Krydstogt fra København til Brasilien

Sidste chance!

Tag med på et fantastisk 24-dages krydstogtseventyr fra København til den brasilianske storby Rio de Janeiro, og få kulturelle indspark, sol og varme i efteråret. Krydstogtet er med All Inclusive, så I kommer ikke til at mangle noget undervejs.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

På denne unikke rejse sejler I ud fra København og tværs over Atlanterhavet til den brasilianske storby Rio de Janeiro, hvor rejsen slutter med et par overnatninger på hotel ved Copacabana stranden, inden I flyver hjem til Danmark. 

 

Jeres eventyr starter altså under hjemlige himmelstrøg, når I den 7. oktober går ombord på det flotte krydstogtskib, MSC Preziosa, i København. Forude venter tre uger med lækker mad, festlige drinks, dans og afslapning i skønne omgivelser, og hvor der også bliver plads til aktiviteter og oplevelser ved de interessante anløb i både Europa og Sydamerika. 

 

Særligt for dette krydstogt:

 

  • Unikt transatlantisk krydstogt med start i København
  • Anløb i både Norge, Belgien, Frankrig, Storbritannien, Spanien og Portugal samt 2 overnatninger på hotel i Rio de Janeiro i Brasilien
  • 3 ugers krydstogt med All Inclusive

Rejsen inkluderer:

 

  • 21 overnatningers krydstogt i den valgte kahytskategori
  • Helpension ombord med menuvalg morgen, middag og aften
  • Fri adgang til skibets buffetrestaurant fra tidlig morgen til sen aften
  • Easy All Inclusive drikkepakke
  • Underholdning på skibet, shows og dagligt aktivitetsprogram
  • Kahytsservice og daglig rengøring 
  • Fri adgang til inden- og udendørs pool, jacuzzi og fitnesscenter
  • Transfer fra skib til hotel inkl. sightseeingstur
  • 2 overnatninger med morgenmad på hotel i Rio de Janeiro
  • Transfer fra hotel til lufthavn
  • Fly fra Rio de Janeiro til København
  • 23 kg bagage og 10 kg håndbagage

 

Afrejse fra den 7.-31. oktober 2023:

  • Indvendig Kahyt Bella, IB, uspecificeret - SPOTpris 22.990 kr.
  • Udvendig Kahyt Fantastica, OL1, dæk 5 - SPOTpris 26.990 kr. 
  • Balkonkahyt Bella, BB, uspecificeret - SPOTpris 28.990 kr. 
  • Balkonkahyt Fantastica, BM1, ca. 14 m2, dæk 9-11 - SPOTpris 30.490 kr. 
  • Balkonkahyt Fantastica, BL2, ca. 18 m2, dæk 10-11 - SPOTpris 31.990 kr. 

 

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.

 

Bestilling og betaling

Ved bestilling hos SPOTdeal betales kun et depositum på 10.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Det anbefales, at der tegnes en afbestillingsforsikring v. sygdom.

 

Ekskl. i prisen

Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:

 

  • Obligatorisk servicegebyr på 12 € pr. person pr. dag. Afregnes på skibet
  • Udflugter
  • Forsikringer

 

Kahytstyper Bella og Fantastica

I begge kategorier er service og mad inkluderet som beskrevet. Bella-kahytterne er uspecificerede kahytter, så begrænset udsigt kan forekomme i udvendige kahytter og balkonkahytter i denne kategori. Køber I Fantastica, betyder det visse fordele, som er:

 

  • De bedst beliggende kahytter på skibet
  • Hvor der er størrelsesforskel, er Fantastica de største
  • Fri servering af morgenmad i kahytten
  • Ønske om tidlig eller sen spisetid kan fremsættes ved bestilling 

Rejserute

 

Untitled-1.jpg

 

7. oktober 2023: Check in på skibet. 17:00 Afgang København
8. oktober 2023: 10:00 – 20:00 Oslo, Norge
9. oktober 2023: På havet
10. oktober 2023: 08:00 – 18:00 Zeebrugge, Belgien
11. oktober 2023: 08:00 – 18:00 Le Havre, Frankrig
12. oktober 2023: 07:00 – 18:00 Southampton, Storbritannien
13. oktober 2023: På havet
14. oktober 2023: 11:00 – 19:00 Vigo, Spanien
15. oktober 2023: 09:00 – 19:00 Lissabon, Portugal
16. oktober 2023: På havet
17. oktober 2023: 07:00 – 17:00 Funchal/Madeira, Portugal
18. oktober 2023: 09:00 – 18:00 Santa Cruz/Tenerife, Spanien
19.-24. oktober 2023: På havet
25. oktober 2023: 08:00 – 19:00 Salvador de Bahia, Brasilien
26. oktober 2023: 07:00 – 18:00 Ilheus, Brasilien
27. oktober 2023: På havet
28. oktober 2023: 08:00 Ankomst Rio de Janeiro. Transfer til hotellet inkl. sightseeingstur
29. oktober 2023: Rio de Janeiro
30. oktober 2023: Transfer til lufthavnen og fly til København

 

Transport

Rejsen inkluderer fly fra Rio de Janiero til København.

 

Flytider: Hjemrejse den 30. oktober 2023:

  • Afgang Rio de Janeiro kl. 22.10
    Ankomst Lissabon kl. 10.40 (+1)
  • Afgang Lissabon kl. 12.50
    Ankomst København kl. 17.35

 

Der tages forbehold for ændringer i flytiderne frem mod afrejse.

 

Transfers mellem skib, hotel og lufthavn i Brasilien er inkluderet.


Rejsebekrivelse

Det første anløb bliver allerede den efterfølgende formiddag i den norske hovedstad. Godt nok er den en af verdens største målt på areal, men byens centrum er stadig kompakt og tilgængeligt til fods. Oslo fortæller tusinde års historie og er både sofistikeret og charmerende med en blanding af bygningsværker, der spænder fra det gamle til det nye og det ultramoderne. Mange af husene er dekoreret med træsnit og freskomalerier i klare farver, og vejene er brede med flere offentlige pladser og parker såsom Vigeland Skulpturpark. Oslo er også spækket med historiske steder, og I kan se både helleristninger fra stenalderen, ruiner fra Middelalderen og bygninger fra tiden under det dansk-norske rigsfællesskab. Som enhver anden hovedstad har Oslo også gader med spændende butikker og hyggelige caféer foruden utallige interessante museer om kendte nordmænd som dramatikeren Henrik Ibsen og maleren Edvard Munch.

 

Herefter besøges Zeebrugge - Belgiens travleste havn, hvorfra Bruxelles kan nås. Hovedstadens gamle bydel er fyldt med smuk barokarkitektur, mens den moderne del i sandhed er et politisk magtcentrum som hjemsted for Den Europæiske Union. Her er det et must at hilse på den lille tissende dreng, Manneken-Pis, samt at prøvesmage både øl, chokolade og vafler, som landet er så kendt for. Bare 20 km fra havnen finder I evigt populære og smukke Brugge, der ofte omtales som Tornerosebyen, hvilket nok skyldes, at den har bevaret sin charme og sit udseende fra Middelalderen, som om den faldt i søvn for mange år siden og nu venter på at blive vakt til live igen. Der er dog allerede masser af liv i Brugge, men den kendes bedst for de brostensbelagte stræder med de flotte middelalderhuse med trappegavle samt de søvnige kanaler med stille vand. På byens markedsplads falbyder de handlende deres forskellige varer, og på de to store torve, Markt og Burg, ses bl.a. det imponerende rådhus med dets ornamenterede facade og det flotte klokketårn, hvorfra I – efter at have besteget 366 trappetrin – har en formidabel udsigt over byen.

 

Le Havre er en moderne og livlig by i Normandiet, hvis bymidte blev genrejst efter Anden Verdenskrig og derfor fremviser en helt særlig moderne arkitektur. Udflugtsmulighederne fra Le Havre er mange og inkluderer typisk ture til den franske hovedstad, Paris, eller landingsstrandene, hvor de amerikanske styrker i sin tid gik i land og var stærkt medvirkende til de allieredes efterfølgende sejr. Normandiets ”historiske hovedstad”, Rouen, er også en mulighed. Den stemningsfyldte, gamle bydel har mere end 700 smukke bindingsværkshuse, et astronomisk ur fra 1500-tallet og den imponerende romersk-katolske katedral, der er Frankrigs højeste kirke. Det var også på byens gamle markedsplads, at Jean d’Arc i sin tid blev brændt på bålet.

 

Næste stop bliver i Southampton, der altid har været en vigtig havneby i det sydlige England, hvorfor den har været omkranset af tykke bymure som et forsvar mod angribende folk. Southampton er også et godt udgangspunkt for udflugter. London er f.eks. indenfor rækkevidde, og i den engelske hovedstad venter et utal af seværdigheder så som Tower of London, Big Ben og Buckingham Palace foruden masser af spændende butikker. Der er dog også masser at opleve i det øvrige Sydengland, hvor I kan besøge en eller flere af de historisk interessante byer som f.eks. elegante, romerske Bath, romantiske Winchester med den imponerende katedral og middelalderlige Salisbury med den berømte stensætning Stonehenge.

 

Krydstogtet tager jer dag for dag længere mod syd, og efter en uge ankommer I til Vigo i den nordspanske provins Galicien, som har en omfattende kystlinje, der danner et varieret panorama med stejle klippeformationer, ferskvandslaguner, klitlandskaber og maleriske havnebyer. Én af disse er Vigo - en hyggelig by med mange spændende kroge, hvorfra I kan besøge smukke Santiago de Compostela, hvor den verdensberømte pilgrimsrute, Caminoen, ender. Eller hvad med en udflugt til Baiona, der er en gammel, meget karakteristisk fiskerlandsby, hvor et af Colombus’ skibe i 1493 lagde til med nyheden om ”Den Nye Verden”?

 

Rejsen fortsætter videre til den portugisiske hovedstad. Med sine syv fotogene høje byder Lissabon på et postkort-perfekt panorama af brostensbelagte gyder, gamle ruiner og katedraler med hvide kupler, der alt sammen vidner om en broget historie. Indsejlingen til byen giver dig det bedste udsyn til tre prominente monumenter. Det gælder for Belem Tower, der blev bygget i 1520 for at forsvare byen, Opdagernes Monument, der hylder alle landets opdagelsesrejsende, og Cristo Rei – en Kristusstatue, der minder om Rio de Janeiros berømte vartegn. Jeronimus-klosteret og Triumfbuen er et par af de andre store seværdigheder.

 

Den portugisiske ø, Madeira, er kendt for sin frodige natur og mange billedskønne landsbyer, hvoraf mange tilbyder de smukkeste panoramaudsigter. En idyllisk ø med smukke strande, fantastiske landskaber formet i lava og frodige, grønne skove. Besøg de små, fredfyldte landsbyer gemt væk mellem de næsten vinkelrette bjerge og tag turen tilbage ned til Funchal på gammeldags eller moderne maner: Med en ”kurvslæde” eller kabelbanen. En klassisk Madeira-oplevelse er en vandretur langs øens levadaer, der er menneskeskabte kanaler, som året rundt opsamler regnvand og fører det til alle fire hjørner af øen. Oplev også den smukke botaniske have, smag på den lokale Madeira vin og besøg CR7 Museum, der hylder fodboldstjernen Cristiano Ronaldo, som er født på øen.

 

Tenerife står næst for skud. Hovedstaden Santa Cruz, hvor MSC Preziosa lægger til, kan prale af kulørte markeder, blomstrende haver, spændende kunstgallerier og museer samt livlige, udendørs caféer. Men øens vartegn er dog den stadig aktive vulkan Teide beliggende i et barsk og goldt men smukt landskab, hvor der ligger sne året rundt. Langs kysterne er naturen mere frodig, især på øens nordside, hvor hyggelige og farverige Puerto de la Cruz er rig på historisk arkitektur med gamle huse med træbalkoner. Her ligger også Loro Parque, hvor papegøjer cykler og pingviner hopper og danser. Og så findes der faktisk også pyramider bygget af lavasten på øen!

 

Efter mange spændende oplevelser i land ved alle disse anløb får I nu nogle dage til søs, hvor alle indtrykkene kan falde på plads, inden Brasilien nås. Der er god tid til at nyde skibet og de mange faciliteter og aktiviteter ombord eller bare slappe af med en god bog eller et dyp i poolen.

 

Inden ankomsten til Rio de Janeiro er der to anløb i Brasilien, hvor temperaturerne på denne årstid typisk ligger på 25-28 grader. Salvador de Bahia, der er en af landets største byer besøges først. Her smelter flere kulturer sammen og sætter sine aftryk på maden, musikken og dansen. Byen er kendt for sin særlige koloni-arkitektur og pastelfarvede bygninger, og I vil føle jer hensat til det 17. århundrede, når I bevæger jer rundt i det bakkede og brostensbelagte historiske Pelourinho distrikt, der er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste og betegnes som Salvadors bankende hjerte. Der findes mere end 300 kirker i Salvador. Blandt de mest overdådige og uforglemmelige er São Francisco kirke og kloster med udsmykkede lysekroner, udskæringer i bladguld og fantastiske loft-til gulv freskoer af autentiske portugisiske fliser. I finder også en af verdens ældste elevatorer i Salvador i form af Elevador Lacerda, der er en del af en eminent Art Deco konstruktion og transporterer jer 60 op i luften, så I kan nyde udsigten over byen.

 

Ilheus er også kendt som ”kakao-byen”, idet denne elskede afgrøde dyrkes i stor stil her og har bragt velstand til byen. Den har dog også været årsag til både krige og slaveoprør og fylder derfor meget i byens spændende historie. Det er næsten obligatorisk at besøge en kakaoproducent eller en chokoladebutik, men Ilheus rummer også flotte kirker og hyggelige gader med små listige barer. En times kørsel langs floder, sumpe, skovområder og den betagende kyststrækning bringer jer til de smukke, imponerende Tijuipe vandfald, der inviterer til en kølende dukkert.

 

Tre uger efter afsejlingen fra København ankommer MSC Preziosa til Rio de Janeiro, som er indbegrebet af sol og sommer, fest og farver. Ofte forbindes byen med samba og det årlige spektakulære karneval, og den festlige stemning emmer fra barer, restauranter og stranden året rundt. Rio er også verdensberømt for de ikoniske, kilometerlange sandstrande og de frodige grønne bakker og bjergtoppe, der omkranser byen – heriblandt Sugarloaf Mountain med kabelbanen og Corcovado Mountain på hvis top Kristus-statuen troner. Rio er diversitetens by og rummer alt fra kvarterer med højhuse, store villaer og eksklusive forretninger samt de glamourøse strande til de berygtede slumkvarterer – de såkaldte favelaer. Der er kort sagt noget for enhver smag og masser at opleve i Rio, og I har to overnatninger ved Copacabana stranden, så der er god tid til det hele. På turen fra skibet til hotellet tages I med på en lille byrundtur, hvor I bl.a. kommer op i Kristus-statuen. Så er I klædt på til efterfølgende at opleve byen på egen hånd eller følge med på nogle af de udflugter, der kan tilkøbes.

 

Efter 3 uger ombord på MSC Preziosa og 3 dage i Rio de Janeiro er det atter tid til at begive sig hjem til Danmark. I køres i lufthavnen og flyver herfra til København. Med i bagagen er masser af uforglemmelige oplevelser og minder fra en afvekslende rejse fra én verdensdel til en anden.


Hotel i Rio de Janeiro

Rejsen er inklusive 2 overnatninger med morgenmad på 4* Hotel Arena Leme, der er beliggende i et roligt kvarter ikke langt fra Copacabana stranden. Værelserne er ca. 20 m2, har aircondition, fladskærms-tv, minibar og eget badeværelse med hårtørrer. Der er gratis wi-fi og udsigt til byen.


Skibet

I skal sejle med MSC Preziosa, der medtager godt 4.300 passagerer og byder på flotte og indbydende omgivelser i de mange lounger ombord, ligesom dagene kan nydes på det dejlige soldæk, hvor der er pool, jacuzzier og bar. Skibet byder på høj service, god atmosfære og ikke at forglemme lækker gastronomi. 

 

Der er et stort udbud af aktiviteter ombord på MSC Preziosa, både udendørs og indendørs. Indendørs har skibet 9 forskellige lounger med hvert sit tema, der spænder lige fra vinbar, sportsbar, jazzbar og engelsk pub til musikbar. Så alt efter interesse og humør kan I frit gå omkring. 

 

Til de aktive bydes på daglig animation, eller I kan tage en tur på joggingbanen, et besøg i sportscenteret, et slag squash eller tennis eller en tur i de udendørs jacuzzis - mulighederne er mange. Der er også en shopping-arkade, ligesom Aurea Spa-området er noget helt unikt. Her kan I tilkøbe diverse behandlinger eller adgang til thermalbade og sauna. 

 

Om aftenen kan I indtage en dejlig middag i hovedrestauranten eller bruge jeres frihed og vælge den kæmpe buffet, som bugner af specialiteter i forbindelse med hovedmåltiderne. Hver aften byder skibet også på forestilling i det imponerende teater, og så har kasinoet naturligvis åben til ud på de små timer hver dag. 

 

Interiøret på skibet er varmt, indbydende og elegant, og det samme gør sig gældende i kahytten, uanset hvilken kahytstype I vælger. Der er et højt serviceniveau i kahytten, som bliver tjekket 2 gange i døgnet, og der sørges for rengøring og håndklæder, ligesom I kan låne håndklæder til pool og spa.

 

 

Helpension

Ombord på skibet indgår helpension. Der serveres mad i skibets hovedrestaurant morgen, middag og aften. Her tilbydes en varieret valgmenu. Til aftensmad har man fast spisetid. Til morgenmad og frokost er det frit inden for restaurantens åbningstid.

 

Ombord findes desuden en stor buffet, som er åben fra tidlig morgen til sent. Ønsker I at indtage jeres morgenmad, frokost, aftensmad eller et mellemmåltid her, kan I frit komme, som det passer jer bedst inden for åbningstiden.

 

Drikkepakker

Easy drikkepakken er inkluderet i rejsens pris.
Ønsker I en af de mere omfattende drikkepakker, kan I opgradere Easy pakken hos Øster Lindet ved indløsning af jeres værdibevis. 

 

Alle pakkerne kan benyttes i alle barer ombord, hovedrestauranterne og buffeten. De gælder ikke i brandede caféer, minibaren eller til room service.

 

EASY PAKKEN dækker et ubegrænset antal af følgende drikkevarer: Et udvalg af husets vin pr. glas, fadøl (mærket kan variere fra skib til skib), et udvalg af spiritus og cocktails, alkoholfrie drikke, sodavand, juice pr. glas, mineralvand på flaske og varme drikke.

Pakken er inkluderet i prisen.

 

EASY PLUS PAKKEN dækker et ubegrænset antal drikkevarer pr. glas op til 8 EUR eller 9 USD. Pakken inkluderer cocktails, frosne og klassiske, forskellige spiritusmærker, aperitifs og likører. Et stort udvalg af vine indgår pr. glas samt 10% rabat på vinflasker købt ombord. Stort udvalg af fad- og flaskeøl, alkoholfrie cocktails, sodavand, mineralvand og varme drikke. Pakken kan også benyttes i specialrestauranter.

Opgrader til denne pakke for 2.310 kr. pr. person.

 

PREMIUM EXTRA PAKKEN dækker et ubegrænset antal drikkevarer pr. glas op til 13 EUR eller 15 USD. Pakken inkluderer en omfattende mængde af frosne og klassiske cocktails, spiritus af premium brands, aperitifs og likører. Derudover findes et varieret udvalg af vin og champagne pr. glas, 25% rabat på vin- og champagneflasker som købes ombord, og hele udvalget af øl, sodavand, frugtjuices, mineralvand, energidrikke og varme drikke. Pakken kan også benyttes i specialrestauranter.

Opgrader til denne pakke for 5.460 kr. pr. person.

 

MINORS PAKKEN er til mindreårige (3-17 år) og gælder til et ubegrænset antal af følgende drikkevarer: Et bredt udvalg af alkoholfrie cocktails, sodavand, energidrikke, mineralvand, smagsnuanceret vand, frugtjuices, varme drikke og softice.

Pakken er inkluderet i prisen.

 

Udflugter på krydstogtet

Ved samtlige anløb tilbyder rederiet en bred vifte af udflugter, så der er noget for enhver interesse. Udflugterne er med engelsktalende guide, og priserne afhænger af indhold og varighed og ligger derfor typisk på 350-2.000 kr. pr. udflugt. Det komplette udflugtsprogram for krydstogtet kan rekvireres ved henvendelse til Øster Lindet.

 

Tilkøbsudflugter i Rio de Janeiro

Der kan hjemmefra tilkøbes forskellige udflugter under opholdet i Rio de Janeiro. Disse bestilles direkte hos Øster Lindet.

 

Historiske Rio

Vidste I, at Rio de Janeiro var Brasiliens hovedstad i næsten to århundreder og Portugals hovedstad i 7 år? Det er derfor ikke underligt, at bymidten er fuld af historie. På denne tur besøger I nogle af verdens smukkeste bygninger inden for deres genre. Det gælder f.eks. Confeitaria Colombo - en café i flere etager, grundlagt i 1894 og udsmykket med store spejle i palisander-rammer og sirligt udskårne træmøbler fra byens belle époque periode - og det imponerende kongelige portugisiske bibliotek, der rummer mere end 350.000 bøger inklusive meget sjældne udgaver. De forskellige gamle bygninger, I ser på denne tur, stammer fra koloni- og kejsertiden i Brasilien og var skueplads for afgørende øjeblikke i landets historie.

 

Turen er på individuelt plan og med engelsktalende guide.

 

Pris: 1.100 kr. pr. person

 

Favela-tur

Engang kæmpede soldaterne fra Bahia med den kongelige hær på bakken, hvor favela-træet voksede. Efter krigen kom de overlevende til Rio de Janeiro for at kræve betaling. De slog sig ned og bosatte sig på Providence Hill, og til minde om deres kamp kaldte de den ”favelaens bakke”. Favelaer er i dag betegnelsen for beboelseskvarterer med smalle, snoede og til tider snavsede gader og tætliggende bebyggelse. I alt er der omkring 700 favelaer i Rio, og selvom de ofte også betegnes som slumkvarterer, er det ikke kun tyve og narkohandlere, der bor i favelaer. Her bor også ”almindelige” brasilianere, og som turist kan man endda leje et værelse her. Favelaerne har sine egne interne love, og derfor kommer politiet her normalvis ikke. I kører en tur rundt i Rocinha-favelaen i en jeep og vender herefter tilbage til hotellet.

 

Turen er på individuelt plan.

 

Pris: 1.100 kr. pr. person

 

Helikopterflyvning

I køres til Jacarepagua Lufthavn for en smuk og uforglemmelig panoramaflyvning i helikopter á ca. 30 minutters varighed. Svæv over flere af de berømte sandstrande såsom Copacabana og Ipanema, og se Rocinha Favela fra oven. Nyd overflyvningen af Kristus-statuen og Tijuca-skoven, og bliv betaget af udsigten over Sugarloaf med dens svævebaner, der svæver over havet, og oplev Rios historiske centrum og Freitas-lagunen fra en helt ny vinkel.

 

Der flyves sammen med andre i helikopteren.

 

Pris: 2.200 kr.  pr. person


Særlige forhold på dette tilbud

Vi må på dette krydstogt fra København til Rio de Janeiro med MSC Preziosa tage forbehold for, at der kan ske ændringer i rejseruten både med anløb og tidsændringer, hvilket som udgangspunkt ikke giver ret til at hæve rejsen eller få kompensation.

 

Forsikringer

Vær opmærksom på, at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Afbestillings- og rejseforsikring kan købes hos eget forsikringsselskab.

 

Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederierne tillagt Øster Lindets ekstraordinære ydelser/services. På dette tilbud kan IKKE benyttes andre rabatter som f.eks. rederiernes fordelsklubber, on board credits, voucher eller lignende.


Om Øster Lindet

Øster Lindet er et dansk rejsebureau med fokus på kvalitet, service og glade gæster. Firmaet blev etableret i 1974 og har gennem de sidste mange år sendt masser af tilfredse kunder på især storbyrejser, solferier og krydstogter i hele verden. Hos Øster Lindet får du en personlig og nærværende service, og de er altid behjælpelige med den perfekte rejse til dig, uanset om det er en Formel 1-tur, en vinrejse eller en romantisk weekend i storbyen, der er på ønskelisten.

 

Øster Lindets slogan er "Tid til hinanden", og det er netop det, du får, når du lader Øster Lindet arrangere din næste ferie. De står for alt det praktiske, så du kan slappe af, nyde din ferie og bruge tiden på dine kære. 

 

Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.


Tryghed på rejsen

Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.

Du køber dit værdibevis i dag og får det efterfølgende tilsendt pr. e-mail.

 

Når du har modtaget værdibeviset, reserverer du din rejse inden for 2 hverdage hos Øster Lindet på tlf.: 70 10 63 43 eller mail info@osterlindet.dk. Husk at oplyse, hvor du har købt tilbuddet og den unikke kode fra værdibeviset samt:

  • Fulde navne på alle rejsende som i passet
  • Privatadresse
  • Fødselsdato
  • Pasnummer
  • Udstedelsessted og -dato for pas samt udløbsdato
  • Navn og telefonnr. på en pårørende i Danmark
  • En adresse og et mobilnummer pr. kahyt

 

Vi gør opmærksom på, at købet er bindende, og at der ikke er mulighed for at annullere rejsen. Rejsen annulleres dog ved for få tilmeldte.

 

Betaling

Ved bestilling hos SPOTdeal betales kun et depositum på 10.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart, og det samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Det anbefales, at der tegnes en afbestillingsforsikring v. sygdom.

 

Ring gerne til Øster Lindet vedr. spørgsmål i forbindelse med dit køb.

Én unik kode gælder for 1 person.

 

Rejsen inkluderer:

  • 21 overnatningers krydstogt i den valgte kahytskategori
  • Helpension ombord med menuvalg morgen, middag og aften
  • Fri adgang til skibets buffetrestaurant fra tidlig morgen til sen aften
  • Easy All Inclusive drikkepakke
  • Underholdning på skibet, shows og dagligt aktivitetsprogram
  • Kahytsservice og daglig rengøring 
  • Fri adgang til inden- og udendørs pool, jacuzzi og fitnesscenter
  • Transfer fra skib til hotel inkl. sightseeingstur
  • 2 overnatninger med morgenmad på hotel i Rio de Janeiro
  • Transfer fra hotel til lufthavn
  • Fly fra Rio de Janeiro til København
  • 23 kg bagage og 10 kg håndbagage

 

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.

 

Ekskl. i prisen

Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:

  • Obligatorisk servicegebyr på 12 € pr. person pr. dag. Afregnes på skibet
  • Udflugter
  • Forsikringer

 

Vigtig information

Bella-kahytterne er uspecificerede kahytter, så begrænset udsigt kan forekomme i udvendige kahytter og balkonkahytter i denne kategori. 

 

Umiddelbart efter indløsning af værdibeviset, modtager du et rejsebevis. Du skal da tjekke, at alle data på rejsebeviset er korrekte. Når du ca. 7-10 dage før afrejse modtager din originale skibsbillet, skal du ligeledes tjekke, at alle data på billetten er korrekte. Opdages fejl, skal Øster Lindet straks kontaktes.

 

Der må tages forbehold for ændringer i sejlplanen fra købstidspunkt til afrejse. Eventuelle ændringer vil fremgå af den originale skibsbillet, medmindre der er tale om force majeure ændringer, da disse typisk vil være fra dag til dag. Vi gør opmærksom på, at kaptajnen uden varsel har ret til at ændre anløb eller i værste fald annullere anløb af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket ikke berettiger til kompensation.

 

Måtte der på rejsen forekomme fejl eller mangler, er det vigtigt, at der straks rettes henvendelse til skibets servicedesk eller Øster Lindet i Danmark for afhjælpning. Vær opmærksom på, at der ikke kan kræves kompensation for fejl eller mangler, der ikke er søgt afhjulpet via en af disse kanaler.

 

Du sejler med et grundlæggende italienskejet rederi, som er meget internationalt orienteret, og det officielle skibssprog er engelsk. Ombord møder du mange nationaliteter, og det kan jo give lidt sprogudfordringer, men med et smil og lidt ”fagter” kommer man jo ofte langt.

 

Pas skal medbringes på rejsen og være gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.

 

BEMÆRK: Er du gravid, er det ikke tilladt at tage på krydstogt efter graviditetsuge 23.

 

Vær opmærksom på at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Øster Lindet anbefaler, at man tegner både en afbestillingsforsikring, som dækker ved sygdom før afrejse, samt en rejseforsikring, som dækker under selve rejsen. Forhør om mulighederne hos eget forsikringsselskab eller hos Øster Lindet for tegning gennem Gouda Rejseforsikring.

 

Der er et begrænset antal pladser, og der tages forbehold for udsolgte kahytskategorier.

 

Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederiet tillagt Øster Lindets eventuelle ekstraordinære ydelser/services. Krydstogtspriser er generelt dynamiske, og der må tages forbehold for kampagner udover denne samt last minute-priser, som ikke kan kombineres med dette tilbud.

 

Købet kan ikke fortrydes.

 

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Øster Lindet.

 

Det er Øster Lindets almindelige betingelser, som gælder. Du finder deres rejsebetingelser på https://www.osterlindet.dk/rejsebetingelser.

 

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

Øster Lindet

Sønderalle 1, 6630 Rødding
Tlf.: 70 10 63 43 | CVR: 31877067 | info@osterlindet.dk | Hjemmeside |

Sidste chance: 02. juni 2023 kl. 23:59

Krydstogt fra København til Brasilien