Gl. Humlebæk Kro - klassisk 3-retters menu

Sidste chance!

Nyd 3 skønne retter på historiske Gl. Humlebæk Kro. 276 år på bagen vidner om, at værtskabet tages alvorligt, og at der kræses om både madlavning og gæster. Er du til udsøgte klassiske retter i hyggelige nostalgiske rammer, skal du lægge vejen forbi her.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

På Strandvejen mellem København og Helsingør ligger den hyggelige gamle landevejskro Gl. Humlebæk Kro - lige som den har gjort siden den fik sin kongelige bevilling i 1740. Kroen er populær. For med en autentisk tilgang til smag, råvarer og service, kan man som gæst forvente noget ganske særligt.

Fra den delvist overdækkede terrasse er der en smuk udsigt over Øresund og Sverige. Indenfor er der hyggeligt med flere større rum – alle indrettet forskelligt med sjove og historiske ting og sager.

Maden på Gl. Humlebæk Kro er klassisk og mange af råvarerne hentes lokalt. Men det allervigtigste for Jane Krensler og hendes medarbejder er værtsskabet, som de beskriver sådan:

'Alt, hvad vi gør, gør vi for at få Dem som gæst til at slappe af, nyde nærværet og synke ned i den historiske stemning for en stund.'

Det får du:

  • 3 udsøgte retter

SPOTpris 225 kr. Normalpris 375 kr. Spar 40 %

I forbindelse med dit køb her på spotdeal.dk vælger du, om du ønsker at spise på den tidlige seating (17.30-19.30) eller den sene (20.00 og frem). Du kan købe til maks. 6 personer.

Middagen kan indløses tirsdag til søndag fra d. 4. december 2016 til den 30. april 2017. Kan ikke benyttes til store selskaber. Der tages forbehold for udsolgte datoer - især i december grundet julefrokoster.

Menuen varierer jævnligt, men kunne fx se sådan ud: 

Forret
Torskesouffle på bund af spinat og hertil hummersauce og kroens hjemmebagte brød.

Hovedret
Kalvefilét med rosenkål og skorzonerødder, pommes rissolées og svampesauce. 

Dessert 
Kroens lune blommer i rom serveret med en skøn vanilleis.


Kongelig bevilling
Den 19. september 1740 gav Christian VI Gl. Humlebæk Kro sin bevilling under kongelig hånd og segl. Dengang lå kroen nede ved fiskerlejet, men blev siden, som en del af opførelsen af et større hotel, flyttet op på “Adelsvejen”, som Strandvejen blev kaldt på det tidspunkt.

Vejen var nemlig fuld af steder, hvor de kongelige kunne gøre holdt på deres rejse fra København mod Helsingør. På et tidspunkt fandtes der ikke mindre end 24 kroer på strækningen, og Gl. Humlebæk Kro var blandt de fornemmeste.

Med herskabet til bords
På “Adelsvejen” dannede kroen rammen for herskabet og nye tendenser i tiden som kniven og gaflen, på hinanden følgende retter og varme fornøjelser som kaffe, te samt chokolade som erstatning for øl til morgenmaden.

Verden gik af lave, men kroen forblev. Også da hotellet sidenhen blev revet ned til fordel for en forlængelse af den vej, vi i dag kender som Strandvejen,

Traditioner, der følger med tiden
Mange beretter, at de under deres visit på kroen har mærket tiden stå stille, hjerter banke og smagsløg sukke. Vidste man ikke bedre, lyder det nærmest moderne. At få traditionerne til at følge med tiden er netop noget, der kæres om på kroen. Gæsterne ved, at de gør det på deres ganske egen måde og hylder de klassiske dyder.

En klassisk dyd kommer sjældent alene
På Gl. Humlebæk Kro kommer aspargesen således aldrig til at stå op, fiskefileten bliver stegt i smør, og flæskesteg hører så absolut ikke kun julen til. Præcis som de pudser kobberet på væggene, glatter de grøn- og hvidternede duge og fylder kummerne i krohaven med sæsonens blomster.

Du reserverer bord på telefon 49190265. Husk at oplyse, hvor du har købt tilbuddet og den/de unikke kode(r) fra værdibeviset.

I forbindelse med dit køb her på spotdeal.dk vælger du, om du ønsker at spise på den tidlige seating (17.30-19.30) eller den sene (20.00 og frem). Du kan købe til maks. 6 personer.

Middagen kan indløses tirsdag til søndag fra d. 4. decemeber 2016 til den 30. april 2017. Kan ikke benyttes til store selskaber. Der tages forbehold for udsolgte datoer - især i december grundet julefrokoster.

Medbring printet værdibevis, når tilbuddet indløses.

Der tages forbehold for allerede bookede tider. Vi anbefaler derfor, at du booker tilbuddet hurtigst muligt, og inden de 14 dages fortrydelsesret udløber. Således kan du returnere tilbuddet, hvis den ønskede tid mod forventning IKKE er ledig.

Én unik kode gælder for en middag for én person på Gl. Humlebæk Kro.

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Gl. Humlebæk Kro.

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på www.spotdeal.dk/Generelle_vilkaar.

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

Gl. Humlebæk Kro

Humlebæk Strandvej 2 A, 3050 Humlebæk
Tlf.: 49 19 02 65 | CVR: 13249180 | janekrensler@gmail.com | Hjemmeside |

Sidste chance: 16. december 2016 kl. 23:59

Gl. Humlebæk Kro - klassisk 3-retters menu