Ruintur eller Detektivspil med Hanne Fabricius

Sidste chance!

Tag med på en spændende, sjov og lidt uhyggelig tidsrejse i Borgruinerne under Christiansborg sammen med forfatter og arkæolog Hanne Fabricius, eller løs mysteriet om "Den forsvundne biskop" i et historisk oplevelsesspil i Københavns gader.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

Med denne deal vælger du, om du vil på en spændende ruintur under Christiansborg i følgeskab med Hanne Fabricius, eller løse mysteriet om "Den forsvundne biskop". 

 

Læs meget mere herunder om dine muligheder for at opleve København enten sammen med Hanne eller på egen hånd. 

 

Tag med på en spændende, sjov og lidt uhyggelig tidsrejse i Ruinerne under Christiansborg sammen med forfatter og arkæolog Hanne Fabricius, kendt fra Historiequizzen. Måske er I så heldige at møde en svævende biskop Absalon. Rundvisningen er inkl. entrebillet.

 

Eller rejs tilbage i tiden sammen med familie, venner og kolleger til Absalons København i 1170 og løs mysteriet om om "Den forsvundne biskop". Hvem stjal biskop Absalons magiske skakbrik? Tidsdetektivturen foregår udendørs i området mellem Rådhuspladsen og Højbro Plads, og I bestemmer selv, hvornår I vil løse gåden og spille spillet, da turen kan laves 365 dage om året.


Vælg mellem:

  • Detektivspillet "Den forsvundne biskop" i digital udgave
    SPOTpris 199 kr. Normalpris 299 kr. Spar 33 %

 

  • Detektivspillet "Den forsvundne biskop" som hæfte - inkl. fragt
    SPOTpris 235 kr. Normalpris 309 kr. Spar 23 %

 

  • Ruintur med Hanne Fabricius i ruinerne under Christiansborg (ca. 1,5 time) – inkl. entrébillet -
    SPOTpris 199 kr. 

 

Bemærk: Du må naturligvis gerne købe både Detektivspillet og ruinturen. Når du har lagt den ene variant i kurven, trykker du på det grå plus og ligger den anden variant i kurven. 


Praktisk info vedr. ruinturen

 

Mødested: Indre Slotsgård uden for nedgangen til ruinerne under Christiansborg.

 

Mødetid: Du skal SENEST møde hhv. kl. 10.15 eller 12.15 alt efter hvilket tidspunkt og dato, du har købt billet til. Dato og tidspunkt vælges i købsprocessen.

 

Du kan vælge mellem disse lørdage kl. 10.30-12.00 og 12.30-14.00:

  • Lørdag den 4. februar 2023
  • Lørdag den 11. februar 2023 (kun 12.30)
  • Lørdag den 25. februar 2023 (kun 12.30)
  • Lørdag den 4. marts 2023
  • Lørdag den 11. marts 2023 (kun 12.30)

 

Bemærk: 

Ruinturen bliver ikke aflyst pga. regn, sne eller blæst. Klæd dig godt på og tag en paraply under armen. Ruinturen aflyses KUN i tilfælde af orkan, tsunami eller fjendtlig invasion fra rummet. Tjek altid for eventuelle ændringer her.

 

Cykler, hunde, skateboards kan ikke medbringes i ruinerne. Kørestole, barnevogne og klapvogne er velkomne, hvis det er i orden med ruinerne. Kontakt derfor ruinerne forinden. Vær opmærksom på, at der er trapper i ruinerne.

 

 

Praktisk info vedr. Detektivspillet

  • Start: Rådhuspladsen i området ud for Vestergade. Find et sted at stå og åbn hæftet med spillet. Nu er tidsdetektivturen i gang!
  • Slutsted: Højbro Plads
  • I kan være 1-4 personer pr. hold pr. oplevelsestur. Hvis I er flere, skal I købe flere oplevelsesture. Det hold, der løser mysteriet først, har vundet.
  • Alder: Fra 8 år
  • Tidsdetektivturen henvender sig til børn og voksne og er på dansk
  • Turens længde: ca. 1,5 km
  • Varighed: ca. 1.5 - 2 timer

Om ruinturen

Oplev en mindre kendt side af København, når I går med på en spændende tur ned i dybet under Christiansborg Slot på Slotsholmen. Sammen med Hanne suser I på en tidsrejse tilbage til middelalderens og renæssancens borganlæg.

 

Altså, selvfølgelig, hvis I tør?

 

Under politikernes Christiansborg kaster hvileløse sjæle deres lange, mørke skygger rundt i ruinen, for her sidder fortiden nemlig fast. Og du kan godt begynde at glæde dig - Hanne fortæller så levende, at forskellen mellem fortid og nutid opløses i et tidløst univers.

 

Historien bag

I dybet under Christiansborg Slot finder man de ca. 3000 m2 borgruiner fra Absalons Borg og Københavns Slot. Gennem middelalderen beskyttede borgene den blomstrende handelsby København mod fjendtlige angreb, som ofte kom fra Hansestæderne.

 

Saxo fortæller, at Absalon opførte sin nye bispeborg fra 1167 til ca. 1171. Men da borgen i 1368 var ca. 200 år gammel, blev København angrebet af det tyske Hanseforbund. De brændte byen af og afsluttede angrebet med at rive Absalons Borg ned i 1369.

 

Rundt om den nedrevne borg gravede man en stor voldgrav og smed jordfyldet oven på ruinen af Absalons Borg. På toppen af denne blev Københavns Slot opført, og den nye borg stod færdig i 1380'erne. Gennem tiden fik Københavns Slot en masse om- og tilbygninger, indtil det til sidst ikke kunne bære mere. I 1731 rev Christian 6. derfor slottet ned og opførte i stedet et smukt barokslot, som blev kaldt for Christiansborg Slot.

 

I ruinerne skal du blandt andet se rester af den flotte, hvide kridtstensmur fra Absalons Borg samt tre brønde. I stopper ved afløbet fra en "hemmelighed" og forestiller jer den ikke så liflige duft fra datidens lokummer. I skal se ruinen af Bagertårnet, som frem til midten af 1500-tallet også fungerede som krudttårn, og I skal også se de fornemme granitsøjler, som stod i nogle af borgens fornemme bygninger.

 

Inden I slipper ud af ruinens mørke, stopper I ved Blåtårn, som var et berygtet fængselstårn på Københavns Slot. Her skal I høre om de uhyggelige, mørke og fugtige fangehuller med navne som Troldhullet og Den mørke Kirke, hvor politiske fanger og andre kriminelle ofte sad indespærret i mange år - og selvfølgelig om kongedatteren Leonora Christina, der var kongefamiliens personlige fange i næsten 22 år.

 

Læs mere om Ruinturen her.


 

Om Detektivspillet 

På turen bevæger I jer gennem middelalderbyen, hvor I skal ”tale” med seks mistænkte og løse en række opgaver. I må selvfølgelig google alle spørgsmålene, hvis I er i tvivl om noget.

 

Når I har løst en opgave, skal I huske at skrive svarene på side 29 i bogen. Her er der et bogstav pr. svar. Alternativt kan I tage et stykke papir med og skrive svarene der, så oplevelsesturen kan bruges igen og igen.

 

Når I er nået til det sidste stop på tidsdetektivturen, skal I sætte jer ned og finde ud af, hvem der stjal Absalons magiske skakbrik, så han kan få den tilbage.

 

Læs mere om Tidsdetektivspillet her


 

Du kan også læse mere om Københavns historie i Hannes Fabricius' bøger:

  • Københavns forunderlige historie. Liv, lyst og lort fra oldtid til nutid. Turbine 2021.
  • Gader og mennesker i middelalderens og renæssancens København. Bind 1 og 2
  • Tidsdetektiverne: Øgledronningens forbandelse & Soltemplets hemmelighed. Hannes Fabricius' historiske fantasybørnebøger.

 

Læs mere på www.tyra.dk og www.tidsdetektiverne.dk.

Har du købt rundvisningen i ruinerne:

Du køber dit SPOTdeal-værdibevis til den ønskede dato, og møder op i den Indre Slotsgård udenfor nedgangen til ruinerne under Christiansborg på den dato og det tidspunkt, du har købt til. Du skal SENEST møde hhv. kl. 10.15 eller 12.15 alt efter, hvilket tidspunkt og dato, du har købt billet til. Ruinturen starter præcist. 

 

Bemærk, at du KUN skal vælge én dato pr. deltagerbevis. Ved køb af flere beviser, skal du sørge for, at du har købt til samme dato.

 

Værdibeviset fremsendes til den opgivne e-mailadresse umiddelbart efter køb. Tjek dit spamfilter, hvis du ikke modtager det.

 

Værdibeviset kan kun indløses til den købte dato. Udebliver du eller kommer for sent til rundvisningen, anses værdibeviset som indløst. Ved egne afbud refunderes billetterne ikke.

 

Der er et begrænset antal pladser til rådighed pr. dato. Tjek for ledige pladser på Hanne Fabricius' hjemmeside.

 

Cykler, hunde, skateboards kan ikke medbringes i ruinerne. Kørestole, barnevogne og klapvogne er velkomne, hvis det er i orden med ruinerne. Kontakt derfor ruinerne forinden. Vær opmærksom på, at der er trapper i ruinerne.

 

Har du købt rundvisningen i Tidsdetektivspillet:

Efter du har købt dit værdibevis, bliver du senere kontaktet af Hanne Fabricius på den mailadresse, du har opgivet ved køb. Afhængigt af, om du har købt det fysiske hæfte eller en digital fil, aftaler I, hvilken adresse hæftet skal leveres til, eller om den digitale fil skal sendes som pdf eller som fixed epub. Begge fungerer på mobil og tablet.

 

Du er selvfølgelig også velkommen til selv at kontakte Hanne på: hanne@tyra.dk.

En unik kode gælder for den købte variant til enten 1 ruintur (pris pr. person) eller 1 Detektivspil. 

 

Vedr. ruinturene

Hver dato kræver et min. antal deltagere på 25 personer for at denne gennemføres. Der vil være mulighed for at flytte til en af de andre datoer, hvis den valgte dato ikke har nok deltagere. Sker dette, bliver du kontaktet af SPOTdeal.

 

Vær opmærksom på, at køb af billetterne falder ind under § 17, stk. 2 jf. § 9, stk. 2, nr. 2a. under handelsbetingelser, og ikke kan refunderes.

 

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Hanne Fabricius.

 

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

Hanne Fabricius

København
CVR: 27847463
Hjemmeside 

Sidste chance: 10. februar 2023 kl. 23:59

Ruintur eller Detektivspil