Gourmet på det nye Bandholm Badehotel

Sidste chance!

På Lollands nordkyst og med udsigt over Smålandshavet ligger den 4-stjernede perle Bandholm Badehotel. Her forenes moderne luksus med historisk elegance, og I kan se frem til et ophold med herskabelig komfort, udsøgt gourmet og smukke naturomgivelser.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

I finder Bandholm Badehotel på den lollandske nordkyst og med en vidunderlig udsigt over Smålandshavet. Allerede i i 1600-tallet fungerede den historiske bygning som kongeligt privilegeret kro, og i 1886 ophøjede greven på Knuthenborg Gods bygningen til hotel. I 2022 blev hotellet nænsomt og smukt restaureret, så hotellets sjæl og historie blev bevaret, og i den sammenhæng skiftede hotellet også navn fra Bandholm Hotel til Bandholm Badehotel.

 

I køkkenet står den nye køkkenchef Anellika Ljungmann, der sammen med sit team af erfarne kokke skaber  gastronomiske genistreger, der tilfredsstiller alle sanser, og som placerer Bandholm Badehotel solidt i gourmetklassen.

 

På det charmerende badehotel bliver der hverken gået på kompromis med roen, nærværet eller forkælelsen, og I kan sågar se se frem til en af landets bedste hoteloplevelser - i hvert fald hvis man spørger MBM, som står bag de populære medier MigogKbh, MigogOdense, MigogAarhus og MigogAalborg. I december 2023 kårede de nemlig Bandholm Badehotel som Danmarks Bedste Hotel 2023.

 

Særligt for dette ophold:

 

  • Badehotelsophold med en udsøgt 7-retters gourmetmiddag
  • Bandholm Badehotel er netop blevet kåret til Danmarks Bedste Hotel 2023 af MBM - Min By Media
  • Bandholm by byder på en idyllisk stemning med pakhuse og fine, gule bindingsværkshuse

Opholdet inkluderer:

 

  • 1 overnatning i deluxe dobbeltværelse
  • Bobler og snacks ved ankomst
  • 7-retters tastingmenu i Restaurant Essence
  • Kaffe og petit fours efter middagen
  • Morgenmad

 

SPOTpris 1.995 kr.

 

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse. Det betyder, at der skal købes et lige antal.

 

Opholdet kan benyttes med ankomst fra mandag - fredag fra den 8. februar til og med den 15. juni 2024.

 

Bemærk: Der er sæsonvarierende åbningsdage, og der tages derfor forbehold for eventuelle lukkedage.

 

Tjek ind: Fra kl. 15.00.

Tjek ud: Senest kl. 11.00.


Bandholm Badehotel

På Bandholm Badehotel får I en fantastisk hoteloplevelse med rendyrket idyl og udsøgte gourmetoplevelser. Udover en naturskøn beliggenhed lige ved Smålandshavet, tilbyder badehotellet også en luksuriøs base, hvor jeres helhedsoplevelse er i højsædet.

 

Der er for ganske nyligt kommet nye kræfter til på det charmerende badehotel, og dermed er et nyt kapitel startet i hotellets mere end 300-årige historie. Bandholm-oplevelsen er blevet forfinet, og I vil uden tvivl føle jer i gode hænder fra det øjeblik, I træder indenfor i de herskabelige rammer. Stemningen er glædelig, indbydende og interessant, og den bliver siddende i jer, lang tid efter I er taget hjem igen. 

 

Gourmetforkælelser

På Bandholm Badehotel gør de en dyd ud af at bringe det bedste fra øen ind på hotellet, og I finder således alt fra lokal kunst og kultur til lokalproducerede vine og råvarer. Dette fokus på kvalitet og forankringen i det lokale vil I også opleve, når I besøger hotellets Restaurant Essence, hvor I kan se frem til en fantastisk 7-retters tastingmenu i absolut topklasse.

 

Det er køkkenchef Anellika Ljungmann, der står i spidsen for de kulinariske kreationer sammen med sit team, og stedet kan også bryste sig af en stribe af gode anmeldelser, hvor bl.a. Ole Troelsø skrev i Børsen: "Badehotel på Lolland er rykket op i gourmet­klassen", og Svend Rasmussen skrev i Berlingske: "Maden på badehotellet var så syndigt godt at englene sang".

 

Efter en god nats søvn kan I se frem til at stå op til en indbydende morgenmad med lokalt charcuteri, hjemmelavet marmelade, ost, friskbagt brød, Bandholm-pølse og æg fra lokale Dalbakkegård. Hertil serveres friskbrygget kaffe eller the, samt årstidens friskpressede frugtjuice.

 

Sådan skal I bo

I kommer til at bo på et hotellets deluxe dobbeltværelser, som indbyder med hyggelig komfort i elegante omgivelser. I finder værelserne bag hovedhuset i det, der kaldes "stalden", og de er alle smagfuldt og charmerende indrettet med afdæmpede farver. På værelset kan I slænge jer i den bløde dobbeltseng og nyde værelsets afslappede og hyggelige atmosfære. Nogle af deluxe dobbeltværelserne har desuden havudsigt, terrasse, altan eller både havudsigt og fransk altan. 


Om området

Når I besøger Bandholm Badehotel, finder I en unik indgang til Lolland. Hotellets personale har en omfattende viden om øens bedste steder, og den viden trækker de gerne på, så I får de bedste anbefalinger til mindeværdige oplevelser.

 

En by med historie

Bandholm Badehotel ligger idyllisk lige ved både havn og strand og tager afsæt i det liv, der gennem tiden har været i og omkring Bandholm by, hvor havnen har været det naturlige knudepunkt helt siden Middelalderen. 

 

I midten af 1800-tallet var der en opblomstring af byen på grund af den udskibning af korn og andre landbrugsvarer, som fandt sted. En opblomstring, som har været med til at give byen og hotellet sin særlige identitet og romantiske tilsnit.

 

Da byen var på sit højeste, rummede den 53 forretninger. Der var flere banker, tre købmænd, flere skræddere og i øvrigt to hoteller, hvoraf Bandholm Hotel ansås som det fornemmeste og mest agtværdige. Derudover var der ned gennem Havnegade flere store kornmagasiner, hvoraf Hvedemagasinet i dag er et fint bevaret eksempel, som absolut er et besøg værd.

 

Oplev Lolland og Falster

Overraskende oplevelser er aldrig langt væk, når I bor på Bandholm Badehotel. Fra hotellets idylliske beliggenhed på Lollands nordkyst, kan I nemt udforske øens mange naturskønne steder, gå på opdagelse i historiske gemmesteder og smage jer gennem gastronomiske vidundere.

 

Drøn afsted til de frodige frugtplantager på øerne Femø, Fejø og Askø i Smålandshavet, smag verdensklasse kirsebærvin hos Frederiksdal, eller fordyb jer i det storslåede kunstværk, Dodekalitten. Mulighederne er uendelige, og det hele starter lige uden for badehotellets døre.

 

Nedenfor har vi samlet et overblik over nogle af de seværdigheder, det er helt oplagte at besøge, når I bor på Bandholm Badehotel:

 

  • Bandholm Strand - 100 m
  • Museumsbanen Maribo-Bandholm - 400 m
  • Knuthenborg Safaripark - 4 km
  • Maribo Domkirke - 8 km
  • Naturpark Maribosøerne - 8 km
  • Dodekalitten - 14 km
  • Søholt Barokhave - 16 km
  • Krenkerup Bryggeri og Gods - 18 km
  • Frederiksdal Kirsebær - Danmarks største vingård - 35 km

     

    Til og med den 3. maj 2024 er der desuden daglige færgeafgange fra Bandholm til Askø, hvor I kan opleve livet på en af Danmarks mange små øer. Udover den flotte natur kan I se Askø Kirke fra 1200-tallet og Askø Museum, som er et lokalhistorisk museum.


    Bandholm-Badehotel.jpg

    Reserver opholdet på info@bandholmbadehotel.dk. Oplys venligst, at du har et værdibevis fra SPOTdeal og den unikke kode samt ønske for ankomstdato, navn og telefonnummer. 

     

    Medbring et printet værdibevis ved ankomst.

     

    Der tages forbehold for udsolgte datoer. Vi anbefaler derfor, at du booker dit ophold hurtigst muligt, og inden de 14 dages fortrydelsesret udløber. Således kan du returnere opholdet hos SPOTdeal, hvis den ønskede periode mod forventning ikke er ledig. Når opholdet er booket er det hotellets afbestillingsregler, der gælder.

     

    Opholdet kan benyttes med ankomst fra mandag - fredag fra den 8. februar til og med den 15. juni 2024.

     

    Bemærk: Der er sæsonvarierende åbningsdage, og der tages derfor forbehold for eventuelle lukkedage.

    Én unik kode gælder for 1 person.

     

    Opholdet inkluderer:

    • 1 overnatning i deluxe dobbeltværelse
    • Bobler og snacks ved ankomst
    • 7-retters tastingmenu i Restaurant Essence
    • Kaffe og petit fours efter middagen
    • Morgenmad

     

    Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse. Det betyder, at der skal købes et lige antal.

     

    Tjek ind: Fra kl. 15.00.

    Tjek ud: Senest kl. 11.00.

     

    Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Bandholm Badehotel A/S.

     

    Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

    Bandholm Badehotel

    Havnegade 37, 4941 Bandholm
    Tlf.: 54 75 54 76 | CVR: 43153145 | info@bandholmbadehotel.dk | Hjemmeside |

    Sidste chance: 21. februar 2024 kl. 23:59

    Ophold på Bandholm Badehotel