Indtast venligst din e-mail herunder, så sender vi dig en mail som du kan benytte til at nulstille dit kodeord.

Jeg har ikke en konto. Opret mig gratis.
Mit SPOTdeal Velkommen tilbage, Log af
Få Hjælp
Indkøbskurv (0)
Medlemslogin
Luk

SPOTdeal bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere optimalt. Cookies giver os viden om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre indhold og funktionalitet for dig og for andre.
Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og målretning af gode oplevelser til dig.

Læs mere

SPOTdeal bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse -

Læs mere her

Byvandringer - se nye sider af København

Hvornår har du sidst været turist i København? Byen gemmer på masser af historie og gode historier, som man ikke lige opdager, når man suser forbi til hverdag eller tager en shoppingtur i hovedstaden.

Oplev København fra en helt ny side, og tag på spændende byvandringer med turguide igennem byen.

Pris100

Din ordre pålægges fra 1,39kr. i kort-gebyr
78 solgte

Værdi200

Rabat50

Spar100

Tag på byvandring med autoriseret turistguide Uffe Gadeberg, som kender alle bydele i København og sørger for, at ingen keder sig undervejs på turen. Flere ture afsluttes med platte eller middag på Restaurant Turesen, Café BarBar bar på Vesterbros Torv, Madhuset Frk. Friis i Lyngby og Restaurant Brædderhytten i Dyrehaven. Du kan se beskrivelsen af alle turene længere nede på siden og på www.koebenhavner-oplevelser.dk

Assistens Kirkegården + efterfølgende mad
Torsdag 4. maj kl. 10.30 - (+ frokost på Restaurant Turesen)
Onsdag 10. maj kl. 17.00
Torsdag 11. maj kl. 17.00
Torsdag 18. maj kl. 10.30 - (+ frokost på Restaurant Turesen)
Ture 10. og 11. maj: SPOTpris 100 kr. Normalpris 200 kr. Spar 50%
Ture 4. og 18. maj: SPOTpris 179 kr. Normalpris 279 kr. Spar 36%

Kirkegårdene i København var overfyldte efter pestepidemier, og derfor blev der anlagt en assisterende - en hjælpekirkegård på Nørre Fælled i 1761. Den var først for storbyens fattige døde, som blev begravet derude, men ind i 1800-tallet blev Assistens Kirkegården gravsted for mange kulturpersonligheder.
Assistens Kirkegården er en af de smukkeste og historisk mest interessante rekreative områder i København og gennem 250 år har københavnerne begravet deres døde her.
Hør om guldalder, filosofi, bysladder og meget mere, når I besøger 20 kulturpersonligheders grave og deres samtid. Du vil blive ganske forundret og overrasket.

Mødested Assistens Kirkegården, Kapelvej 2-4.


Vesterbro - livets teater
Onsdag 3. maj kl. 17.00
Fredag 19. maj kl. 10.30
SPOTpris 199. Normalpris 299 kr. Spar 33%
Inkluderet dagens ret på Cafe Barbarbar
Vesterbro

Vesterbro var tidligere slum, industrier, prostitution og kriminalitet. Efter en massiv sanering af Vesterbro, er det nu trendy at bo og leve her, og bydelen ånder og bobler af kreativitet. Vesterbro er stolt af sin fortid som arbejderkvarter, og efter den Slesvigske Krig 1848-50 blev gaderne navngivet efter byer i Slesvig, således også Istedgade. Under De 5 lange år 1940-45 gav Vesterbro den tyske besættelsesmagt virkelig modstand med sloganet 'Istedgade overgiver sig aldrig'.

I hører om Vesterbros op og nedture og I følger Dan Turèll på sin rute mellem værtshusene, hvor han fik inspiration til sine bøger. På Halmtorvet solgte man hø og halm til byens stalde, og her gik den første jernbane til Roskilde. Nu er Vesterbro trendy med cafeer og butikker med tøj, brugskunst og livsstilskoncepter. Vesterbros Torv og Skydebanehaven er bydelens åndehuller. Oplev Vesterbro fra fortid til nutid, der er stadig meget af det oprindelige tilbage.

Mødested ved Frihedsstøtten på Vesterbrogade.
Dagens ret og salat er inkluderet på Café BarBar bar på Vesterbros Torv.


Kgs. Lyngby og Bondebyen (inkluderet dagens ret efter turen)
Onsdag 17. maj kl. 17.00
Søndag 21. maj kl. 14.00
Tirsdag 23. maj kl. 10.00
SPOTpris 199 kr. Normalpris 299 kr. Spar 34%

Kgs. Lyngby nord for København er en kulturhistorisk perle med rødder 1000 år tilbage.  Navnet Kongens Lyngby nævnes første gang i 1461, da kongen ejede store dele af byen. Kirken har stået her siden 1150 og den blev i 1800-tallet ejet af finansmanden C.F. Tietgen, som da også ligger begravet her. I 1800-tallet kom jernbanen forbi og efter Anden Verdenskrig voksede Lyngby hastigt. Byen fik et storcenter, nyt rådhus, motorveje på hver side, ny stationsbygning, nye boligområder og meget mere.

Bondebyen er en samling historiske huse og betegnes ofte som den bedst bevarede landsby nord for København. De ældste huse går tilbage til 1750 og nutidens beboere hæger om Bondebyen og gadekæret bliver snart genetableret. Bondebyen er næsten som en dansk landsby for 200 år siden.

Hør om Lyngby i fortid og nutid, om kirken, møllerne, tidligere industrier og meget mere. Videre tur gennem Bondebyen med fokus på historiske huse og kendte personer.

Efter turen er inkluderet dagens ret og salat hos Madhuset Frk. Friis i Bondebyen.

Mødested ved Mosevej på Lyngby Hovedgade (overfor Meny).


Sofiero Slot - 10.000 rhododendronbuske blomstrer
Torsdag 25. maj kl. 10.00
Søndag 28. maj kl. 10.00
SPOTpris 270 kr. Normalpris 425 kr. Spar 36 %

Sofiero Slot ligger nord for Helsingborg og med en smuk udsigt over Øresund. Sofiero Slot blev opført 1865 af svenske kong Oscar og hans hustru Sofia. Ved kong Gustav VI Adolf's død i 1973 overgik slottet til Helsingborg Kommune.
Sofiero Park er kendt for sine 10.000 rhododendronbuske som blomstrer i maj og juni.

Vi tager med Scanlines over Øresund og videre med bus til Sofiero Slot. Ved ankomst får I en guidet rundvisning i den kongelige have. Der efter fritid på egen hånd. Tag gerne med og drikke med hjemmefra.

Mødested: Helsingør Station - for enden af sporene.

Pris inkluderer færge, bus og entré til Sofiero Slot.


Dyrehaven og frokost på Bakken
Onsdag 3. maj kl. 10.30
Søndag 21. maj kl. 10.00
SPOTpris 229 kr. Normal pris 399 kr. Spar 42%

Dyrehaven nord for København er kendt for sin naturskønhed og kronhjorte, dådyr og sikahjorte som græsser under de gamle, fritstående træer. Dyrehaven blev grundlagt i 1669 som kongens private jagtrevir og er nu den pragtfulde dyrehave som burde være kendt af alle. Tag med på guidet tur gennem Dyrehaven, undervejs hører I om naturskoven, hjortene, mord i dyrehaven, Eremitageslottet, Kirsten Piils Klide, friluftsteater i Ulvedalene (som faktisk begyndte allerede i 1910) og meget mere. Bakken Restaurant: Turen afsluttes med en frokostbuffet på Restaurant Bræddehytten på Bakken. Kendt for sin gode mad og hyggelige stemning. Drikkevarer købes individuelt. Vi går cirka 8 kilometer.

Mødested: Ved Røde Port (Dyrehaven) ved Klampenborg Station.


Østerbro + Holmens Kirkegård
Tirsdag 2. maj kl. 17.00
SPOTpris 100 kr. Normalpris 200 kr. Spar 50%
Torsdag 11. maj kl. 10.30 -  frokostplatte er inkluderet.
SPOTpris 179 kr. Normalpris 279 kr. Spar 36%

Københavns Volde blev nedrevet efter 1850 og man byggede nye bydele på Vesterbro, Nørrebro og til sidst på Østerbro, som så blev til "velhavernes bydel" med store lejligheder og villaer.
Holmens Kirkegård blev anlagt som kirkegård i 1661 for Nyboders sømandsfamilier og i senere århundreder blev mange kulturpersonligheder og politikere begravet her.

Byvandring fra Trianglen, via Østerbrogade, Søerne og Kartoffelrækkerne til Holmens Kirkegård. Hør om Fælledparken, Blegdammen, sociale boligselskaber, søerne og besøg på Holmens Kirkegård.

Mødested: På Trianglen (ved Østerbrogade og Blegdamsvej)


Slotsholmen og Kongelige Stalde 
Tirsdag 16. maj kl. 13.30
Lørdag 20. maj kl. 13.30
SPOTpris 150 kr. - Normal pris 250 kr. Spar 40%

Slotsholmen er Danmarks riges magtcentrum gennem 1000 år. Her byggede Absalon "sin borg ved havn" og under Margrethe 1. blev Københavns Slot opført. I 1700-tallet lod Enevældens konger opføre Christiansborg Slot.
Få en historisk rundtur på Slotsholmen med bl.a. Christian 4.'s krigshavn (nu Bibliotekshaven), Ridebaneanlægget, Hofteatret (hvor bl.a. Struense og Caroline Mathilde blev arresteret i 1771) og De Kongelige Stalde. De Kongelige Stalde: Kom med indenfor og oplev de kongelige heste og kareter, som i gammel tid var et vigtigt transportmiddel for kongehuset. Staldetaten går tilbage til 1746. Guidet rundtur i stalde og kareter med mange sjove historier og anekdoter.

Mødested: Christiansborg Slotsplads - ud mod kanalen.


Vestre Kirkegård
Onsdag 17. maj kl. 10.30
SPOTpris 100 kr. Normal pris 200 kr. Spar 50%

Vestre Kirkegård er Danmarks største gravplads og den blev anlagt i 1870. Det var dog først i 1883 at kirkegården fik sin endelige udformning. Her er smukke grønne omgivelser og masser af kulturhistorie. På Vestre Kirkegård ligger kendte kulturpersonligheder gennem 150 år. Her findes særlige afsnit forbeholdt katolsk, muslimsk, færøsk, grønlandsk, Frelsen Hær og andre samfund.
Omkring søen på Vestre Kirkegård (ofte kaldet for Det Røde Hav) ligger en række fremtrædende politikere og ministre for arbejderbevægelsen. Det er bl.a. Louis Pio, der var socialistisk pioner, der grundlagde den organiserede arbejderbevægelse i Danmark. Andre kendte socialdemokrater er bl.a. H.C. Hansen, Jens Otto Kragh, Hans Hedtoft, Per Hækkerup og Anker Jørgensen.

Mødested ved Sjælør Station - udenfor på gaden.


Frederiksborg Slot - genoplev Danmarkshistorien
Onsdag 24. maj kl. 11.00
SPOTpris 100 kr. Normal pris 200 kr. Spar 50%

Christian 4. anlagde Frederiksborg Slot i Hillerød, som stadig er et prægtigt bevis for et renæssanceslot fra 1600-tallet. På slottet opleves møbler og malerier af konger, dronninger og adelige personer fra middelalder til nutid.
Genoplev Danmarkshistorien når vi går gennem slotskirken, riddersalen og mange prægtige sale.

NB. Entre 60/75 kr. er ikke inkluderet, betales individuelt ved ankomst.

Mødested: Ved springvandet i Frederiksborg Slotsgård (Hillerød).

Du køber dit værdibevis i dag og får det efterfølgende tilsendt pr. e-mail.

Medbring printet værdibevis, når tilbuddet indløses.

Der er begrænsede pladser på hver tur.

Én unik kode gælder for én person til den valgte dato og tur.

Der tages forbehold for annullering ved begrænset tilmelding.

Der henvises beskrivelsen for de enkelte ture.

Mødesteder:
1) Assistens Kirkegård: Kapelvej 4, 2200 København N
2) Vesterbro: Ved Frihedsstøtten på Vesterbrogade (ved Banegraven)
3) Dyrehaven + Bakken: Indgang til Dyrehaven - ved Røde Port på Klampenborg Station.
4) Lyngby + Bondebyen: Lyngby Hovedgade ved Mosevej (overfor Meny)
5) Sofiero Slot: Helsingør Station - for enden af sporene
6) Østerbro + Holmens Kirkegård: På Trianglen (ved Østerbrogade og Blegdamsvej)
7) Vestre Kirkegård: Sjælør Station - udenfor på gaden
8) Frederiksborg Slot: Ved springvandet i slotsgården til Frederiksborg Slot
9) Slotsholmen og De Kongelige Stalde: Slotspladsen for Christiansborg Slot - ud mod kanalen

Restauranter
Restaurant Turesen, Turesensgade 4, København K
Cafe Varbarbar, Vesterbros Torv, København V
Madhuset Frk. Friis, Nørregade 2, 2800 Kgs. Lyngby

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende byvandringen rettes til Internetmedier ApS v/ Uffe Gadeberg.

Jf. Forbrugeraftaleloven § 18, stk. 2, nr. 2 har du ingen fortrydelsesret ved køb af aftaler om underholdning og lignende kulturbegivenheder, hvis det fremgår af aftalen på, hvilken dag(e) aftalen udføres.

Internetmedier ApS v/ Uffe Gadeberg

Løvetandsvej 20, 2700 Brønshøj

Sidste chance: 07. maj 2017 kl. 23:59

Tip dine venner om denne deal

Vent venligst