Krydstogt langs Norges kyst - oplev Svalbard og Nordkap

Sidste chance!

Tag med på en unik krydstogts-oplevelse med en 15 dages tur langs Norges kyst til øgruppen Svalbard. På vejen kan du bl.a. opleve den norske perle Bergen, nordens Paris, Tromsø, Geirangerfjorden samt øgruppen Svalbard og Nordkap.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

Kom på en krydstogtrejse langs Norges kyst. Du stiger på krydstogtskibet MSC Splendida i Hamborg, hvor skibet går mod den norske 'perle' Bergen, der er beliggende mellem betagende fjelde og smukke fjorde. Efter Bergen vil skibet sætte kurs mod øen Tromsø, som byder på bla. dristig arkitektur, vildmark og imponerende udsigter.

Herefter går rejsen mod Longyearbyen, øgruppen Svalbards hovedby, som er en af verdens nordligste bosættelser, og som foruden en hyggelig bymidte, museer og kunstgallerier byder på sjældne aktiviteter som sælsafari og hundeslædekørsel. Møder du nogensinde en vild isbjørn er det på Svalbard.

Herfra fortsætter turen til Honningsvåg på Nordkap inden skibet igen sejler mod syd langs den norske kyst med anløb i Hellesylt/Geiranger og Stavanger inden skibet igen anløber Hamborg..

En rundrejse på første klasse og 'samme seng' hver nat ombord på det dejlige krydstogtsskib MSC Splendida. 

MSC Splendida
På MSC Splendida kan du lade dig forkæle og slappe af efter dage fyldt med unikke oplevelser. Der er sørget for mad af høj kvalitet og aften-underholdning i topklasse.

Ombord kan du nyde naturen fra det inden- eller udendørs soldæk eller naturligvis smutte en tur i poolen eller jacuzzien. MSC Splendida har desuden et meget stort og flot wellness-område, hvor du kan købe et utal af behandlinger, nyde saunaen og spa-området. For de aktive, står et flot fitnesscenter til fri afbenyttelse.

Skibet tilhører rederiets ”fantasia klasse” og medtager mere end 4300 passagerer, har 10 barer/lounger med hver sit tema og byder hver dag på musik for en hver smag. Derudover har de et stort teater, som hver aften viser show og musik i international klasse.

Tilbuddet inkluderer:

  • 14 nætter i den valgte kahyts kategori.
  • Helpension ombord på skibet. Menuvalg morgen, middag og aften.
  • Fri adgang til skibets buffet restaurant fra tidlig morgen til sen aften.
  • Kahytsservice og daglig rengøring.
  • Håndklæde-service i både kahyt og ved
  • Underholdning på skibet, shows, biograf og daglig aktivitetesprogram.
  • Fri adgang til inden- og udendørs pool, jacuzzi, fitnesscenter.
  • Ekspeditonsgebyr

Pris per person v. 2 personer per kahyt:

Indvendig kahyt Belle: kr. 7.490 – normalpris 15.014
Indvendig Fantastica: kr. 7.990 – normalpris- 15.744
Udvendig Bella: kr. 8.990 – normalpris – 17.524
Udvendig Fantastica: kr. 9.490 – normalpris – 18.284
Balkon kahyt Bella kr. 9.690 – normalpris – 21.124 (Skal foresprøges hos Øster Lindet)
Balkon kahyt Fantastica kr. 9.990 – normalpris – 22.924

For at bestille denne deal, skal du klikke på ”Køb nu” og derefter vælge kahytstype.

 

 

Rejseplan:

07. juni kl. 18.00 udsejling fra Hamborg
08. juni På havet
09. juni kl. 07.00 ankomst Bergen. Afgang kl. 14.30
10. juni På havet
11. juni kl. 12.00 ankomst Tromsø. Afgang kl. 21.00
12. juni På havet
13. juni kl. 08.00 ankomst Longyearbyen. Afgang kl. 22.00
14. juni kl. På havet
15. juni kl. 15.00 ankomst Honningsvåg 
16. juni kl. 03.00 afgang Honningsvåg og dagen på havet.
17. juni På havet
18. juni kl. 08.00 ankomst Hellesylt/Geiranger. Afgang kl. 18.00
19. juni kl. 13.00 ankomst Stavanger. Afgang kl. 19.00
20. juni På havet.
21. juni Kl. 08.00 ankomst Hamborg.

Oplevelser på turen:

Bergen
Intet mindre end en 'perle' beliggende mellem syv betagende fjelde og fantastiske fjorde. Bergen er Norges næststørste by og for Norge en meget vigtig by. Det er en livlig olie- og universitetsby med masser af kultur og med en smuk og hyggelig gammel bykerne med farverige huse langs havnen. Lige udenfor 'døren' kan du opleve noget af Norges mest storslåede natur på fjelde og i fjorde.

Tromsø
I det 19. århundrede var den norske by Tromsø kendt som 'Nordens Paris', fordi byens indbyggere tilsyneladende var langt mere kosmopolitiske, end fremmede turister havde forventet. Det er den største Norske by nord for den arktiske cirkel og udgangspunkt for mange polarekspeditioner. Området er smukt og skovrigt og sidste stop inden polarregionen. 

Longyearbyen - Svalbard
Ved ankomst til Longyearbyen er man nu ankommet til en af verdens mest afsides steder og med mulighed for at opleve nogle af verdens mest betagende scenerier. Vi er på en af de vilde øer i øhavet Svalbard ud for Norges nordspids.

Longyearbyen er den største bebyggelse på Spitzbergen og er en af verdens nordligste byer. Man kan gå i land og beundre de farverige træhuse, besøge den gamle kirke og få en fornemmelse for området i Svalbards museer og kunstgallerier. Der er også mulighed for utrolige oplevelser på udflugter som tilbydes, bl.a. sælsafari, hunde slædekørsel, sejlture og busture. Er man rigtig heldig kan kan man måske få et glimt af en isbjørn.

Honningsvåg/Nordkap
Ved ankomst til Honningsvåg er skibet tilbage ved det norske fastland, men ikke hvilket som helst sted. Vi er kun 2000 km fra Nordpolen. Her er mulighed for at stå på Europas nordligste punkt og se det utrolige naturfænomen 'Midnatssolen', hvor solen hænger lavt over ishavet og skinner hele natten. Udover midnatssolen er der her mulighed for at komme på kongekrabbesafari og selvfølgelig med mulighed for at smage denne delikatesse.

Geirangerfjord/ Hellesylt
Hellesylt er en smuk lillebitte havn i den storslåede Geiranger Fjord i det vestlige Norge og er optaget på UNESCOSs verdensarvsliste. Her er svært at vælge mellem alle oplevelserne. På fjeld med mulighed for besøg på idylliske fjeldgårde og mulighed for smagsprøver af de lokale specialiteter i unikke omgivelser. Eller måske skal dagen byde på en sejltur på en specialbåd i Geirangerfjorden hvor du kommer helt tæt på de dramatiske vandfald - endnu en dag med mulighed for storslåede oplevelser.

Hamborg
Skibet ligger til få hundrede meter fra Landungsbrücke i Tysklands næststørste by Hamborg. Hamborg har meget at byde på, så hvis tiden tillader det, kan en spadseretur gennem de flotteste shoppinggader anbefales

Udflugter
Ved alle anløb er der mulighed for at deltage i rederiets andre udflugter. Disse kan købes ombord. Visse udflugter har begrænset deltager antal, så det anbefales at købe udflugter ombord en af de første dage, hvis man vil sikre sig den ønskede udflugt.

Transport til/fra Hamborg og parkering:

Egen bil
I egen bil køres direkte til Cruise Terminalen i Hamborg, hvor bilen afleveres.  Ved hjemkomst står bilen klar uden for Cruise Terminalen. Det koster ca. 190 euro. Parkering kan forudreserveres.

Tog
Med DSB er der mulighed for tog til Hamborg Hovedbanegård eller til Fredericia. Forhør nærmere om priser og tider hos DSB. 

Mulige tilkøb hos Øster Lindet:

Børn u/18 år:
Børn under 18 der bor sammen med 2 fuldt betalende betaler kr. 1400 pr. barn. Der er begrænset plads og skal forudreserveres hos Øster Lindet, før turen bestilles hos SPOTdeal.

3./4. voksen person extra i en kahyt:
Der er begrænset antal kahytter til rådighed, hvor der tilbydes ekstra opredning. Ønskes dette skal Øster Lindet kontaktes. Voksen person som 3. person betaler 7.990 Der gælder ens pris for alle kahyts-kategorier i ekstra seng.

Enekahyt
Der er meget begrænset antal kahytter, der kan tilbydes som enekahytter. Tillægget er 100% af rejsens pris, og der skal bekræftes enekahyt før bestilling kan bekræftes. 

Drikkepakker
Der kan ombord købes forskellige drikkepakker. Derudover tilbydes inden afrejse mulighed for en Allegrissimo drikkepakke til kr. 190 per person/dag. Denne pakke inkluderer alle drikkevarer ombord i henhold til skibets barkort. Alternativt kan købes en Allegro vin- eller ølpakke til kr. 540 per pakke. Består af 4 fl. vin og 7 fl. vand ELLER 14 fadøl og 7 fl. Vand.

Ekskl.
Hvad ikke er nævnt under inkl. herunder obligatorisk servicegebyr på 8,5 euro per person per dag og samtlige personlige forsikringer. Servicegebyret afregnes ombord.

Dit værdibevis er pålydende prisen for den valgte kahytstype.

Du reserverer herefter straks din rejse hos Øster Lindet på tlf.: 70 10 63 43 eller på mail kw@osterlindet.dk. Husk at oplyse, hvor du har købt dealen samt den unikke kode på værdibeviset. Yderligere fremsendes fulde navne på deltager, fødselsdatoer, pasnumre med udstedelses- og udløbsdato.

Ring gerne til Øster Lindet vedr. spørgsmål i forbindelse med dit køb.
Når bestilling er foretaget hos Øster Lindet og bekræftelse modtaget fra Øster Lindet , kan arrangementet ikke længere ændres/annulleres

Med dagens SPOTdeal kommer du på et skønt krydstogt fra Hamborg til Svalbard, Nordkap, Geirangerfjorden m.m. med afrejse 7. juni 2015 fra Hamborg. 

Én unik kode gælder for én person og inkluderer.:

  • 14 nætter i den valgte kahyts kategori.
  • Helpension ombord på skibet. Menuvalg morgen, middag og
  • Fri adgang til skibets buffet restaurant fra tidlig morgen til sen aften.
  • Kahytsservice og daglig
  • Håndklæde-service i både kahyt og ved
  • Underholdning på skibet, shows, biograf og daglig aktivitetesprogram.
  • Fri adgang til inden- og udendørs pool, jacuzzi, fitnesscenter.
  • Ekspeditonsgebyr

Eksklusive:

  • Transport til Hamborg t/r.
  • Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive herunder obligatorisk
  • serviceafgift på 8,5  pr. person pr. dag, børn u/13 år betaler halv pris. Afregnes direkte til skib/hotel.
  • Forsikringer – kan købes hos Øster Lindet.
  • Rederiets udflugter er ligeledes ikke inkluderet i rejsens pris, men ved alle havneanløb findes der en bred vifte af interessante udflugter, som kan købes ombord, eller man kan vælge at udforske byerne på egen hånd.

Forbehold
Der tages forbehold for ændringer i anløb grundet f.eks. vejrforhold. Eventuelle ændringer vil altid være ud fra Kaptajnens beslutning og berettiger ikke til kompensation, da ændringer vil være af sikkerhedsmæssige grunde

Der er begrænset antal pladser til rådighed til dette krydstogt.

Den oplyste pris i tilbuddet er baseret på Øster Lindets officielle katalog/listepriser plus eventuelle ekstraordinære ydelser/services.

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende rejsen rettes til Øster Lindet. Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på www.spotdeal.dk/Generelle_vilkaar.

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

Øster Lindet

Sønderalle 1, 6630 Rødding
Tlf.: 70 10 63 43 | CVR: 31877067 | info@osterlindet.dk | Hjemmeside |

Sidste chance: 25. maj 2015 kl. 23:59

Krydstogt langs Norges kyst - oplev Svalbard og Nordkap