FORÅRSKRYDSTOGT TIL DE BRITISKE ØER

Oplev fantastisk natur og fascinerende historie på dette forårskrydstogt til Irland og Skotland. Glæd jer til en rejse, der blander vild natur, slotte, lodrette klipper og endeløse skove med All Inclusive på et 11-dages krydstogt. Betal kun depositum nu.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

Dette skønne krydstogt bringer jer fra Hamborg og hele vejen rundt om Storbritannien – syd om England til Irland og videre gennem Det Irske Hav, rundt om Skotland og tilbage til udgangspunktet. En rejse, der blander den vilde natur med slotte, lodrette klipper og endeløse skove, og som giver jer muligheden for at opleve den ægte irske pubkultur og prøvesmage whisky og gin i rå mængder.

 

Tag med og oplev naturens spektakulære kreation, Giant’s Causeway, og lær om konflikten i Nordirland, historien om luksuslineren Titanic og legenderne om Loch Ness-uhyret, alt imens I betages af den barske natur og de eminente bygningsværker både i byerne og på landet.

 

I skal sejle med MSC Preziosa, der byder på flotte og indbydende omgivelser ombord, ligesom dagene kan nydes på det dejlige soldæk, hvor der er pool, jacuzzier og bar. Skibet byder på høj service, god atmosfære og ikke at forglemme lækker gastronomi. 

 

Særligt for dette krydstogt:

 

  • Besøg historiske borge og slotte, lad jer fascinere af de lodrette klipper og endeløse skove, og oplev storbyernes fantastiske leben med seks anløb i Irland og Skotland
  • Mulighed for at opleve den ægte irske pubkultur med Guinness, whisky og gin
  • 11-dages krydstogt med All Inclusive

Rejsen inkluderer:

 

  • Bus fra Danmark til Hamborg t/r
  • 20 kg bagage og håndbagage
  • 10 overnatninger ombord på MSC Preziosa i den valgte kahytskategori
  • Helpension ombord med menuvalg morgen, middag og aften
  • Fri adgang til skibets buffetrestaurant fra tidlig morgen til sen aften
  • Easy All Inclusive drikkepakke
  • Underholdning på skibet, shows og dagligt aktivitetsprogram
  • Kahytsservice og daglig rengøring 
  • Fri adgang til inden- og udendørs pool, jacuzzi og fitnesscenter

 

Prisen er pr. person ved 2 personer i delt kahyt.

 

Afrejse den 7. – 17. maj 2023:

  • Indvendig kahyt Bella, IB, uspecificeret - SPOTpris 8.490 kr.
  • Indvendig kahyt Fantastica, IM2, dæk 12-13 - SPOTpris 9.290 kr.
  • Udvendig kahyt Bella, OB, uspecificeret - SPOTpris 10.490 kr.
  • Balkonkahyt Bella, BB, uspecificeret - SPOTpris 12.490 kr. 
  • Balkonkahyt Fantastica, BL2, dæk 10-11 - SPOTpris 13.490 kr. 
  • Balkonkahyt Aurea, BA, sæk 9-13 - SPOTpris 14.990 kr. 

 

Betaling

Ved bestilling hos SPOTdeal betales kun et depositum på 3.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart, og det samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Det anbefales, at der tegnes en afbestillingsforsikring v. sygdom.

 

Ikke inkluderet i prisen

Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:

 

  • Obligatorisk servicegebyr på 12 € pr. person pr. dag. Afregnes på skibet
  • Udflugter
  • Forsikringer

 

Kahytstyper Bella, Fantastica og Aurea

I alle kategorier er service og mad inkluderet som beskrevet. Bella-kahytterne er uspecificerede kahytter, så begrænset udsigt kan forekomme i udvendige kahytter og balkonkahytter i denne kategori. Køber I Fantastica, betyder det visse fordele, som er:

 

  • De bedst beliggende kahytter på skibet
  • Hvor der er størrelsesforskel, er Fantastica de største
  • Fri servering af morgenmad i kahytten
  • Ønske om tidlig eller sen spisetid kan fremsættes ved bestilling 

 

Ved tilkøb af Aurea får I samme ydelser som i Fantastica samt:

 

  • ”My Choice Dining” med flexible spisetider
  • Fri adgang til Aurea Spa og eksklusivt soldæk
  • Gratis udbringning af room service
  • Priority boarding
  • Badekåbe og tøfler i kahytten
  • Velkomstpakke med prosecco og chokolade

Rejserute

 

Untitled-1.jpg


 
Dag 1: Bus til Hamborg for ombordstigning. 17:00 Afgang Hamborg

Dag 2: På havet

Dag 3: 15:00 – 22:00 Ringaskiddy/Cork, Irland

Dag 4: 09:00 – 18:00 Dun Laoghaire/Dublin, Irland

Dag 5: 09:00 – 19:00 Greenock/Glasgow, Skotland 

Dag 6: 08:00 – 18:00 Belfast, Nordirland

Dag 7: På havet

Dag 8: 08:00 – 18:00 Kirkwall/Orkneyøerne, Skotland

Dag 9: 07:00 – 17:00 Invergordon, Skotland

Dag 10: På havet

Dag 11: 07:00 Ankomst Hamborg. Bustransport til Danmark

 

Bustransport

Rejsen inkluderer bus fra Danmark til Hamborg t/r.

 

Vælg mellem følgende på- og afstigningssteder:

København, DGI byen

  • Afrejse kl. 06:30
  • Hjemkomst kl. 16:30

 

Slagelse, Stop 39    

  • Afrejse kl. 07:45    
  • Hjemkomst kl. 15:15      

 

Odense, Park & Ride, Søndre Hospitalsvej    

  • Afrejse kl. 08:45    
  • Hjemkomst kl. 14:15

 

Kolding, Godset bag banegården

  • Afrejse kl. 10:00    
  • Hjemkomst kl. 13:00

 

Padborg, Cirkel K, Industrivej

  • Afrejse kl. 11:30
  • Hjemkomst kl. 12:15

 

Alle tidspunkter er forventede tider.


Rejsebeskrivelse

Denne fantastiske rejse begynder i Danmark, hvorfra I køres med bus til Hamborg, hvor MSC Preziosa ligger for anker og venter på jer. Sidst på eftermiddagen stævner skibet ud på sin færd og begiver sig mod vest. Efter en dag på havet, hvor I kan blive fortrolige med dette imponerende krydstogtskib og benytte nogle af de mange faciliteter og aktiviteter ombord, bliver første stop i Ringaskiddy ved Cork, der er Irlands andenstørste by.

 

Området omkring Cork har en stærk søfarts- og handelstradition, hvilket især ses omkring floden Lee, der deler Cork i to. Her dominerer kajer i markante grå sten, gamle lagerbygninger og elegante og finurlige broer. De historiske gader er fyldt med små caféer, excentriske butikker og unikke museer som f.eks. smørmuseet, og på det engelske marked, der har eksisteret siden 1788, finder I lækre lokale delikatesser. Denne del af Irland er perfekt til at udforske kelternes historie og særlige kultur. Her er imponerende katedraler og små gamle fiskelandsbyer, og så er området også kendt for sin glasproduktion.

 

Den charmerende og stemningsfulde irske hovedstad, Dublin, er opdelt i to af Liffey-floden. Området syd for floden er præget af historiske monumenter og kulturelle seværdigheder, mens I finder den moderne by mod nord. De georgianske kvarterer oser af charme med de typiske røde murstenshuse med de sært farvede døre, og byens mere end 1.000 pubber er små kulturinstitutioner i sig selv. Besøg ”Brazen Head”, der er hovedstadens ældste pub - grundlagt i 1688 – og tag efterfølgende på ølmuseum og lær mere om den nationale Guinness øl. Dublin Castle, St. Patricks katedral og Parlamentet er bare nogle af byens smukke og imponerende, historiske bygningsværker, der hver især også gemmer på en spændende historie. Dublin har desuden mange berømte litterære personligheder såsom James Joyce og Samuel Beckett som bysbørn, og det gamle, distingverede Trinity College huser det verdenskendte bibliotek, der har mere end 1000 år gamle bøger i reolerne. The Irish Emigration Museum er bestemt også et besøg værd og giver et indblik i den store emigration fra Europa til USA. Grafton Street er, hvor I kan shoppe løs i et varieret udbud af butikker til tonerne af de mange gadekoncerter, hvis stilarter spænder vidt fra populærmusikkens gadesangere med en guitar over traditionelle violinister, der spiller folkemusik, til kvartetter med et klassisk repertoire.  

 

MSC Preziosa sejler nu til Skotland og besøger Greenock, som ligger uden for Glasgow, der er Skotlands største by og landets kulturelle centrum med spændende museer, fantastisk arkitektur, skønne grønne parker og utallige seværdigheder. Glasgows mest betydningsfulde historiske bygning er den nærmest stringente katedral fra 1100-tallet, der ligger lige ved siden af det interessante religionsmuseum, der huser egyptiske mumier, hindu-statuer og en buddhistisk zen-have. Sækkepibemuseet er et andet særpræget museum, ligesom Glasgow Museums Resource Center skal fremhæves. Det er et fascinerende sted, hvor mange af byens spændende museer opbevarer de dele af deres samlinger, som ikke udstilles. I finder således mere end 1,5 millioner genstande her fra malerier og skulpturer til våben og rustninger. Nyd de arkitektonisk flotte bygninger i Glasgows historiske centrum på en vandretur og hold en pause på blomster-udsmykkede George Square, hvor I finder 12 statuer af berømtheder associeret med byen. Læg også vejen forbi Necropolis – en kirkegård i haveform, der beskrives som ”De dødes by”. Tusindvis af smukke gravsten, skulpturer og keltiske kors blandes her med grædende engle i atmosfærefyldte omgivelser. Glasgow er også Skotlands shopping-mekka med store shoppingcentre og arkader, hvor der sælges både lokale og internationale mærker, mens de finurlige butikker med vintagetøj, antikke bøger og vinylplader findes i boheme-bydelen West End.

 

Det fjerde anløb bliver i Belfast. Nordirlands hovedstad er en ung, pulserende by, som er rig på kultur. Oceanlineren Titanic blev i sin tid bygget på byens værft, der i dag er omdannet til et stort rekreativt område, og fredsmurene i centrum vidner om tidligere tiders kampe mellem protestanter og katolikker, som byen desværre nok stadig er mest kendt for. I dag er Belfast dog en moderne, udadvendt by, der samtidig har bevaret en gammeldags charme. Læg mærke til de røde murstensbygninger ved Queen's Universitet, det maleriske Ulster Museum, der huser interessante udstillinger, og den smukke botaniske have. Byens flotte rådhus minder mest om et elegant slot og giver en elitær følelse af storhed og overklasse, mens Crumlin Road fængslet modsat fremkalder koldsved og en imaginær lugt af depression og fortvivlelse. Der er også rig mulighed for shopping i Belfast – På St. Georges marked sælges der f.eks. alt fra fisk til flamencomusik – ligesom pubkulturen er fremtrædende og lokker med en kølig pint. Uden for Belfast kan I opleve den spændende natur og de eventyrlige landskaber med dramatiske klipper, middelalderlige slotte, græsklædte bjerge og flere filmlokationer fra kendte tv-serier og film, der foregår i Middelalderen eller i en fantasiverden.

 

Af de 67 afsidesliggende Orkneyøer er kun de 18 beboede, og mange af de andre tjener som yngleplads for havfugle, vandrefalke, spurvehøge og kongeørne. Øernes dramatiske landskaber, der spænder fra barske klinter, der rejser sig 300 meter over bølgerne, til hvide sandstrande, gør dem populære blandt vandrere, naturelskere, fuglekiggere og lystfiskere. Men der er også, for besøgende med andre interesser, masser af interessante seværdigheder – herunder deres berømte forhistoriske steder. To af de mest berømte er gravhøjen Maeshowe Chambered Cairn og landsbyen Skara Brae, der i dag er et friluftmuseum med velbevarede huse og rester af møbler fra stenalderen. Vikingerne regerede Orkneyøerne i flere hundrede år og har efterladt mange levn. Skibet lægger til i hovedbyen Kirkwall, der har ca. 9.000 indbyggere. En af de mest iøjnefaldende af vikingernes efterladenskaber er den smukke St. Magnus katedral i røde sandsten. Sammen med nærtliggende Biskoppens Palads fra det 12. århundrede og ruinerne af det noget yngre Jarlens Palads udgør den et trekløver af anselige middelalderlige bygningsværker i hjertet af Kirkwall.

 

Krydstogtets sidste anløb bliver i Invergordon. Her i det skotske højland bydes på barsk, men smuk natur med klipper, skov og blanke søer foruden flere betagende slotte med interessante historier. Store dele af landskaberne er dog stadig næsten uberørte og øde. De store tørvemoser i nord er for eksempel blandt de mest omfattende og uspolerede vildmarksområder i Europa, og en håndfuld af vestkystens isolerede landsbyer kan stadig kun nås med båd. Tilløbsstykket ved Invergordon er selvfølgelig Loch Ness og dens sagnomspundne uhyre, men I kan også besøge både borge, slagmarker som de sås i storfilmen ”Braveheart” og whisky-destillerier. Dermed kan alle de store oplevelser her skylles ned med gyldne, ravfarvede dråber. I selve Invergordon er hele områdets historie visualiseret på farverige vægmalerier på flere af byhusene, så en slentretur kan blive til en hel historielektion.

 

Mens I dag efter dag bombarderes med store oplevelser, sørger besætningen ombord på MSC Preziosa for at servicere og forkæle jer. I skal bare slappe af og nyde livet! På rejsens 11. dag er I tilbage i Hamborg, hvorfra der er bustransport tilbage til Danmark


Skibet

Der er et stort udbud af aktiviteter ombord på MSC Preziosa, både udendørs og indendørs. Indendørs har skibet 9 forskellige lounger med hvert sit tema, der spænder lige fra vinbar, sportsbar, jazzbar og engelsk pub til musikbar. Så alt efter interesse og humør kan I frit gå omkring. 

 

Til de aktive bydes på daglig animation, eller I kan tage en tur på joggingbanen, et besøg i sportscenteret, et slag squash eller tennis eller en tur i de udendørs jacuzzis - mulighederne er mange. Der er også en shopping-arkade, ligesom Aurea Spa-området er noget helt unikt. Her kan I tilkøbe diverse behandlinger eller adgang til thermalbade og sauna. 

 

Om aftenen kan I indtage en dejlig middag i hovedrestauranten eller bruge jeres frihed og vælge den kæmpe buffet, som bugner af specialiteter i forbindelse med hovedmåltiderne. Hver aften byder skibet også på forestilling i det imponerende teater, og så har kasinoet naturligvis åben til ud på de små timer hver dag. 

 

Interiøret på skibet er varmt, indbydende og elegant, og det samme gør sig gældende i kahytten, uanset hvilken kahytstype I vælger. Der er et højt serviceniveau i kahytten, som bliver tjekket 2 gange i døgnet, og der sørges for rengøring og håndklæder, ligesom I kan låne håndklæder til pool og spa.

 

 

Helpension

Ombord på skibet indgår helpension. Der serveres mad i skibets hovedrestaurant morgen, middag og aften. Her tilbydes en varieret valgmenu. Til aftensmad har man fast spisetid. Til morgenmad og frokost er det frit inden for restaurantens åbningstid.

 

Ombord findes desuden en stor buffet, som er åben fra tidlig morgen til sent. Ønsker I at indtage jeres morgenmad, frokost, aftensmad eller et mellemmåltid her, kan I frit komme, som det passer jer bedst inden for åbningstiden.

 

Drikkepakker

Easy drikkepakken er inkluderet i rejsens pris.
Ønsker I en af de mere omfattende drikkepakker, kan I opgradere Easy pakken hos Øster Lindet ved indløsning af jeres værdibevis. 

 

Alle pakkerne kan benyttes i alle barer ombord, hovedrestauranterne og buffeten. De gælder ikke i brandede caféer, minibaren eller til room service.

 

EASY PAKKEN dækker et ubegrænset antal af følgende drikkevarer: Et udvalg af husets vin pr. glas, fadøl (mærket kan variere fra skib til skib), et udvalg af spiritus og cocktails, alkoholfrie drikke, sodavand, juice pr. glas, mineralvand på flaske og varme drikke.

Pakken er inkluderet i prisen.

 

EASY PLUS PAKKEN dækker et ubegrænset antal drikkevarer pr. glas op til 8 EUR eller 9 USD. Pakken inkluderer cocktails, frosne og klassiske, forskellige spiritusmærker, aperitifs og likører. Et stort udvalg af vine indgår pr. glas samt 10% rabat på vinflasker købt ombord. Stort udvalg af fad- og flaskeøl, alkoholfrie cocktails, sodavand, mineralvand og varme drikke. Pakken kan også benyttes i specialrestauranter.

Opgrader til denne pakke for 900 kr. pr. person.

 

PREMIUM EXTRA PAKKEN dækker et ubegrænset antal drikkevarer pr. glas op til 13 EUR eller 15 USD. Pakken inkluderer en omfattende mængde af frosne og klassiske cocktails, spiritus af premium brands, aperitifs og likører. Derudover findes et varieret udvalg af vin og champagne pr. glas, 25% rabat på vin- og champagneflasker som købes ombord, og hele udvalget af øl, sodavand, frugtjuices, mineralvand, energidrikke og varme drikke. Pakken kan også benyttes i specialrestauranter.

Opgrader til denne pakke for 2.200 kr. pr. person.

 

MINORS PAKKEN er til mindreårige (3-17 år) og gælder til et ubegrænset antal af følgende drikkevarer: Et bredt udvalg af alkoholfrie cocktails, sodavand, energidrikke, mineralvand, smagsnuanceret vand, frugtjuices, varme drikke og softice.

Pakken er inkluderet i prisen.

 

Børn og ekstra opredninger

Børn, som rejser sammen med 2 fuldt betalende og sover i ekstra opredning i samme kahyt, betaler en fast pris uanset kahytskategori. Der er begrænset antal kahytter med plads til ekstra senge, så forespørg inden køb hos Øster Lindet. Bestilles og betales direkte til Øster Lindet.

 

Børn u/18 år: 4.490 kr.

 

Udflugter

Ved samtlige anløb tilbyder rederiet en bred vifte af udflugter, så der er noget for enhver interesse. Udflugterne er med engelsktalende guide, og priserne afhænger af indhold og varighed og ligger derfor typisk på 350-2.000 kr. pr. udflugt. Det komplette udflugtsprogram for krydstogtet kan rekvireres ved henvendelse til Øster Lindet.


Særlige forhold på dette tilbud

Vi må på dette krydstogt til de Britiske Øer med MSC Preziosa tage forbehold for, at der kan ske ændringer i rejseruten både med anløb og tidsændringer, hvilket som udgangspunkt ikke giver ret til at hæve rejsen eller få kompensation.

 

Covid-19

På nuværende tidspunkt er der ikke krav om vaccine for at komme ombord på skibet. Er I ikke vaccinerede, skal der fremvises en negativ PCR- eller kviktest, som er max 48 timer gammel ved ombordstigning. 

 

Du kan frit gå i land ved de forskellige anløb, medmindre lokale myndigheder indfører restriktioner, som forhindrer dette. 

 

Der tages forbehold for, at ovennævnte regler kan blive både lempet og strammet frem mod afrejse. Man må derfor være indforstået med dette, og derfor kan rejsen ikke afbestilles på baggrund af restriktioner ombord og i land. 

 

Forsikringer

Vær opmærksom på, at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Afbestillings- og rejseforsikring kan købes hos eget forsikringsselskab.

 

Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederierne tillagt Øster Lindets ekstraordinære ydelser/services. På dette tilbud kan IKKE benyttes andre rabatter som f.eks. rederiernes fordelsklubber, on board credits, voucher eller lignende.


Om Øster Lindet

Øster Lindet er et dansk rejsebureau med fokus på kvalitet, service og glade gæster. Firmaet blev etableret i 1974 og har gennem de sidste mange år sendt masser af tilfredse kunder på især storbyrejser, solferier og krydstogter i hele verden. Hos Øster Lindet får du en personlig og nærværende service, og de er altid behjælpelige med den perfekte rejse til dig, uanset om det er en Formel 1-tur, en vinrejse eller en romantisk weekend i storbyen, der er på ønskelisten.

 

Øster Lindets slogan er "Tid til hinanden", og det er netop det, du får, når du lader Øster Lindet arrangere din næste ferie. De står for alt det praktiske, så du kan slappe af, nyde din ferie og bruge tiden på dine kære. 

 

Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.


Tryghed på rejsen

Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.

Du køber dit værdibevis i dag og får det efterfølgende tilsendt pr. e-mail.

 

Når du har modtaget værdibeviset, reserverer du din rejse inden for 2 hverdage hos Øster Lindet på tlf.: 70 10 63 43 eller mail info@osterlindet.dk. Husk at oplyse, hvor du har købt tilbuddet og den unikke kode fra værdibeviset samt:

  • Fulde navne på alle rejsende som i passet
  • Privatadresse
  • Fødselsdato
  • Pasnummer
  • Udstedelsessted og -dato for pas samt udløbsdato
  • Navn og telefonnr. på en pårørende i Danmark
  • En adresse og et mobilnummer pr. kahyt

 

Vi gør opmærksom på, at købet er bindende, og at der ikke er mulighed for at annullere rejsen. Rejsen annulleres dog ved for få tilmeldte.

 

Betaling

Ved bestilling hos SPOTdeal betales kun et depositum på 3.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart, og det samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Det anbefales, at der tegnes en afbestillingsforsikring v. sygdom.

 

Ring gerne til Øster Lindet vedr. spørgsmål i forbindelse med dit køb.

Én unik kode gælder for 1 person.

 

Rejsen inkluderer:

  • Bus fra Danmark til Hamborg t/r
  • 20 kg bagage og håndbagage
  • 10 overnatninger ombord på MSC Preziosa i den valgte kahytskategori
  • Helpension ombord med menuvalg morgen, middag og aften
  • Fri adgang til skibets buffetrestaurant fra tidlig morgen til sen aften
  • Easy All Inclusive drikkepakke
  • Underholdning på skibet, shows og dagligt aktivitetsprogram
  • Kahytsservice og daglig rengøring 
  • Fri adgang til inden- og udendørs pool, jacuzzi og fitnesscenter

 

Prisen er pr. person ved 2 personer i delt kahyt.

 

Ikke inkluderet i prisen

Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:

  • Obligatorisk servicegebyr på 12 € pr. person pr. dag. Afregnes på skibet
  • Udflugter
  • Forsikringer

 

Vigtig information

Bella-kahytterne er uspecificerede kahytter, så begrænset udsigt kan forekomme i udvendige kahytter og balkonkahytter i denne kategori. 

 

Umiddelbart efter indløsning af værdibeviset, modtager du et rejsebevis. Du skal da tjekke, at alle data på rejsebeviset er korrekte. Når du ca. 7-10 dage før afrejse modtager din originale skibsbillet, skal du ligeledes tjekke, at alle data på billetten er korrekte. Opdages fejl, skal Øster Lindet straks kontaktes.

 

Der må tages forbehold for ændringer i sejlplanen fra købstidspunkt til afrejse. Eventuelle ændringer vil fremgå af den originale skibsbillet, medmindre der er tale om force majeure ændringer, da disse typisk vil være fra dag til dag. Vi gør opmærksom på, at kaptajnen uden varsel har ret til at ændre anløb eller i værste fald annullere anløb af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket ikke berettiger til kompensation.

 

Måtte der på rejsen forekomme fejl eller mangler, er det vigtigt, at der straks rettes henvendelse til skibets servicedesk eller Øster Lindet i Danmark for afhjælpning. Vær opmærksom på, at der ikke kan kræves kompensation for fejl eller mangler, der ikke er søgt afhjulpet via en af disse kanaler.

 

Du sejler med et grundlæggende italienskejet rederi, som er meget internationalt orienteret, og det officielle skibssprog er engelsk. Ombord møder du mange nationaliteter, og det kan jo give lidt sprogudfordringer, men med et smil og lidt ”fagter” kommer man jo ofte langt.

 

Pas skal medbringes på rejsen og være gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.

 

BEMÆRK: Er du gravid, er det ikke tilladt at tage på krydstogt efter graviditetsuge 23.

 

Vær opmærksom på at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Øster Lindet anbefaler, at man tegner både en afbestillingsforsikring, som dækker ved sygdom før afrejse, samt en rejseforsikring, som dækker under selve rejsen. Forhør om mulighederne hos eget forsikringsselskab eller hos Øster Lindet for tegning gennem Gouda Rejseforsikring.

 

Der er et begrænset antal pladser, og der tages forbehold for udsolgte kahytskategorier.

 

Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederiet tillagt Øster Lindets eventuelle ekstraordinære ydelser/services. Krydstogtspriser er generelt dynamiske, og der må tages forbehold for kampagner udover denne samt last minute-priser, som ikke kan kombineres med dette tilbud.

 

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Øster Lindet.

 

Det er Øster Lindets almindelige betingelser, som gælder. Du finder deres rejsebetingelser på https://www.osterlindet.dk/rejsebetingelser.

 

      Købet kan ikke fortrydes

      Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

      Øster Lindet

      Sønderalle 1, 6630 Rødding
      Tlf.: 70 10 63 43 | CVR: 31877067 | info@osterlindet.dk | Hjemmeside |

      Sidste chance: 15. februar 2023 kl. 23:59

      Krydstogt til De Britiske Øer