Sommerkrydstogt til klassiske Middelhavsperler

Sidste chance!

Kom ombord på fantastiske Costa Smeralda, der tager dig med på et skønt sommerkrydstogt til nogle af de klassiske Middelhavsperler som Barcelona, Mallorca, Sardinien og Rom. Rejs 5. juni inkl. fly og helpension. Betal kun depositum nu.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

Det nyeste skib i rederiet Costas flåde, Costa Smeralda tager dig med på den mest populære rute i Middelhavet.

Costa Smeralda stævner ud fra fra Civitavecchia nord for Rom om fredagen kl. 19 og er allerede fremme i Savona næste morgen. Byen er beliggende på den italienske riviera mellem den franske grænse og havnebyen, Genova. I Savona ligger forskellige seværdigheder, bl.a. et stort fort fra 1500-tallet, som hedder Priamar. Fortet er beliggende på byens smukke havn, og her kan du enten gå rundt ved havnen eller slentre på byens hovedgade Via Caleocapa, imens du nyder en dejlig italiensk is.
 
Søndagen kan du tilbringe i den dynamiske franske havneby Marseilles, hvor du nemt kan få dagen til at gå. Besøg det gamle kvarter, Le Panier – der oversat betyder ”Kurven” – med de smalle, snoede gader og forskelligfarvede facader eller den levende gamle havn med de utallige yachts. Du kan også tage på udflugt til f.eks. Pavernes By, Avignon, eller Arles.

Mandag morgen ankommer du til den catalanske hovedstad, Barcelona, hvor du har godt med tid til at nyde byen og det store udbud af seværdigheder så som den finurlige kirke La Sagrada Famila, Park Güell, Picasso-museet og den pulserende Rambla fyldt med butikker og caféer. Her er gode muligheder for at shoppe og slappe af med lidt godt til ganen i form af lækre tapas og cava.

Næste stop på rejsen bliver evigt populære Mallorca. Skibet lægger til i gåafstand til Palma by, som du kan udforske til fods. Det første, du støder på, er den imponerende La Seu katedral, der tårner sig op og byder dig velkommen. Læg mærke til katedralens lysvirkninger i det vældige kirkerum med 8 kapeller til hver side, hvor du ikke kan undgå at blive fortryllet af det lys, der strømmer ind gennem det 12 meter store vindue over hovedalteret. Tæt på den mægtige katedral ligger den gamle bydel, Palmas hjerte, hvor du finder museer, paladser og smukke patioer i de snævre, atmosfærefyldte gader. Du kan også tage på opdagelse rundt på øen og opleve f.eks. Dragegrotterne og naturskønne Valldemossa.

Den efterfølgende dag får du mulighed for rigtig at nyde det flotte skib, maden og de mange aktiviteter ombord som fitness, jacuzzi, kasino, teater og anden animation. Som noget helt særligt er teateret på Costa Smeralda placeret midt i skibet og bygget som et amfiteater. Det skaber et helt andet liv og en særlig atmosfære i teateret hele dagen, som ikke ses på andre krydstogtskibe. Det er kort sagt umuligt at kede sig ombord på Costa Smeralda!

Cagliari på Sardinien er næste anløb. Oplev Sardiniens hovedby, der med både sin gamle og nye bydel tilbyder et miks af historie og en atmosfære, der bærer præg af en moderne ferieby med en livlig marina. Gennem tiden har Cagliari været invaderet af både romere, spaniere og andre folkeslag, der hver især har sat sit præg på byen. I den gamle bydel, Castello, beliggende højt på en bakke, kan du på en interessant byvandring se spor fra disse invasioner, hvor forskellige arkitekturer afslører hver deres historie. Blandt populære seværdigheder er Det Romerske Amfiteater foruden museet Cittadella, domkirken og Villa di Tigellio.

Fredag morgen er du tilbage i de gamle romeres strandparadis, Civitavecchia udenfor Rom.  Da du har en sen hjemrejse kan du nyde denne hyggelige by, og du kan sagtens få dagen til at gå her, men du kan også vælge at tage ind til Rom og leve ”La Dolce Vita”. Besøg f.eks. Colosseum, hvor gladiatorer for mange år siden kæmpede for publikums underholdning, Trevi-fontænen, Den Spanske Trappe og Skt. Peters kirken – seværdighederne står i kø, så det er bare med at suge til dig af alle oplevelserne.


Rejsen inkluderer:

  • Fly til og fra København
  • 23 kg bagage plus 10 kg håndbagage
  • 7-nætters krydstogt i den valgte kahytstype
  • Helpension ombord på skibet med menuvalg morgen, middag og aften
  • Fri adgang til skibets buffetrestaurant indenfor åbningstiderne
  • Kaffe, te, vand og juice til morgenmaden
  • Kahytsservice og daglig rengøring
  • Håndklædeservice både i kahyt og ved pool
  • Underholdning på skibet, shows og dagligt aktivitetsprogram
  • Fri adgang til pool, jacuzzi og fitnesscenter
  • Ekspeditions- og udstedelsesgebyr.

Pris pr. person ved 2 personer pr. kahyt:

Afrejse 5. juni 2020
Indvendig Kahyt Classic: SPOTpris 7.490 kr.
Indvendig Kahyt Premium: SPOTpris 7.990 kr.
Udvendig Kahyt Premium: SPOTpris 8.990 kr. 
Balkon Kahyt Classic*: SPOTpris 9.490 kr.
Balkon Kahyt Premium: SPOTpris 9.990 kr.

*Kan have begrænset udsyn

Bestilling og betaling
Ved bestilling hos SPOTdeal betaler du KUN et depositum på 4.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Det anbefales, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.

Ikke inkluderet i rejsens pris:
Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:

  • Transport lufthavn – skib t/r (kan tilkøbes)
  • Udflugter
  • Obligatorisk service charge 10 € per person per dag. Afregnes på skibet.
  • Drikkevarer der ikke er nævnt
  • Personlige forsikringer.

Kahytstyper Classic og Premium
I begge kategorier er service og mad inkluderet som beskrevet. Tilkøber du Premium, betyder det visse fordele, som er:

  • De bedst beliggende kahytter på skibet
  • Hvor der er størrelsesforskel, er Premium de største
  • 24-timers roomservice efter gældende menu

Valg af spisetid, tidlig eller sen og ønske om at sidde ved lille eller større bord.
Ønsker til spisetid og bordstørrelse fremsættes ved bestillingen hos Øster Lindet.


Rejseplan:

05. juni: Fly til Fiumcino i Rom, Afgang Civitavecchia kl. 19.00
06. juni: Kl. 08.00-18.00 Savona
07. juni: Kl. 08.30-17.00 Marseilles.
08. juni: Kl. 08.00-19.00 Barcelona
09. juni: Kl. 09.00-23.59 Palma De Mallorca                 
10. juni: På havet
11. juni: Kl. 07.00-17.00 Cagliari, Italien
12. juni: Kl. 08.00 ankomst Civitavecchia.

Der må tages forbehold for ændringer i anløb og tider. Ved fremsendelse af krydstogtsbilletten vil eventuelle ændringer fremgå.


Transfer lufthavn – skib t/r
Det vil være muligt at tilkøbe transport igennem Øster Lindet.
Der er to transferpakker at vælge imellem. Én med direkte transport til lufthavnen og én med tid i Rom på hjemrejsedagen:

Pakke 1 – Pris per person 430 kr.
05.06: Afgang kl. 13.00 fra Fiumicino lufthavn til krydstogtsterminalen
12.06: Afgang fra krydstogtsterminalen ca. kl. 10.00 med ankomst i Fiumicino Lufthavn ca. kl. 11.00

Pakke 2 – Pris per person 600 kr.
Ønsker du i stedet for at se lidt af Rom, inden turen går hjem til Danmark, skal du vælge denne pakke
05.06: Afgang kl. 13.00 fra Fiumicino lufthavn til krydstogtsterminalen
12.06: Afgang kl. 10.30 fra krydstogtsterminalen med bus til Roms Hovedbanegård, Termini med ankomst kl. 12.00
12.06: Afgang kl. 18.00 fra Termini med privat transport til Fiumicino Lufthavn.

Der er mulighed for bagageopbevaring ved Termini, så du har frie hænder til at nyde dagen i Rom. Se mere her

Skibet
Costa Smeralda er rederiets nye flagskib. Hun er 337 meter lang, har 20 dæk og plads til 6.500 passagerer, der kan boltre sig i fantastiske omgivelser. Skibet er en hyldest til italiensk stil og varme med områder, der er inspirerede af nogle af de mest kendte pladser i Italien. Når du går ned ad den brede trappe i agterstavnen, er det som at være på Den Spanske Trappe i Rom, og når du slentrer mellem butikker, barer og restauranter, kan du opleve samme liv og stemning som i den farverige Trastevere-bydel i den italienske hovedstad. Ombord på Costa Smeralda er det dog med den ekstra fordel, at du har en enestående udsigt over havet. Du bor i lyse, moderne kahytter og kan lade dig forkæle af godt 1.700 besætningsmedlemmer. Costa Smeralda har en stor spa- og wellness-afdeling med bl.a. terapipools og tyrkisk bad. Derudover findes 4 pools, fitnesscenter, et smukt teater, kasino, diskotek, 11 restauranter og meget mere. Ombord på skibet er der fri adgang til de fleste af skibets faciliteter, og hver dag er der underholdning for store og små – ikke mindst show i teateret hver aften.

Costa Smeralda er også en sand foregangskvinde, idet hun er det første skib på krydstogtsmarkedet, som sejler på flydende naturgas (LNG) – det reneste fossile brændstof i verden. Dermed genererer hun al sin egen energi både i havne og på havet, hvilket betyder en væsentlig reduktion af udstødningsemissioner, hvilket bidrager positivt til miljøbeskyttelse og bæredygtighed.

Kahytsbilleder
1 = Indvendig kahyt
2 = Udvendig kahyt
3 = Balkonkahyt

Helpension
Ombord på skibet indgår helpension. Der serveres mad i skibets hovedrestaurant morgen, middag og aften. Her tilbydes en varieret valgmenu. Til aftensmad har man fast spisetid. Til morgenmad og frokost er det frit indenfor restaurantens åbningstid.

Ombord findes desuden en stor buffet, som er åben fra tidlig morgen til sent. Ønsker du at indtage din morgenmad, frokost, aftensmad eller et mellemmåltid her, kan du frit komme, som det passer dig bedst indenfor åbningstiden.

Drikkepakker
Der tilbydes en ”all inclusive” drikkepakke (Piu Gusto) på denne tur. Denne omfatter drikke ad libitum i skibets udskænkningssteder. Det gælder for vin, øl, vand og diverse cocktails, drinks, likør m.m. ud fra udskænkningsstedets barkort. Visse premiummærker og minibaren er undtaget. Drikkepakken skal bestilles sammen med rejsen og afregnes til Øster Lindet eller kan senere bestilles online eller ombord.

Børn u/18 år: 1.050 kr. (150 kr. pr. dag)
Voksne: 1.855 kr. (265 kr. pr. dag)

Børn og ekstra opredninger
Børn og voksne som rejser sammen med to fuldt betalende og sover i ekstra opredning i samme kahyt, betaler en fast pris uanset kahytskategori. Der er begrænset antal kahytter med plads til ekstra opredninger, så forespørg inden køb hos Øster Lindet. Bestilles og betales direkte til Øster Lindet.

Børn u/18 år: 4.390 kr.
Voksne: 6.990 kr.

Enekahyt 
Der er et begrænset antal pladser - der skal inden køb forespørges hos Øster Lindet, og eneværelsestillægget betales direkte til Øster Lindet.

Tillæg for indvendig kahyt: 1.900 kr. 
Tillæg for udvendig kahyt: 2.200 kr.
Tillæg for balkonkahyt: 2.500 kr.

Udflugter
Ombord på skibet tilbyder rederiet en bred vifte af udflugter i forbindelse med alle anløb. Disse kan købes ombord eller på forhånd. Ved alle anløb har du også mulighed for at tage i land på egen hånd og lave din egen dag. Der tilbydes shuttlebusser til centrum af diverse byer, nogle steder er de gratis, mens man betaler andre steder.

Se rederiets udflugtsprogram her

 

Du køber dit værdibevis i dag og får det efterfølgende tilsendt pr. e-mail.
Når du har modtaget værdibeviset, reserverer du indenfor 2 hverdage din rejse hos Øster Lindet på telefon 70 10 63 43 eller mail info@osterlindet.dk. Husk at oplyse, hvor du har købt tilbuddet og den unikke kode fra værdibeviset samt:

  • Fulde navn som i pas
  • Fødselsdato
  • Pasnummer
  • Udstedelsessted for pas samt udstedelses- og udløbsdato
  • Et mobiltelefonnummer pr. kahyt
  • Navn og telefonnummer på en pårørende.

Bestilling og betaling
Ved bestilling hos SPOTdeal betaler du KUN et depositum på 4.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Det anbefales, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.

Vi gør opmærksom på, at købet er bindende, og der ikke er mulighed for at annullere rejsen.

Ring gerne til Øster Lindet vedr. spørgsmål i forbindelse med dit køb.

En unik kode gælder for en person. Prisen er pr. person ved to personer pr. kahyt.

Rejsen inkluderer:

  • Fly til og fra København
  • 23 kg bagage plus 10 kg håndbagage
  • 7-nætters krydstogt i den valgte kahytstype
  • Helpension ombord på skibet med menuvalg morgen, middag og aften
  • Fri adgang til skibets buffetrestaurant indenfor åbningstiderne
  • Kaffe, te, vand og juice til morgenmaden
  • Kahytsservice og daglig rengøring
  • Håndklædeservice både i kahyt og ved pool
  • Underholdning på skibet, shows og dagligt aktivitetsprogram
  • Fri adgang til pool, jacuzzi og fitnesscenter
  • Ekspeditions- og udstedelsesgebyr.

Ikke inkluderet i rejsens pris:
Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:

  • Transport lufthavn – skib t/r (kan tilkøbes)
  • Udflugter
  • Obligatorisk service charge 10 € per person per dag. Afregnes på skibet.
  • Drikkevarer der ikke er nævnt
  • Personlige forsikringer.

Vigtig information

Umiddelbart efter indløsning af værdibeviset, modtager du et rejsebevis. Du skal da tjekke, at alle data på rejsebeviset er korrekte. Når du ca. 7-10 dage før afrejse modtager din originale skibsbillet, skal du ligeledes tjekke, at alle data på billetten er korrekte.

Der må tages forbehold for ændringer i sejlplanen fra købstidspunkt til afrejse. Eventuelle ændringer vil fremgå af den originale skibsbillet, med mindre der er tale om force majeure ændringer, da disse typisk vil være fra dag til dag.

Vi gør opmærksom på, at kaptajnen uden varsel har ret til at ændre anløb eller i værste fald annullere anløb af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket ikke berettiger til kompensation.

Måtte der på rejsen forekomme fejl eller mangler, er det vigtigt, at der straks rettes henvendelse til skibets servicedesk, luftfartsselskabet eller Øster Lindet i Danmark for afhjælpning. Vær opmærksom på, at der ikke kan kræves kompensation for fejl eller mangler, der ikke er søgt afhjulpet via en af disse kanaler.

Du skal være opmærksom på, at du rejser i det sydlige Europa og dermed i en anderledes kultur, end du kender fra Danmark, og der kan derfor opstå episoder undervejs, der kræver lidt ekstra tålmodighed og forståelse – langt hen ad vejen går det hele dog glat, især ”med et smil”.

Du sejler med et grundlæggende italiensk ejet rederi, som er meget internationalt orienteret, og det officielle skibssprog er engelsk.

Pas skal medbringes på rejsen og være gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.

Det er den rejsendes eget ansvar at have rejsedokumenterne i orden.
Vi henviser til Udenrigsministeriets hjemmeside for mere information.

BEMÆRK: Er du gravid, er det ikke tilladt at tage på krydstogt efter graviditetsuge 23.

Der er et begrænset antal pladser, og der tages forbehold for udsolgte kahytskategorier. Ligeledes tages der forbehold for ændringer af flytiderne.

Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederiet tillagt Øster Lindets eventuelle ekstraordinære ydelser/services. Krydstogtspriser er generelt dynamiske, og der må tages forbehold for kampagner udover denne samt last minute-priser, som ikke kan kombineres med dette tilbud.

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende rejsen rettes til Øster Lindet.

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på www.spotdeal.dk/Generelle_vilkaar.

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

Øster Lindet

Sønderalle 1, 6630 Rødding
Tlf.: 70 10 63 43 | CVR: 31877067 | info@osterlindet.dk | Hjemmeside |

Sidste chance: 24. februar 2020 kl. 23:59

Sommerkrydstogt i Middelhavet