Indtast venligst din e-mail herunder, så sender vi dig en mail som du kan benytte til at nulstille dit kodeord.

Jeg har ikke en konto. Opret mig gratis.
Mit SPOTdeal Velkommen tilbage, Log af
Tlf: 65 45 56 52
Få Hjælp
Indkøbskurv (0)
Medlemslogin

Krydstogt til Italien og Spanien

Oplev skønne italienske og spanske byer og øer på dette dejlige krydstogt i Middelhavet, der tager dig med til bl.a. Napoli og Palma. Rejsen inkluderer 7-nætters krydstogt med helpension, fly, transfers m.m. Rejs 19. maj eller 23. juni 2019.

KRYDSTOGT ITALIEN OG SPANIEN - 7 nætter inkl. helpension. Fly fra CPH 19. maj eller 23. juni.

Pris7.990

Din ordre pålægges 2,00kr. i administrations-gebyr
2 solgte

Særpris!

Nyd en fantastisk uge fyldt med uforglemmelige oplevelser i Spanien og Italien. I sejler med krydstogtsskibet Costa Fascinosa, der er et af rederiets større skibe med plads til 3.500 passagerer.

Læs mere om skibet og hele den spændende rejsebeskrivelse nederst på siden.

Rejsen inkluderer:

  • Fly København - Milano t/r
  • 20 kg bagage og 8 kg håndbagage
  • Transport fra lufthavn til skib t/r
  • 7 nætter ombord på Costa Fascinosa i den valgte kahytstype
  • Helpension ombord på skibet
  • Kaffe, te, juice og vand til morgenmaden
  • Underholdning i teater m.m. hver aften
  • Daglig rengøring
  • Håndklædeservice både i kahyt og ved pool
  • Obligatorisk service charge til en værdi af 630 kr.
  • Udstedelses- og ekspeditionsgebyr.

Pris pr. person ved 2 personer pr. kahyt:

Afrejse den 19. maj 2019:
Indvendig Kahyt Classic: Særpris 7.990 kr.
Indvendig Kahyt Premium: Særpris 8.390 kr.
Udvendig Kahyt Classic*: Særpris 10.490 kr.
Udvendig Kahyt Premium: Særpris 10.890 kr.
Balkon Kahyt Classic: Særpris 11.990 kr.
Balkon Kahyt Premium: Særpris 12.390 kr.

Afrejse den 23. juni 2019:
Indvendig Kahyt Classic: Særpris 8.490 kr.
Indvendig Kahyt Premium: Særpris 8.890 kr.
Udvendig Kahyt Classic*: Særpris 10.990 kr.
Udvendig Kahyt Premium: Særpris 11.390 kr.
Balkon Kahyt Classic: Særpris 12.490 kr.
Balkon Kahyt Premium: Særpris 12.890 kr.

* Forbehold for begrænset udsigt grundet redningsudstyr

Prisen er ekskl.: 
Hvad ikke fremgår direkte under inklusive herunder

  • Alle former for personlige forsikringer
  • Udflugter
  • Drikkevarer udover de nævnte.

Kahytstyper - Classic og Premium:
I begge kategorier er service og mad inkluderet som beskrevet. Tilkøber du Premium, betyder det visse fordele, som er:

  • De bedst beliggende kahytter på skibet
  • Hvor der er størrelsesforskel, er Premium de største
  • Levering af 24-timers roomservice ud fra gældende menu
  • Valg af spisetid, tidlig eller sen og ønske om at sidde ved stort eller lille bord.

Ønsker om spisetid og bordstørrelse fremsættes ved bestillingen hos Øster Lindet.


Sejlplan

Søndag: Fly til Milano og transfer til skibet. Kl. 17.30 afgang Savona
Mandag: Kl. 13.30 - 20.00 Napoli
Tirsdag: Kl. 09.00 - 18.00 Palermo
Onsdag: På havet
Torsdag: Kl. 08.00 ankomst Ibiza
Fredag: Kl. 04.00 afgang Ibiza. Kl. 09.00 - 19.00 Palma de Mallorca
Lørdag: Kl. 08.00 - 14.00 Barcelona
Søndag: Kl. 08.30 ankomst Savona. Transfer til lufthavnen og hjemrejse.


Transport
I prisen indgår flytransport: København – Milano t/r

08.25 - 10.30 København - Milano
20.05 - 22.05 Milano - København

Der tages forbehold for ændringer i flytiderne.

Helpension
Ombord på skibet indgår helpension. Der serveres mad i skibets hovedrestaurant morgen, middag og aften. Her tilbydes en varieret valgmenu. Til aftensmad har man fast spisetid. Til morgenmad og frokost er det frit indenfor restaurantens åbningstid.

Ombord findes desuden en stor buffet, som er åben fra tidlig morgen til sent. Ønsker du at indtage din morgenmad, frokost, aftensmad eller et mellemmåltid her, kan du frit komme, som det passer dig bedst indenfor åbningstiden.

Drikkepakker
Der tilbydes en ”all inclusive” drikkepakke (Piu Gusto) på denne tur. Denne omfatter drikke ad libitum i skibets udskænkningssteder. Det gælder for vin, øl, vand og diverse cocktails, drinks, likør m.m. ud fra udskænkningsstedets barkort. Visse premiummærker og minibaren er undtaget. Drikkepakken skal bestilles sammen med rejsen og afregnes til Øster Lindet eller kan senere bestilles online eller ombord.

Børn u/18 år: 910 kr. (130 kr. pr. dag)
Voksne: 1.575 kr. (225 kr. pr. dag)

Børn og ekstra opredninger
Børn og voksne, som rejser sammen med to fuldt betalende og sover i ekstra opredning i samme kahyt, betaler en fast pris uanset kahytskategori. Der er begrænset antal kahytter med plads til ekstra opredninger, så forespørg inden køb hos Øster Lindet. Bestilles og betales direkte til Øster Lindet.

Børn u/18 år: 4.990 kr.
Voksne: 6.490 kr.

Enekahyt 
Der er et begrænset antal pladser - der skal inden køb forespørges hos Øster Lindet, og eneværelsestillægget betales direkte til Øster Lindet.

Tillæg for indvendig kahyt: 2.600 kr. 
Tillæg for udvendig kahyt: 3.600 kr.
Tillæg for balkonkahyt: 4.400 kr.

Udflugter
Ombord på skibet tilbyder rederiet en bred vifte af udflugter i forbindelse med alle anløb. Disse kan købes ombord eller på forhånd. Ved alle anløb har du også mulighed for at tage i land på egen hånd og lave din egen dag. Der tilbydes shuttlebusser til centrum af diverse byer, nogle steder er de gratis, mens man betaler andre steder.

Se rederiets udflugtsprogrammer:

Afrejse 19. maj
Afrejse 23. juni


Rejsebeskrivelse
Skibet stævner ud fra Savona i Italien om søndagen kl. 17.30 og sejler straks mod syd, hvor første stop bliver Napoli, hvis historiske bymidte er på UNESCOs verdensarvsliste og har nogle af verdens mest imponerende arkæologiske skatte. Napoli er den tredjestørste by i Italien, og byens beliggenhed ved Napoli-bugtens sølvgrå vand gør den til én af de smukkeste byer i Syditalien. Kulturbyen har metropolens intensitet og tempo, men også fredfyldte lommer midt i mylderet. Du kan også komme til Pompeji og Herculaneum, der blev begravet, da Vesuv gik i udbrud i år 79. Du må endelig heller ikke snyde dig selv for en ægte pizza – den kommer fra Napoli!

Sicilien er næste destination, hvor Palermo anløbes. Palermo er Siciliens hovedstad. Den charmerende barokby har rødder tilbage til det 8. århundrede, hvor Palermo var et betydningsfuldt kulturcentrum, og i dag præger historiske monumenter, arkitektur og middelalderbygninger fra tiderne med græsk, romersk og arabisk styre stadig byen. Der er mange klassiske seværdigheder i Palermo. En af de ældste og helligste er byens imponerende katedral, der blev grundlagt i 1185. Her bevidner arkitekturen i de mange tilbygninger de forskellige kontraster og stilarter, som har præget byens historie. En anden markant seværdighed er kirken Sankt Johannes af Eremitterne fra 1142. De fem røde kupler er et minde om tiden under arabisk imperium, og kirkehaven er også et besøg værd med dens frodige appelsintræer og blomstrende buske, der snor sig op langs kirkemurerne. Ud over de mange seværdige bygninger i Palermo er det et must at smage på den skønne sicilianske mad.

Herefter tages der afsked med Italien for denne gang og efter en dag på havet, hvor du kan slappe af og nyde livet ombord på skibet og gøre brug af dets mange faciliteter, er du nu fremme ved den skønne Middelhavsø Ibiza. Skibet bliver liggende lidt længere ved kajen, så du har god tid til at nyde klimaet, atmosfæren og folkelivet. I midtbyen finder du et væld af forskellige shoppingmuligheder og de bedste restauranter. Uden for byen vil du opdage, at øen gemmer på en ganske særlig og frodig natur, som de lokale i vid udstrækning bruger til frugtplantager og dyrkning af forskellige velduftende urter. Rundt omkring på øen finder du de fineste små bugter med skønne sandstrande, hvor du kan slå dig ned og nyde en rolig stund.

Efter en hel dag på Ibiza venter næste stop, som er en af de andre øer i den spanske øgruppe Balearerne nemlig Mallorca. Du kan udforske Palma by til fods og f.eks. starte og slutte på byens populære mødested, Plaça d’Espanya. Herfra kan du slentre ned mod havnen, hvor du finder både La Seu katedralen og kongeslottet Palau de l’Almudaina. Blandt topseværdighederne på Mallorca er den mægtige katedral i havnen, ” La Seu”, der pryder Palma-bugten med sine gyldne sandsten og sin gotiske arkitektur. Om aftenen er katedralen belyst nedefra, og det skaber et helt fortryllende syn. Læg mærke til katedralens lysvirkninger i det vældige kirkerum med 8 kapeller til hver side, hvor du ikke kan undgå at blive fortryllet af det lys, der strømmer ind gennem det 12 meter store vindue over hovedalteret. Tæt på den mægtige katedral ligger den gamle bydel, Palmas hjerte, hvor du finder museer, paladser og smukke patioer i de snævre, atmosfærefyldte gader.

Efter besøget på Mallorca sætter I kurs mod det spanske fastland, nærmere bestemt metropolen Barcelona. Den catalanske hovedstad byder på mange seværdigheder, og får du lyst til en dukkert i havet, er det nemt at spadsere til Barceloneta Beach. Mulighederne i denne storby er uendelige, og seværdighederne hober sig op. I flæng kan nævnes La Sagrada Familia, Picasso-museet, Park Güell og den pulserende Rambla. Det kræver et par velsmagende tapas og et glas cava!

Efter en fantastisk uge fyldt med uforglemmelige oplevelser i forskellige Middelhavslande er du tilbage i Savona søndag morgen. Herfra er der transport til lufthavnen for hjemrejse.


Skibet
Costa Fascinosa er et af rederiets større skibe med plads til omkring 3.500 passagerer. Livet ombord er et kapital for sig – her summer det af liv for store og små både dag og aften, men atmosfæren er stadig afslappet, og skibet har mange flotte faciliteter, som du kan benytte. Skibets animationsteam byder på underholdning dag og aften. Derudover er der 2 overdækkede poolområder, hvor du kan boltre dig for derefter at sætte dig i en af de 5 jacuzzier. De helt små børn har eget tema-poolområde. For de rigtigt aktive er der joggingbane og et fantastisk fitnesscenter samt sportsbane, hvor der er fri adgang til.

Samsara Spa er et 6000 m2 stort spa- og wellnessområde, hvor der er alt fra forskellige bade, solarium og terapipool til massageafdeling, hvor der tilbydes alverdens behandlinger. Samsara Spa er mod betaling.

Om aftenen tilbydes underholdning for enhver smag: Konkurrencer med animationsteamet, forestillinger i skibets imponerende teater, et moderne disco for de unge og musik af forskellig art i flere af de 13 barer/lounges for de voksne. Man kan mod tillæg tage en tur i 4D-biografen, forsøge sig i Formel 1-simulatoren eller prøve lykken i det store kasino.

Et krydstogt er ren forkælelse for krop og sjæl, og det gælder for store som små!

Kahytstyper
1 = Indvendig Kahyt
2 = Udvendig Kahyt
3 = Balkon Kahyt

 

Du køber dit værdibevis i dag og får det efterfølgende tilsendt pr. e-mail.

Når du har modtaget værdibeviset, reserverer du din rejse indenfor 2 hverdage. Du reserverer hos Øster Lindet telefon 70 10 63 43 eller mail info@osterlindet.dk. Ved bestilling af rejsen skal oplyses følgende:

  • Fulde navn som i pas
  • Fødselsdato
  • Pasnummer
  • Udstedelsessted for pas samt udstedelses- og udløbsdato
  • Et mobiltelefonnummer pr. kahyt
  • Navn og telefonnummer på en pårørende.

Ved eventuelle spørgsmål til denne rejse kontakt Øster Lindet på 70 10 63 43.

Vi gør opmærksom på, at bestillingen er bindende, og der ikke er mulighed for at annullere rejsen.

Én unik kode gælder for en person. Prisen er pr. person ved to personer pr. kahyt.

Rejsen inkluderer:

  • Fly København - Milano t/r
  • 20 kg bagage og 8 kg håndbagage
  • Transport fra lufthavn til skib t/r
  • 7 nætter ombord på Costa Fascinosa i den valgte kahytstype
  • Helpension ombord på skibet
  • Kaffe, te, juice og vand til morgenmaden
  • Underholdning i teater m.m. hver aften
  • Daglig rengøring
  • Håndklædeservice både i kahyt og ved pool
  • Obligatorisk service charge til en værdi af 630 kr.
  • Udstedelses- og ekspeditionsgebyr.

Prisen er ekskl.: 
Hvad ikke fremgår direkte under inklusive herunder

  • Alle former for personlige forsikringer
  • Udflugter
  • Drikkevarer udover de nævnte.

Vigtig information
Ved modtagelse af rejsebevis skal du tjekke, at alle data er korrekte. Når du ca. 7-10 dage før afrejse modtager din originale skibsbillet, skal du ligeledes tjekke, at alle data på billetten er korrekte.

Der må tages forbehold for ændringer i sejlplanen fra købstidspunkt til afrejse. Eventuelle ændringer vil fremgå af den originale skibsbillet, med mindre der er tale om force majeure ændringer, da disse typisk vil være fra dag til dag.

Vi gør opmærksom på, at kaptajnen uden varsel har ret til at ændre anløb eller i værste fald annullere anløb af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket ikke berettiger til kompensation.

Måtte der på rejsen forekomme fejl eller mangler, er det vigtigt, at der straks rettes henvendelse til skibets servicedesk, luftfartsselskabet eller Øster Lindet i Danmark for afhjælpning. Vær opmærksom på, at der ikke kan kræves kompensation for fejl eller mangler, der ikke er søgt afhjulpet via en af disse kanaler.

Du skal være opmærksom på, at du rejser i det sydlige Europa og dermed i en anderledes kultur, end du kender fra Danmark, og der kan derfor opstå episoder undervejs, der kræver lidt ekstra tålmodighed og forståelse – langt hen ad vejen går det hele dog glat, især ”med et smil”.

Du sejler med et grundlæggende italiensk ejet rederi, som er meget internationalt orienteret, og det officielle skibssprog er engelsk.

Pas skal medbringes på rejsen og være gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.

Det er den rejsendes eget ansvar at have rejsedokumenterne i orden.
Vi henviser til Udenrigsministeriets hjemmeside for mere information.

BEMÆRK: Er du gravid, er det ikke tilladt at tage på krydstogt efter graviditetsuge 23.

Der er et begrænset antal pladser, og der tages forbehold for udsolgte kahytskategorier. Ligeledes tages der forbehold for ændringer af flytiderne.

Vi gør opmærksom på, at prisen er en særpris, og at der er begrænset kapacitet til denne pris. Krydstogts- og flypriser er generelt dynamiske, og der må tages forbehold for kampagner udover denne samt last minute-priser, som ikke kan kombineres med dette tilbud. Rederiets priser tillægges Øster Lindets eventuelle ekstraordinære ydelser/services.

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende rejsen rettes til Øster Lindet.

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på www.spotdeal.dk/Generelle_vilkaar

Øster Lindet

Sønderalle 1, 6630 Rødding


Sidste chance: 20. februar 2019 kl. 23:59

Tip dine venner om denne deal

Vent venligst