Vinsmagningsarrangement på Restaurant Knapp

Sidste chance!

Eksklusiv aften på Restaurant Knapp med 5-retters gourmetmenu, 8 topvine fra Lauttrupsminde vine og underholdning. Afholdes ekstraordinært fredag d. 1. september. Ekskl. overnatning.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

Restaurant Knapp & Løjt Kro er smækfyldt med atmosfære. I restauranten mærkes den hyggelige og næsten fortættede stemning, mens kokkene udfører det gode, solide håndværk, der gang på gang har fået anmelderne til at bruge de store superlativer.

Restaurant Knapp eller Æ’ Knapp, som stedet kaldes i folkemunde, er en ypperlig oplevelse, og du får her noget af det bedste, som de sønderjyske kroer kan byde på.

Den smukke gul- og hvidmalede kro med den schweizisk inspirerede byggestil blev oprindeligt opført i 1836. Restauranten ligger på halvøen Løjt Land mellem Aabenraa og Haderslev, og navnet Knapp hentyder til placeringen ved foden af en bakkeskrænt ved Steenbjerg Knap. Ordet Knapp er en gammel betegnelse for en bakketop.

Nu har du chancen for at tage med til en eksklusiv aften med 5-retters gourmetmenu og vinsmagning på Restaurant Knapp. Vinsmagningsarrangementet finder sted d. 1. september. 

Tilbuddet er for én person og inkluderer:

  • Velkomst med velkomstdrink fra kl. 18.30
  • 5-retters gourmetmenu
  • Vinmenu med 8 topvine fra Lautrupsminde vine inkl. præsentation af vinene
  • Underholdning V/ Bøtker & Bødiker.

SPOTpris 750 kr. pr. person.

Tilbuddet kan KUN indløses d. 1. september 2017.


Førte Restaurant Knapp ind i en ny tidsepoke
Oprindeligt var området foran Restaurant Knapp hjemsted for en vandmølle, hvor de lokale fra hele oplandet fik malet korn og valket klæder, alt imens den stod på kaffepunch i det tilhørende traktørsted.

I mange år levede Restaurant Knapp dog en hensynende tilværelse indtil 1988, hvor der skete en gennemgribende restaurering af bygningerne, som dermed førte Restaurant Knapp ind i en ny tidsepoke.

Siden er Restaurant Knapp blevet kaldt et sønderjysk fænomen, og det bedste landsdelen har at byde på.

Det er her, man finder følelsen af nærvær, og for de lokale er Æ’ Knapp noget helt særligt. De fleste har en historie til fælles med Restaurant Knapp, en historie der i mange tilfælde går flere generationer tilbage i tiden.

Man føler sig derfor også som midtpunkt i en eventyrfortælling - et stykke dansk kulturhistorie, og når du har besøgt stedet, har du også en historie til fælles med dette lillebitte paradis.

Bo standsmæssigt på Restaurant Knapp
Kunkel-stuerne, der er opkaldt efter Familien Kunkel, der drev stedet igennem 76 år, er romantisk i indretningen. Stilen er gennemført med rokokomøbler, guldaldermalerier og lysekroner.

Værelserne er ligeledes smukt indrettet, og det føles næsten som at sove i de ’kongelige gemakker’.

Restaurant Knapp er i det hele taget et sted, hvor de klassiske dyder er i højsædet. Her eksisterer et bemærkelsesværdigt højt serviceniveau og en særlig tilgang til tingene, som efterlader indtrykket af, at man befinder sig et sted, som egentligt hører en svunden tid til.

Måske netop derfor har Restaurant Knapp fået ry for at være et sted, der har en særlig tiltrækningskraft på feinschmeckere og livsnydere, der forstår at sætte pris på stedets lyksaligheder.

Smagen af glæde
Om det også er forklaringen på, at kongefamilien med jævne mellemrum frekventerer stedet skal være usagt, men måske skyldes det blot, at Restaurant Knapp er kendt som et fremragende spisested.

Et velfunderet køkken og et udklækningssted for mange af landets bedste kokke. Her findes en god blanding af erfarne og unge talentfulde kokke, der sætter overliggeren højt og byder jer velkommen indenfor til et ambitiøst køkken. Maden er i høj grad inspireret af Frankrig, men det er de friske danske råvarer, når de topper i havet og i haven, på marken og i skoven, der er de væsentligste ingredienser. Råvarernes inderste kvaliteter med masse af aromatisk fylde giver gæsten gyldne øjeblikke. Menuen skifter ofte fra dag til dag, men omfatter bl.a. carpaccio af laks fra egen rygeovn, foie gras og tournedos med trøffelsky.

Restaurant Knapp glæder sig til at byde dig velkommen.


SPOTdeals medlemmer har givet Restaurant Knapp  - Løjt Kro flotte anbefalinger.

Læs nedenfor hvad gæsterne fortæller om tidligere arrangementer.

"Fantastisk aften. Utrolig smukt pyntet op. Dejlig mad, gode vine, fin og kompetent betjening. Vi vender tilbage." Anmeldt 15-02-2017

"Det var en superoplevelse - som altid på Knapp. Vores varmeste anbefalinger." Anmeldt 15-02-2017

"Det var et flot arrangement fra start til slut - super middag - gode vine og ligeledes god betjening." Anmeldt 15-02-2017

"En helt igennem udsøgt aften. Det fås ikke bedre. Høj service, super mad og gode vine." Anmeldt 17-02-2016 

"Helt i top. Flot mad og dejlige vine. Dygtig personale, som var meget opmærksom på gæsterne. Fyldte vin flere gange." Anmeldt 16-02-2016

Du skal møde op til vinsamagningsarrangementet på Restaurant Knapp d. 1. september 2017 - senest 18.30. Husk at medbringe dit værdibevis i udprintet format.

Vi gør opmærksom på, at købet er bindende, og der ikke er mulighed for at annullere.

Én unik kode gælder for én person og inkluderer:

  • Velkomst med velkomstdrink fra kl. 18.30
  • 5-retters gourmetmenu
  • Vinmenu med 8 topvine fra Lautrupsminde vine inkl. præsentation af vinene
  • Underholdning V/ Bøtker & Bødiker.

Tilbuddet kan KUN indløses d. 1. september 2017.

Den oplyste pris i tilbuddet er baseret på Restaurant Knapp-Løjt Kros officielle katalog/listepriser plus eventuelle ekstraordinære ydelser/services.

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende arrangementet rettes til Restaurant Knapp - Løjt Kro. Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på www.spotdeal.dk/Generelle_vilkaar.

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

Restaurant Knapp - Løjt Kro

Stennevej 79, 6200 Aabenraa
Tlf.: 74 62 00 92 | CVR: 15078502 | info@restaurant-hotel-knapp.dk | Hjemmeside |

Sidste chance: 14. august 2017 kl. 23:59

Vinsmagningsarrangement på Restaurant Knapp