Ferie på Mallorca med yoga og vandreture

Sidste chance!

Lad rejsen gå til fortryllende Puerto de Soller på Mallorca og nyd en uges skøn yogaferie. Hotellet ligger på stranden med udsigt til bjerge og den smukkeste bugt. Inkl. 8 nætter, morgen- og aftenyoga, morgenmad, vandreture og fly fra BLL/CPH 25/10.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

Skønt klima, smukke omgivelser og en hel uge med blid yoga med dygtige Jane Abigail Rosengren, der er uddannet både yogalærer og NLP ledercoach. Det er hvad denne rejse til Puerto de Soller på Mallorca byder på.

Rejsen inkluderer:

  • Fly fra København eller Billund – Mallorca t/r
  • 8-10 kg. håndbagage (oplyses ved bestilling af rejsen)
  • Transfer fra lufthavnen til hotellet t/r
  • 8 overnatninger i standard dobbeltværelse på Spa og Wellness Hotel Marina Puerto de Sóller
  • Morgenmad alle dage
  • 6 x Morgenyoga
  • 6 x Aftenyoga
  • 6 x morgenbadning
  • 3 vandreture

Afrejse fra København den 25. oktober - 2. november 2018.
Dobbeltværelse: SPOTpris 9.650 kr. pr. person ved 2 personer i delt dobbeltværelse.
Eneværelse: SPOTpris 11.890 kr. pr. person.

Afrejse fra Billund den 25. oktober - 2. november 2018.
Dobbeltværelse: SPOTpris 10.350 kr. pr. person ved 2 personer i delt dobbeltværelse.
Eneværelse: SPOTpris 12.590 kr. pr. person.

Begrænset antal pladser til salg.

Tilkøb (bestilles direkte hos GG Tours, når du reserverer din rejse):

  • 20 kg ind-checket bagage t/r fra København - 490 kr. (Nb det er ikke muligt at tilkøbe fra Billund pga. mellemlandinger - kan bestilles i lufthavnen)
  • Afbestillingsforsikring – 675 - 790 kr. pr. person.

Det er muligt at tilkøbe halvpension (aftensmad) på hotellet. Dette bestilles direkte på hotellet ved ankomst.

Flytider

København:
Afrejse d. 25/10 fra København kl. 06.00 - Ankomst Palma kl. 09.00 (direkte med SAS)
Hjemrejse d. 2/11 fra Palma kl. 10.20 – Ankomst København kl. 13.20 (direkte med Norwegian)

Billund:
Afrejse d. 25/10 fra Billund kl. 10.55 (med mellemlanding i Alicante) - Ankomst Palma kl. 17.00. (med Ryanair og Vueling)
Hjemrejse d. 2/11 fra Palma kl. 10.20 (med mellemlanding i København) – Ankomst Billund kl. 15.00 (med Norwegian og SAS)

Der tages forbehold for ændringer af flytiderne.



Yogarejse til Mallorca
De skønneste omgivelser danner rammen om denne yogarejse, der går til den fortryllende havneby Puerto de Soller på Mallorca. Det helt særlige ved Spa og Wellness Hotel Marina, som I skal bo på, er, at det bogstaveligt talt ligger lige på stranden. Læg dertil at der er reserveret en hel etage til jer med yogarum og yogaterrasse, der har udsigt til Tramuntana-bjergene og den smukkeste bugt. På samme etage ligger hotellets spa- og wellnessafdeling, som I frit kan benytte under opholdet – faktisk åbnes den ekstraordinært kun for jer tidligt om morgenen.  

Rejsen finder sted i oktober, hvor der normalt stadig er dejligt varmt på Mallorca med 20-25 grader, sol og lunt badevand – ofte lidt køligere om aftenen. Det er dog ikke varmere end at nogle af yogaklasserne måske kan foregå på terrassen, og årstiden er også oplagt til andre udendørs aktiviteter som fx vandring.

Ved det nærliggende havneområde kan de morgenfriske se fiskerne sejle ud om morgenen, og om eftermiddagen og aftenen vil der ofte være skønne musikanter, som placerer sig ved restauranterne og underholder med musik og sang. Hver torsdag er der markedsdag, hvor du har chancen for at gøre fine køb og nyde den spanske markedsstemning

Der er gode muligheder for både at deltage alene, i venindepar eller som kærestepar eller endda familie. Dog kan mindre børn ikke være med på yogaklasserne.

Program

Du bestemmer selv, hvor mange af programmets aktiviteter, du ønsker at deltage i. 

Dag 1 – Torsdag d. 25. oktober

Ankomst i Palma de Mallorca lufthavn kl. 09.00 fra København og kl. 17.00 fra Billund. I bliver hentet i lufthavnen af chauffør og der er sørget for privattransport til Hotel Marina Puerto de Sóller. Det tager ca. 45 minutter fra lufthavnen til hotellet. Herefter er der indlogering på hotellet og I har resten af dagen eller aftenen på egen hånd.

Dag 2 – Fredag d. 26. oktober
Hele dagen på egen hånd til at slappe af, nyde hotellet og udforske området.

Yogaprogram dag 3-8
Morgenprogram HVER MORGEN 
7:00 Morgenbad + sauna/spa 
8:00 Morgenyoga, 30 - 45 min.
9:00 Morgenbuffet med friskpresset appelsinjuice fra de lokale plantager

Aftenprogram HVER AFTEN 
17:00 Yoga, 2 timer 
19:30 Middag, buffet med alverdens gode ting eller gå ud i byen og find et lækkert spisested.

Dag 3 – Lørdag d. 27. oktober
Morgenprogram (se beskrivelse ovenfor - samme hver dag)
10:30 Vandring til Muleta, bjergcafe/museum (2-2½ times vandring) 
Aftenprogram (se beskrivelse ovenfor - samme hver dag)

Dag 4 – Søndag d. 28. oktober
Morgenprogram 
Aftenprogram

Dag 5 – Mandag d. 29. oktober
Morgenprogram 
10:30 Vandring til Soller via appelsinplantagerne og olivenlundene (2-2½ times vandring) Bus/tog tilbage.
Aftenprogram

Dag 6 – Tirsdag d. 30. oktober
Morgenprogram
10:30 Meditation, 1 time (inkl. let yoga) 
Aftenprogram

Dag 7 – Onsdag d. 31. oktober
Morgenprogram
10.30 Markedsdag + bus i samlet trop til Palma.
Shopping på egen hånd. Fælles hjemtur med veterantog via citronlunde, appelsinplantager og olivenlunde (bus/tog transport hele ugen er for egen regning)
Aftenprogram

Dag 8 – Torsdag d. 1. november
Morgenprogram
10:30 Vandring til Deia + svømme i Cala Deia (3-4 timers vandring)
Aftenprogram

Dag 9 – Fredag d. 2. november
I bliver hentet på hotellet kl. 7.30, hvor der er samlet transport til lufthavnen. Køretiden til lufthavnen er ca. 45 minutter.



Port de Sóller
Sóller området er beliggende i den nordvestlige del af Mallorca smukt omgivet af bjerge, romantiske appelsin- og citronlunde og væk fra de tætpakkede strande og byer. Sóller er en hyggelig mallorcinsk bjergby med fine huse, pladser, kunstmuseer og hyggelige tapas restauranter og cafeer.

Sóller er forbundet med marinaen ”Port de Sóller” via den oprindelige sporvognslinje fra 1911. Turen er blot er 3 kilometer i smukke omgivelser og er ren nostalgi.

Sóller byder på rig mulighed for vandreture, bjerg- og kystvandring, og der er adskillige ruter tæt på hotellet. Øvrige aktiviteter i området omfatter tennis, vandsportsaktiviteter og cykling og hovedbyen Palma de Mallorca ligger blot 30 minutters kørsel fra hotellet.

Hotel Marina Puerto de Sóller
Hotel Marina Puerto de Sóller er et 3-stjernet, hyggeligt familiedrevnet hotel med dansk ejer og en fantastisk beliggenhed og udsigt over Platja d’en Repic og promenaden i Puerto de Sóller, som ligger blot 10 meter derfra. 

Værelserne
I kommer til at bo i ”Mini Marina” som er et fint hus, der ligger lige ved siden af. Samme fine standard med yderst charmerende og rolige omgivelser. I bor altså ikke i hovedbygningen, der ligger 30 meter derfra, og hvor aktiviteterne foregår og faciliteterne er. Der er mere stille i Mini Marina og mere privatliv. Nogle får endog have. 

Hotellet byder på udendørs pool, gratis spa og alle standardværelser er udstyret med aircondition, satellit-tv og eget badeværelse.

Restauranten
Restauranten på Marina Hotel Soller tilbyder lækker buffet og serverer à la carte-retter og har en terrasse med en imponerende udsigt over bugten. Der er mulighed for at nyde en drink eller snack i baren Café Marina, hvor der er gratis WiFi og satellit-tv.


 
Yogalærer Jane Abigail Rosengren 
Jane Abigail Rosengren er uddannet yogalærer både i Frankrig og i Indien.
Hun er desuden uddannet inden for ledercoaching via NLP trænerstudiet og har efterfølgende taget en Life Mastery University hos Tony Robbins i USA.

Siden 1990 har Jane undervist i fysisk og mental formåen og hjulpet mennesker med at flytte sig på det ene eller det andet felt.

Hun fortæller: 
"BodyMindness® er den blideste yogaform, som du kan forestille dig.
Helt blidt og med små, enkle øvelser bringer jeg dig helt ind til kernen.
Der, hvor du har hjemme. Roligt og blidt reparerer du småskader hist og her
og opbløder stramme og knudrede muskler, som har givet dig besvær og ømhed.
Samtidig taler jeg til dit sind, som får lejlighed til at tænke i nye baner.

… som en deltager sagde:
 ”Det er som at få massage … bare indefra”

Min yogastil er meget blid. Alle kan være med. Vi  arbejder intenst med rygsøjlen, skuldre/nakke og hofte/lænd og forbereder kroppen grundigt på alt, hvad vi udfordrer den med, så du kun kommer styrket herfra. Du vil opleve, at der er rigtigt god tid og den blideste yoga fører dig ind i din krop og helt hjem, hvor du hører hjemme. Min specielle yogaform har en betragtelig antistress-effekt og spændinger slipper, smerter forsvinder og din krop føles helt anderledes efter ugen."

Tidligere deltagere siger:

"Janes yoga Bodymindness har gjort underværker for min krop og mit sind. Min ømme lænd er løsnet op og jeg er blevet bevidst om hvordan jeg kommer i kontakt med rygraden fra top til bund. Det bliver gjort med blide bevægelser og ved brug af åndedrættet indfinder roen sig." (Birgitta Harne)

"Jane er en meget højt kvalificeret yogalærer med indlevelse, nærvær og humor, så det var individuelt tilpasset, blid, frigørende og opløftende yogaundervisning. Samtidig yder hun en omsorg for gruppen og for den enkelte, som ikke kan købes for penge. Fantastisk koncept at kombinere yoga, den smukke natur og Janes evner for at skabe trygge rammer for spændende og indsigtsfulde samtaler i gruppe." (Lykke Nielsen)

"Ferie på hotel tyve skridt fra stranden med gode muligheder for vandre- og cykelture kan vel ikke gå helt galt, og fruen ville gerne, så jeg skyndte mig at foreslå det, og så hendes glæde.
Således blev jeg indrulleret i en lille flok, der startede dagen klokken syv med fælles badning i koldt havvand efterfulgt af sauna, en times yoga og morgenmad. Så var vi varmet op til dagens vandretur, der hurtigt rystede os sammen, og vi fik det godt med hinanden.
Aftenens yogaøvelser afslørede mine mangler med hensyn til smidighed og kropsholdning.
Vi, der er fra Mars, vil nok finde nogle af yogaøvelserne lidt sære. Men de er harmløse. Værre er det at tumle klodset rundt mens fem kvinder står på et ben med kroppen i en elegant bue. Kan du ikke klare at falde igennem, må du hellere fortsætte med at træne det, du i forvejen er god til.
Men ellers er yogaferie en god oplevelse - og fruen vil gerne." (Torben Lundsvig)

Når du har modtaget værdibeviset, skal du reservere din rejse inden for 48 timer ved at sende en mail til GG Tours på go@ggtours.dk.

I forbindelse med din reservation skal du oplyse følgende:

  • Fulde navne på alle rejsende som det står i passet.
  • Fødselsdato på alle rejsende.
  • Et mobiltelefonnummer du kan kontaktes på under rejsen.
  • Eventuelle tilkøb.

Når GG Tours har modtaget ovennævnte informationer på mail, vil du modtage en bekræftelse på mail.

Vi gør opmærksom på, at bestillingen er bindende, og der ikke er mulighed for at annullere rejsen. Ved eventuelle spørgsmål til denne rejse kontakt GG Tours på telefon 26 24 49 35.

Én unik kode gælder for én person. 

Rejsen inkluderer:
Fly fra København eller Billund – Mallorca t/r
8-10 kg. håndbagage (oplyses ved bestilling af rejsen)
Transfer fra lufthavnen til hotellet t/r
8 overnatninger i standard dobbeltværelse på Spa og Wellness Hotel Marina Puerto de Sóller
Morgenmad alle dage
6 x Morgenyoga
6 x Aftenyoga
6 x morgenbadning
3 vandreture

Begrænset antal pladser til salg.

Tilkøb (bestilles direkte hos GG Tours, når du reserverer din rejse):
20 kg ind-checket bagage t/r fra København - 490 kr. (Nb det er ikke muligt at tilkøbe fra Billund pga. mellemlandinger - kan bestilles i lufthavnen)
Afbestillingsforsikring – 675 - 790 kr. pr. person.
Det er muligt at tilkøbe halvpension (aftensmad) på hotellet. Dette bestilles direkte på hotellet ved ankomst.

Der tages forbehold for udsolgte datoer. Der tages ligeledes forbehold for ændringer af flytiderne.

Den oplyste pris i tilbuddet er baseret på GG Tours officielle katalog/listepriser plus eventuelle ekstraordinære ydelser/services.

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende rejsen rettes til GG Tours.

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på www.spotdeal.dk/Generelle_vilkaar 

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

GG Tours

Refshalevej 163 A, 1 th , 1432 København K
Tlf.: 26 24 49 35 | CVR: 35031340 | go@ggtours.dk | Hjemmeside |

Sidste chance: 20. juli 2018 kl. 23:59

Ferie på Mallorca med yoga og vandreture