Krydstogt fra Genova til Dubai

Udsolgt

Tag med på et unikt krydstogt fra Genova til Dubai og nyd en perfekt kombination af afslapning ved poolen og store kulturelle oplevelser. Du får 17-nætters krydstogt med helpension ombord og fly fra KUN 8.990 kr. Rejs den 6. december.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

Sejl mod sydligere himmelstrøg med sol og varme i sigte, mens den danske vinter og julestressen er over Danmark. Et helt specielt krydstogt venter, hvor du starter i det nordlige Italien. Allerede på dag 2 er du i Civitavecchia, hvor du har mulighed for at tage ind og besøge Rom og nyde den flotte julepyntede hovedstad.

Turen fortsætter mod en speciel oplevelse - sejladsen gennem Suezkanalen. Inden den starter, venter et par dejlige dage i det græske øhav, hvor Kreta besøges, inden der fortsættes mod syd og Suezkanalen. Når den er passeret, venter interessante anløb som Aqaba i Jordan, Muscat i Oman, hovedstaden Doha i Qatar og en afslappende stranddag på Sir Bani Yas, inden MSC Splendida den 22. december anløber den multiinternationale og fascinerende millionby Dubai i Emiraterne.

Dubai anløbes den 22. december om morgenen, og du har hele dagen til at opleve denne fantastiske metropol, som de seneste 20 år for alvor har sat sig på verdenskortet.

Lige før midnat bliver du hentet på skibet og kørt til lufthavnen, hvor hjemrejse starter til både Billund og København kl. 02.00, så du er hjemme den 23. december tidlig formiddag. Mod tillæg kan du vælge at flyve direkte til København med verdens største passagerfly – A380 fra Emirates. Vælger du denne løsning, bliver du afhentet på skibet kl. 05.30 lander i København godt middag den 23. december. Der er et mindre tillæg for afrejse fra Billund.

Middelhavet og det flotte græske øhav
Du sejler ned langs den italienske kyst og anløber Civitavecchia, den hyggelige italienske by lige udenfor Rom. Du fortsætter mod det flotte græske øhav, hvor ferieøen Kreta skal aflægges et besøg, inden MSC Splendida sejler længere syd over.

Unik sejlads gennem Suezkanalen
En ganske speciel oplevelse venter forude - nemlig gennemsejling af den berømte handelskanal, Suez. Den 160 km lange kanal skal passeres, og det er en oplevelse udover det sædvanlige. Turen gennem Suez er beregnet til ca. 15 timer, men der må påregnes ventetid for indsejling. Det er en helt speciel oplevelse at sejle gennem ørkenområder i den smalle kanal. Efter Suezkanalen venter Aqaba i Jordan, hvor der bl.a. kan være mulighed for at besøge Petra.

Afslapning på soldækket
Der bliver nu et par dage, hvor der kan være afslapning på soldækket, inden skibet er fremme i Muscat, hvor du oplever den ægte arabiske atmosfære og flot natur, hvilket er en næsten diametral modsætning til nabolandene. Fra Muscat fortsættes gennem Hormuzstrædet, og snart anløber skibet majestætisk millionbyen Dubai. Byen byder på rigtig mange ”verdens største seværdigheder”, men den gamle bydel ved the Creek med bazarer og markeder er bestemt også et besøg værd. Men inden Dubai anløbes, har du en dag i Doha og en rigtig stranddag på Sir Bani Yas øen.


Rejsen inkluderer

  • Fly København – Milano inkl. 23 kg bagage plus 10 kg håndbagage
  • Fly Dubai – København inkl. 20 kg bagage plus 10 kg håndbagage
  • Transfer til lufthavnen t/r
  • 17 nætter i den valgte kahytstype
  • Helpension ombord på skibet
  • Fri adgang til skibets buffetrestaurant fra tidlig morgen til sen aften
  • Kahytsservice og daglig rengøring
  • Håndklædeservice både i kahyt og ved pool
  • Underholdning på skibet, shows, biograf og dagligt aktivitetsprogram
  • Fri adgang til inden- og udendørs pool, jacuzzi og fitnesscenter
  • Dokumentrejsetaske pr. kahyt
  • Ekspeditions- og udstedelsesgebyr.


Pris pr. person ved to personer pr. kahyt:

Indvendig Kahyt Bella: SPOTpris 8.990 kr. Normalpris 14.004 kr. Spar 35 %
Indvendig Kahyt Fantastica: SPOTpris 9.990 kr. Normalpris 15.014 kr. Spar 33 %
Udvendig Kahyt Bella*: SPOTpris 11.590 kr. Normalpris 17.394 kr. Spar 33 %
Udvendig Kahyt Fantastica: SPOTpris 12.990 kr. Normalpris 18.824 kr. Spar 30 %
Balkon Kahyt Bella*: SPOTpris 14.990 kr. Normalpris 20.244 kr. Spar 25 %
Balkon Kahyt Fantastica: SPOTpris 15.990 kr. Normalpris 21.754 kr. Spar 26 %

*Kan have begrænset udsyn grundet redningsudstyr – få kahytter forhør ved bestilling

Ikke inkluderet i rejsens pris:
Hvad ikke fremgår direkte under inklusive, herunder:

  • Obligatorisk serviceafgift 10 euro pr. person pr. dag afregnes direkte på skibet
  • Forsikringer – både rejseforsikring og afbestillingsforsikring. HUSK du rejser udenfor Europa, hvor sygesikringen INTET dækker
  • Udflugter og andre personlige udgifter
  • Catering på flyene t/r
  • Drikkevarer, medmindre andet direkte fremgår.

Kahytstyper Bella og Fantastica
I begge kategorier er service og mad inkluderet som beskrevet. Tilkøber du Fantastica, betyder det visse fordele, som er:

  • De bedst beliggende kahytter på skibet
  • På Fantastica har du ikke begrænset udsigt
  • Roomservice
  • Ønske fremsættes om spisetid tidlig eller sen
  • Ved evt. opgradering til højere kahytsstandard vil gæster i Fantastica blive først prioriteret.

Børn
Børn 0-17 år betaler 5.990 kr. ifølge 2 fuldt betalende og i opredning.
Begrænset pladser – skal forespørges først hos Øster Lindet - tilkøbes hos Øster Lindet.

3./4. voksen i ekstra opredning
Er I 3 eller 4 voksne, der rejser og ønsker at bo sammen, betaler 3. og 4. person i ekstra senge 8.990 kr. uanset kahytstype. Der er begrænset antal kahytter med mulighed for ekstra senge.

Eneværelse (tilkøbes hos Øster Lindet)
Tillæg for indvendig kahyt 4.880 kr. Tillæg for udvendig kahyt 6.300 kr. Tillæg for Balkon 8.000 kr. Begrænset antal – skal forespørges hos Øster Lindet og eneværelsestillægget betales direkte til Øster Lindet


Drikkepakker (Tilkøbes direkte hos Øster Lindet)
Du kan tilkøbe drikkepakker:

  • Allegro Vinpakke 540 kr.
    Består af 4 fl. vin og 7 fl. vand. (Der kan købes det antal, man ønsker)

  • Allegro Ølpakke 540 kr.
    Består af 14 fadøl og 7 fl. vand. (Der kan købes det antal, man ønsker)

  • Cheers pakke 2.380 kr. (140 kr. pr. dag)
    Denne pakke omfatter vin, øl, vand til frokost og aften samt kaffe, te, juice til morgenmad. Gælder både i buffetrestauranten og hovedrestauranten. Skal købes af alle i samme kahyt.

  • Allegrissimo pakke 3.230 kr. (190 kr. pr. dag)
    Dette er en all inklusive drikkepakke og gælder ubegrænset til øl, vin, vand, kaffe, te, cocktails, drinks, is, brandy m.m. i henhold til det enkelte udskænkningssteds drikkekort. Der er undtaget nogle premium-mærker, ligesom det ikke gælder i minibaren. Skal købes af alle i samme kahyt.

Drikkevarer kan også købes enkeltvis efter ønske ombord, hvilket drikkepakke også kan. Ombord skal du beregne, at prisen er ca. 10-15% højere.


Rejseplan

06/12: Afgang København kl. 08.25 med ankomst Milano kl. 10.30. Herefter transport til skibet i Genova. Kl. 18.00 afgang Genova.
07/12: Kl. 07.00 ankomst Civitavecchia/Italien. Afgang kl. 18.00
08/12: På havet
09/12: Kl. 12.00 ankomst Heraklion/Kreta/Grækenland. Afgang kl. 18.00
10/12: Suezkanalen – transit
11/12: Suezkanalen – transit
12/12: Kl. 08.00 ankomst Aqaba/Jordan. Afgang kl. 18.00
13/12-17/12: Gennem Rødehavet
18/12: Kl. 08.00 ankomst Muscat/Oman. Afgang kl. 18.00
19/12: På havet
20/12: Kl. 08.00 ankomst Doha/Qatar. Afgang kl. 18.00
21/12: Kl. 08.00 ankomst Sir Bani Yas/Emiraterne. Afgang kl. 17.00
22/12: Kl. 08.00 ankomst Dubai/Emiraterne
Du forlader skibet kl. 23.00 og køres i lufthavnen for hjemrejse. Din kahyt har du frem til hjemrejse. Har du valgt at flyve direkte med Emirates er der afgang fra skibet kl. 05.30 den 23/12.


Transport
06/12 Kl. 08.25-10.30 København – Milano
23/12 Kl. 02.00-10.00 Dubai – København via Stockholm

Der må medbringes 20 kg bagage plus 10 kg håndbagage.

Der er ingen mad og drikke inklusive på flyrejsen, men det kan købes ombord på hjemrejsen.

FLYV A380 direkte fra Dubai – tillæg 1.500 kr. pr. person
På hjemrejsen kan tilbydes transport med verdens største passagerfly – A380 direkte fra Dubai til København. Når du flyver A380 fra Dubai er det inkl. catering og drikkevarer samt 30 kg bagage og 7 kg håndbagage.

6/12 kl. 08.25-10.30 København - Milano
23/12 kl. 08.20-12.20 Dubai – København.


FLYV FRA BILLUND T/R – tillæg 600 kr.
Vælger du at flyve fra Billund, er catering inkl. på strækningen Dubai - Amsterdam, ligesom du frit kan medtage 23 kg bagage plus håndbagage t/r.

06/12 kl. 06.30-10.30 Billund – Milano via København
23/12 kl. 02.00-09.50 Dubai – Billund via Amsterdam

Bestilles direkte hos Øster Lindet. Begrænset plads.


Livet ombord på MSC Splendida
MSC Splendida hører til blandt rederiets største og mest elegante skibe. Splendida medtager ca. 4500 passager og byder på flotte kahytter, indbydende lounger, barer, soldæk og indendørs pool, og ikke mindst lægges stor vægt på god og veltilberedt mad af gode, specielt italienske råvarer.

Skibet er stort og byder på underholdning for alle i de forskelligt indrettede områder. Bl.a. skal nævnes underholdning inden- og udendørs, lækkert poolområde med flere jacuzzier og kæmpe teater med shows. For de aktive er joggingbane, utrolig flot fitnesscenter, minigolf og tennis. Derudover er der en stor spa- og wellnessafdeling, som du mod betaling kan nyde og her tilbydes mange forskellige, fortrinsvis balinesiske behandlinger.

Udendørs er der et dejligt poolområde og panoramadæk, hvor du kan nyde udsigten – der er altid noget at se på, og du keder dig aldrig på et krydstogtskib.


Mad og drikke
Turen inkluderer alt mad ombord på skibet. Du vælger selv, om du ønsker at spise i skibets restaurant, hvor du får dejlig mad serveret, bestilt ud fra et godt og varieret menukort. Du er også velkommen i buffeten fra tidlig morgen til sen aften. Her er altid en snack, og i forbindelse med hovedmåltider bugner buffeten af lækkerier.

Udflugter
Rederiet tilbyder en bred vifte af udflugter ved alle anløb. Disse kan købes ombord eller forudbestilles direkte hos MSC. Der er også mulighed for arrangementer i land på egen hånd. Mange steder står lokale operatører og tilbyder arrangementer, ligesom der flere steder er de populære Hop On/Off busser, hvortil du kan købe billetter.

Forsikringer
Du kan tilkøbe forsikringer direkte hos Øster Lindet eller eget forsikringsselskab. Vi gør opmærksom på, at den danske sygesikring IKKE dækker udenfor Europa.

Når du har modtaget værdibeviset, reserverer du din rejse indenfor 2 hverdage. Du reserverer hos Øster Lindet telefon 70 10 63 43 eller mail info@osterlindet.dk. Ved bestilling af rejsen skal oplyses

  • Fulde navne på alle rejsende som i passet
  • Fødselsdato
  • Pasnummer
  • Udstedelsessted og -dato for pas, samt udløbsdato
  • Navn og telefonnr. på en pårørende i Danmark
  • Et mobilnummer pr. kahyt.


Ved eventuelle spørgsmål til denne rejse kontakt Øster Lindet på 70 10 63 43.

Vi gør opmærksom på, at bestillingen er bindende, og der ikke er mulighed for at annullere rejsen.

Én unik kode gælder for én person. Prisen er pr. person ved to personer pr. kahyt.

Rejsen inkluderer

  • Fly København – Milano inkl. 23 kg bagage plus 10 kg håndbagage
  • Fly Dubai – København inkl. 20 kg bagage plus 10 kg håndbagage
  • Transfer til lufthavnen t/r
  • 17 nætter i den valgte kahytstype
  • Helpension ombord på skibet
  • Fri adgang til skibets buffetrestaurant fra tidlig morgen til sen aften
  • Kahytsservice og daglig rengøring
  • Håndklædeservice både i kahyt og ved pool
  • Underholdning på skibet, shows, biograf og dagligt aktivitetsprogram
  • Fri adgang til inden- og udendørs pool, jacuzzi og fitnesscenter
  • Dokumentrejsetaske pr. kahyt
  • Ekspeditions- og udstedelsesgebyr.

Ikke inkluderet i rejsens pris:
Hvad ikke fremgår direkte under inklusive, herunder:

  • Obligatorisk serviceafgift 10 euro pr. person pr. dag afregnes direkte på skibet
  • Forsikringer – både rejseforsikring og afbestillingsforsikring. HUSK du rejser udenfor Europa, hvor sygesikringen INTET dækker
  • Udflugter og andre personlige udgifter
  • Catering på flyene t/r
  • Drikkevarer, medmindre andet direkte fremgår.

Vigtig information
Ved modtagelse af rejsebevis skal du tjekke, at alle data er korrekte. Når du ca. 7-10 dage før afrejse modtager din originale skibsbillet, skal du ligeledes tjekke, at alle data på billetten er korrekte.

Der må tages forbehold for ændringer i sejlplanen fra købstidspunkt til afrejse. Eventuelle ændringer vil fremgå af den originale skibsbillet, med mindre der er tale om force majeure ændringer, da disse typisk vil være fra dag til dag.

Vi gør opmærksom på, at kaptajnen uden varsel har ret til at ændre anløb eller værste fald annullere anløb af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket ikke berettiger til kompensation. Det er en lang tur og ændringer i anløb og ophold kan være nødvendige at ændre.

Måtte der på rejsen forekomme fejl eller mangler, er det vigtigt, at der straks rettes henvendelse til skibets servicedesk for afhjælpning.

BEMÆRK: Er du gravid er det ikke tilladt at tage på krydstogt efter graviditetsuge 23.

OBS: Rejsedokumenter
På rejsen skal pas, der er gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst, medbringes. Det er den rejsendes eget ansvar at have rejsedokumenter i orden.

Der er et begrænset antal pladser, og der tages forbehold for udsolgte kahytskategorier. Ligeledes tages der forbehold for ændringer af flytiderne.

Den oplyste pris i tilbuddet er baseret på Øster Lindet og krydstogtsrederiets officielle katalog/listepriser plus eventuelle ekstraordinære ydelser/services.

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende rejsen rettes til Øster Lindet.

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på www.spotdeal.dk/Generelle_vilkaar.

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

Øster Lindet

Sønderalle 1, 6630 Rødding
Tlf.: 70 10 63 43 | CVR: 31877067 | info@osterlindet.dk | Hjemmeside |

Sidste chance: 07. juli 2017 kl. 23:59

Krydstogt fra Genova til Dubai