Luksuriøs ø-hop i Kroatien

Sidste chance!

Oplev Kroatien på fineste vis med fly t/r fra København samt ophold tre steder i landet på 4- og 5-stjernede hoteller. Glæd jer til at opleve fantastiske omgivelser, smuk natur og luksuriøse hoteller, når I gæster smukke Kroatien.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

Oplev Kroatien på smukkeste vis på denne rundrejse, der bringer jer rundt til 3 smukke destinationer i landet.

 

Med Adriaterhavet som kulisse kører I fra sted til sted i en lejet bil, og undervejs nyder i den smukke natur, det kuperede terræn og udsigten til vandet, før I tjekker ind på de 4- og 5-stjernede hoteller, der er inkluderet i rejsen.

 

Destinationerne ligger som perler på en snor – Dubrovnik, Hvar og Split, der hver især byder på idyl, historie og fantastiske omgivelser.

 

Glæd jer til en rejse, der byder på stor skønhed og fantastisk stemning. Se her, hvad I får og læs meget mere om stederne nedenfor.


Rejsen inkluderer:

  • Fly fra København – Dubrovnik
  • Fly fra Split – København
  • 20 kg bagage på flyet
  • Transfer fra lufthavnen – hotellet i Dubrovnik
  • 8 dages billeje inkl. basisforsikring
  • Færgebillet til bil fra Drvenik - Sucuraj
  • Færgebillet til bil fra Hvar - Split
  • 3 overnatninger på 5* Hotel Mora i Dubrovnik
  • 4 overnatninger på 4* Hotel Amfora i Hvar
  • 3 overnatninger på 4* Hotel i Split
  • Morgenmad alle dage

 

Pris pr. person ved 2 personer:Rejseperiode den 18. september til den 28. september 2021
SPOTpris 13.690 kr.

Rejseperiode den 16. oktober til den 26. oktober 2021
SPOTpris 11.990 kr.

Rejseperiode den 21. maj til den 31. maj 2022
SPOTpris 12.990 kr.

Rejseperiode den 11. juni til den 21. juni 2022
SPOTpris 14.990 kr.

Bemærk, at der under rejsen skal betales lokal turistskat. Dette afrejses direkte med hotellerne.


PROGRAM

Dag 1

Omkring middagstid er der afgang med fly fra Kastrup Lufthavn, og I lander i Dubrovnik først på eftermiddagen. Fra lufthavnen i Dubrovnik er der sørget for transfer til det 5-stjernede Hotel Move, hvor I har 3 overnatninger.

 

Hotel Move har en helt unik beliggenhed og udformning. Hotellet ligger på en klippepynt med fantastisk udsigt over Lapad-bugten. Fra restauranten er der udsigt over vandet, og hotellets bar er placeret i en grotte. I bliver under jeres ophold indlogeret på et af hotellets 87 moderne værelser med egen balkon. Herudover er der på værelset aircondtion, fri wi-fi, tv, minibar, safebox samt kaffe- og tefaciliteter.

 

Dubrovnik 4.jpg

 

Dag 2 + 3

Dagene er afsat til, at I kan opleve Dubrovnik på egen hånd.

 

Ingen tvivl om, at den mest berømte by i Kroatien er Dubrovnik. Den gamle bykerne med de fascinerende smalle gader, små stræder og stemningsmættede torve er omkranset af ringmuren fra middelalderen. Byen er et studie i atmosfære. Gå en tur på ringmuren, slentr rundt i gaderne, nyd en pause på en af de mange caféer og restauranter - byens stemning er umulig at blive træt af.

 

Vil I opleve byen udefra, så er det muligt at tage en halvdags sejltur til de nærliggende øer, der ligger uden for byen. Eller hop ombord på bjergbanen, der tager jer op over Dubrovnik og både undervejs og fra endestationen giver jeg det mest fantastiske udsyn over byen.

 

Hotel More ligger på Lapad halvøen, hvorfra der er 4 km til Old Town. Vi anbefaler, at I mindst en gang går turen langs vandet ind til Dubrovniks gamle bydel, for her kan der i høj grad tales om en gratis fornøjelse, der er helt ubetalelig. Området på Lapad er også skønt med mere luft, en lille promenade og en skøn, skøn bugt, hvor jeres idylliske hotel er beliggende.

 

Dag 4

I dag er jeres sidste dag i Dubrovnik. I får jeres bil leveret til hotellet, og den står til jeres rådighed under resten af rejsen. Fra Dubrovnik skal I nu køre de omkring halvandet hundrede kilometer op til Dvernik. Ruten går langs kysten, og hvis I tager jer lidt god tid til den, så har I virkelig en flot køretur i vente. Når I når frem, venter der jer en halv times færgetur til øen Hvar, hvor I kan nå at slappe og nyde udsigten undervejs.

 

Når I igen har fast land under fødderne, skal I på en køretur på omkring 70 km tværs over den aflange ø. Undervej kan I nyde det kuperede terræn på den smukke ø, og det kan anbefales at gøre holdt undervejs og nyde udsigten.

 

Vel ankommet til Hvar By kan I lade jer indlogere på det 4-stjernede hotel Amfora Beach, hvor der venter jer 4 overnatninger. Hotellet er beliggende ud til en bugt og omgivet af en stor, flot have. Der er fra hotellet udsigt til Pakleni-øerne. Hotellet har en helt særlig atmosfære, hvor den nærmest labyrintagtige indretning af området, poolen og det lys, der om aftenen bliver fordelt ud over området giver en helt særlig stemning. De lyse og moderne værelser er holdt i rolige farver og byder bl.a. på faciliteter som aircondition, egen balkon, satellit-tv, minibar og pengeskab.

 

Der er kun 10 minutters gang ind til Hvar, der bedst kan beskrives som en kroatisk udgave af den franske riviera placeret i skærgårdslignende omgivelser. Nyd de store både, når I går langs de palmefyldte kajer, tag en sundowner og se solen gå ned fra en af de små beachbarer, shop i byens lækre butikker og tag jer til et godt måltid mad i en af byens mange restauranter.

 

Sørg også for at få kørt ud og gå på opdagelse på øen. Foruden det smukke kuperede terræn, de små bugter og småbyerne, så finder I også olivenlunde, lavendel- og vinmarker – og rig mulighed for at smage den lokalt producerede vin.

 

Hvad.jpg

 

Dag 5 + 6 + 7

Dagene er afsat til at opleve Hvar på egen hånd. 

 

Sammenlignet med de omkringliggende øer er Hvar lige lidt smukkere og lidt mere trendy - dog uden at miste sit autentiske udtryk. I hovedbyen af samme navn samles jetsettet på de palmefyldte promenader, som mest af alt minder om den franske riviera med elegante restauranter samt masser af stemning og atmosfære.

 

Det er muligt at tilkøbe vinsmagning og gårdbesøg, se mere nedenfor.

 

Dag 8 

I dag er sidste dag på Hvar. I vælger selv, hvornår I vil hoppe på en færge til Split på fastlandet. Sejlturen tager 75 minutter, og der er god mulighed for at nyde udsigten undervejs.

 

Vel ankommet til Split bliver I indlogeret på et centralt beliggende 4-stjernet hotel, hvor der venter jer 3 overnatninger. Hotelnavnet oplyses, når i modtager jeres rejsebevis.

 

I Kroatiens næststørste by er der noget for enhver smag. Split er på UNESCOs verdensarvsliste, og når I ser paladset, de små gader, pladserne, den smukke havnepromenade, udsigten fra havnen, søjlegangene, templerne og borgmuren, så forstår I nemt hvorfor. Byen har en historie som rig by, og de mange århundredes velstand kan i dag opleves som smukke historiske minder. Tag bilen og kør en tur ud i oplandet og nyd kystlinjen.

 

Det perfekte sted at afslutte jeres rundrejse i Kroatien.

 

Dag 9 + 10

Dagene er afsat til at opleve Split og omegn på egen hånd. 

 

Det er muligt at tilkøbe et besøg på farmen Stella Crotica, der både producerer gourmet- og skønhedsprodukter, se mere nedenfor. Besøg også den lille hyggelige ferieby Trogir, som ligger på en lille ø 15 km fra Split centrum.

 

Dag 11

I dag er det desværre jeres sidste dag i Split og jeres sidste dag i Kroatien. Fra Split kører i de ca. 14 kilometer ud til lufthavnen og afleverer bilen, før I hopper på en flyver hjem.

 

I skal dog først med flyet om aftenen, så der er rig mulighed for lige at nå en sidste udflugt, før I går ombord, sætter jer til rette og sender venlige tanker i retning af alt det, I lige har oplevet i Kroatien.


Læs mere...

 

I kan finde meget mere info om både destinationerne og de enkelte hoteller på følgende links:

 

Om Hotel More i Dubrovnik:
https://www.osterlindet.dk/solrejser/hotel-more-dubrovnik

 

Om Hotel Amfora Beach på Hvar:
https://www.osterlindet.dk/solrejser/amfora-grand-beach-resort-hvar

 

Om Dubrovnik:
https://www.osterlindet.dk/solrejser/dubrovnik

 

Om Hvar:
https://www.osterlindet.dk/solrejser/hvar

 

Om Split:
https://www.osterlindet.dk/solrejser/split


Tilkøb af udflugter 

 

Udflugterne skal bestilles sammen med rejsen.

 

Vinsmagning på Winery Tomic på Hvar.

Kan opleves på dag 5, 6 og 7.

 

Oplev Hvars største vinproducent Winery Tomic i den hyggelige by Jelsa. Her kommer I både til at se det moderne produktionsanlæg og til at smage på 6 vine.

 

Pris pr. person: 230 kr.

 

Smagsprøver og rundtur på Agriculture Pharos – Hora, Hvar.

Kan opleves på dag 5, 6 og 7.

 

Oplev det økologiske landbrug Hora, der ligger lige uden for Stari Grad på Hvar. Glæd jer til en tur rundt i skønne omgivelser, der inkluderer en masse smagsprøver, foruden 3 slags olivenolie, 4 slags vin og en kold platte med ost, salami og hjemmelavet brød.

 

Pris pr. person: 160 kr.

 

Rundtur på Stella Croatica Klis

Kan opleves på dag 9 og 10.

 

Ca. 20 kilometer fra Split ligger farmen Stella Croatica, der er turen værd alene for den skønhed, der omgiver stedet. På den gamle gård kommer I rundt og oplever lavendelmarker, vinranker og oliventræer, og I kommer til at se gårdens destilleri, botaniske have og olivenmuseum, før I afslutter turen i gårdbutikken. Entréen inkluderer også adgang til Klis Fort.

 

Pris. pr. person: 90 kr.


Flytider
Udrejse: Afrejse fra København kl. 12.15, ankomst til Dubrovnik kl. 14.35
Hjemrejse: Afrejse fra Split kl. 21.25, ankomst til København kl. 23.40

Der tages forbehold for ændringer af flytiderne.

 

Billeje

Inkluderet i prisen er 8 dages billeje af en bil i kategori EDMR, svarende til en Opel Corsa eller lignende. Der er også inkluderet basisforsikring og envejsleje.

 

Chaufføren skal være minimum 21 år gammel og have haft kørekort i minimum 2 år. Kørekort skal medbringes. Bilen skal returneres med samme mængde benzin som ved udlevering, og der skal medbringes et kreditkort til sikkerhed ved billejen.

 

Sejltider

Sejltiderne varierer. Det anbefales at møde op cirka 45 minutter før afgang, så der er tid til at veksle jeres voucher til en færgebillet i billethuset. Færgen til Hvar afgår ca. hver time, færgen til Split afgår ca. hveranden time.

 

Bådene har lidt forskellige sejltider afhængig af årstid.

 

Generelt

Jeres hotelværelser er til rådighed fra kl. 14 på ankomstdagen og skal forlades senest kl. 11 på afrejsedagen. Der er gratis parkering ved hotellet på Hvar, de andre hoteller har betalingsparkering.  

Når du har modtaget værdibeviset, reserverer du din rejse inden for 2 hverdage. Du reserverer hos Øster Lindet på tlf.: 70 10 63 43 eller på mail info@osterlindet.dk.

 

Ved bestilling af rejsen skal oplyses:

  • Fulde navne på alle rejsende som i passet
  • Fødselsdato
  • Ønskede tilkøb til rejsen.

 

Ved eventuelle spørgsmål til denne rejse kontakt Øster Lindet på tlf.: 70 10 63 43. Vi gør opmærksom på, at bestillingen er bindende, og at der ikke er mulighed for at annullere rejsen.

 

Minimum 2 værdibeviser pr. kunde.

Én unik kode gælder for 1 person ved 2 personer på delt dobbeltværelse.

 

Rejsen inkluderer:

  • Fly fra København – Dubrovnik
  • Fly fra Split – København
  • 20 kg bagage på flyet
  • Transfer fra lufthavnen – hotellet i Dubrovnik
  • 8 dages billeje inkl. basisforsikring
  • Færgebillet til bil fra Drvenik - Sucuraj
  • Færgebillet til bil fra Hvar - Split
  • 3 overnatninger på 5* Hotel Mora i Dubrovnik
  • 4 overnatninger på 4* Hotel Amfora i Hvar
  • 3 overnatninger på 4* Hotel i Split
  • Morgenmad alle dage

 

Vigtig information
Umiddelbart efter indløsning af værdibeviset, modtager du et rejsebevis. Du skal da tjekke, at alle data på rejsebeviset er korrekte. Når du ca. 7-10 dage før afrejse modtager dine afrejsepapirer, skal du ligeledes tjekke, at alle data på billetten er korrekte.

 

Måtte der på rejsen forekomme fejl eller mangler, er det vigtigt, at der straks rettes henvendelse til hotellets reception, flyselskabet eller Øster Lindet i Danmark for afhjælpning. Vær opmærksom på, at der ikke kan kræves kompensation for fejl eller mangler, der ikke er søgt afhjulpet via en af disse kanaler.

 

Pas skal medbringes på rejsen.

 

Vær opmærksom på, at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Rejseforsikring kan købes hos eget forsikringsselskab. Forhør også dit eget forsikringsselskab om mulighed for at tegne afbestillingsforsikring.

 

Der er begrænset antal pladser til salg og der tages forbehold for udsolgte datoer. Der tages ligeledes forbehold for ændringer af flytiderne.

 

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Øster Lindet.

 

Købet kan ikke fortrydes

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

Øster Lindet

Sønderalle 1, 6630 Rødding
Tlf.: 70 10 63 43 | CVR: 31877067 | info@osterlindet.dk | Hjemmeside |

Sidste chance: 20. august 2021 kl. 23:59

Luksuriøs ø-hop i Kroatien