Kom på en spændende sensommerbyvandring og oplev Christianshavn i august eller september.

Forfatter og arkæolog Hanne Fabricius fortæller på byvandringen farverigt og levende om Christianshavns historie og viser mange af bydelens skjulte detaljer frem.

Det får du:

• Byvandringen "Brobisser, købmænd og skibsbyggere"

SPOTpris 135 kr. Normalpris 180 kr. Spar 25 %

Tidspunkter for "Brobisser, købmænd og skibsbyggere"

• Tirsdag den 30. august kl. 16.30
• Onsdag den 31. august kl. 16.30
• Mandag den 5. september kl. 16.30
• Fredag den 9. september kl. 16.30

Du vælger dato i købsprocessen. 

Du kan læse mere om byvandringen på https://tyra.dk/bne-byvandringer/christianshavn.html, hvor du også kan se datoer, mødetid, mødesteder, og om der er ledige pladser.

Om "Brobisser, købmænd og skibsbyggere" 

Allerede i 1300-årene omtales stednavnet Revshalen, og Revshaledybet er stadig navnet på sejlrenden ind til Københavns havn. I 1618 grundlagde Christian den 4. Christianshavn på en række små øer mellem Amager og København som en fæstnings- og handelsby med store købmandsgårde, private havnepladser, skibsværfter og lange boderækker. Fæstningen skulle bl.a. beskytte Christian den 4.s nye krigshavn, som lå, hvor det Kongelige Biblioteks have ligger i dag.

Christianshavn blev anlagt efter hollandsk forbillede med en kanal igennem den nye by, som delte den nye by med en Overby, som vender mod Amager, og en Underby, der vender mod havnen og Slotsholmen. Dette gav navn til gaderne Overgaden oven Vande og Overgaden neden Vande. Kanalgaderne var ligesom med Strandgade tænkt som kajgader, hvorfra skibe og pramme kunne lastes og losses.

Christian 4. overlod de store grunde på Christianshavn gratis til alle, som ville opføre gode købstadsbygninger. Men før de nye beboere kunne begynde at bygge deres huse, måtte de fylde grundene op, hvilket bl.a. skete med affald fra byens husholdninger. Derfor var det primært de velstående københavnere, som fik de store grunde, fordi det var ikke gratis at byggemodne grundene.

Samtidig fik alle de købmænd og håndværkere, som ville drive deres virksomheder på Christianshavn, 12 års skattefrihed. De private havne forsvandt allerede sidst i 1600-tallet, men Strandgade fortsatte med at være bydelens havnegade.

I 1639 fik Christianshavn selvstændige købstadsprivilegier og eget bystyre, men på trods af sin selvstændighed fik bydelen aldrig sit eget rådhus. I 1674 blev området indlemmet i København igen som Christianshavns Kvarter, fordi den nye by handelsmæssigt var for kostbar til ikke at være en del af København.

Christianshavn blev aldrig hærget af de store brande, som ødelagde store dele af København i 1700-tallet, derfor findes 1600-tallets København stadig bevaret herude, hvis da ikke husene gennem tiden er faldet for politikernes store og ivrige saneringer.

I mødes i Strandgade i den ende, hvor Christians Kirke ligger. Her får I historien om Grønnegårds havn, der allerede omtales i 1556 i en skriftlig kilde, forsvandt i 1955, men blev arkæologisk udgravet i 1990-erne, hvor man fandt en række orlogsskibe fra 1500-1700-tallet.

Her skal I også høre om den skotske skibsbygger David Balfour, der måtte en tur i fangekælderen på Dragsholm Slot på grund af en mislykket jomfrurejse, inden han opfandt en skabelon til de danske orlogsskibe.

I går vi gennem Strandgade og passerer Knippelsbro, hvor en pirat, som påstod at han var kongesøn, mistede livet i midten af 1600-tallet, og stopper foran de næsten 400 år gamle renæssance købmandsgårde.

I runder Sankt Annæ Gade og fortsætter ned ad Wildersgade, hvor vi slutter ved Christianshavns Kanal tæt ved Torvegade. Undervejs ser I på gamle bygninger og baggårde med og uden bindingsværk, og hvis gårdene er åbne, skal I se en åben og en lukket svalegang, en svale på stylter og en "forsvundet" svale, som stadig kan ses ....... Og det er ganske rigtigt og sandt.