Hurtigruten langs Norges kyst

Sidste chance!

Tag med på Hurtigrutens klassiske rundrejse fra Bergen til Kirkenes og tilbage igen. Ruten anses som verdens smukkeste sørejse, og undervejs kan I både se frem til at opleve spektakulære landskaber og hyggelige kystbyer som Tromsø og Nordkap.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

Hurtigruten refereres ofte til som verdens smukkeste sørejse, og nu kan I ved selvsyn opleve de magiske vidundere langs Norges kyst. I løbet af 12 dage rejser I fra Bergen i syd mod Kirkenes i nord og retur igen. Undervejs passerer I intet mindre end 34 havne og sejler forbi flere end 100 fjorde og 1000 bjerge. I krydser polarcirklen - ikke bare én men hele to gange, og turen over Polarcirklens grænse markerer, at I befinder jer i for lysets land, hvor der er mulighed for at opleve midnatssol. I vil uden tvivl forbløffes af områdets skønhed og de lokale havnes lækre smagsoplevelser. 

 

Ligesom landskaberne vil der også være stor variation i seværdigheder, dufte og lyde, som til sammen vil gøre rejsen helt uforglemmelig.

 

Særligt for denne rejse:

 

  • Oplev verdens smukkeste sørejse med helpension
  • Få den fulde oplevelse af de smukke landskaber langs Norges kyst med hele 12 dage ombord
  • Anløb ved både Bergen, Ålesund, Lofoten, Tromsø, Nordkap, Kirkenes, Trondheim og meget mere

Rejsen inkluderer:

 

  • Fly fra København til Bergen t/r
  • 23 kg indtjekket bagage og 8 kg håndbagage
  • 11 overnatninger i polar indvendig kahyt
  • Helpension 

 

OBS: For hver afgang betales en grundpris direkte til SPOTdeal. Denne gælder for en uspecificeret polar indvendig kahyt. Ønsker I at opgradere til en anden kahytstype, vælger I den ønskede kahyt i købsprocessen, og så betaler I et tillæg direkte til Ruby Rejser.

 

Vælg mellem følgende kahytstyper:

 

 

Den 30. juni - 11. juli 2024 (MS Polarlys):

 

Uspecificeret polar indvendig kahyt, dobbelt: SPOTpris 15.998 kr.

 

Opgraderingsmuligheder:

  • Uspecificeret polar udvendig kahyt: + 4.500 kr. 
  • Uspecificeret Artic superior udvendig kahyt: + 9.200 kr. 

 

 

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.

 

Tillæg og tilkøb

Aftales og afregnes direkte med Ruby Rejser.

 

 

Se fly- og sejltider længere nede.


Dagsprogram

 

Dag 1: Rejsens start i Bergen

Sejladsen begynder i Bergen. Der findes ikke mange byer, der har så godt bevarede historiske bygninger som Bergen. Bergen kaldes også “Byen mellem de 7 fjelde” og betegnes dermed som indgangen til de norske fjorde.

 

I sejler først ud fra Bergen mod nord ved aftenstid, og I lander allerede om formiddagen, så I har god mulighed for at nyde tiden i Bergen bedst muligt og eventuelt besøge Bryggen, der er på UNESCOs verdensarvsliste og dateres tilbage til 1300-tallet. Nyd også de mange restauranter og caféer i den hyggelige by. Tag turen op på fjeldet Fløyen med Fløibanen, besøg Fisketorget, se Edvard Griegs hjem og museum, eller tag turen til Fantoft Stavkirke. 

 

Dag 2: Ålesund og Geirangerfjorden

Dette er dagen for spektakulære oplevelser! Før morgenmaden kan I mod vest se Hornelen-fjeldet, der har masser af vikingehistorier tilknyttet. Sejlturen går herefter nordover til Ålesund, der efter en brand i 1904 blev genopbygget i jugendstil. Midt i byen ligger fjeldet Aksla, der er 418 trappetrin fra centrum.

 

Om sommeren fra juni til august besøges desuden den naturskønne Geirangerfjorden, der er med på UNESCOs liste over verdens kultur- og naturarvssteder. Der er både høje fjeldtoppe, stejle sider og vilde vandfald.

 

Dag 3: Kongernes by, Trondheim

I dag gør I holdt i Trondheim, der er midt-Norges hovedstad, og som blev grundlagt af vikingekongen Olav Tryggvason i år 997. Byen er den tredjestørste i Norge, og med sin pragtfulde Nidarosdomen er byen stadig hovedmålet for mange pilgrimsrejsende. Nidarosdomen er Norges mest berømte kirke, og det er også den eneste kirke, der er bygget i gotisk stil. Besøg også den gamle bydel Bakklandet med sine velbevarede og gamle farverige træhuse.

 

I sejler gennem Trondheimsfjorden, hvor I på vejen kan se den lille ø Munkholmen. Den historiske ø har fungeret både som rettersted, kloster, fort og fængsel. I sejler herefter videre mod polarcirklen og midnatssolens rige.

 

Dag 4: Polarcirklen og Lofoten

I kryder den usynlige grænse – polarcirklen! I er nu 66° 33′ Nord, der er det sydligste punkt, hvor solen skinner 24 timer om sommeren, og hvor nordlyset oplyser himlen om vinteren. Ombord fejrer I krydsningen på dæk med en polarcirkeldåb, der er ligeså sjov, som den er kold og våd. Det er første dag i det arktiske farvand på denne rejse, og i løbet af aftenen ankommer Hurtigruten til Svolvær – også kaldet Lofoten. Lofoten er stedet, man forelsker sig i. Lofoten byder på den rå lofotvæg af granit og vulkanske sten, fjelde, der gemmer små fiskelandsbyer, og hvide sandstrande. Flere små steder som Henningsvær og Stamsund har de klassiske fiskestativer, og Rorbue har små traditionelle fiskeboliger.

 

Dag 5: Tromsø, porten til Ishavet

I løbet af natten sejler I gennem det smalle Raftsundet. Hurtigruten har et stop i Harstad, inden turen fortsætter via Finnsnes til Tromsø, hvor I har et længere stop. Her møder I også det nordgående og sydgående Hurtigrutenskib. Om sommeren kan de morgenfriske gå i land ved Riøyhamn og tage med på hvalsafari på fjorden. Udflugten kan kun bestilles om bord.

 

Tromsø er den arktiske hovedstad, og det er en smuk by med et levende kulturliv. Byen er omgivet af fjelde, fjorde og øer, og den har sit kendte landmærke Ishavskatedralen, som er et besøg værd.

 

Dag 6: Honningsvåg og Nordkap

Turen går i dag til Honningsvåg, også kendt som indgangen til Nordkap, som mange mener er det nordligste punkt på europæisk fastland. I sejler gennem Lapland, hvor Hurtigruten passerer klippeformationen Finnkjerka og fiskelandsbyen Køllefjord, hvor der er muligt at møde de lokale samere.

 

Dag 7: Kirkenes – rejsens vendepunkt

Udsigten og havet bliver mere dramatisk, når I sejler mod Kirkenes. Kirkenes ligger kun få kilometer fra den Russiske grænse og de samiske lokalsamfund i det nordlige Skandinavien. Kirkenes er kendt som hovedstaden i Barentsregionen og porten mod øst. Sommeren er fantastisk i Kirkenes med op til 30 varmegrader, og den lokale befolkning snakker norsk, samisk, finsk og russisk, som også genspejler kulturen i Lapland.

 

På turen sydover, langs den norske kyst, besøger I nu de havne, I besøgte om natten på vej nordover, om dagen.

 

    Dag 8: Hammerfest og Tromsø

    Start eksempelvis jeres dag med en morgenmad i Nordkapp-hallen ude på Nordkap-klippen. Senere på dagen er der et ophold i byen Hammerfest, inden I sejler videre til Tromsø. Her kan I tage med til en helt speciel musikalsk oplevelse – en Midnatskoncert i Ishavskatedralen.

     

    Dag 9: Vesterålen og Lofoten

    Turen går videre gennem fantastiske Lofoten. Hurtigruten sejler gennem et imponerende netværk af holme og øer, inden turen går til et af de mange højdepunkter for mange – en tur ind til den imponerende og storslåede Trollfjorden. Der er også mulighed for at tage med på en spektakulær RIB bådsafari gennem Lofoten under midnatssolen (se tilvalgsudflugter).

     

    Dag 10: Polarcirkelen og “De Syv Søstre”

    Hurtigruten sejler i dag langs den flotte Helgelandskyst, som består af et utal af holme, frodige landbrugsområder og stejle klippevægge, der er værd at stå tidligt op for at opleve. Det er den sidste dag på turen nord for polarcirklen, og Hurtigruten forlader det arktiske område for denne gang. I sejler forbi de unikke fjeldformationer såsom “De syv søstre” og “Torghatten”. Hurtigruten sejler tæt på øgruppen Vega, der er på UNESCOs liste over verdens kultur- og naturarvssteder, inden skibet ankommer til Sandnessjøen (se udflugt).

     

    Dag 11: Trondheim og Kristiansund

    Hurtigruten lægger til kaj i Trondheim, så I har endnu en mulighed til at opleve den dejlige by. Nidarosdomen, hvor tre dronninger og syv konger er blevet kronet, er Skandinavias største middelalderbygning.

     

    Hurtigruten sejler videre til Kristiansund, som ligger ved den spektakulære Atlanterhavsvej (se udflugt), og som regnes som Norges hovedstad for tørret torsk: klippfisk. Kristiansund er den vigtigste norske eksporthavn for tørfisk.

     

    Dag 12: Bergen

    Sidste dag på rejsen. Den imponerende klassiske rundrejse med Hurtigruten langs Norges kyst afsluttes, når skibet lægger til kaj i Bergen igen. 


    Skibet

     

    MS Polarlys

    I 1912 sejlede det første skib i Hurtigrutens flåde under navnet MS Polarlys. Denne flotte dame er den tredje i rækken af skibe til at bære det smukke navn MS Polarlys, der er en fællesbetegnelse for fænomenerne nordlys og sydlys.

     

    MS Polarlys blev totalrenoveret i 2016, og det har nu et moderne og arktisk-inspireret interiør, der er præget af et skandinavisk design med meget træ og lette møbler.
    Skibet tilbyder en bred vifte af faciliteter til deres gæster, som de kan fornøje sig med under opholdet, og af disse tæller blandt andet tre restauranter, et Multe-bageri, en isbar, en sauna og et fitnessrum. På dækket kan man nyde den betagende udsigt fra to varme boblebade, og derudover kan man forkæle sig selv med en dejlig, traditionel drink i skibets bar, der befinder sig forrest. Slutteligt har skibet et stort receptionsområde med konferencelokale og butik.

     

    MS Polarlys har sit eget Coastal Experience Team ombord, og skibet fungerer således som et sejlende universitet. Her bliver holdt interessante foredrag samt præsentationer og aktiviteter både indendørs og ude på soldækket, som gør rejserne både spændende og lærerige. På dækket kan man også deltage i arrangementer for at lære noget om den natur, kultur og fænomener, som man vil opleve langs Norges smukke kyst. Desuden introducerer teamet det enestående friluftsliv til gæsterne, der vil blive opfordret til at deltage i vandreture og andre aktiviteter i løbet af rejsen.

     

    Kahytterne

    Uspecificeret polar indvendig kahyt

    Er med enkeltsenge, hvor den ene kan laves om til en sofa (nogle med køjesenge). Ligger på de midterste/nederste dæk. Der er intet vindue. Vælg denne kahytstype, hvis I kun tænker at benytte kahytten, når I skal sove. Kahytsnummer og placering tildeles ombord.

     

    Uspecificeret polar udvendig kahyt

    Er med enkeltsenge, hvor den ene kan laves om til en sofa (nogle med køjesenge). Ligger på de midterste/nederste dæk. Der er vindue/koøje, men der kan være begrænset/ingen udsigt. Vælg denne kahytstype, hvis I kun tænker at benytte kahytten, når I skal sove. Kahytsnummer og placering tildeles ombord.

     

    Uspecificeret Artic superior udvendig kahyt

    Er med enkeltsenge, hvor den ene kan laves om til en sofa (nogle med køjesenge). Der er vindue med godt udkig på de fleste skibe. Vælg denne kahytstype, hvis I ønsker godt udkig og måske tænker at opholde jer i kahytten. Kahytsnummer og placering tildeles ombord.


    Fly- og sejltider

     

    Udrejse den 30. juni 2024:

    • Afgang fra København lufthavn kl. 08:50
    • Ankomst i Bergen lufthavn kl. 09:25
    • Afgang med skibet MS Polarlys kl. 20:30

     

    Hjemrejse den 11. juli 2024:

    • Ankomst med skib kl. 14:45
    • Afgang fra Bergen lufthavn kl. 18:55
    • Ankomst Københavns lufthavn kl. 20:15

     

    Der tages forbehold for ændringer.


    Om Ruby Rejser

    Ruby Rejser har i over et halvt århundrede været synonym med kvalitetsrejser, der appellerer til eventyrlystne og kultursøgende gæster. Fra deres base i Aarhus har de specialiseret sig i at skabe uforglemmelige rejseoplevelser, der spænder bredt, og som taler til enhver smag: Fra magiske nordlysrejser, hvor himlens farvespil tager pusten fra en, til idylliske cykelkrydstogter, hvor man kan opleve Europas skjulte perler fra en unik vinkel. 

     

    Hos Ruby Rejser er kvalitet, service og fællesskab i centrum. Rejsebureauet er drevet af en dyb tro på, at rejser beriger livet og bringer mennesker tættere sammen, og de sætter en ære i at levere velorganiserede og indholdsfulde rejser, hvor alt fra det første informationsmøde til hjemkomsten er nøje planlagt for at sikre en bekymringsfri og mindeværdig oplevelse. 

     

    Ruby Rejser er medlem af Rejsegarantifonden nr. 0206.


    Tryghed på rejsen

    Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.

    Når du har modtaget værdibeviset, indløser du det inden for 24 timer på tlf.: 86 15 35 99 eller mail ruby@ruby-rejser.dk. Du skal da oplyse følgende: 

    • Hvor du har købt tilbuddet, ordre-ID og den unikke kode fra værdibeviset
    • Fulde navn som i pas
    • Pasnummer
    • Udstedelsessted for pas samt udstedelses- og udløbsdato
    • Fødselsdato
    • Adresse og telefonnummer
    • Et mobiltelefonnummer pr. kahyt
    • Navn og telefonnummer på en pårørende, som ikke er med på rejsen

     

    Vi gør opmærksom på, at købet er bindende, og at der ikke er mulighed for at annullere rejsen.

     

    OBS: For hver afgang betales en grundpris direkte til SPOTdeal. Denne gælder for en uspecificeret polar indvendig kahyt. Ønsker I at opgradere til en anden kahytstype, vælger I den ønskede kahyt i købsprocessen, og så betaler I et tillæg direkte til Ruby Rejser.

     

    Ring gerne til Ruby Rejser vedr. spørgsmål i forbindelse med dit køb.

    Én unik kode gælder for 1 person.

     

    Rejsen inkluderer:

    • Fly fra København til Bergen t/r
    • 23 kg indtjekket bagage og 8 kg håndbagage
    • 11 overnatninger i polar indvendig kahyt
    • Helpension 

     

    Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.

     

    Tillæg og tilkøb

    Aftales og afregnes direkte med Ruby Rejser.

     

    Der tages forbehold for ændringer i fly- og sejltider.

     

    Købet kan ikke fortrydes.

     

    Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Ruby Rejser.

     

    Det er Ruby Rejsers almindelige betingelser, som gælder. Du finder deres rejsebetingelser på https://ruby-rejser.dk/rejsebetingelser.

     

    Ruby Rejser er medlem af Rejsegarantifonden nr. 0206.

     

    Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

    Ruby Rejser

    Europaplads 16, 1 sal, 8000 Århus C
    Tlf.: 86 15 35 99 | CVR: 18422298 | ruby@ruby-rejser.dk | Hjemmeside |

    Sidste chance: 05. april 2024 kl. 23:59

    Hurtigruten langs Norges kyst