Krydstogt fra nord til syd

Sidste chance!

Forlæng sommeren med et 13-dages krydstogt fra København til Italien med besøg i flere europæiske lande. I skal sejle med Costa Diadema, der er et fantastisk krydstogtskib med et væld af faciliteter, restauranter og barer ombord.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

Hop ombord på det stemningsfulde Costa Diadema, der tager jer med på et 13-dages krydstogt fra København til Italien, og hvor I undervejs besøger byer i både Norge, Frankrig og Spanien.

 

I skal sejle med Costa Diadema, der er et af rederiets større skibe, og hvor I bl.a. kan nyde godt af et lækkert uden- og indendørs poolområde, flere jacuzzis udendørs og indendørs samt et kæmpe teater med shows.

 

Særligt for dette krydstogt:

 

  • Forlæng sommeren med et septemberkrydstogt sydpå
  • Oplev fascinerende og imponerende byer i både Norge, Frankrig og Spanien
  • Bo på et fantastisk krydstogtskib med et væld af faciliteter, restauranter og barer

Rejsen inkluderer:

 

  • 12 overnatninger i den valgte kahytstype ombord på Costa Diadema
  • Helpension ombord på skibet med menuvalg morgen, middag og aften
  • Fri adgang til skibets buffetrestaurant inden for åbningstiderne
  • Kaffe, te, vand og juice til morgenmaden
  • Kahytsservice og daglig rengøring
  • Håndklædeservice både i kahyt og ved pool
  • Underholdning på skibet, shows og dagligt aktivitetsprogram
  • Fri adgang til pool, jacuzzi og fitnesscenter
  • Transfer fra skib til lufthavn
  • Fly fra Nice til København
  • 20 kg bagage og 10 kg håndbagage

 

Afrejse den 21. september 2024:

Indvendig kahyt, Kategori 1: SPOTpris 7.490 kr.

Indvendig kahyt, Kategori 2: SPOTpris 7.990 kr.

Udvendig kahyt, Kategori 1 med begrænset udsigt: SPOTpris 9.490 kr. 

Balkonkahyt, Kategori 2: SPOTpris 11.990 kr.

 

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.

 

Bestilling og betaling

Ved bestilling hos SPOTdeal betales kun et depositum på 4.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Det anbefales, at der tegnes en afbestillingsforsikring v. sygdom.

 

Ikke inkluderet i rejsens pris

Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:

 

  • Obligatorisk service charge på 11 € pr. person pr. dag. Afregnes på skibet
  • Udflugter
  • Drikkevarer, der ikke er nævnt
  • Personlige forsikringer

 

Kahytstyper Kategori 1 og 2

I begge kategorier er service og mad inkluderet som beskrevet ovenfor. Kategori 1-kategorien kan som udvendige kahytter og balkonkahytter have begrænset udsigt. Tilkøber I Kategori 2, betyder det visse fordele, som er:

 

  • De bedst beliggende kahytter på skibet
  • Hvor der er størrelsesforskel, er Kategori 2 de største
  • 24-timers udbringning af roomservice efter gældende menu
  • Valg af spisetid, tidlig eller sen og ønske om at sidde ved lille eller større bord.

 

Ønsker til spisetid og bordstørrelse fremsættes ved bestillingen hos Øster Lindet.


Rejseplan

 

Untitled-1.jpg

 

21. september: Checkin på skibet senest 16:00. 18:00 afgang fra Nordhavnen i København
22. september: 09:00 – 17:00 Kristiansand, Norge
23. september: På havet
24. september: 07:00 – 18:00 Le Havre, Frankrig
25. september: På havet
26. september: 09:00 – 19:00 La Coruna, Spanien
27. september: På havet
28. september: 10:00 – 20:00 Cadiz, Spanien
29. september: 08:00 – 18:00 Malaga, Spanien
30. september: På havet
1. oktober: 09:00 – 18:00 Barcelona, Spanien
2. oktober: 09:00 – 18:00 Marseille, Frankrig
3. oktober: 09:00 ankomst Savona. Transfer til lufthavnen og hjemrejse.

 

Der tages forbehold for ændringer i anløb og tider frem mod afrejse.

 

Transport

Rejsen er inklusive flytransport til København.

 

Flytider:

  • Afgang Nice kl. 21.40
    Ankomst København kl. 23.55

 

Der tages forbehold for ændringer af flytiderne.

Der må forventes ventetid i lufthavnen inden afgang.


Rejsebeskrivelse

Jeres eventyr starter den 21. september, hvor I går ombord på det flotte og imponerende skib, Costa Diadema, i København. Skibet vil være jeres hjem de kommende 13 dage, indtil I ankommer til Savona den 3. oktober.

 

Når skibet stævner ud, kan I nyde den første af mange lækre middage ombord efterfulgt af en drink og en dans. Næste morgen ankommer skibet til Norge, hvor Kristiansand - hovedbyen i den norske region, Sørlandet, der også kaldes "Den smilende hovedstad" – lægger jord til jeres første anløb. Kristiansand blev grundlagt i 1641 af Kong Christian IV - deraf navnet. I dag er byen berømt for sin katedral og den zoologiske have. Gå en tur gennem de hyggelige handelsgader, hvor I også oplever imponerende gadekunst, og besøg det lokale fiskemarked og Posebyen, som er den længste sammenhængende række af lave træhuse i Nordeuropa. I kan også tage en tur tilbage i tiden med veterantoget på Setesdal-jernbanen eller besøge kanonmuseet på Møvik Fort.

 

Næste anløb er i Le Havre, der er en moderne og livlig by i Normandiet, hvis bymidte blev genrejst efter Anden Verdenskrig og derfor fremviser en helt særlig moderne arkitektur. Udflugtsmulighederne fra Le Havre er mange og inkluderer typisk ture til den franske hovedstad, Paris, eller landingsstrandene, hvor de amerikanske styrker i sin tid gik i land og var stærkt medvirkende til de allieredes efterfølgende sejr. Normandiets ”historiske hovedstad”, Rouen, er også en mulighed. Den stemningsfyldte, gamle bydel har mere end 700 smukke bindingsværkshuse, et astronomisk ur fra 1500-tallet og den imponerende romersk-katolske katedral, der er Frankrigs højeste kirke. Det var også på byens gamle markedsplads, at Jean d’Arc i sin tid blev brændt på bålet.

 

På dette krydstogt kommer I til fire vidt forskellige byer i Spanien. Fra det til tider lidt grålige men frodige Galicien til det solbeskinnede Andalusien og kosmopolitiske Catalonien. La Coruna ligger ud til Atlanterhavet i den nordspanske provins Galicien. Den er usædvanlig rig på arkitektur og kultur og kaldes også "glasbyen" grundet de mange glasindrammede balkoner, som ses overalt i byen. La Coruna har verdens ældste og stadig aktive fyrtårn, Torre de Hércules, der i sin tid blev bygget af romerne og i dag er at finde på UNESCO’s Verdensarvsliste. Omkring tårnet slår Atlanterhavets bølger ubarmhjertigt mod klipperne, mens vandet er mere roligt i byens smukke marina, der ligger tæt på centrum. Der er heller ikke langt herfra til Santiago de Compostela, hvor den verdensberømte pilgrimsrute, Caminoen, ender.

 

Costa Diadema lægger nu til i Cádiz på den spanske sydkyst. Byen anses for at være den ældste i Europa, og den har været beboet i over 3.000 år. Det var herfra Columbus stævnede ud på rejsen til Amerika, og den gamle bydel, der næsten er helt omkranset af vand, er et romantisk virvar af snoede gader med muntre taverner. Både San Sebastian borgen og katedralen med den gyldne kuppel er et besøg værd. Yndede udflugtsmål fra Cádiz tæller bl.a. særprægede Gibraltar med Europas eneste vildtlevende aber og Jerez, der er kendt for sin sherryproduktion. Jeres lugtesans vil helt sikkert ikke være i tvivl om dette, når I begiver jer rundt i Jerez.

 

Nu passeres Gibraltarstrædet og skibet sejler ind i Middelhavet, hvor der lægges til i Malaga. Her i Pablo Picassos fødeby er der altid en dejlig afslappet atmosfære, og I kan nyde dagen i byen, hvor I kan møde vores egen eventyrforfatter, H.C. Andersen, og opleve de mange interessante historiske mindesmærker som f.eks. den imponerende katedral og det gamle borgkompleks over byen. Det er også muligt at tage rundt i dejlige Andalusien og f.eks. besøge den hyggelige hvide bjergby, Mijas.

 

Turen går videre til den catalanske storby, Barcelona, som er Spaniens andenstørste og næppe behøver nogen præsentation. Barcelona har alt, hvad en moderne storby skal have, og mere til. Den er berømt for Gaudis fantasifulde arkitektur, og her vrimler det med seværdigheder som hans finurlige Sagrada Familia og det imponerende fodboldstadion, Camp Nou foruden utallige interessante museer som f.eks. Picassomuseet. Fra Montjuic-bjerget har I en formidabel udsigt over byen, og stemningen på det berømte hovedstrøg, Ramblaen, er i sig selv en oplevelse. Her kan I sagtens få timer til at gå med at betragte menneskemylderet, mens I nyder lækre tapas og boblende cava.

 

Det sidste reelle stop bliver i den største havn i Middelhavet og Frankrigs andenstørste by, Marseille. Den er en sand smeltedigel af forskellige folk og kulturer og anses for at være en bro mellem Europa og Nordafrika. Det er en by, der er perfekt til bare at vandre omkring og indsnuse atmosfæren, mens man beundrer de arkitektoniske perler. I den maleriske gamle havn ligger yachts og fiskerbåde side om side, og lige nord herfor finder I den historiske del af byen, Le Panier, hvis virvar af snørklede og stejle gader gemmer på små, skjulte pladser og gamle, høje huse med terrasser, hvor vasketøjet hænger til tørre. Ud for kysten domineres vyet af det berygtede Chateau d’If – fængslet på en lille klippeø, hvorfra Greven af Monte Cristo flygtede i Alexandre Dumas’ berømte roman. Fra Marseille kan I også udforske smukke og historisk interessante Arles, pavernes gamle by Avignon samt Provences skønne landskaber med de kulørte og velduftende lavendelmarker, som er blevet foreviget på Van Gogh, Matisse og Picassos kanvasser.

 

Og så er I nået til vejs ende. Costa Diadema lægger til i Savona om morgenen den 3. oktober. Herfra køres I i lufthavnen og flyver hjem til Danmark med kufferten fuldt af oplevelser og minder efter en begivenhedsrig rejse.


Skibet

I skal sejle med Costa Diadema, der er et af rederiets større skibe med plads til op til 4.500 passagerer. Livet ombord er et kapitel for sig, og her bydes på underholdning for alle i de forskelligt indrettede områder. Bl.a. skal nævnes lækkert uden- og indendørs poolområde, flere jacuzzis udendørs og indendørs samt et kæmpe teater med shows. For de aktive er der joggingbane og et utroligt flot fitnesscenter. Derudover findes der en stor spa- og wellnessafdeling, som man mod betaling kan nyde, og her tilbydes mange forskellige behandlinger.

 

Om aftenen tilbydes underholdning for enhver smag: Konkurrencer med animationsteamet, forestillinger i skibets imponerende teater, et moderne disko for de unge og musik af forskellig art i flere af de 13 barer/lounges for de voksne. Man kan mod tillæg tage en tur i 4D-biografen, forsøge sig i Formel 1-simulatoren eller prøve lykken i det store kasino.

 

Helpension

Ombord på skibet indgår helpension. Der serveres mad i skibets hovedrestaurant morgen, middag og aften. Her tilbydes en varieret valgmenu. Til aftensmad har man fast spisetid. Til morgenmad og frokost er det frit inden for restaurantens åbningstid.

 

Ombord findes desuden en stor buffet, som er åben fra tidlig morgen til sent. Ønsker I at indtage jeres  morgenmad, frokost, aftensmad eller et mellemmåltid her, kan I frit komme, som det passer jer bedst inden for åbningstiden.

 

Drikkepakker

Der tilbydes forskellige drikkepakker på denne rejse. De nævnte priser gælder kun, hvis drikkepakken bestilles sammen med rejsen og afregnes til Øster Lindet. De kan senere bestilles online til en højere pris. Bestilles pakken ombord, tillægger skibet 15% i serviceafgift. Alle voksne på samme booking skal bestille samme drikkepakke.

 

MY DRINKS-PAKKEN dækker et ubegrænset antal drikkevarer. Det gælder husets vin pr. glas, et udvalg af øl, spiritus, drinks, cocktails, aperitifs og likører, alkoholfrie cocktails, sodavand, juice og mineralvand pr. glas og varme drikke. Der kan dagligt afhentes 2 x 0,5 liters mineralvand på flaske i en af barerne.

Pris: 3.120 kr. (260 kr. pr. dag)

 

MY DRINKS PLUS-PAKKEN dækker et ubegrænset antal drikkevarer. Det gælder stort udvalg af vin pr. glas, øl, standard og Premium spiritus, drinks, cocktails, aperitifs og likører, alkoholfrie cocktails, sodavand, juice og mineralvand pr. glas og varme drikke. Der kan afhentes 0,5 liters mineralvand på flaske i en af barerne. 

Pris: 4.140 kr. (345 kr. pr. dag)

 

MY SOFT DRINKS-PAKKEN dækker et ubegrænset antal alkoholfrie drikkevarer. Det gælder mineralvand, sodavand, frugtjuice og iste pr. glas, alkoholfrie cocktails og varme drikke

Pris:

Børn 2-17 år: 1.380 kr. (115 kr. pr. dag)

Voksne: 2.100 kr. (175 kr. pr. dag)

 

Børn og ekstra opredninger

Børn og voksne, som rejser sammen med to fuldt betalende og sover i ekstra opredning i samme kahyt, betaler en fast pris uanset kahytskategori. Der er et begrænset antal kahytter med plads til ekstra opredninger, så forespørg inden køb hos Øster Lindet. Bestilles og betales direkte til Øster Lindet.

 

Pris:

Børn u/18 år: 2.990 kr.

Voksne: 4.990 kr.

 

Enekahyt 

Der er et begrænset antal pladser, så der skal inden køb forespørges hos Øster Lindet. Eneværelsestillægget betales direkte til Øster Lindet.

 

  • Tillæg for indvendig kahyt: 3.500 kr. 
  • Tillæg for udvendig kahyt: 4.500 kr.
  • Tillæg for balkonkahyt: 5.500 kr.

 

Udflugter

Rederiet tilbyder en bred vifte af udflugter i forbindelse med alle anløb. Disse kan købes ombord eller på forhånd. Vi anbefaler at bestille hjemmefra, mens udvalget er størst.
Det nuværende udflugtsprogram kan ses her.

 

Ved alle anløb har I også mulighed for at tage i land på egen hånd og lave jeres egen dag. Der tilbydes shuttlebusser til centrum af diverse byer, nogle steder er de gratis, mens man betaler andre steder.


Særlige forhold på dette tilbud

Vi må på dette krydstogt fra København til Savona med Costa Diadema tage forbehold for, at der kan ske ændringer i rejseruten både med anløb og tidsændringer, hvilket som udgangspunkt ikke giver ret til at hæve rejsen eller få kompensation.

 

Forsikringer

Vær opmærksom på, at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Afbestillings- og rejseforsikring kan købes hos eget forsikringsselskab.

 

Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederierne tillagt Øster Lindets ekstraordinære ydelser/services. På dette tilbud kan IKKE benyttes andre rabatter som f.eks. rederiernes fordelsklubber, on board credits, vouchers eller lignende.


Om Øster Lindet

Øster Lindet er et dansk rejsebureau med fokus på kvalitet, service og glade gæster. Firmaet blev etableret i 1974 og har gennem de sidste mange år sendt masser af tilfredse kunder på især storbyrejser, solferier og krydstogter i hele verden. Hos Øster Lindet får du en personlig og nærværende service, og de er altid behjælpelige med den perfekte rejse til dig, uanset om det er en Formel 1-tur, en vinrejse eller en romantisk weekend i storbyen, der er på ønskelisten.

 

Øster Lindets slogan er "Tid til hinanden", og det er netop det, du får, når du lader Øster Lindet arrangere din næste ferie. De står for alt det praktiske, så du kan slappe af, nyde din ferie og bruge tiden på dine kære. 

 

Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.


Tryghed på rejsen

Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.

Når du har modtaget værdibeviset, reserverer du din rejse inden for 2 hverdage hos Øster Lindet på tlf.: 70 10 63 43 eller mail info@osterlindet.dk. Husk at oplyse, hvor du har købt tilbuddet og den unikke kode fra værdibeviset samt:

  • Fulde navne på alle rejsende som i passet
  • Privatadresse
  • Fødselsdato
  • Pasnummer
  • Udstedelsessted og -dato for pas samt udløbsdato
  • Navn og telefonnr. på en pårørende i Danmark
  • En adresse og et mobilnummer pr. kahyt

 

Vi gør opmærksom på, at købet er bindende, og at der ikke er mulighed for at annullere rejsen.

 

Bestilling og betaling

Ved bestilling hos SPOTdeal betaler du kun et depositum på 4.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Det anbefales, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.

 

Ring gerne til Øster Lindet vedr. spørgsmål i forbindelse med dit køb.

Én unik kode gælder for 1 person.

 

Rejsen inkluderer:

  • 12 overnatninger i den valgte kahytstype ombord på Costa Diadema
  • Helpension ombord på skibet med menuvalg morgen, middag og aften
  • Fri adgang til skibets buffetrestaurant inden for åbningstiderne
  • Kaffe, te, vand og juice til morgenmaden
  • Kahytsservice og daglig rengøring
  • Håndklædeservice både i kahyt og ved pool
  • Underholdning på skibet, shows og dagligt aktivitetsprogram
  • Fri adgang til pool, jacuzzi og fitnesscenter
  • Transfer fra skib til lufthavn
  • Fly fra Nice til København
  • 20 kg bagage og 10 kg håndbagage

 

Ikke inkluderet i rejsens pris

Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:

  • Obligatorisk service charge på 11 € pr. person pr. dag. Afregnes på skibet
  • Udflugter
  • Drikkevarer, der ikke er nævnt
  • Personlige forsikringer

 

Vigtig information

Kategori 1-kahytter kan som udvendige og balkonkahytter have begrænset udsigt.

 

Umiddelbart efter indløsning af værdibeviset, modtager du et rejsebevis. Du skal da tjekke, at alle data på rejsebeviset er korrekte. Når du ca. 7-10 dage før afrejse modtager din originale skibsbillet, skal du ligeledes tjekke, at alle data på billetten er korrekte. Opdages fejl, skal Øster Lindet straks kontaktes.

 

Der må tages forbehold for ændringer i sejlplanen fra købstidspunkt til afrejse. Eventuelle ændringer vil fremgå af den originale skibsbillet, med mindre der er tale om force majeure ændringer, da disse typisk vil være fra dag til dag. Vi gør opmærksom på, at kaptajnen uden varsel har ret til at ændre anløb eller i værste fald annullere anløb af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket ikke berettiger til kompensation.

 

Der tages forbehold for ændringer i flytiderne, ligesom et flyskift undervejs kan forekomme.

 

Måtte der på rejsen forekomme fejl eller mangler, er det vigtigt, at der straks rettes henvendelse til skibets servicedesk eller Øster Lindet i Danmark for afhjælpning. Vær opmærksom på, at der ikke kan kræves kompensation for fejl eller mangler, der ikke er søgt afhjulpet via en af disse kanaler.

 

Du sejler med et grundlæggende italienskejet rederi, som er meget internationalt orienteret, og det officielle skibssprog er engelsk. Ombord møder du mange nationaliteter, og det kan jo give lidt sprogudfordringer, men med et smil og lidt ”fagter” kommer man jo ofte langt.

 

Pas skal medbringes på rejsen og være gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.

 

BEMÆRK: Er du gravid, er det ikke tilladt at tage på krydstogt efter graviditetsuge 23.

 

Vær opmærksom på at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Øster Lindet anbefaler, at man tegner både en afbestillingsforsikring, som dækker ved sygdom før afrejse, samt en rejseforsikring, som dækker under selve rejsen. Forhør om mulighederne hos eget forsikringsselskab eller hos Øster Lindet for tegning gennem Gouda Rejseforsikring.

 

Der er et begrænset antal pladser, og der tages forbehold for udsolgte kahytskategorier.

 

Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederiet tillagt Øster Lindets eventuelle ekstraordinære ydelser/services. Krydstogtspriser er generelt dynamiske, og der må tages forbehold for kampagner udover denne samt last minute-priser, som ikke kan kombineres med dette tilbud. På dette tilbud kan IKKE benyttes andre rabatter som f.eks. rederiernes fordelsklubber, on board credits, vouchers eller lignende.

 

Købet kan ikke fortrydes.

 

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Øster Lindet.

 

Det er Øster Lindets almindelige betingelser, som gælder. Du finder deres rejsebetingelser på https://www.osterlindet.dk/rejsebetingelser.

 

Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.

 

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

Øster Lindet

Sønderalle 1, 6630 Rødding
Tlf.: 70 10 63 43 | CVR: 31877067 | info@osterlindet.dk | Hjemmeside |

Sidste chance: 23. februar 2024 kl. 23:59

Krydstogt fra København til Savona