Gourmetophold på Tyrstrup Kro

Sidste chance!

Udsøgt gourmetophold på Tyrstrup Kro, der ligger omgivet af mark, skov og skøn natur ved Christiansfeld. Her venter et køkken af international klasse, som sammen med den varme atmosfære og idylliske charme gør Tystrup Kro til en af landets bedste kroer.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

Tyrstrup Kro ligger idyllisk ved mark og skov - blot få kilometer uden for honningkagebyen Christiansfeld i Sønderjylland, der for et par år siden kom på UNESCOs verdensarvsliste. De fleste vil nok kende Christiansfeld for honningkagerne og for den unikke bymidte, der gør byen til den smukkest bevarede brødremenighedsby i Europa.

 

Tyrstrup Kro er en 4-stjernet kro, der gennem de sidste 33 år løbende har gennemgået en nænsom modernisering med fokus på at bibeholde stedets historiske charme. Kroens mere end 350 år gamle rød- og hvidkalkede stråtækte bygninger er smukt bevarede og vidner om, at kroen i mere end 100 år har været kgl. privilegeret kro. 

 

I dag markerer Tyrstrup Kro sig blandt landets bedste kroer, når det gælder kvalitet og charme, og kroen er et sted af den slags, hvor I tager hen, hvis I sætter pris på gourmet, historisk charme, luksus og personlig service. 

 

    Særligt for dette ophold:

     

    • Inkl. en uovertruffen 3-retters gourmetmiddag
    • Kroen er indbefattet af idyllisk charme, luksus og en skøn atmosfære og ligger tæt på UNESCO-byen Christiansfeld
    • Gyldig helt indtil den 20. december 2025

    Vælg mellem disse ophold:

     

     

    Ophold med 1 overnatning:

     

    • 1 overnatning i hyggeligt dobbeltværelse
    • Aperitif og en hilsen fra køkkenet
    • 3-retters gourmetmiddag
    • Dejlig morgenmad med lokale specialiteter

     

    SPOTpris 798 kr. Normalpris 1.399 kr. Spar 42 %

         

         

        Ophold med 2 overnatninger:

         

        • 2 overnatninger i hyggeligt dobbeltværelse
        • Aperitif og en hilsen fra køkkenet
        • 3-retters gourmetmiddag på ankomstdagen
        • Dejlig morgenmad med lokale specialiteter begge dage

         

        SPOTpris 1.298 kr. Normalpris 2.245 kr. Spar 42 %

           

           

          Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse.

           

          Opholdet kan benyttes alle åbningsdage til og med den 20. december 2025.

           

          Tillæg

          Aftales og afregnes direkte med Tyrstrup Kro.

           

          • Weekendtillæg ved overnatning lørdag til søndag: 200 kr. pr. person
          • Enkeltværelsestillæg: 350 kr. pr. nat

           

          Tjek ind: Fra kl. 15.00.

          Tjek ud: Senest kl. 11.00.


          Tyrstrup Kro

          Det er let at finde frem til Tyrstrup Kro, der ligger tæt på Christiansfeld og tæt på Sønderjyske Motorvej.

           

          Fra det store Molteni-komfur midt i kroens køkken skabes der raffinerede smagsoplevelser med masser af små detaljer, der er moderne uden at være molekylære. I er derfor også garanteret en gourmetoplevelse ud over det sædvanlige, når I sætter jer til rette i restaurantens stemningsfyldte lokaler på Tyrstrup Kro. I kan fuldende oplevelsen med vin fra kroens vinkælder, der byder på et bredt udvalg af vine, der passer til både maden og jeres smagsløg.

           

          Køkkenet på Tyrstrup Kro har international klasse, både når det gælder mad, vin og service. Det fik kroen bevis på, da kroens ejer Torben Schultz i 2010 blev optaget i den internationale gastronomiske orden International Fédération Cuisinier Exclusive d'Europe, der værner om det kulinariske håndværk. Det er en særlig hæder, der kun er blevet tildelt omkring 50 danske kokke, restauratører og madproducenter. 

           

          Sådan skal I bo

          Kroens 27 værelser - 15 suiter og 12 dobbeltværelser - er alle individuelt og romantisk indrettet. De flotte bjælkelofter skaber en særlig stemning, og gennem de småsprossede vinduer kan I nyde udsigten til de omkringliggende marker og anden smuk natur. På værelset er der bl.a. guldindfattede spejle, smukke tekstiler fra engelske Sanderson og senge i højeste kvalitet med DUX-madrasser, der nok skal sikre jer en god nats søvn.

           

          Se den flotte kro og den smukke beliggenhed i en video fra Tyrstrup Kro her.


          Seværdigheder i nærheden

          Under opholdet skal I ikke snyde jer selv for en tur langs med stien, der fører fra kroen og op til byens gamle præstegård. Her kan I opleve Bulladen, den gamle egetræslade fra 1668, der i dag er fredet. Tæt ved finder I også haveanlægget Christinero, der for over 200 år siden blev testamenteret til Brødremenigheden, og som siden da er vokset til og blevet til en skov, der omkranser haveanlæggets tre historiske bygninger: Kogehuset, Pavillonen og Kapellet.

           

          Samtidig hører det sig naturligvis til at stikke hovedet ind forbi Brødremeninghedens bageri i Christiansfeld, hvor I kan købe de berømte honninghjerter, der er blevet bagt i byen siden 1783. Samtidig bør I tage jer god til at gå en tur i bymidten og opleve, hvor smukt den faktisk tager sig ud.

           

          Fra Tyrstrup Kro kan I også køre til stranden ved Hejlsminde på under 15 minutter. Her er I omgivet af vand med Hejlsminde Nor på den ene side og Hejlsminde Bugt på den anden side. Et virkelig fint sted at gå en tur og nyde den friske luft og den sønderjyske natur. Ikke langt derfra ligger Fugletårn Hejls Nor, hvorfra I får en fremragende udsigt over noret.

           

          Blot 18 km nord for Tyrstrup Kro finder I Kolding, der, foruden at være en hyggelig by med masser af shopping- og oplevelsesmuligheder, også byder på naturrige omgivelser med skove, fjord og strande. I selve byen er det helt oplagt at besøge kunstmuseet Trapholt og ikke mindst Koldinghus, der er Jyllands sidste kongeborg. 

           

          Det er også oplagt at lægge vejen forbi den historiske handelsby, Haderslev, hvor det er et absolut must at se den 700 år gamle domkirke, der skyder op og imponerer fra sin plads på toppen af byen. Herfra kan I med fordel fortsætte til det store arkæologiske museum, hvor I kan se arkæologiske fund og gå på opdagelse i den fascinerende sønderjyske oldtid. Har I brug for at få strakt benene, kan I opleve den ægte købstadscharme, når I begiver jer ned gennem byens små brostensbelagte gader, eller I kan trække ned til Haderslev Dampark, hvor I kan slentre en tur mellem de smukke blomsterbede, roser og krydderurter. 


          Flotte anmeldelser 

          På Tripadvisor har Tyrstrup Kro en imponerende gennemsnitskarakter på 4,5 ud af 5,0. Se f.eks. disse kommentar fra glade gæster:

           

          "Kan ikke blive bedre!

          Fantastisk! Vi havde en deal med overnatning med tre retter mad og morgenmad. Man ved aldrig hvad man kan forvente - men hold da op :D Det lækreste mad! Smukt anrettet og sikke en smag! Sublim betjening. Der var overskud og smil over hele linjen. Alt spillede og kunne ikke være bedre! Vi kommer tilbage hurtigst muligt :D"

          Anmeldt juli 2023.

           

          "AMAZING

          Fra du træder ind af døren får du en ægte dansk kro stemning der omfavner dig og herfra går det bare opad i karakter og indtryk og ikke mindst kulinarisk oplevelse. Skønt værelse, gode senge. Vi fik frokost, kaffe og kage og 5 retters gourmet menu. Vi havde på forhånd fravalgt gris på menu og fik istedet en fantastisk ret med kammusling. Ydereligere 4 andre vildt lækre retter. Kro ferie er så meget andet end blot wienersnitzel og fed sovs. TYRSTRUP KRO WE WILL BE BACK."

          Anmeldt januar 2023.

           

          "Virkelig anbefalelsesværdig

          Betjening, mad, vin, alt er i top. Det er første gang vi besøgte Tyrstrup Kro, og vi kommer her meget gerne igen. Lige fra modtagelsen følte vi os velkommen. Al mad er hjemmelavet, og der er virkelig kredset om det gastronomiske. Vi havde bestilt en suite, og vi fik det fineste og hyggeligste værelse man kan forstille sig. Wauw for en oplevelse. Man har bevaret det gamle look. Virkelig flot. Alt ved Tyrstrup Kro er godt."

          Anmeldt januar 2023.


          Tyrstrup-Kro.jpg

          Når du har modtaget værdibeviset, reserverer du dit ophold via mail på post@tyrstrupkro.dk. Husk at oplyse den unikke kode fra værdibeviset, dato, navn og telefonnummer.

           

          Medbring printet værdibevis til kroen, når opholdet skal indløses.

           

          Der tages forbehold for udsolgte datoer. Vi anbefaler derfor, at du booker dit ophold hurtigst muligt, og inden de 14 dages fortrydelsesret udløber. Således kan du returnere opholdet hos SPOTdeal, hvis den ønskede periode mod forventning ikke er ledig. Når opholdet er booket, er det hotellets afbestillingsregler, der gælder.

           

          Der gøres opmærksom på, at der kan forekomme travlhed i starten og slutningen af indløsningsperioden samt i weekender.

           

          Ved spørgsmål kan Tyrstrup Kro kontaktes på tlf.: 74 56 12 42.

           

          Opholdet kan benyttes alle åbningsdage til og med den 20. december 2025.

          Én unik kode gælder for det købte antal overnatninger for 1 person.

           

          Ophold med 1 overnatning:

          • 1 overnatning i hyggeligt dobbeltværelse
          • Aperitif og en hilsen fra køkkenet
          • 3-retters gourmetmiddag
          • Dejlig morgenmad med lokale specialiteter

           

          Ophold med 2 overnatninger:

          • 2 overnatninger i hyggeligt dobbeltværelse
          • Aperitif og en hilsen fra køkkenet
          • 3-retters gourmetmiddag på ankomstdagen
          • Dejlig morgenmad med lokale specialiteter begge dage

           

          Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse.

           

          Tillæg

          Aftales og afregnes direkte med Tyrstrup Kro.

          • Weekendtillæg ved overnatning lørdag til søndag: 200 kr. pr. person
          • Enkeltværelsestillæg: 350 kr. pr. nat

           

          Tjek ind: Fra kl. 15.00.

          Tjek ud: Senest kl. 11.00.

           

          Den oplyste pris i tilbuddet er baseret på Tyrstrup Kros officielle katalog/listepriser plus eventuelle ekstraordinære ydelser/services. 

           

          Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Tyrstrup Kro. 

           

          Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

          Tyrstrup Kro

          Tyrstrup Vestervej 6, 6070 Christiansfeld
          Tlf.: 74 56 12 42 | CVR: 42721573 | post@tyrstrupkro.dk | Hjemmeside |

          Sidste chance: 17. april 2024 kl. 23:59

          Gourmetophold på Tyrstrup Kro