Langtidskrydstogt fra Dubai til Italien

Udsolgt

Skønt 3 ugers krydstogt fra Dubai til Italien – tag ned til varmen og rejs mod det sydeuropæiske forår. Rejsen inkluderer fly fra København, helpension ombord og 20 nætter. Rejs d. 9. marts 2018 fra KUN 8.490 kr.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

Et helt fantastisk og unikt krydstogt venter dig, når du efter en dag i Dubai sejler ud den 10. marts og er fremme i Savona den 29. marts. Det er den perfekte kombination af kulturelle oplevelser, ren afslapning og god mad - alt under milde og solrige himmelstrøg.

Du forlader det sikkert kølige Danmark og flyver til sol og varme i Dubai. Her har du – med base på krydstogtskibet Costa Mediterranea – en dag til at opleve denne spændende by, hvor alting er større end alle andre steder. Skibet forlader Dubai om aftenen og påbegynder sørejsen, hvor du bevæger dig langsomt mod nord, hvor du ankommer små tre uger senere. Undervejs kan du nyde livet ombord og få oplevelser udover det sædvanlige på de mange interessante anløb.

Inden du flyder gennem Rødehavet mod Aqaba i Jordan, skal du besøge Khasab, Muscat og Salalah i Oman, hvorefter der er fem dage i solrige omgivelser på Rødehavet. Fra Aqaba, hvor det er populært at tage på udflugt til oldtidsbyen Petra, har du kun få timers sejlads til feriebyen Eilat i Israel, hvor du har ophold i et helt døgn.

Turen går tilbage gennem Aqaba-golfen og op gennem Suez-golfen, hvorefter et af turens højdepunkter følger, når Costa Mediterranea passerer gennem Suez-kanalen med kurs mod Europa. Her anløbes Katakolon ved Olympia i Grækenland og Civitavecchia, som giver dig mulighed for at opleve Rom, hvor påskestemningen har holdt sit indtog. Og snart er tre uforglemmelige uger gået, når du skærtorsdag ankommer til Savona.


Rejsen inkluderer

  • Fly København – Dubai
  • Fly Nice - København
  • 20 kg bagage plus 7 kg håndbagage
  • Transfer fra lufthavnen til skibet t/r
  • 20 nætter i den valgte kahytstype
  • Helpension ombord på skibet
  • Fri adgang til skibets buffetrestaurant indenfor åbningstiden
  • Kahytsservice og daglig rengøring
  • Håndklædeservice både i kahyt og ved pool
  • Underholdning på skibet, shows, biograf og dagligt aktivitetsprogram
  • Fri adgang til inden- og udendørs pool, jacuzzi og fitnesscenter
  • Ekspeditions- og udstedelsesgebyr.


Pris pr. person ved 2 personer pr. kahyt:

Indvendig Kahyt Classic: SPOTpris 8.490 kr. Normalpris 26.809 kr. Spar 68 %
Indvendig Kahyt Premium: SPOTpris 8.990 kr. Normalpris 28.009 kr. Spar 67 %
Udvendig Kahyt Classic*: SPOTpris 9.990 kr. Normalpris 30.089 kr. Spar 66 %
Udvendig Kahyt Premium: SPOTpris 10.490 kr. Normalpris 31.309 kr. Spar 66 %

*Kan have begrænset udsyn grundet redningsudstyr

Ikke inkluderet i rejsens pris:
Hvad ikke fremgår direkte under inklusive, herunder:

  • Obligatorisk serviceafgift 10 euro pr. person pr. dag afregnes direkte på skibet
  • Forsikringer – både rejseforsikring og afbestillingsforsikring. HUSK du rejser udenfor Europa, hvor sygesikringen INTET dækker
  • Udflugter og andre personlige udgifter
  • Drikkevarer, medmindre andet direkte fremgår.

Kahytstyper Classic og Premium
I begge kategorier er service og mad inkluderet som beskrevet. Tilkøber du Premium, betyder det visse fordele, som er:

  • De bedst beliggende kahytter på skibet
  • Hvor der er størrelsesforskel, er Premium de største
  • 24 timers roomservice
  • Valg af spisetid tidlig eller sen
  • Ved evt. opgradering til højere kahytsstandard vil gæster i Premium blive først prioriteret.

Rejserute

09.3: Kl. 14.20 afgang København. Kl. 23.45 ankomst Dubai og transfer til skibet
10.3: Kl. 22.00 afgang Dubai
11.3: Kl. 08.00 ankomst Khasab/Oman. Afgang kl. 18.00
12.3: Kl. 08.00 ankomst Khor Fakkan/Emiraterne. Afgang kl. 18.00
13.3: Kl. 08.00 ankomst Muscat/Oman. Afgang kl. 18.00
14.3: På havet
15.3: Kl. 09.00 ankomst Salalah/Oman. Afgang kl. 18.00
16.-20.3: På havet
21.3: Kl. 08.00 ankomst Aqaba/Jordan. Afgang kl. 18.00. Kl. 20.30 ankomst Eilat/Israel
22.3: Kl. 22.00 afgang Eilat/Israel
23.-25.3: På havet med transit gennem Suez-kanalen
26.3: Kl. 09.00 ankomst Katakolon/Grækenland. Afgang kl. 15.00
27.3: På havet
28.3: Kl. 08.00 ankomst Civitavecchia/Italien. Afgang kl. 18.00
29.3: Kl. 09.00 ankomst Savona/Italien. Transfer fra skibet til Nice for hjemrejse


Transport
Rejsen er inklusive flytransport.
Vejledende flytider:

09.3: Kl. 14.20-23.45 København - Dubai
29.3: Kl. 21.20-23.35 Nice - København

Der tages forbehold for ændringer i flytiderne.

Ved ankomst køres I direkte til skibet, mens der efter krydstogtet er transport fra skibet til Nice, hvor der er et par timers ophold, inden der fortsættes til lufthavnen.


Skibet 
I skal sejle med Costa Mediterranea, som er et stort og flot krydstogtsskib, der kan medtage ca. 2500 passagerer. Elsker du Italien, vil du også værdsætte opholdet på dette skib, som syder af italiensk charme, og det bærer både interiør og i særdeleshed mad præg af. Skibet er som et flydende hotelresort, der byder på flot pooldæk med tre pools, hvoraf en kan overdækkes. Nyd livet i den udendørs jacuzzi eller i det kæmpe spa- og wellnessområde. Der er underholdning på første klasse hver aften i skibets flotte teater. Der kan dag og aften hygges i en af skibets 12 lounger og barer, og skal man være aktiv, er der fri adgang til det store fitnesscenter, ligesom der er løbebane på skibet.

Et krydstogt er ren forkælelse for krop og sjæl, og det gælder for store som små – ombord er der masser af underholdning for alle.


Helpension
Opholdet på skibet er med helpension. Du kan vælge at indtage dine måltider i skibets hovedrestaurant, hvor du morgen, middag og aften selv sammensætter en varieret menu ud fra dagens udvalg. Til morgenmaden er der blandet varm buffet og menuvalg.
Du kan også vælge at spise i skibets buffetrestaurant, som har åben fra tidlig morgen. Til morgenbuffet er der et bredt udvalg af kolde retter, og til frokost og aften bugner buffeten af dejlige retter. Udenfor spisetiderne finder du altid en snack. Se åbningstider på dagsprogrammet på skibet.
Drikkevarer er ekskl. bortset fra kaffe, te, juice og vand til morgenmaden og adgang til vand i buffetrestauranten til frokost.


Eventuelle tilkøb ved bestilling

Drikkepakker
Der tilbydes en ”all inclusive” drikkepakke (Piu Gusto) på denne tur. Denne omfatter drikke ad libitum i skibets udskænkningssteder. Det gælder for vin, øl, vand og diverse cocktails, drinks, likør m.m. ud fra udskænkningsstedets barkort. Visse premium mærker og minibaren er undtaget. All inclusive koster 225 kr. pr. dag/4.500 kr. for hele krydstogtet pr. voksen og 130 kr. pr. dag/2.600 kr. for hele krydstogtet pr. barn.
Drikkepakken skal bestilles sammen med rejsen og afregnes til Øster Lindet eller kan senere bestilles online eller ombord.

Børn
Børn 0-17 år betaler 6.590 kr. ifølge 2 fuldt betalende og i opredning.
Begrænset antal pladser – der skal forespørges først og tilkøbes hos Øster Lindet.

Enekahyt 
Tillæg for indvendig kahyt: 1.500 kr.
Tillæg for udvendig kahyt 3.800 kr.
Begrænset antal pladser - der skal inden køb forespørges hos Øster Lindet, og eneværelsestillægget betales direkte til Øster Lindet.

Udflugter
Rederiet tilbyder en bred vifte af udflugter ved alle anløb. Disse kan købes ombord eller forudbestilles direkte hos Costa. Se udflugtsprogrammet her.

Der er også mulighed for arrangementer i land på egen hånd. Mange steder står lokale operatører og tilbyder arrangementer, ligesom der flere steder er de populære Hop On/Off busser, hvortil man kan købe billetter.

Forsikringer
Du kan tilkøbe afbestillings- og/eller rejseforsikringer direkte hos Øster Lindet eller eget forsikringsselskab. Ønskes afbestillingsforsikring skal denne tilkøbes, når du indløser dit værdibevis. Vi gør opmærksom på, at den danske sygesikring IKKE dækker udenfor Europa.


Kahytstyper

1 = Indvendig
2 = Udvendig

Når du har modtaget værdibeviset, reserverer du din rejse indenfor 2 hverdage, dog senest 2. februar kl. 12.00. Du reserverer hos Øster Lindet telefon 70 10 63 43 eller mail info@osterlindet.dk.

Ved bestilling af rejsen skal oplyses:

  • Fulde navne på alle rejsende som i passet
  • Fødselsdato
  • Pasnummer
  • Udstedelsessted og -dato for pas, samt udløbsdato
  • Navn og telefonnr. på en pårørende i Danmark
  • Et mobilnummer pr. kahyt.


Ved eventuelle spørgsmål til denne rejse kontakt Øster Lindet på 70 10 63 43.

Vi gør opmærksom på, at bestillingen er bindende, og der ikke er mulighed for at annullere rejsen.

Én unik kode gælder for én person. Prisen er pr. person ved to personer pr. kahyt.

Rejsen inkluderer

  • Fly København – Dubai
  • Fly Nice - København
  • 20 kg bagage plus 7 kg håndbagage
  • Transfer fra lufthavnen til skibet t/r
  • 20 nætter i den valgte kahytstype
  • Helpension ombord på skibet
  • Fri adgang til skibets buffetrestaurant indenfor åbningstiden
  • Kahytsservice og daglig rengøring
  • Håndklædeservice både i kahyt og ved pool
  • Underholdning på skibet, shows, biograf og dagligt aktivitetsprogram
  • Fri adgang til inden- og udendørs pool, jacuzzi og fitnesscenter
  • Ekspeditions- og udstedelsesgebyr.


Ikke inkluderet i rejsens pris:
Hvad ikke fremgår direkte under inklusive, herunder:

  • Obligatorisk serviceafgift 10 euro pr. person pr. dag afregnes direkte på skibet
  • Forsikringer – både rejseforsikring og afbestillingsforsikring. HUSK du rejser udenfor Europa, hvor sygesikringen INTET dækker
  • Udflugter og andre personlige udgifter
  • Drikkevarer, medmindre andet direkte fremgår.

Vigtig information
Ved modtagelse af rejsebevis skal du tjekke, at alle data er korrekte. Når du ca. 7-10 dage før afrejse modtager din originale skibsbillet, skal du ligeledes tjekke, at alle data på billetten er korrekte.

Der må tages forbehold for ændringer i sejlplanen fra købstidspunkt til afrejse. Eventuelle ændringer vil fremgå af den originale skibsbillet, med mindre der er tale om force majeure ændringer, da disse typisk vil være fra dag til dag.

Vi gør opmærksom på, at kaptajnen uden varsel har ret til at ændre anløb eller i værste fald annullere anløb af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket ikke berettiger til kompensation.

Måtte der på rejsen forekomme fejl eller mangler, er det vigtigt, at der straks rettes henvendelse til skibets servicedesk, luftfartsselskabet eller Øster Lindet i Danmark for afhjælpning. Vær opmærksom på, at der ikke kan kræves kompensation for fejl eller mangler, der ikke er søgt afhjulpet via en af disse kanaler.

Du skal være opmærksom på, at du rejser i fremmede verdensdele med anderledes kultur, end du kender fra Danmark, og der kan opstå episoder undervejs, der kræver lidt ekstra tålmodighed og forståelse – langt hen ad vejen går det hele dog glat, især ”med et smil”.

Du sejler med et italiensk ejet rederi, som er meget internationalt, og det officielle skibssprog er engelsk.

Pas, visum, vaccinationer og forsikringer
Pas skal medbringes på rejsen og være gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst. Ved afrejsen må der ikke være stempler fra Israel i passet.

Det er den rejsendes eget ansvar at have rejsedokumenterne i orden. Vi henviser i øvrigt til Udenrigsministeriets rejsevejledninger.

Du skal kontakte egen læge med anbefalinger om vaccinationer. Gør opmærksom på, at du ikke opholder dig de enkelte steder i længere tid.

BEMÆRK: Er du gravid, er det ikke tilladt at tage på krydstogt efter graviditetsuge 23.

Vær opmærksom på at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Den danske sygesikring dækker INTET i forbindelse med sygdom på rejser udenfor Europa. Vi vil derfor kraftigt anbefale, at du sørger for en rejseforsikring, der dækker ”hele verden”. Kan købes hos eget forsikringsselskab eller hos Øster Lindet. Ønskes en afbestillingsforsikring v. sygdom koster den gennem Øster Lindet 6% af rejsens pris og skal tegnes sammen med genbekræftelse til Øster Lindet. Forhør også dit eget forsikringsselskab om mulighed for at tegne afbestillingsforsikring.

Der er et begrænset antal pladser, og der tages forbehold for udsolgte kahytskategorier.

Vi gør opmærksom på, at krydstogtsrederiets priser er dynamiske og den oplyste normalpris er baseret på højeste udsalgspris – dette ikke at sammenligne med rederiets dagspris. Der tages forbehold for eventuelle særkampagner og last minute-priser. Rederiets priser tillægges Øster Lindets eventuelle ekstraordinære ydelser/services.

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende rejsen rettes til Øster Lindet. Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på www.spotdeal.dk/Generelle_vilkaar.

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

Øster Lindet

Sønderalle 1, 6630 Rødding
Tlf.: 70 10 63 43 | CVR: 31877067 | info@osterlindet.dk | Hjemmeside |

Sidste chance: 01. februar 2018 kl. 23:59

Langtidskrydstogt fra Dubai til Italien