4-stjernet ophold på Marsk Hotellet

Sidste chance!

I finder Marsk Hotellet i idylliske Højer, omgivet af en skøn kombination af hyggeligt byliv og den enestående natur ved Vadehavet. Hotellet har for nyligt gennemgået en totalrenovering, og genopstod i februar som en moderne 4-stjernet hotelperle med spa.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

Nyd nogle dejlige dage hos Marsk Hotellet, hvor forkælelsen er sat i højsædet fra det øjeblik, I ankommer, og indtil I igen skal afsted - fyldt op med ny energi og gode minder. Efter en omfattende renovering åbnede hotellet igen i februar 2024 som et 4-stjernet spahotel, hvor der for alvor er skruet op for den moderne luksus. 

 

Ved ankomst kan I glædes over den flaske bobler, der venter på jeres nyrenoverede superiorværelse, inden forkælelsen fortsætter med 1 times gratis adgang til hotellets udendørs spa. Her kan I slappe af i det varme spabad og opleve roen - måske endda med et glas bobler i hånden. Som om det ikke var forkælelse nok, venter der både en appetizer og en velkomstdrink i restauranten, inden I tager plads og kan se frem til en 5-retters gastronomisk oplevelse. Efter middagen kan I nyde lidt godt til ganen, mens I reflekterer over aftenens kulinariske rejse og for alvor lader roen indtræffe.

 

Når dyner og puder kalder, kan I fortrække til jeres store superiorværelse, inden I står op til en ny dag, hvor restauranten igen frister. Denne gang med en morgenplatte med hjemmelavede lækkerier og lokale delikatesser, som akkompagneres af valgfri Lavazza-kaffe og friskpresset juice. Alt sammen med henblik på at give jer den bedste start på dagen.

 

Særligt for dette ophold:

 

  • Inkl. bobler, velkomstdrink, 5-retters middag, spaadgang og meget mere
  • Hotellet er helt nyrenoveret og genåbnede først i februar 2024
  • Mulighed for at opleve den unikke natur ved Nationalpark Vadehavet

Opholdet inkluderer:

 

  • 1 overnatning i nyrenoveret superiorværelse
  • 1 flaske bobler på værelset ved ankomst
  • Appetizer og velkomstdrink
  • 5-retters gastronomisk oplevelse
  • Kaffe & likør eller cocktail efter middagen
  • 1 times spaadgang
  • Morgenplatte

 

SPOTpris 949 kr. Normalpris 1.400 kr. Spar 32 %

 

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse. Det betyder, at der skal købes et lige antal.

 

Opholdet kan benyttes med ankomst alle ugens dage til og med den 20. december 2024.

 

Tillæg

Aftales og afregnes direkte med Marsk Hotellet.

 

  • Fredagstillæg: 199 kr. pr. nat
  • Lørdagstillæg: 299 kr. pr. nat
  • Højsæsontillæg i juli, august og september: 399 kr. pr. nat

 

Tjek ind: Fra kl. 15.00.

Tjek ud: Senest kl. 10.30.


Marsk Hotellet

Glæd jer til et ophold på det 4-stjernede Marsk Hotellet, som byder indenfor med både restaurant- og spaforkælelse. Det gastronomiske univers på Marsk Hotellet er baseret på lokale og så vidt muligt bæredygtige, økologiske råvarer, som hver dag sammensættes til en ny 5-retters menu baseret på årstiden.

 

I kan også se frem til at besøge hotellets spaområde, som tilbyder en særlig mulighed for afslapning med udendørsfaciliteter, der kan nydes året rundt. Som hotellet selv skriver:

 

"Forestil dig en aften, med let sne, 40 graders varm spa og et glas champagne - kun dig og din partner! Eller en sommerdag, med masser af sol, og så nyde roen og et glas kolde bobler i spaen - det kan da noget!"

 

Sådan skal I bo

I kommer til at bo på et rummeligt superiorværelse, der er elegant renoveret med øje for detaljen og komfort. Værelset er indrettet med dobbeltseng, skrivebord og to komfortable stole, og I har desuden eget badeværelse med bruser og toilet. Som en luksuriøs prik over i'et finder I morgenkåber, tøfler, strygejern, kaffemaskine og personlige plejeartikler på værelset.


Nationalpark Vadehavet 

På grund af sin særegne natur er Vadehavet optaget på UNESCO’s verdensarvliste, og med sine 1.466 km2 er nationalparken den største i Danmark. Vadehavet har et rigt dyre- og fugleliv, og der er eksempelvis 12-15 millioner trækfugle, der hvert år gør ophold ved Vadehavet på den østatlantiske trækrute. 

 

Når I besøger Nationalpark Vadehavet, er det også muligt at opleve det storslåede naturfænomen sort sol, når tusindvis af stære samles til træk i foråret og efteråret. Lige før de søger ned mod jorden for natten, samles de i store flokke og danner fascinerende formationer på himlen - det er dét, man kender som sort sol. De største flokke finder I i Tøndermarsken, som er en del af Nationalpark Vadehavet. 

  

Tøndermarsken er Danmarks største sammenhængende engområde og absolut et besøg værd - også i dagstimerne. Her kan I vælge at gå af den 54 km lange Marsksti, som går gennem hele Tøndermarsken, og som har otte mindre stisløjfer, der tager jer forbi forskellige seværdigheder, såsom Højer Sluse og Møgeltønder. 

 

For de aktive er det helt oplagt at tage cykler med og cykle af Vestkystruten. Ruten starter i Nationalpark Vadehavet ved den dansk-tyske grænse og er en del af Nordsøruten - verdens længste cykelrute.  

 

Om området

Højer ligger få kilometer fra den tyske grænse og er en by rig på historie, kultur og smukke naturomgivelser. En af byens mest ikoniske seværdigheder er naturligvis Højer Mølle fra 1857, som står flot midt i byen og vidner om områdets fortid som landbrugssamfund. Møllen er ikke bare et velbevaret kulturmiljø, men rummer også et museum, der kan gøre jer klogere på møllens historie og Tøndermarksen.

 

Højer er også kendt for sin sluse, Højer Sluse, som spiller en central rolle i beskyttelsen mod oversvømmelser fra Vadehavet. Slusen er ikke blot en vigtig infrastruktur, men også et imponerende syn og bestemt et besøg værd. Måske I endda kan spotte nogle af de mere end 3000 spættede sæler, som opholder sig i de vestligste dele af Vadehavet, og som ofte søger mod Højer Sluse for at finde føde.

 

Når I bor på Marsk Hotellet, er I også tæt på mange af Sønderjyllands andre hyggelige byer, og der er derfor rig mulighed for shopping og byoplevelser. Både Tønder og idylliske Møgeltønder ligger inden for 10 minutters kørsel fra hotellet, og her finder I mange gamle huse og gårde i brostensbelagte gader. I Møgeltønder finder I også det smukke Schackenborg Slot, som absolut er værd at lægge vejen forbi. 

  

Er I interesserede i kunst og håndværk, har Tønder et prisvindende kunstmuseum, som har fokus på nordeuropæisk kunst fra 1900 og frem, og er I på udkig efter lidt ekstra at fylde i kufferten, byder byen på en bred vifte af butikker, lige fra specialbutikker med unikke varer til de populære kædebutikker. 


Marsk-Hotellet.jpg

Du reserverer dit ophold hos Marsk Hotellet ved at sende en mail til booking@marskhotellet.dk eller ringe på tlf.: 73 70 73 40. Husk at oplyse den unikke kode fra værdibeviset, dato, navn og telefonnummer. 

 

Medbring printet værdibevis til hotellet, når opholdet skal indløses.

 

Der tages forbehold for udsolgte datoer. Vi anbefaler derfor, at du booker opholdet hurtigst muligt, og inden de 14 dages fortrydelsesret udløber. Således kan du returnere opholdet hos SPOTdeal, hvis den ønskede periode mod forventning ikke er ledig. Når opholdet er booket, er det hotellets afbestillingsregler, der gælder.

 

Opholdet kan benyttes med ankomst alle ugens dage til og med den 20. december 2024.

Én unik kode gælder for 1 person.

 

Opholdet inkluderer:

  • 1 overnatning i nyrenoveret superiorværelse
  • 1 flaske bobler på værelset ved ankomst
  • Appetizer og velkomstdrink
  • 5-retters gastronomisk oplevelse
  • Kaffe & likør eller cocktail efter middagen
  • 1 times spaadgang
  • Morgenplatte

 

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse. Det betyder, at der skal købes et lige antal.

 

Tillæg

Aftales og afregnes direkte med Marsk Hotellet.

  • Fredagstillæg: 199 kr. pr. nat
  • Lørdagstillæg: 299 kr. pr. nat
  • Højsæsontillæg i juli, august og september: 399 kr. pr. nat

 

Tjek ind: Fra kl. 15.00.

Tjek ud: Senest kl. 10.30.

 

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Marsk Hotellet.

 

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

Marsk Hotellet

Torvet 6-7, 6280 Højer
Tlf.: 73 70 73 40 | CVR: 44121646 | booking@marskhotellet.dk | Hjemmeside |

Sidste chance: 10. april 2024 kl. 23:59

Ophold på Marsk Hotellet