Krydstogt i Italien og Grækenland

Udsolgt

Sejl fra romantiske Venedig rundt i det østlige Middelhav med fokus på Grækenland. Oplev bl.a. de græske øer Santorini, Mykonos og Kefalonia samt Olympia. Rejs d. 21. september 2019 på et 7-nætters krydstogt inkl. fly & helpension. Betal kun depositum nu.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

Det græske øhav er atter blevet en rigtig populær destination, og på dette skønne krydstogt har du hele fire anløb i Grækenland foruden ét på den italienske hæl.

Du sejler ud fra Adriaterhavets Dronning, Venedig, og kommer den kommende uge til hyggelige og historiske byer med både kulturelle oplevelser og mulighed for afslappende dage på nogle lækre strande. Du sejler i noget af det flotteste farvand, Europa har at byde på.

Krydstogtet starter med en flot udsejling fra Venedig, og første dag er du på havet. Det giver dig muligheden for at gå på opdagelse ombord på Costa Luminosa, som er dit flydende hotel på hele rejsen. Skibet er fyldt med faciliteter og aktiviteter, som du frit kan gøre brug af, så du kan både ligge ved poolen, gå i fitnesscenter, slappe af med en god bog, prøve lykken i kasinoet eller noget helt femte. Valget er dit.

Det første anløb bliver på Kefalonia, der er en af de smukkeste øer i Det Ioniske Hav. Besøg den naturskabte Melissani-hule - i hvis indre du finder en sø med det klareste vand – månelandskaberne på Xi Beach, landsbyen Assos med den gamle venetianske fæstning eller Gerasimos klosteret, der er fyldt med farverige ikoner og andre dekorationer.

Turen fortsætter syd om det græske fastland til vidunderlige Santorini. Denne vulkanske ø, med de velkendte blå og hvide huse, der har prydet postkort i årtier, vil charmere dig med sin fortryllende lagune, sine spektakulære lavastrande og hyggelige små byer med smalle, snoede gader. Der hviler en særlig afslappende atmosfære over øen, der for mange er indbegrebet af det ”rigtige og autentiske” Grækenland.

Endnu en smuk ø, der besøges, er Mykonos, der indbyder til en gåtur gennem hovedbyens labyrintiske gader. Her møder du masser af fotoværdige motiver i form af malede døre, små kapeller og balkoner fyldt med farverige blomster foruden de berømte vindmøller, der er øens vartegn. De stammer fra det 16. århundrede, hvor Mykonos var et handelscentrum på ruten mellem Venedig og Asien. Du kan også besøge det Antikke Grækenland ved at sejle til den lille naboø, Delos, der siges at være fødestedet for den græske gud Apollo og derfor var den helligste ø i Grækenland. I dag er øen et åbent museum med mange interessante arkæologiske fund.

Costa Luminosa vender nu tilbage til Det Ioniske Hav, hvor det lægger til i Katakolon. Det helt store trækplaster her er Olympia, hvor de antikke olympiske lege fandt sted, og hvor du i dag kan se resterne af templer, præsteboliger, private huse og andre monumenter og næsten stadig høre tilskuerne tiljuble de udøvende atleter. Eller tag med til en lille fest på en lokal farm, hvor der bydes på lokale specialiteter og en dans.

Krydstogtets sidste stop er i Bari i det sydlige Italien. Byen bærer stadig præg af de mange civilisationer, som har regeret her, så du finder levn fra både romere, byzantinere, normannere og schwabere. Baris basilika siges desuden at huse de jordiske rester af selveste julemanden. Nærliggende Alberobello er kendt for sine cylindriske, eventyragtige huse, mens Materas antikke kvarter har over hundrede ”hulekirker” og andre boliger hugget ud i kalksten.

Mellem de mange spændende oplevelser i land kan du nyde livet på dit flydende luksushotel, hvor det opmærksomme personale står på spring for at gøre opholdet afslappende og bekvemt.


Rejsen inkluderer

  • Fly fra København til Venedig t/r
  • 20 kg bagage plus 10 kg håndbagage
  • Transport fra lufthavn til skib t/r
  • 7 nætter ombord på Costa Luminosa i den valgte kahytstype
  • Helpension ombord på skibet
  • Fri adgang til skibets buffet i åbningstiden
  • Kaffe, te, vand og juice til morgenmaden
  • Rengøring og håndklædeservice både i kahyt og ved pool
  • Underholdning ombord, herunder fri adgang til skibets teater og musik
  • Fri adgang til fitness, jacuzzi og løbebane
  • Obligatorisk serviceafgift som udgør 630 kr.
  • Ekspeditions- og udstedelsesgebyr.


Pris pr. person ved 2 personer pr. kahyt:

Afrejse den 21. september 2019
Indvendig kahyt Classic: SPOTpris 8.490 kr.
Indvendig kahyt Premium: SPOTpris 8.990 kr.
Udvendig kahyt Classic*: SPOTpris 9.990 kr.
Udvendig kahyt Premium: SPOTpris 10.490 kr.
Balkon kahyt Classic: SPOTpris 11.490 kr.
Balkon kahyt Premium: SPOTpris 11.990 kr.

* Kan have begrænset udsigt grundet redningsbåde eller lignende.

Bestilling og betaling
Ved bestilling hos SPOTdeal betaler du KUN et depositum på 4.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.

Prisen er ekskl.: 
Hvad ikke fremgår direkte under inklusive herunder

  • Alle former for personlige forsikringer
  • Udflugter
  • Drikkevarer udover de nævnte.

Kahytstyper Classic og Premium
I begge kategorier er service og mad inkluderet som beskrevet. Tilkøber du Premium, betyder det visse fordele, som er:

  • De bedst beliggende kahytter på skibet
  • Hvor der er størrelsesforskel, er Premium de største
  • 24-timers roomservice efter gældende menu
  • Valg af spisetid, tidlig eller sen og ønske om at sidde ved lille eller større bord.

Ønsker til spisetid og bordstørrelse fremsættes ved bestillingen hos Øster Lindet.


Rejseplan

Lørdag: Fly til Venedig og transfer til skibet. Afgang Venedig kl. 18.00
Søndag: På havet
Mandag: Kl. 07.00-14.00 Kefalonia
Tirsdag: Kl. 09.00-20.30 Santorini
Onsdag: Kl. 07.00-17.00 Mykonos
Torsdag: Kl. 09.00-14.00 Katakolon
Fredag: Kl. 08.00-13.30 Bari
Lørdag: Kl. 08.00 ankomst Venedig. Transfer til lufthavnen og hjemrejse.

Der må tages forbehold for ændringer i anløb og tider. Ved fremsendelse af krydstogtsbilletten vil eventuelle ændringer fremgå.


Transport
I prisen indgår flytransport:

21/9 Kl. 11.35-13.35 København – Venedig
28/9 Kl. 14.10-16.10 Venedig – København 

Der tages forbehold for ændring af flytider.

Skibet 
I skal sejle med Costa Luminosa, som er et stort og flot krydstogtsskib, der kan medtage ca. 2500 passagerer. Skibet er som et flydende hotelresort, der byder på flot pooldæk med 3 pools, hvoraf en kan overdækkes. Nyd livet i den udendørs jacuzzi eller i det kæmpe spa- og wellnessområde. Der er underholdning på første klasse hver aften i skibets teater, som er i 3 etager, og der kan dag og aften hygges i en af skibets 11 lounger og barer. Skal man være aktiv, er der fri adgang til det store fitnesscenter, ligesom der er løbebane på skibet. Der findes desuden F1-simulator, kasino og meget mere ombord.

Helpension
Ombord på skibet indgår helpension. Der serveres mad i skibets hovedrestaurant morgen, middag og aften. Her tilbydes en varieret valgmenu. Til aftensmad har du fast spisetid. Til morgenmad og frokost er det frit indenfor restaurantens åbningstid.

Ombord findes desuden en stor buffet, som er åben fra tidlig morgen til sent. Ønsker du at indtage din morgenmad, frokost, aftensmad eller et mellemmåltid her, kan du frit komme, som det passer dig bedst indenfor åbningstiden.

Drikkepakker
Der tilbydes en ”all inclusive” drikkepakke (Piu Gusto) på denne tur. Denne omfatter drikke ad libitum i skibets udskænkningssteder. Det gælder for vin, øl, vand og diverse cocktails, drinks, likør m.m. ud fra udskænkningsstedets barkort. Visse premiummærker og minibaren er undtaget. Drikkepakken skal bestilles sammen med rejsen og afregnes til Øster Lindet eller kan senere bestilles online eller ombord.

Børn u/18 år: 910 kr. (130 kr. pr. dag)
Voksne: 1.575 kr. (225 kr. pr. dag)

Børn og ekstra opredninger
Børn og voksne, som rejser sammen med to fuldt betalende og sover i ekstra opredning i samme kahyt, betaler en fast pris uanset kahytskategori. Der er et begrænset antal kahytter med plads til ekstra opredninger, så forespørg inden køb hos Øster Lindet. Bestilles og betales direkte til Øster Lindet.

Børn u/18 år: 3.990 kr.
Voksne: 5.990 kr.

Enekahyt 
Der er et begrænset antal pladser - Der skal inden køb forespørges hos Øster Lindet, og eneværelsestillægget betales direkte til Øster Lindet.

Tillæg for indvendig kahyt: 3.200 kr. 
Tillæg for udvendig kahyt: 3.800 kr.
Tillæg for balkonkahyt: 4.500 kr.

Udflugter
Ombord på skibet tilbyder rederiet en bred vifte af udflugter i forbindelse med alle anløb. Disse kan købes ombord eller på forhånd. Ved alle anløb har du også mulighed for at tage i land på egen hånd og lave din egen dag. Der tilbydes shuttlebusser til centrum af diverse byer, nogle steder er de gratis, mens man betaler andre steder.

Se rederiets udflugtsprogram

 

Når du har modtaget værdibeviset, reserverer du din rejse indenfor 2 hverdage. Du reserverer hos Øster Lindet telefon 70 10 63 43 eller mail info@osterlindet.dk. Ved bestilling af rejsen skal oplyses følgende:

  • Fulde navn som i pas
  • Fødselsdato
  • Pasnummer
  • Udstedelsessted for pas samt udstedelses- og udløbsdato
  • Et mobiltelefonnummer pr. kahyt
  • Navn og telefonnummer på en pårørende.

Ved eventuelle spørgsmål til denne rejse kontakt Øster Lindet på 70 10 63 43.

Bestilling og betaling
Ved bestilling hos SPOTdeal betaler du KUN et depositum på 4.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.

Vi gør opmærksom på, at bestillingen er bindende, og der ikke er mulighed for at annullere rejsen.

Én unik kode gælder for én person. Prisen er pr. person ved to personer pr. kahyt.

Rejsen inkluderer

  • Fly fra København til Venedig t/r
  • 20 kg bagage plus 10 kg håndbagage
  • Transport fra lufthavn til skib t/r
  • 7 nætter ombord på Costa Luminosa i den valgte kahytstype
  • Helpension ombord på skibet
  • Fri adgang til skibets buffet i åbningstiden
  • Kaffe, te, vand og juice til morgenmaden
  • Rengøring og håndklædeservice både i kahyt og ved pool
  • Underholdning ombord, herunder fri adgang til skibets teater og musik
  • Fri adgang til fitness, jacuzzi og løbebane
  • Obligatorisk serviceafgift som udgør 630 kr.
  • Ekspeditions- og udstedelsesgebyr.

Prisen er ekskl.: 
Hvad ikke fremgår direkte under inklusive herunder

  • Alle former for personlige forsikringer
  • Udflugter
  • Drikkevarer udover de nævnte.

Vigtig information
Ved modtagelse af rejsebevis skal du tjekke, at alle data er korrekte. Når du ca. 7-10 dage før afrejse modtager din originale skibsbillet, skal du ligeledes tjekke, at alle data på billetten er korrekte.

Der må tages forbehold for ændringer i sejlplanen fra købstidspunkt til afrejse. Eventuelle ændringer vil fremgå af den originale skibsbillet, med mindre der er tale om force majeure ændringer, da disse typisk vil være fra dag til dag.

Vi gør opmærksom på, at kaptajnen uden varsel har ret til at ændre anløb eller i værste fald annullere anløb af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket ikke berettiger til kompensation.

Måtte der på rejsen forekomme fejl eller mangler, er det vigtigt, at der straks rettes henvendelse til skibets servicedesk, luftfartsselskabet eller Øster Lindet i Danmark for afhjælpning. Vær opmærksom på, at der ikke kan kræves kompensation for fejl eller mangler, der ikke er søgt afhjulpet via en af disse kanaler.

Du skal være opmærksom på, at du rejser i det sydlige Europa og dermed i en anderledes kultur, end du kender fra Danmark, og der kan derfor opstå episoder undervejs, der kræver lidt ekstra tålmodighed og forståelse – langt hen ad vejen går det hele dog glat, især ”med et smil”.

Du sejler med et grundlæggende italiensk ejet rederi, som er meget internationalt orienteret, og det officielle skibssprog er engelsk.

Pas skal medbringes på rejsen og være gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.

Det er den rejsendes eget ansvar at have rejsedokumenterne i orden.
Vi henviser til Udenrigsministeriets hjemmeside for mere information.

BEMÆRK: Er du gravid, er det ikke tilladt at tage på krydstogt efter graviditetsuge 23.

Der er et begrænset antal pladser, og der tages forbehold for udsolgte kahytskategorier. Ligeledes tages der forbehold for ændringer af flytiderne.

Vi gør opmærksom på, at prisen er en særpris, og at der er begrænset kapacitet til denne pris. Krydstogts- og flypriser er generelt dynamiske, og der må tages forbehold for kampagner udover denne. Priser her vil ikke kunne kombineres.

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende rejsen rettes til Øster Lindet.

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på www.spotdeal.dk/Generelle_vilkaar.

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

Øster Lindet

Sønderalle 1, 6630 Rødding
Tlf.: 70 10 63 43 | CVR: 31877067 | info@osterlindet.dk | Hjemmeside |

Sidste chance: 27. marts 2019 kl. 23:59

Krydstogt i Italien og Grækenland