Krydstogt fra Taiwan til Tokyo

Sidste chance!

Tag med på krydstogt fra Taipei i Taiwan via bl.a. Okinawa og Kyoto til millionbyen Tokyo. Oplev forskellige asiatiske kulturer på et 10-dages krydstogt med helpension, og nyd 2 overnatninger i både Taipei og Tokyo med udflugter. Betal kun depositum nu.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

Ombord på Norwegian Spirit tages I med på en spændende og medrivende rejse fra Taiwan til Japan. Bestig en af verdens højeste bygninger, og bliv betaget af stjålne kinesiske kunstgenstande. Besøg geishaerne i Kyoto, og se sumobrydning i Tokyo. Se gamle, hellige templer, de japanske shoguns borge og moderne skyskrabere med lysende reklamer. Kort sagt får I anderledes historiske, kulturelle og kulinariske oplevelser på denne rejse.

 

Norwegian Cruise Line er et meget stilfuldt rederi med flotte og moderne skibe. Her gøres der noget ekstra ud af især servicen, underholdningen og maden, som er af en utrolig høj standard, og atmosfæren ombord er afslappet med masser af frihed for de enkelte gæster. Dette afspejles bl.a. til middagen, hvor der ikke er nogen fast spisetid eller plads. I stedet kan I hver aften vælge mellem forskellige hovedrestauranter og den store buffetrestaurant, hvor I kan spise, når I er sultne. Som underholdning byder de talentfulde performere bl.a. på en ægte Broadway-musical, som helt sikkert vil imponere - og derudover gør Norwegian Cruise Lines særlige ”Free at Sea”-koncept det muligt at tilkøbe ekstra goder, så I får fuld valuta for pengene. 

 

Særligt for dette krydstogt:

 

  • Oplev Okinawa og skatkammeret Kyoto
  • Inkl. 2 overnatninger i både Taipei og Tokyo med udflugter
  • Tilkøb All Inclusive, wi-fi og andre fordele på skibet for bare 1.875 kr.

Rejsen inkluderer:

 

  • Fly København – Taipei og Tokyo – København 
  • 23 kg bagage og 7 kg håndbagage
  • Transfer fra lufthavn til hotel i Taipei
  • 2 overnatninger med morgenmad på 4* hotel i Taipei
  • Heldagsudflugt i Taipei
  • Transfer fra hotel til skib i Taipei inkl. halvdagsudflugt
  • 9 overnatninger ombord på Norwegian Spirit i den valgte kahytskategori
  • Helpension ombord på skibet – både a la carte og buffet
  • Drikkevarer til morgenmaden
  • Kaffe, te og vand i buffetrestauranten i løbet af dagen
  • Rengøring og håndklædeservice i kahyt og ved pool
  • Fri adgang til flere sportsfaciliteter, herunder fitness
  • Fri adgang til forskellig underholdning, herunder teater og shows
  • Transfer fra skib til hotel i Tokyo inkl. sightseeing
  • 2 overnatninger med morgenmad på 4* hotel i Tokyo
  • Transfer fra hotel til lufthavn inkl. sightseeing

 

Afrejse den 19. september 2024:

  • Indvendig Kahyt, kat. IB, ca. 14 m2 på dæk 5-6: SPOTpris 29.990 kr.
  • Udvendig Kahyt, kat. OB, ca. 15 m2 på dæk 5-6: SPOTpris 33.990 kr.
  • Balkonkahyt, kat. BA ca. 15 m2 på dæk 11: SPOTpris 36.990 kr. 

 

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.

 

Bestilling og betaling

Ved bestilling hos SPOTdeal betaler du kun et depositum på 12.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 125 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 125 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.

 

Ikke inkluderet i prisen

Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:

 

  • Obligatorisk service charge på 20 $ pr. person pr. dag. Betales hjemmefra eller ombord på skibet.
  • Personlige forsikringer
  • Udflugter i løbet af selve krydstogtet
  • Private udgifter

Rejserute

 

Untitled-1.jpg

 

19. september: Fly fra København
20. september: Ankomst Taipei. Transfer til hotellet for checkin
21. september: Heldagsudflugt i Taipei
22. september: Halvdagsudflugt og transfer til skibet. 20:00 afgang Taipei
23. september: 07:00 – 17:00 Hualien, Taiwan
24. september: 08:00 – 17:00 Ishigaki, Japan*
25. september: 07:00 – 17:30 Naha/Okinawa, Japan
26. september: På havet
27. september: 07:00 – 17:00 Kochi, Japan
28. september: 07:00 – 22:00 Himeji, Japan
29. september: 07:00 – 18:00 Osaka/Kyoto, Japan
30. september: 11:00 – 20:00 Shimizu/Mount Fuji, Japan
1. oktober: 08:00 ankomst Tokyo. Transfer til hotel inkl. sightseeing
2. oktober: Tokyo
3. oktober: Transfer til lufthavn inkl. sightseeing. Hjemrejse.

 

*skibet ligger for anker her, og landgang foregår med mindre tenderbåde.

 

Der tages forbehold for ændringer i anløb og tider. Ved fremsendelse af krydstogtsbilletten vil eventuelle ændringer fremgå.

 

Transport

Fly til og fra København er inkluderet i rejsen.

 

Udrejse den 19. september 2024:

  • Afgang København kl. 15.35
    Ankomst Dubai kl. 23.45
  • Afgang Dubai kl. 03.40 (+1)
    Ankomst Taipei kl. 16.15

 

Hjemrejse den 3. oktober 2024:

  • Afgang Tokyo kl. 22.30
    Ankomst Dubai kl. 04.50 (+1)
  • Afgang Dubai kl. 08.20
    Ankomst København kl. 13.15

 

Der tages forbehold for ændringer i flytiderne frem til afrejse.


Rejsebeskrivelse

I starter jeres asiatiske opdagelsesrejse med en flyvning til Taiwans hovedstad Taipei. Taiwan er et af Asiens tættest befolkede lande med 23 mio. indbyggere fordelt på et areal, der er noget mindre end Danmark. Landet har været styret af både Kina og Japan, og forholdet til førstnævnte er stadig betændt. Således nægter Kina at anerkende Taiwan som et selvstændigt land. Taipei er i dag en smuk blanding af kinesisk og japansk kultur, der bygger på gamle traditioner bag den yderst moderne facade. Således finder I klassiske templer placeret midt i en jungle af neonskilte og skyskrabere. Fra lufthavnen køres I på hotel, hvor I har to overnatninger, inden krydstogtet påbegyndes. Den første aften er til fri disposition, men de efterfølgende dage er der lagt et spændende program for jer med flere udflugter.

 

Efter en god nats søvn er I klar til at snøre sightseeing-skoene, når dagen byder på nogle af Taipeis største seværdigheder. Man kan næsten ikke sige Taiwan uden også at nævne Chiang Kai-Shek, der var Taiwans første præsident. Som så mange andre store, historiske personligheder deler han vandene, så nogen betegner ham som diktator, mens andre hylder ham for at bringe fremgang og rigdom til Taiwan. Mange af hans statuer er i dag fjernet fra bybilledet, men den bombastiske Memorial Hall, der blev opført i 1980 til minde om ham, står stadig og kan gøre jer klogere på denne omdiskuterede person. Da han flygtede fra Kina til Taiwan i 1949 medbragte han mange af kejserfamiliens skatte fra Den Forbudte By i Beijing, og disse kan i dag ses på Taipei Palace Museum, der huser en af verdens største samlinger af kinesiske kunstgenstande. Et andet historisk aspekt er det stemningsfulde Longshan-tempel, der med sine næsten 300 år er et af de ældste i Taiwan. Det hellige sted har overlevet både bomber og jordskælv og er stadig en fryd for øjet med sine sirlige udskæringer, gyldne udsmykninger og farverige konstruktion. I den modsatte ende af det arkitektoniske spektrum finder I Taipei 101, der i en årrække fra 2004 til 2010 var verdens højeste bygning. Den bambuslignende skyskraber har, som navnet antyder, 101 etager (plus 5 niveauer under jorden) og rummer ud over en masse kontorer også Taiwans børs, et shoppingcenter og flere gourmetrestauranter. Den hurtige elevator kan bringe jer til observationsdækket på bare 40 sekunder, og så har I en exceptionel udsigt over hele byen. Dagens udflugt afsluttes på Shihlin natmarkedet, der er berømt for sit store udvalg af street food fra taiwanesisk stegt kylling til østersomelet og ”stinkende tofu”.

 

Den efterfølgende morgen forlades hotellet og på vejen ud til skibet venter flere oplevelser på jer udenfor Taipei. Yeliu Geopark er et område med utallige naturligt udformede stenformationer, som har fået fantasifulde navne på baggrund af deres former. Den mest ikoniske er Dronningens Hoved, men I vil også støde på Feens Sko, Bikuben og Havlysene. Gemt væk i de frodige bakker ligger Jiufen Old Street, der er en charmerende labyrint af smalle, brostensbelagte gader udsmykket med masser af de traditionelle røde lanterner. Engang var det en blomstrende guldmineby, og i dag har den bevaret din gammeldags charme med tehuse og gadehandlere og giver et glimt af Taiwans rige, kulturelle arv. Endelig skal I være med til at sende en varmluftslanterne til himmels. Det er en gammel asiatisk tradition at sende bønner op til de højere magter på denne måde, og der råder en særlig emotionel stemning, når disse dekorative rispapirlamper smukt svæver hen over himlen. Hen på eftermiddagen kommer I frem til krydstogtterminalen, hvor I går ombord på Norwegian Spirit, som skal tage jer med til Japan.

 

Allerede næste morgen lægger skibet til i Hualien, der ligger tæt på en af Taiwans største turistattraktioner – den betagende Taroko Nationalpark, der til trods for de barske bjerge og kløfter er meget frodig takket være den blågrønne Liwu-flod, der skærer igennem landskabet. I store vådområder på disse kanter har Taiwans største originale folk, kaldet Amis, levet i årtusinder og ernæret sig ved fiskeri og jagt. Hør mere om dette folk og deres traditionelle livsstil, smag på deres lokale retter og iklæd jer de farverige dragter, der symboliserer deres tro.

 

Kursen sættes nu mod Japan, og på vejen besøges to af de afsidesliggende Ryukyu-øer, Ishigaki og Okinawa, der begge tilhører Japan. Ishigaki har subtropisk klima, og dermed er det strandvejr året rundt. Her kommer alle Orientens naturlige farver i spil: Klart, blåt vand, lysende grøn vegetation, hvide sandstrande og sorte perler. Kabira Bay er således et af de smukkeste steder i hele Japan med sit smaragdgrønne vand og fine sand. Tag en slapper her eller sejl ud i en båd med glasbund for at se ned i det klare vand, der gemmer på koralrev og tropiske fisk. Væk fra kysten findes bambusskove og et netværk af grotter med stalaktitter, underjordiske floder og små vandfald.  

 

På Okinawa lægges der til i hovedbyen, Naha, der blev næsten helt destrueret under Anden Verdenskrig, men som i dag fremstår som en moderne omend meget charmerende storby med skyskrabere, monorail og mange mindesmærker fra krigen. Slaget om Okinawa er en kendt historisk kamp mellem de allierede og japanerne, der havde store civile tab og var med til, at amerikanerne valgte at benytte atombomberne over Japan fremfor at invadere de store japanske øer. Det er i dag muligt at komme ned i den japanske hærs hovedkvarter under jorden. De smalle tunneler og små rum ser stort set ud, som de blev forladt. Okinawa har hele 9 lokaliteter optaget på UNESCO’s verdensarvsliste, hvoraf flere er relateret til Ryukyu-rigets royale familie og stammer fra 14- og 1500-tallet. Se bl.a. Tamaudun-mausoleet, Shikinaen-haven og det imponerende, knaldrøde Shuri Castle.

 

Turen går videre til Kochi, der er en ganske kompakt by med et flot slot, en fin botanisk have og en lille, rød bro, der er en kendt filmkulisse. Den er et symbol på forbudt kærlighed, idet en munk ifølge legenden måtte flygte over den efter en affære med en lokal pige. Overvær produktionen af det håndlavede Washi-papir, hyldet for sin holdbarhed og skønhed og brugt til dekoration, og se Manga tegneserie-kunstnerne i aktion.

 

Har I set den historiske miniserie, Shogun, om en engelsk sømand, der strander i 1600-tallets Japan og integreres i den japanske samuraikultur, har I også set den smukke hvide samuraiborg i Himeji. Borgen er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste og betragtes som den mest bemærkelsesværdige af sin slags i Japan. Kokoen Garden med sine ni forskellige haver i klassisk Edo-stil ligger ved siden af borgen, og her findes også et tehus, hvor I kan lade jer hypnotisere af en traditionel teceremoni. Tag også svævebanen op på Shosha-bjerget til det buddhistiske Engyoji-tempel. Det siges, at man her kan opnå både fysisk og mental renselse.

 

Japans tredjestørste by, Osaka, som er næste anløb, er måske ikke den smukkeste, men nok den mest farverige, hvor alting går lidt hurtigere end i resten af landet. Befolkningen er også kendt for at være mere åben og fremme i skoene. Byen byder bl.a. på grønne parker, et livligt og kulørt gadeliv og et fascinerende akvarium. Osaka er også et godt udgangspunkt for at besøge Japans kulturelle vugge: Skatkammeret Kyoto, der bugner af seværdigheder og byder på både imponerende templer, smukke japanske haver og traditionelle teceremonier med geishaer. Byen har intet mindre end 17 steder, der er på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Oplev f.eks. det skinnende guldtempel, Kinkakuji, og Nijo-slottet, der især er kendt for sit ”nattergalegulv”, som kvidrer, når man går på det, og som var datidens alarmsystem.

 

Japans højeste bjerg – det snedækkede Mount Fuji – er samtidig en smuk vulkan, der tårner sig op 3.776 m over havets overflade. Næsten uanset hvad I vælger at foretage jer, når der lægges til i Shimizu, vil I have udsigt til den majestætiske vulkan. Gå en tur igennem fyrretræslunden i Miho, der blandt sine 50.000 træer gemmer på ét, der er 650 år gammelt og siges at have mytiske kræfter. Besøg Sunpu borgkomplekset, hvor den legendariske shogun Ieyasu boede. Hans borg er genopbygget omkring de originale forsvarsmure og voldgraven. Traditionelle sværd, rustninger og musikinstrumenter er udstillet ved Shizuoka Sengen helligdommene, der i sig selv er betagende, detaljerede templer. Shimizu har også Japans første sushi-museum, og I kan smage på youkan – japanske geleagtige søde sager.

 

Om morgenen den 1. oktober ankommer I til Yokohama ved Tokyo. Japans pulserende hovedstad er en millionby og måske den mest overraskende by på Jorden. Det er en paradoksal blanding af ældgamle traditioner og en postmoderne kultur. Ginza – det internationale shopping-mekka – ligger side om side med det fredfyldte kejserlige palads, og det 21. århundredes tempofyldte forbrugerisme er på mystisk vis smeltet sammen med den traditionelle, japanske kulturs ro og elegance. Udover det kejserlige palads finder I i byen masser af seværdigheder såsom flere helligdomme og templer – bl.a. ét dedikeret til Kejser Meiji, det moderne Japans fader, og Sensoji-templet, der er bygget til ære for Kannon, barmhjertighedens gudinde, og  som er Tokyos ældste. Sankeien-haven er fyldt med skulpturelle træer, fredelige damme med åkander, yndefulde broer og historiske bygninger indsamlet i hele Japan, mens jernkonstruktionen Tokyo Tower er højere end sit forbillede, Eiffeltårnet. Et must i Tokyo er også et besøg ved det verdensberømte gadekryds i Shibuya, hvor tusindvis af travle japanere krydser gaden døgnet rundt omgivet af skyskraberne med de blinkende neonskilte i alle regnbuens farver. Her fornemmer I virkelig, at I befinder jer i verdens største by.

 

I afslutter jeres rejse med 2 overnatninger på hotel i Tokyo og tages med på to sightseeingture, hvor I vil opleve nogle af de ovennævnte seværdigheder. På ankomstdagen er der indlagt oplevelser på vej fra skibet til hotellet. Her besøger I det smukke Sensoji-tempel og Tokyo Skytree, der med sine 634 meter er verdens højeste fritstående tårn. Det er bygningskunst på højt plan, hvor moderne designelementer og traditionelle japanske former kombineres, og facaden skifter farve afhængigt af tidspunktet på dagen. Fra observationsdækkene er der en eminent panoramaudsigt over Tokyos skyline, bjergene og bugten. Endelig skal I selvfølgelig også krydse det travle Shibuya fodgængerfelt. Andendagen i Tokyo er fri til egne eventyr, og på tredjedagen krydres busturen til lufthavnen med flere seværdigheder. Her skal I forbi Tsukiji-markedet og en tur ind i Hamarikyu Gardens, der er en grøn, fredfyldt oase midt i den pulserende metropol. I besøger det digitale kunstmuseum teamLab, der også rummer interaktive sanseinstallationer, ligesom I krydser Regnbuebroen.

 

Efter store oplevelser i to asiatiske hovedstæder og et forrygende krydstogt imellem de to er det atter blevet tid til at gå ombord på flyet og påbegynde hjemrejsen med et ”Sayonara, arigato” – farvel og tak for nu.


Skibet

Norwegian Spirit er egentlig rederiets ældste skib, men i 2020 gennemgik hun en komplet modernisering, hvor samtlige kahytter fik et gevaldig ansigtsløft, alle barer og lounges blev omdesignet, og restauranternes indretning og menuer blev forbedret, ligesom der blev tilføjet 7 nye barer og 6 nye restauranter. Norwegian Spirit fremstår derfor som et ganske nyt skib, når I går ombord.

 

Skibet er blandt Norwegian Cruise Lines’ mindre skibe og blev første gang søsat i 1998. Hun er 268 meter lang og har plads til ca. 2.000 passagerer. Hun er smukt og elegant indrettet i moderne stil med behagelige farver og byder på et utal af restauranter, hvor der hver dag serveres lækker mad, og 12 barer og lounger, hvor I kan slappe af med en drink eller en kop kaffe.

 

Om aftenen kan I også lade jer underholde i det imponerende teater eller prøve lykken i skibets kasino. Der er også et væld af aktiviteter ombord som f.eks. fitnesscenter, sportsfaciliteter samt flere pools og jacuzzier. I spa-afdelingen kan I forkæle jer selv med skønne behandlinger mod betaling.

 

Mad og drikke

Inklusive i prisen er helpension, så alle måltider kan indtages ombord. I har free dining og bestemmer dermed selv jeres spisetid, og hver dag har I flere forskellige buffet- og a la carte restauranter at vælge imellem. Maden er udsøgt og smukt serveret, og I kan spise 24 timer i døgnet. Efter middagen kan I gå i forskellige barer med hvert deres tema og nyde lækre cocktails.

 

På skibet findes desuden flere specialrestauranter såsom et steakhouse, en bistro og en asiatisk restaurant, hvor der kan bestilles bord efter ønske, og her betaler I ekstra for maden.

 

Free at Sea tillægspakke

For bare 1.875 kr. kan I opgradere jeres krydstogt med disse fire formidable fordele.

 

  • Premium drikkepakke. Et bredt udvalg af soft drinks, juice, fad- og flaskeøl, vin pr. glas, likører, spiritus, drinks og cocktails i samtlige restauranter, barer og lounges ombord. Gælder døgnet rundt.
  • Middage i specialrestauranter. Få 1-2 middage i specialrestauranterne uden at skulle betale ekstra. Antallet afhænger af kahytsvalg: Indvendig og udvendig kahyt giver 1 middag, mens balkonkahyt giver 2 middage.
  • Internetpakke. 300 minutters forbrug af wi-fi pr. kahyt.
  • Udflugtspakke. Ved køb af udflugter ombord, får I 50$ rabat pr. kahyt pr. udflugt

 

Free at Sea tilkøbes direkte hos Øster Lindet ved indløsning af værdibeviset.

 

Udflugter

Ved alle anløb findes et flot udvalg af udflugter, som I kan tilkøbes direkte hos rederiet hjemmefra eller ombord. Vi anbefaler at bestille hjemmefra, mens udvalget er størst. I kan se en foreløbig liste over udflugter ved de forskellige anløb her. Der tages forbehold for, at programmet kan ændre sig, og at ikke alle nævnte udflugter vil være tilgængelige.

 

Visum og rejsedokumenter

På rejsen skal du medbringe pas, som er gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.

 

For danske statsborgere kræves ingen visum til denne rejse.

 

Det er den rejsendes eget ansvar at have rejsedokumenterne i orden.


Særlige forhold på dette tilbud

Vi må på dette krydstogt fra Taipei til Tokyo med Norwegian Spirit tage forbehold for, at der kan ske ændringer i rejseruten både med anløb og tidsændringer, hvilket som udgangspunkt ikke giver ret til at hæve rejsen eller få kompensation.

 

Forsikringer

Vær opmærksom på, at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Rejseforsikring kan købes hos eget forsikringsselskab.

 

Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederierne tillagt Øster Lindets ekstraordinære ydelser/services. På dette tilbud kan IKKE benyttes andre rabatter som f.eks. rederiernes fordelsklubber, on board credits, vouchers eller lignende.


Om Øster Lindet

Øster Lindet er et dansk rejsebureau med fokus på kvalitet, service og glade gæster. Firmaet blev etableret i 1974 og har gennem de sidste mange år sendt masser af tilfredse kunder på især storbyrejser, solferier og krydstogter i hele verden. Hos Øster Lindet får du en personlig og nærværende service, og de er altid behjælpelige med den perfekte rejse til dig, uanset om det er en Formel 1-tur, en vinrejse eller en romantisk weekend i storbyen, der er på ønskelisten.

 

Øster Lindets slogan er "Tid til hinanden", og det er netop det, du får, når du lader Øster Lindet arrangere din næste ferie. De står for alt det praktiske, så du kan slappe af, nyde din ferie og bruge tiden på dine kære. 

 

Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.


Tryghed på rejsen

Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.

Når du har modtaget værdibeviset, indløser du det inden for 2 hverdage hos Øster Lindet på tlf.: 70 10 63 43 eller mail info@osterlindet.dk. Du skal da oplyse følgende: 

  • Hvor du har købt tilbuddet, ordre ID og den unikke kode fra værdibeviset
  • Fulde navn som i pas
  • Fødselsdato
  • Adresse og telefonnummer

 

Senest en måned før afrejse skal Øster Lindet også informeres om nedenstående. Du er dog også meget velkommen til at give disse oplysninger allerede ved indløsningen af værdibeviset:

  • Pasnummer
  • Udstedelsessted for pas samt udstedelses- og udløbsdato
  • Et mobiltelefonnummer pr. kahyt
  • Navn og telefonnummer på en pårørende, som ikke er med på rejsen

 

Bestilling og betaling

Ved bestilling hos SPOTdeal betaler du kun et depositum på 12.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 125 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 125 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.

 

Vi gør opmærksom på, at købet er bindende, og at der ikke er mulighed for at annullere rejsen.

 

Ring gerne til Øster Lindet vedr. spørgsmål i forbindelse med dit køb.

Én unik kode gælder for 1 person.

 

Rejsen inkluderer:

  • Fly København – Taipei og Tokyo – København 
  • 23 kg bagage og 7 kg håndbagage
  • Transfer fra lufthavn til hotel i Taipei
  • 2 overnatninger med morgenmad på 4* hotel i Taipei
  • Heldagsudflugt i Taipei
  • Transfer fra hotel til skib i Taipei inkl. halvdagsudflugt
  • 9 overnatninger ombord på Norwegian Spirit i den valgte kahytskategori
  • Helpension ombord på skibet – både a la carte og buffet
  • Drikkevarer til morgenmaden
  • Kaffe, te og vand i buffetrestauranten i løbet af dagen
  • Rengøring og håndklædeservice i kahyt og ved pool
  • Fri adgang til flere sportsfaciliteter, herunder fitness
  • Fri adgang til forskellig underholdning, herunder teater og shows
  • Transfer fra skib til hotel i Tokyo inkl. sightseeing
  • 2 overnatninger med morgenmad på 4* hotel i Tokyo
  • Transfer fra hotel til lufthavn inkl. sightseeing

 

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.

 

Ikke inkluderet i prisen

Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:

  • Obligatorisk service charge på 20 $ pr. person pr. dag. Betales hjemmefra eller ombord på skibet.
  • Personlige forsikringer
  • Udflugter i løbet af selve krydstogtet
  • Private udgifter

 

Vigtig information

Umiddelbart efter indløsning af værdibeviset, modtager du et rejsebevis. Du skal da tjekke, at alle data på rejsebeviset er korrekte. Når du ca. 7-10 dage før afrejse modtager din originale skibsbillet, skal du ligeledes tjekke, at alle data på billetten er korrekte.

 

Der må tages forbehold for ændringer i sejlplanen fra købstidspunkt til afrejse. Eventuelle ændringer vil fremgå af den originale skibsbillet, medmindre der er tale om force majeure ændringer, da disse typisk vil være fra dag til dag.

 

Skibets kaptajn kan undervejs vælge at ændre rejserute og anløb og i værste fald annullere anløb af hensyn til sikkerhed og komfort for alle parter. En sådan ændring berettiger ikke til kompensation.

 

Du sejler med et internationalt krydstogtskib, og det officielle skibssprog er engelsk.

 

Måtte der på rejsen forekomme fejl eller mangler, er det vigtigt, at der straks rettes henvendelse til skibets servicedesk, flyselskabet, hotellet eller Øster Lindet i Danmark for afhjælpning. Vær opmærksom på, at der ikke kan kræves kompensation for fejl eller mangler, der ikke er søgt afhjulpet via en af disse kanaler.

 

Pas, visum og forsikringer
På rejsen skal du medbringe pas, som er gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.

 

For danske statsborgere kræves ingen visum til denne rejse

 

Det er den rejsendes eget ansvar at have alle rejsedokumenter på plads.

 

Vi anbefaler, at der tegnes både afbestillings- og rejseforsikring. Hør nærmere hos Øster Lindet og eget forsikringsselskab.

 

BEMÆRK: Er du gravid, er det ikke tilladt at tage på krydstogt efter graviditetsuge 23.

 

Der er et begrænset antal pladser, og der tages forbehold for udsolgte kahytskategorier. 

 

Vi gør opmærksom på, at normalprisen er baseret på priser hos rederiet og flyselskabet den 12. december 2023 tillagt Øster Lindets ekstra omkostninger og ekspeditionsgebyr. Krydstogtspriser er generelt dynamiske, og der må tages forbehold for kampagner udover denne samt last minute-priser, som ikke kan kombineres med dette tilbud.

 

Købet kan ikke fortrydes.

 

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Øster Lindet.

 

Det er Øster Lindets almindelige betingelser, som gælder. Du finder deres rejsebetingelser på https://www.osterlindet.dk/rejsebetingelser.

 

Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.

 

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

Øster Lindet

Sønderalle 1, 6630 Rødding
Tlf.: 70 10 63 43 | CVR: 31877067 | info@osterlindet.dk | Hjemmeside |

Sidste chance: 12. april 2024 kl. 23:59

Krydstogt fra Taiwan til Tokyo