. 08.00-16.00 Roatan, Honduras
09.04: Kl. 09.00-19.00 Cozumel, Mexico
10.04: På havet
11.04: Kl. 06.00-18.00 Port Everglades, Florida, USA
12.04: Kl. 08.00-18.00 Port Canaveral, Florida, USA
13-14.04: På havet
15.04: Kl. 08.00-18.00 Newport, Rhode Island, USA
16.04: Kl. 08.00 ankomst New York, USA
17.04: Kl. 18.00 afgang New York, USA
18-19.04: På havet
20.04: Kl. 08.00-18.00 Hamilton, Bermuda (Storbritannien)
21-24.04: På havet
25.04: Kl. 09.00-22.00 Praia da Vitoria, Azorerne, Portugal
26.04: Kl. 08.00-17.00 Ponta Delgada, Azorerne, Portugal
27.04: På havet
28.04: Kl. 13.00 ankomst Lissabon, Portugal
29.04: Kl. 13:00 afrejse Lissabon, Portugal
30.04: Kl. 08.00-18.00 Cádiz, Spanien
01.05: På havet
02.05: Kl. 13.00-19.00 Marseille, Frankrig
03.05: Kl. 08.00-17.00 Savona, Italien
04.05: Kl. 09.00-19.00 Civitavecchia/Rom, Italien
05.05: Kl. 13.00-20.00 Messina, Sicilien, Italien
06.05: Kl. 14.00-20.00 Katakolon/Olympia, Grækenland
07.05: På havet
08.05: Kl. 09.00 ankomst Venedig. Transport til lufthavnen for hjemrejse.

Der må tages forbehold for ændringer i anløb og tider. Ved fremsendelse af krydstogtsbilletten vil eventuelle ændringer fremgå.


Livet ombord på Costa Deliziosa
Du sejler med Costa Deliziosa, som er et smukt skib såvel udefra som indvendig. Costa Deliziosa anses for at være et af rederiets mest elegant udsmykkede skibe og har en fantastisk atmosfære. Der medtages knap 3.000 passagerer, og der er god plads til alle på det næsten 300 m lange skib.

Mad ombord
Skibet har forskellige restauranter:

Restaurant Albatros, som er skibets hovedrestaurant, hvor der bliver serveret måltider 3 gange om dagen. Frokost og aftensmenu er valgmenuer. Alle måltider her er inkluderet i prisen.

Ristorante Buffet Muscadins er skibets store buffetrestaurant, som er åben det meste af dagen. I forbindelse med hovedmåltider findes her et flot buffetudvalg. Og dagen igennem serveres snacks, frugt, kager m.m. – her er alt inkluderet i åbningstiden.

Restaurant Lido Azzurro Blu – en lille snackbar med burgere og sandwiches. Den er åben til frokost og er inkl. i prisen.

Samsara og Club Deliziosa er specialrestauranter, hvor der skal bestilles bord og betales ca. 25 euro pr. person ekstra for en middag.

Drikkevarer
I rejsens pris indgår drikkevarer til morgenmaden samt øl, vin og vand til frokost og aften på skibet. Der kan ombord på skibet købes diverse drikkepakker.

Der er også mulighed for at tilkøbe all inklusive for 150 kr. per person per dag. Denne pakke kan KUN tilkøbes for hele perioden.

Aktiviteter ombord
Rederiet gør meget for, at alle skal føle sig godt tilpas, og der er sørget for underholdning for enhver smag.

Du kan frit bevæge dig rundt i de forskellige lounger ombord. Her findes alt fra hyggelige små barer og pianobar til danserestaurant, og desuden er der jo skibets stolthed, teatret, hvor der er shows og underholdning. Skibet har også et hyggeligt bibliotek, hvor du i fred og ro kan nyde en god bog.

På dage hvor skibet er på havet, er der sørget for underholdning i både teatret og/eller på pooldækket, ligesom der vil være musik i flere af skibets lounger. På pooldækket har man mulighed for at overdække poolen, og flere aftner bliver dette område lavet om til biograf. Der er i alt 3 pools og 4 whirlpools på skibet.

Skal der lidt mere fart over feltet, har skibet et flot fitnesscenter, som er til fri afbenyttelse. Derudover findes også løbebane, F1-simulator og et flot kasino.

Ombord findes et 3.500 m2 stort wellnessområde, hvor man mod betaling kan nyde thermalbade, Thalassoterapi-pool, dampbad, sauna m.m. ligesom der tilbydes adskillige wellnessbehandlinger hos skibets kyndige personale.

Udflugter
Som det fremgår under inklusive, er der 15 udflugter inkluderet i rejsens pris. Disse udvælges af rederiet på et senere tidspunkt, da det komplette udflugtsprogram for krydstogtet ikke er fastlagt på nuværende tidspunkt.

Udover de 15 udflugter, der er inkluderet i prisen, tilbyder rederiet en bred vifte af udflugter i forbindelse med alle anløb. Disse kan købes ombord eller på forhånd. Ved alle anløb har du også mulighed for at tage i land på egen hånd og lave din egen dag. Der tilbydes shuttlebusser til centrum af diverse byer, nogle steder er de gratis, mens man betaler andre steder.

Kahytsbilleder
1 = Indvendig kahyt
2 = Udvendig kahyt
3 = Balkon kahyt



Rejsedokumenter og forsikringer
Det er jeres eget ansvar at have de nødvendige rejsedokumenter på plads. I skal have gyldige pas, der er gyldige min. 6 mdr. efter hjemkomst. I skal sørge for at have en rejseforsikring, der dækker HELE VERDEN, da den danske sygesikring intet dækker. Spørg dit forsikringsselskab eller Øster Lindet.

Visum
For danske statsborgere, der rejser på dette krydstogt, kræves følgende visum/indrejsetilladelse:

Indien – Single entry visum, enten regulært eller e-visum. Se mere på Udenrigsministeriets hjemmeside og hos Den Indiske Ambassade. Pris ca. 880 kr. for regulært visum.
Madagaskar – Visum fås på skibet. Pris ca. 265 kr.
USA - ESTA indrejsetilladelse. Søges elektronisk her. Pris ca. 125 kr.

Bemærk, det er jeres eget ansvar at have alle rejsedokumenter i orden hjemmefra.

Transport
Fly: Flybilletter inkl. 20 kg bagage og 8 kg håndbagage er inklusive i rejsens pris. I vælger selv, om I vil flyve til/fra Kastrup eller Billund. De præcise flytider foreligger endnu ikke, og ét flyskift hver vej må forventes.

Tøjvask
Ombord på skibet tilbydes tøjvask mod betaling.

Enekahyt 
Der er et begrænset antal pladser - Der skal inden køb forespørges hos Øster Lindet, og eneværelsestillægget betales direkte til Øster Lindet.

Tillæg for indvendig kahyt: 50.000 kr.
Tillæg for udvendig kahyt: 60.000 kr.
Tillæg for balkonkahyt: 75.000 kr.

Når du har modtaget værdibeviset, reserverer du din rejse indenfor 2 hverdage. Du reserverer hos Øster Lindet telefon 70 10 63 43 eller mail info@osterlindet.dk. Ved bestilling af rejsen skal oplyses følgende:

  • Fulde navn som i pas
  • Fødselsdato
  • Pasnummer
  • Udstedelsessted for pas samt udstedelses- og udløbsdato
  • Et mobiltelefonnummer pr. kahyt
  • Navn og telefonnummer på en pårørende.
  • Evt. tilkøb.

Bestilling og betaling
Ved bestilling hos SPOTdeal betaler du KUN et depositum på 20.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Det anbefales, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.

Ved eventuelle spørgsmål til denne rejse kontakt Øster Lindet på 70 10 63 43.

Vi gør opmærksom på, at bestillingen er bindende, og der ikke er mulighed for at annullere rejsen.

En unik kode gælder for en person. Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.

Rejsen inkluderer:

  • Fly fra København eller Billund til Venedig t/r
  • 20 kg bagage og 8 kg håndbagage
  • Transfer lufthavn – skib t/r
  • 125 nætter ombord på Costa Deliziosa i valgte kahytskategori
  • Helpension inkl. drikkevarer til maden ombord på skibet – øl, vin og vand
  • 15 udvalgte udflugter
  • Underholdning ombord, herunder fri adgang til teater
  • Fri afbenyttelse af fitness, jacuzzi og pools
  • Daglig rengøring og fri håndklædeservice i kahyt, ved pool og ved strande
  • Det obligatoriske servicegebyr til en værdi af 11.125 kr.
  • Ekspeditions- og udstedelsesgebyr.

Ikke med i prisen
Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive:

  • Alle former for personlige forsikringer, afbestillings- og rejseforsikring
  • Omkostninger til visa/indrejsetilladelser hvor dette er påkrævet
  • Drikkevarer der ikke direkte fremgår under inkl.

Vigtig information
Umiddelbart efter indløsning af værdibeviset, modtager du et rejsebevis. Du skal da tjekke, at alle data på rejsebeviset er korrekte. Når du ca. 7-10 dage før afrejse modtager din originale skibsbillet, skal du ligeledes tjekke, at alle data på billetten er korrekte.

Der må tages forbehold for ændringer i sejlplanen fra købstidspunkt til afrejse. Eventuelle ændringer vil fremgå af den originale skibsbillet, med mindre der er tale om force majeure ændringer, da disse typisk vil være fra dag til dag.

Vi gør opmærksom på, at kaptajnen uden varsel har ret til at ændre anløb eller i værste fald annullere anløb af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket ikke berettiger til kompensation.

Måtte der på rejsen forekomme fejl eller mangler, er det vigtigt, at der straks rettes henvendelse til skibets servicedesk, luftfartsselskabet eller Øster Lindet i Danmark for afhjælpning. Vær opmærksom på, at der ikke kan kræves kompensation for fejl eller mangler, der ikke er søgt afhjulpet via en af disse kanaler.

Du skal være opmærksom på, at du rejser i det sydlige Europa og dermed i en anderledes kultur, end du kender fra Danmark, og der kan derfor opstå episoder undervejs, der kræver lidt ekstra tålmodighed og forståelse – langt hen ad vejen går det hele dog glat, især ”med et smil”.

Du sejler med et grundlæggende italiensk ejet rederi, som er meget internationalt orienteret, og det officielle skibssprog er engelsk.

Pas, visum og vaccinationer
Pas skal medbringes på rejsen og være gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.

For danske statsborgere, der rejser på dette krydstogt, kræves følgende visum/indrejsetilladelse:

Indien – Single entry visum, enten regulært eller e-visum. Se mere på Udenrigsministeriets hjemmeside og hos Den Indiske Ambassade. Pris ca. 880 kr. for regulært visum.
Madagaskar – Visum fås på skibet. Pris ca. 265 kr.
USA - ESTA indrejsetilladelse. Søges elektronisk her. Pris ca. 125 kr.

Det er den rejsendes eget ansvar at have rejsedokumenterne i orden.
Vi henviser til Udenrigsministeriets hjemmeside for mere information.

Børn som rejser med kun én af forældrene, med andre end forældrene, eller alene, bør altid have en rejsetilladelse / samtykkeerklæring fra forældrene. Se Udenrigsministeriets råd om børn og unges rejse.

Du skal kontakte egen læge for anbefalinger om vaccinationer. Gør opmærksom på, at du ikke opholder dig de enkelte steder i længere tid.

BEMÆRK: Er du gravid, er det ikke tilladt at tage på krydstogt efter graviditetsuge 23.

Der er et begrænset antal pladser, og der tages forbehold for udsolgte kahytskategorier. Ligeledes tages der forbehold for ændringer af flytiderne.

Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederiet tillagt Øster Lindets eventuelle ekstraordinære ydelser/services. Krydstogtspriser er generelt dynamiske, og der må tages forbehold for kampagner udover denne samt last minute-priser, som ikke kan kombineres med dette tilbud.

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende rejsen rettes til Øster Lindet.

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på www.spotdeal.dk/Generelle_vilkaar.

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

Øster Lindet

Sønderalle 1, 6630 Rødding
Tlf.: 70 10 63 43 | CVR: 31877067 | info@osterlindet.dk | Hjemmeside |

Sidste chance: 20. november 2019 kl. 23:59

World Cruise i 126 dage