Fortryllende Kenya med safari

Sidste chance!

Drømmer du om Karen Blixens Afrika? Så læs med her. Du får nemlig alt det bedste fra Kenya samlet i en helt perfekt pakke til dig. Safari, historiske byer, lokale kulturer, byliv og paradisstrande – en eminent kombination! inkl. fly, hotel, safaritur mm.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

Flyv til Kenya-kysten, hvor Mombasa tager imod med kyshånd. Nyd en eventyrlig badeferie på strandhotellet Kaskazi Beach Hotel med alle tænkelige faciliteter. Tag på tur i Mombasas gamle bydel med sin 1.300 årige historie, eksotiske markeder, kringlede gader og det portugisiske Fort Jesus med sin dramatiske historie. Oplev byens vartegn, de store stødtænder og Akamba Village, hvor næsten 3.000 flittige afrikanere skaber træfigurer. Besøg en rigtig swahili-landsby. Kom på sporet af Afrikas vilde dyr på en safari i nationalparken Tsavo East.

Dette og meget mere er en del af dit livs rejseeventyr til Kenya-kysten ved Det Indiske Ocean.

Tilbuddet er pr. pers. ved mindst 2 pers. og inkluderer:

  • Flyrejse fra København til Mombasa tur/retur
  • Transport til og fra hotellet
  • 9 overnatninger på nævnte indkvarteringer med morgenmad
  • 2 dages safari med fuldpension
  • Bytur i Mombasa.
  • Swahili landsbytur
  • Dansktalende rejseledere.

Afrejse 15. januar 2016 fra Kastrup

Valgfrie tilkøb (bestilles direkte hos Bravo Tours):

  • Afbestillingsforsikring kr. 795
  • Årsrejseforsikring kr. 675
  • Forplejning, der ikke er nævnt i programmet
  • Halvpension på Kaskazi Beach Hotel kr. 1.200
  • All Inclusive på Kaskazi Beach Hotel kr. 2.300
  • Eneværelsestillæg kr. 1.500

Obligatoriske tillæg:

  • Drikkepenge på safari ca. UDS 20 pr person.
  • Visum til Kenya 50 USD
     

Flytider:

  • Afgang fra København 15. januar kl. 12.30
  • Ankomst til Istanbul 15. januar kl. 16.45
  • Afgang fra Istanbul 15. januar kl. 17.45
  • Ankomst til Mombasa 16. januar kl. 03.35
  • Afgang fra Mombasa 25. januar kl. 04.40
  • Ankomst til Istanbul 25. januar kl. 10.40
  • Afgang fra Istanbul 25. januar kl. 14.40
  • Ankomst til København 25. januar kl. 17.00

Obs: Der er flyskifte og evt. ventetid i Istanbul og mellemlanding (ej flyskifte) i Kilimanjaro.

For information om vaccinationer, kontakt venligst egen læge eller Statens Seruminstitut.


PROGRAM

Dag 1 Fra Danmark til Mombasa
Sæt gerne forventningerne højt, når du går om bord på Turkish Airlines i Københavns Lufthavn. Nu begynder dit rejseeventyr for alvor, og godt placeret i flyet blandt ligesindede flyver du nu ned over Europa. Vi styrer mod Mombasa ved Kenya-kysten. Om bord på flyet er der god komfort, underholdningssystem, udstrakt service og alle måltider og drikkevarer inkluderet i rejsens pris.

 Dag 2 Ankomst Mombasa
Tidlig morgen lander flyet i Mombasa. Her bliver I mødt af din storsmilende rejseleder fra Bravo Tours, der hjælper med alt det praktiske, giver de første informationer og tager med på den relativt korte transfer på halvanden time. Forude venter det usædvanligt velplacerede Kaskazi Beach Hotel, der bliver din behagelige base de næste par dage. Resten af dagen er til fri afslapning.

Dag 3 Tsavo East – kendt for sin røde jordfter morgenmaden forlader vi Mombasa og kører mod Tsavo East, som ubetinget er Kenyas største nationalpark. Den er kendt for sin røde jord, der giver dyrene farve. Den er også kendt fra John Henry Pattersons berømte bog ”ManEaters of Tsavo” med to menneskeædende løver fra sidst i 1800-tallet og byen Voi, hvor Karen Blixens elskede Dennis Finch Hatton boede sin sidste nat i live. Vi kører mod lodgen, som ligger 40 km inde i parken, og støder sikkert på flokke af de omkring 15.-20.000 elefanter eller zebraer, giraffer, løver og antilopearter. Til frokost ankommer vi til Ashnil Aruba Lodge, der ligger ved en dæmning, som året rundt tiltrækker store mængder af dyr. Flere løvefamilier holder til i området. Vi hører sikkert løvebrøl om natten, selvom løverne bor et stykke væk. Vi tager en tur mere i parken sidst på dagen, og ser, hvad savannen tilbyder os. Vi spiser alle måltider og overnatter på Ashnil Aruba Lodge.

Dag 4 Farvel til Tsavos røde elefanter      
Efter en spændende køretur tidlig morgen, vender vi tilbage til lodgen og nyder vores morgenmad, inden vi vender snuden mod Kenya-kysten og Mombasa. Undervejs er der stadig masser af muligheder for at spotte vilde dyr. Der vil ganske givet være nogle elefanter, der kommer ud for at ønske os på gensyn. Over middag er vi tilbage på Kaskazi Beach Hotel og så er der igen dømt koncentreret afslapning for alle mand.

Dag 5 Badedage som balsam for sjælen
Nu, hvor støvet fra savannen er vasket af, er det igen tid til at dyrke nogle dejlige dasedage ved Kenya-kysten. Heldigvis byder kysten på nogle af verdens bedste badestrande, hvor klimaet er behageligt, badevandet konstant varmt og strandsandet helt i særklasse. Det er næsten umuligt ikke at komme ned i gear i disse pragtfulde omgivelser. Hvis et par aktiviteter skulle bryde ind i billedet, er der naturligvis også mulighed for det. Tag gerne på snorkling langs verdens andenstørste koralrev, sejl en tur med en båd med glasbund og se den spændende undervandsverden. Eller lad spændingen stige og prøv kræfter med dybhavsfiskeri, hvor du eksempelvis har mulighed for at lande en blå marlin. Kenya-kysten byder på masser af aktiviteter – takket være sin storslåede beliggenhed ved Det Indiske Ocean.

Overnatning og morgenmad på Kaskazi Beach Hotel.

Dag 6 Bytur i Mombasa            
Glæd dig, for dagen i dag byder på en spændende bytur i Mombasa. Første stop er det gamle slavemarked, der i dag er kød-, frugt- og grøntmarked. Derfra går vi videre til den gamle bydel, som er præget af både sin arabiske kultur og sin kolonihistorie med portugisere og englændere i spidsen. Vi ser nogle af de første moskeer i Østafrika, der stammer tilbage fra omkring år 700 efter Kristi fødsel. Vi går til det gamle Fort Jesus fra 1596, som er et af de bedst bevarede portugisiske forter i verden og hører om dets dramatiske historie. Vi kører rundt i byen og ser de interessante seværdigheder som fx den gamle togstation, hvor Karen Blixen begyndte sit Kenya-eventyr. Vi tager et fotostop ved byens vartegn, nemlig de 14 meter høje stødtænder. De blev opført i 1952 til ære for Dronning Elisabeth, da hun blev kronet, mens Kenya endnu var en koloni under englænderne. Sidst, men ikke mindst, besøger vi den verdenskendte Akamba Village, hvor hen ved 3.000 flittige afrikanere skaber træfigurer til salg i Kenya og til eksport verden over. Til sidst returnerer vi til Kaskazi Beach Hotel, hvor vi igen kan slappe af i vidunderlige omgivelser.

Dag 7 Besøg i swahili-landsby
I dag skal vi opleve noget lidt ud over det sædvanlige. Vi skal nemlig besøge en rigtig swahili-landsby, hvor vi kommer helt tæt på livet langs Østafrikas kyst. Vi begynder med at se en typisk kenyansk skole og besøger derefter den lokale medicinmand (eller troldmand), der vil fortælle om natur, lægemidler og heksekunster. Vi ser også en traditionel stammedans, hvor man virkelig kan se, hvordan kvinderne vrikker med bagdelen. Endelig oplever vi, hvordan de lokale klatrer op i de høje palmer for at plukke kokosnødder, hvilket er ret fantastisk at se på. Turen tager hele formiddagen, og resten af dagen kan passende bruges på at slappe af i og omkring hotellet. 

Dag 8-10  Badeferie i bedste stil
Efter to dage med udflugter er det igen tid til at slappe totalt af på Kaskazi Beach Hotel. Heldigvis har hotellet masser af muligheder for afslapning, men her findes også aktiviteter for dem, der ønsker at holde formen lidt ved lige. Mon ikke også den fantastiske badestrand vil lokke solbaderne lidt væk fra poolen? Nyd livet, det bliver næsten ikke bedre.

Dag 11 Farvel til ferieparadiset
Uundgåeligt er denne dag oprindet. Det er tid til at sige farvel og måske endda på gensyn til Kenya-kysten. Uanset hvad må vi meget tidlig morgen køre til Moi International Airport i Mombasa. Her venter et Turkish Airlines fly for at flyve alle rejsende tilbage til  Danmark – med en række personlige kufferter propfyldt med stærke afrikanske oplevelser.

Forbehold: Ret til ændringer i programmet forbeholdes. De nøjagtige udflugtsdage på safari og badedage ved kysten vil fremgå af den endelige billet.

 

Du reserverer hos Bravo Tours på 70 10 10 77. Husk at oplyse den unikke kode fra værdibeviset.

Vi gør opmærksom på, at bestillingen er bindende og der ikke er mulighed for at annullere rejsen.

Ved eventuelle spørgsmål til denne rejse kontakt Bravo Tours.

Tilbuddet er pr. pers. ved mindst 2 pers. og inkluderer:

Flyrejse fra København til Mombasa tur/retur
Transport til og fra hotellet
9 overnatninger på nævnte indkvarteringer med morgenmad
2 dages safari med fuldpension
Bytur i Mombasa.
Swahili landsbytur
Dansktalende rejseledere.

Afrejse 15. januar 2016 fra Kastrup

Obligatoriske tillæg:
Drikkepenge på safari ca. UDS 20 pr person.
Visum til Kenya 50 USD

Valgfrie tilkøb (bestilles direkte hos Bravo Tours):
Afbestillingsforsikring kr. 795
Årsrejseforsikring kr. 675
Forplejning, der ikke er nævnt i programmet
Halvpension på Kaskazi Beach Hotel kr. 1.200
All Inclusive på Kaskazi Beach Hotel kr. 2.300
Eneværelsestillæg kr. 1.500

Der tages forbehold for ændringer af flytiderne.

Den oplyste pris i tilbuddet er baseret på Bravo Tours officielle katalog/listepriser plus eventuelle ekstraordinære ydelser/services.

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende rejsen rettes til Bravo Tours.

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på www.spotdeal.dk/Generelle_vilkaar.

 

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

Bravo Tours A/S*

Bethaniagade 40, 7400 Herning
Tlf.: 70 10 10 77 | CVR: 21148180 | fha@bravotours.dk | Hjemmeside |

Sidste chance: 13. oktober 2015 kl. 23:59

Fortryllende Kenya med safari