Thailand - rundrejse og badeferie

Sidste chance!

Oplev Thailand på denne populære rejse, der er arrangeret af Bravo Tours. Her får I den perfekte kombination af oplevelser og afslapning med en uges rundrejse og en uges badeferie i Hua Hin. Selvfølgelig med dansk rejseleder hele vejen.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

Tag med på en eventyrlig rundrejse til Thailand! 'Siams store oplevelser' er Bravo Tours bedst sælgende rundrejse gennem tiden, og nu er den tilbage med masser af oplevelser på programmet.

Mød venlighed, tolerance og skønhed hos thailænderne. Mærk de kendte, oprigtige og varme, thailandske smil, når du kommer med ud i landet - væk fra de nationale monumenter og templer. Berig dig selv med fabelagtige naturoplevelser på floder og få helt nye input, når turen går til bjergstammerne langt væk fra alfarvej.

Hele rundrejsen er selvfølgelig med dansk rejseleder.

Rejsen inkluderer:

  • Flyrejse fra Billund eller København til Bangkok med Finnair via Helsinki tur/retur.
  • Flere måltider og drikkevarer på flyet.
  • 1 overnatning i Bangkok.
  • 1 uges rundrejse med fuldt program/7 overnatninger på gode mellemklassehoteller.
  • Daglig morgenmad, fire frokoster og tre middage i Thailand.
  • Indenrigsfly i Thailand.
  • Al transport og entreer nævnt i program.
  • 1 uges badeferie i Hua Hin/7 overnatninger
  • Dansktalende rejseleder på rundrejsen og i Hua Hin.
  • Alle kendte skatter og afgifter.

Pris pr. person ved min. 2 personer i dobbeltværelse:

Afrejse fra Billund d. 21. januar 2019: SPOTpris 13.998 pr.
Afrejse fra København d. 21. januar 2019: SPOTpris 13.998 pr. person

Valgfrie tilkøb (tilkøbes direkte hos Bravo Tours):

  • Afbestillingsforsikring – 399 kr.
  • Årsrejseforsikring – 709 kr.
  • Drikkepenge – ca. 200 kr. pr. person.
  • Drikkevarer og øvrige måltider.
  • Velkomstmiddag i Bangkok – ca. 300 kr. pr. person.
  • Udflugt til Grand Palace og sejltur – ca. 500 ca. pr. person.

Vi tager forbehold for ændringer af flytiderne.
 



Rejseprogram
Dag 1-2 – Fra Danmark til Bangkok
Vi forlader Danmark og flyver østover til Bangkok, som er Thailands hovedstad. Her ankommer vi til en af de mest spændende og levende metropoler i hele Østen. I lufthavnen venter Bravo Tours’ danske rejseleder, som tager godt imod og kører os til vores hotel i centrum af Bangkok-centrum. Her bliver der tid til at slappe af eller udforske byen på egen hånd. Der er fx masser af store shoppingscentre og markeder. Har I lyst, er det muligt at tilkøbe en velkomstmiddag med aftensejlads på Chao Praya-floden i en hyggelige risjunke. Floden er ganske enkelt magisk, når de mange skyskrabere lyser op langs ruten. (dinnercruise er ikke inkluderet, pris ca. kr. 300 pr. person)

Dag 3 – På opdagelse i Bangkok
I dag er der mulighed for at nyde dagen, som du har lyst. Gå på opdagelse på egen hånd eller start dagen ud med Bravo Tours’ dansktalende rejseleder, der gerne viser nogle af byens største seværdigheder frem.

Tager du med på udflugt, starter turen ved en af Bangkoks mest kendte attraktioner, nemlig kongepaladset Grand Palace. Tempelområdet er imponerende stort og har huset både kongen og den thailandske regering. Det er en helt særlig oplevelse, at gå rundt blandt den smukke arkitektur. Det er også i et af templerne den verdensberømte smaragdbuddha sidder, som er den mest betydningsfulde statue af Buddha i hele Thailand. Senere fortsætter vi til vands og sejler langs Chao Praya-floden, hvor gamle træhuse og glitterende templer ligger side om side. Livet langs floden leves stille og roligt, og det her for alvor her, vi kan opleve det ægte, gamle Bangkok (udflugten til Grand Palace og sejlturen er ikke inkluderet, pris ca. kr. 500 pr. person)

Om eftermiddagen tager vi alle afsted til flere oplevelser i China Town. Her ligger markeder, gaderestauranter og guldsmede side om side. I gaderne flokkes indbyggerne omkring, men selv om her er travlt, er stemningen helt unik. Undervejs besøger vi også Wat Traimit, der er kendt for sin store guld-buddha, som er verdens største buddha i massiv guld med sine 5,5 tons.

Vi spiser middag på en restaurant tæt på Hua Lam Pong-togstation, inden vi tager nattoget til Phrae. Vi bliver vugget stille i søvn på vej mod nye eventyr.

Dag 4 – Drypstensgrotter og bjergstammer
Meget tidligt om morgenen anstrenger toget sig op til de højtlig¬gende provinser. Her når vi alle frem til Denchai-stationen, hvor vi skifter fra tog til vores bus. Vi kører nu til provinsbyen Phrae, hvor vi indtager en velfortjent morgenbuffet og gør klar til en dag fyldt med store rejseoplevelser. Først kører vi til en stor dryp¬stensgrotte med udgang i junglen, der viser nogle af jordens underfundigheder frem.

Vi spiser frokost ved områdets hyggelige Huai Rong-vandfald, inden vi besøger en af områdets bjergstamme-landsbyer, hvor vi hører mere om landsbyens traditionelle levevis. De bor og lever i bjergene, hvor de har deres helt egen hverdag. Bravo Tours har et helt specielt samarbejde med denne bjergstamme, hvor vi b.la. støtter deres skole med køb af nye stole og borde til klasselokalerne, nye toiletter, samt faciliteter til lærerne. Derfor besøger vi selvfølgelig også skolen, hvor vi oplever, hvordan den thailandske regering på bedste vis har oprettet en thai-skole helt inde i bjergene.

På vej tilbage til hotellet besøger vi Mo Hom, der er kendt i hele Thailand for sit fine håndarbejde og vævning af nationaldragten. Om aftenen venter en unik middag i Phrae, når vi bliver inviteret inden for i Vong Buri House, der er den tidligere guvernør af Phraes teaktræhus.

Dag 5 – Tæt på det lokale liv
I dag tager vi cyklen rundt, for det giver os en unik mulighed for at komme tæt på det lokale liv. Vi oplever naturen, bjergene, cykler forbi rismarker, teak-skove og små landsbyer, hvor tiden nærmest er gået i stå. Vi kører også forbi det tidligere ØK-kontor, der i dag er en regeringsbygning, og derfor er kontoret stadig åbent i hverdagene.

Glæd jer til en cykeltur, hvor sanserne kommer på overarbejde, og hvor vi med garanti bliver mødt af et utal af smil uanset hvor, vi kommer hen. Vi spiser frokost på en lokal restaurant, og resten af dagen er til fri disposition.

Dag 6 – Hvidt tempel, gylden trekant og Mekong-floden
Om morgenen drager vi nordpå gennem bjergene og de nyplantede teaktræsskove. Uden for byen Phayo stopper vi kort ved et mindesmærke for Kaptajn Jensen, der døde i den thailandske konges tjeneste i 1902. Vi fortsætter vores køretur, og uden for byen finder vi huse og caféer langs søen – her nyder vi en kop kaffe til den flotte udsigt.

Vores oplevelser i dag fortsætter ved det imponerende Wat Rong Khun-tempel ved Chiang Rai, der også er bedre kendt som Det Hvide Tempel. Templet skiller sig ud fra alle andre templer, vi har set, da det nærmest lyser op med sin hvide farve, der symboliserer Buddhas renhed. Hvor end øjet ser, bliver det mødt af særlige udskæringer og unik arkitektur. Vi nyder en god frokost på en lokal restaurant i nærheden.

Efter frokost fortsætter vi i båd på Mekong-floden, hvor vi besøger Den Gyldne Trekant – stedet, hvor Thailand, Laos og Burma mødes. Fra båden kan vi se, hvordan livet langs floden går sin stille gang. Hvis myndighederne tillader det, går vi i land i en lille laotisk landsby, hvor vi hører historien om opiumsdyrkningen, der tidligere var en stor del af Den Gyldne Trekant i Burma, Laos og Thailand. Vi spiser middag på en lokal restaurant.

Dag 7 – Den smukkeste udsigt fra Doi Suthep
I dag skal vi til bjerget Doi Suthep, der efter et par hårnålesving og stejle stigninger belønner os med en fantastisk udsigt. På toppen i 1060 meters højde ankommer vi til byens kendte tempel Wat Phra That Suthep fra 1383, hvor der er en fantastisk udsigt over Chiang Mai.

Vi spiser frokost på vejen, før vi om eftermiddagen går en tur ned til de lokale munkes skole og templer. Herefter besøger vi også Chaing Mais berømte natmarked, hvor man med sikkerhed kan gøre en god handel.

Dag 8 – Chiang Mai
I dag kan I nyde Chiang Mai præcis, som I har lyst. Tag fx på indkøb i byen eller nyd en god omgang thaimassage på et af byens fine spa-faciliteter. Rejselederen kommer gerne med gode ideer og gode tips til, hvordan I får den bedste dag i byen.

Dag 9 – Videre på badeferie
Efter en god morgenmad checker vi ud fra hotellet. Vi kører til lufthavnen i Chiang Mai og flyver til Bangkok. Vores rundrejse er slut, men det er rejsen heldigvis ikke. Nu fortsætter vi videre med bus til Hua Hin, hvor der venter syv dejlige nætter i den kongelige badeby. 

Dag 10-16 – Ren afslapning i Hua Hin
Den næste uge er til fri disposition i den kongelige ferieby, Hua Hin. Strandene eller hotellets swimmingpool lokker nu efter mange spændende oplevelser rundt i Thailand. Besøg også den kongelige togstation, oplev haven ved Sofitel-hotellet med de mange buske, som er klippet ud som dyr i naturlig størrelse. Eller spil golf på de mange skønne baner. Tag gerne til tempelbyen syd for Hua Hin, hvor man kan slentre rundt i den charmerende gamle bydel, tag en ridetur på hesteryg på stranden eller oplev det hyggelige natmarked. Der arrangeres flere udflugter under opholdet, bl.a. også til den legendariske River Kwai, som I kan tilkøbe på ferien.

Dag 17 – Hjem til Danmark
Lige efter midnat er der afrejse tilbage til Danmark. Vi kan alle se tilbage på en række skønne, spændende og lærerige rejseoplevelser.



Hotel på badeferien
Novotel Hua Hin Cha Am Beach Resort & Spa – kategori 4+
Direkte ved stranden i kort afstand til Hua Hin

Novotel Cha Am Beach Resort & Spa er et resort, der uden tvivl vil danne de perfekte rammer for jeres ferie, uanset om du rejser alene, som par eller som familie med børn – for Novotel Hua Hin Cha Am Beach Resort & Spa har faciliteter for alle aldre!

Den store, lyse lobby indbyder til hyggelige timer. Her er sportsbar, kaffebar og en lille souvenirbutik. Fra receptionen er der en flot udsigt over poolområdet og havet –  det har ganske enkelt en ideel placering lige ved stranden.

Fly information
 
Flytider Billund:
Afgang fra Billund den 21. januar kl. 13.15
Ankomst til Bangkok den 22. januar kl. 07.25
Afgang fra Bangkok den 5. februar kl. 23.05
Ankomst til Billund 6. februar kl. 13.05

Flytider København:
Afgang fra København den 21. januar kl. 12.10
Ankomst til Bangkok den 22. januar kl. 07.25
Afgang fra Bangkok den 5. februar kl. 23.05
Ankomst til København 6. februar kl. 08.55

Vi tager forbehold for ændringer af flytiderne

FinnAir www.finnair.dk  
Bravo Tours flyver med FinnAir på flere ruter ud af Billund Lufthavn til bl.a. Thailand og Goa. Du kan medbringe et stk. bagage på maksimalt 23 kg og et stk. håndbagage á 8 kg, der maksimalt måler 40 x 30 x 15 cm. Børn, der ikke rejser med eget sæde, kan ikke medbringe bagage.

Der er underholdningssystem ved alle sæder, hvor du kan se film og serier samt lytte til musik undervejs. Når du rejser med Bravo Tours er mad om bord på flyet inkluderet. På rejser til Indien og Thailand er ikke-alkoholiske drikkevarer samt øl og vin gratis til maden. Andre alkoholiske drikke kan købes. 

Når du har modtaget værdibeviset reserverer du din rejse indenfor 48 timer. Du reserverer hos Bravo Tours på 70 10 10 77. Husk at oplyse den unikke kode fra værdibeviset.

Vi gør opmærksom på, at bestillingen er bindende og der ikke er mulighed for at annullere rejsen.

Ved eventuelle spørgsmål til denne rejse kontakt Bravo Tours.

Én unik kode gælder for én person.

Rejsen inkluderer:
Flyrejse fra Billund eller København til Bangkok med Finnair via Helsinki tur/retur.
Flere måltider og drikkevarer på flyet.
1 overnatning i Bangkok.
1 uges rundrejse med fuldt program/7 overnatninger på gode mellemklassehoteller.
Daglig morgenmad, fire frokoster og tre middage i Thailand.
Indenrigsfly i Thailand.
Al transport og entreer nævnt i program.
1 uges badeferie i Hua Hin/7 overnatninger
Dansktalende rejseleder på rundrejsen og i Hua Hin.
Alle kendte skatter og afgifter.

Pris pr. person ved min. 2 personer i dobbeltværelse.

Valgfrie tilkøb (tilkøbes direkte hos Bravo Tours):
Afbestillingsforsikring – 399 kr.
Årsrejseforsikring – 709 kr.
Drikkepenge – ca. 200 kr. pr. person.
Drikkevarer og øvrige måltider. 
Velkomstmiddag i Bangkok – ca. 300 kr. pr. person. 
Udflugt til Grand Palace og sejltur – ca. 500 ca. pr. person.

Der tages forbehold for ændringer af flytiderne.

Den oplyste pris i tilbuddet er baseret på Bravo Tours officielle katalog/listepriser plus eventuelle ekstraordinære ydelser/services.

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende rejsen rettes til Bravo Tours.

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på www.spotdeal.dk/Generelle_vilkaar 

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

Bravo Tours A/S*

Bethaniagade 40, 7400 Herning
Tlf.: 70 10 10 77 | CVR: 21148180 | fha@bravotours.dk | Hjemmeside |

Sidste chance: 30. november 2018 kl. 23:59

Thailand - rundrejse og badeferie