Krydstogt til De Kanariske Øer

Sidste chance!

I september og oktober kan man stadig finde lune temperaturer i Middelhavet, så tag med på dette efterspurgte 15-dages krydstogt i det vestlige Middelhav med besøg på Atlanterhavsøerne Tenerife, Lanzarote og Madeira. Betal kun depositum nu.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

Tag med på et dejligt krydstogt i det vestlige Middelhav og lidt af Atlanterhavet. Undervejs kommer I forbi tre Middelhavslande i form af Frankrig Spanien og Portugal, og I besøger desuden tre forskellige Atlanterhavsøer undervejs, nemlig de spanske Kanarieøer, Tenerife og Lanzarote, samt naturskønne, portugisiske Madeira.

 

 

I flyver til Milano og køres herfra til Savona, hvor flotte og stemningsfulde Costa Firenze ligger og venter på jer. Hun vil være jeres hjem de næste to uger, så I kan opleve de mange spændende destinationer uden at skulle pakke kuffert flere gange. 

 

Særligt for dette krydstogt:

 

  • Populært krydstogt med anløb på bl.a. Tenerife, Lanzarote og Madeira
  • Tilbring nogle efterårsuger sydpå, hvor temperaturerne er lunere
  • Bo på et fantastisk krydstogtskib med et væld af faciliteter og lækre restauranter og barer ombord

Rejsen inkluderer:

 

  • Fly København – Milano t/r
  • 20 kg bagage og 8 kg håndbagage
  • Transfer lufthavn – skib t/r
  • 14 overnatningers krydstogt i den valgte kahytstype
  • Helpension ombord på skibet med menuvalg morgen, middag og aften
  • Fri adgang til skibets buffetrestaurant inden for åbningstiderne
  • Kaffe, te, vand og juice til morgenmaden
  • Kahytsservice og daglig rengøring
  • Håndklædeservice både i kahyt og ved pool
  • Underholdning på skibet, shows og dagligt aktivitetsprogram
  • Fri adgang til pool, jacuzzi og fitnesscenter

 

Vælg mellem følgende afrejsedatoer:

 

Afrejse den 29. september 2023

Indvendig kahyt Classic: SPOTpris 10.990 kr.
Indvendig kahyt Premium: SPOTpris 11.490 kr.
Udvendig kahyt Classic med begrænset udsigt: SPOTpris 12.990 kr. 
Udvendig kahyt Premium: SPOTpris 13.990 kr. 
Balkonkahyt Classic med begrænset udsigt: SPOTpris 15.490 kr.
Balkonkahyt Premium: SPOTpris 15.990 kr.

 

Afrejse den 13. oktober 2023

Indvendig kahyt Classic: SPOTpris 10.990 kr.
Indvendig kahyt Premium: SPOTpris 11.490 kr.
Udvendig kahyt Classic med begrænset udsigt: SPOTpris 12.990 kr. 
Udvendig kahyt Premium: SPOTpris 13.990 kr. 
Balkonkahyt Classic med begrænset udsigt: SPOTpris 15.490 kr.
Balkonkahyt Premium: SPOTpris 15.990 kr.

 

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.

 

Bestilling og betaling

Ved bestilling hos SPOTdeal betaler du kun et depositum på 5.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Det anbefales, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.

 

Ikke inkluderet i rejsens pris

Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:

 

  • Obligatorisk service charge på 11 € pr. person pr. dag. Afregnes på skibet
  • Udflugter
  • Drikkevarer, der ikke er nævnt
  • Personlige forsikringer

Rejserute

 

Untitled-1.jpg

 

Dag 1: Fly til Milano og transfer til skibet for check in. 16:30 Afrejse Savona
Dag 2: På havet
Dag 3: 09:00 – 18:00 Valencia, Spanien
Dag 4-5: På havet
Dag 6: 08:00 – 20:00 Arrecife/Lanzarote, Spanien
Dag 7: 07:00 – 16:00 Santa Cruz/Tenerife, Spanien
Dag 8: 09:00 – 18:00 Funchal/Madeira, Portugal
Dag 9: På havet
Dag 10: 07:00 – 15:00 Lissabon, Portugal
Dag 11: 10:00 – 20:00 Cadiz, Spanien
Dag 12: På havet
Dag 13: 09:00 – 18:00 Barcelona, Spanien
Dag 14: 08:00 – 18:00 Marseille, Frankrig
Dag 15:  08:00 Ankomst Savona. Transfer til lufthavnen og hjemrejse

 

Der tages forbehold for ændringer i anløb og tider frem mod afrejse.

 

Transport

Rejsen er inklusive flytransport fra København.

 

Flytider København:

  • Afgang København kl. 8.25
    Ankomst Milano kl. 10.30
  • Afgang Milano kl. 20.00
    Ankomst København kl. 22.05

 

Der må forventes ventetid i lufthavnen på hjemrejsen.
Der tages forbehold for ændringer i flytiderne frem mod afrejse.


Rejsebeskrivelse

I flyver til Milano og køres herfra til Savona, hvor flotte og stemningsfulde Costa Firenze ligger og venter på jer. 

 

Der er afgang fra Savona hen på eftermiddagen, og den efterfølgende dag tilbringes på havet, så I kan nyde luksuslivet i ro og mag og blive fortrolige med det skønne skib og alle hendes faciliteter.

 

Det første anløb bliver i Valencia, der er Spaniens tredjestørste by, og som af de lokale beskrives som ”et stykke af himlen på jorden”. Byen ligger ved solrige Costa Blanca og er kendt for sine lange sandstrande, de palmeomkransede torve fulde af liv og kirkernes farverige kupler. Valencia var engang et selvstændigt kongedømme, og byen er i dag rig på kulturhistorie med storslåede historiske monumenter som Silkebørsen fra 1400-tallet og Markisens Palads fra det 18. århundrede, og fortidens handelsmænd og aristokraters velstand ses tydeligt på museet for fin kunst. Det 21. århundrede har dog også gjort sit indtog i Valencia, og ”Byen for Kunst og Videnskab” er et nærmest futuristisk anlæg med særegne og fantasifulde bygninger, der rummer flere museer, planetarium, akvarium, koncertsale og videnskabelige udstillinger. Som enhver anden større by i et katolsk land har også Valencia en prægtig katedral. Mange har endda udråbt et af kirkens bægre til at være den faktiske Hellige Gral, hvilket dog ikke er bevist. Til gengæld er det ganske vist, at katedralens kuppel belagt med blålige fliser og det tilhørende klokketårn pryder Valencias skyline. I finder katedralen og mange andre seværdige bygningsværker i den gamle bydel, der oser af spansk charme, og hvis gader lokker med spændende butikker og appetitvækkende tapasbarer som f.eks. ved det unikke, cirkelrunde torv Placa Redona. Snyd heller ikke jer selv for et besøg i de ikoniske Serranos-tårne, der er en del af én af de gamle byporte fra tiden, hvor byen var omgivet af forsvarsmure. Fra tårnenes top har I en flot udsigt over Valencia.

 

Ude i Atlanterhavet besøges Lanzarote, som byder ind med den lille havneby, Arrecife, som fungerer som øens hovedstad. Via en intakt vindebro kan I besøge byens borg, som i sin tid blev bygget for at dæmme op for piratangreb. Flere gamle villaer i klassisk kanarisk arkitektur og en yndig kirke kan også beskues i byen, men ellers lokkes de fleste på udflugt rundt på øen. Nationalparken Timanfaya dækker en fjerdedel af Lanzarote med sine spektakulære landskaber skabt af tidligere tiders vulkanudbrud. I kan køre rundt i jeep blandt vulkanerne og se nærmere på et netværk af underjordiske grotter, og skal det være mere frodigt, er en vandretur i De 1000 Palmers Dal en mulighed.

 

Tenerife står næst for skud. Hovedstaden Santa Cruz, hvor Costa Firenze lægger til, kan prale af kulørte markeder, blomstrende haver og spændende kunstgallerier og museer samt livlige, udendørs caféer. Øens vartegn er dog den stadig aktive vulkan Teide, som er beliggende i et barsk og goldt men smukt landskab, hvor der ligger sne året rundt. Langs kysterne er naturen mere frodig, især på øens nordside, hvor hyggelige og farverige Puerto de la Cruz er rig på historisk arkitektur med gamle huse med træbalkoner. Her ligger også Loro Parque, hvor papegøjer cykler og pingviner hopper og danser. Og så findes der faktisk også pyramider bygget af lavasten på øen!

 

Den portugisiske ø, Madeira, er kendt for sin frodige natur og mange billedskønne landsbyer, hvoraf mange tilbyder de smukkeste panoramaudsigter. En idyllisk ø med smukke strande, fantastiske landskaber formet i lava og frodige, grønne skove. Besøg de små, fredfyldte landsbyer gemt væk mellem de næsten vinkelrette bjerge, og tag turen tilbage ned til Funchal på gammeldags eller moderne maner: Med en ”kurvslæde” eller kabelbanen. En klassisk Madeira-oplevelse er en vandretur langs øens levadaer, der er menneskeskabte kanaler, som året rundt opsamler regnvand og fører det til alle fire hjørner af øen. Oplev også den smukke botaniske have, smag på den lokale Madeira-vin og besøg CR7 Museum, der hylder fodboldstjernen Cristiano Ronaldo, som er født på øen.

 

Rejsen fortsætter nu til det portugisiske fastland, hvor landets hovedstad anløbes. Med sine syv fotogene høje byder Lissabon på et postkort-perfekt panorama af brostensbelagte gyder, gamle ruiner og katedraler med hvide kupler, der alt sammen vidner om en broget historie. Indsejlingen til byen giver jer det bedste udsyn til tre prominente monumenter. Det gælder for Belem Tower, der blev bygget i 1520 for at forsvare byen, Opdagernes Monument, der hylder alle landets opdagelsesrejsende, og Cristo Rei – en Kristusstatue, der minder om Rio de Janeiros berømte vartegn. Jeronimus-klosteret og Triumfbuen er et par af de andre store seværdigheder.

 

Cadiz er beliggende på den spanske sydkyst. Byen anses for at være den ældste i Europa, og den har været beboet i over 3.000 år. Det var herfra Columbus stævnede ud på rejsen til Amerika, og den gamle bydel, der næsten er helt omkranset af vand, er et romantisk virvar af snoede gader med muntre taverner. Både San Sebastian-borgen og katedralen med den gyldne kuppel er et besøg værd. Yndede udflugtsmål fra Cádiz tæller bl.a. særprægede Gibraltar med Europas eneste vildtlevende aber og Jerez, der er kendt for sin sherryproduktion. Jeres lugtesans vil helt sikkert ikke være i tvivl om dette, når I begiver jer rundt i Jerez.

 

Turen går videre til den catalanske storby, Barcelona, som er Spaniens andenstørste og næppe behøver nogen præsentation. Barcelona har alt, hvad en moderne storby skal have, og mere til. Den er berømt for Gaudis fantasifulde arkitektur, og her vrimler det med seværdigheder som hans finurlige Sagrada Familia og det imponerende fodboldstadion, Camp Nou, foruden utallige interessante museer som f.eks. Picassomuseet. Fra Montjuic-bjerget har I en formidabel udsigt over byen, og stemningen på det berømte hovedstrøg, Ramblaen, er i sig selv en oplevelse. Her kan I sagtens få timer til at gå med at betragte menneskemylderet, mens I nyder lækre tapas og boblende cava.

 

Det sidste anløb bliver i Marseille, der er den største havn i Middelhavet og Frankrigs andenstørste by. Den er en sand smeltedigel af forskellige folk og kulturer og anses for at være en bro mellem Europa og Nordafrika. Det er en by, der er perfekt til bare at vandre omkring og indsnuse atmosfæren, mens man beundrer de arkitektoniske perler. I den maleriske gamle havn ligger yachts og fiskerbåde side om side, og lige nord herfor finder I den historiske del af byen, Le Panier, hvis virvar af snørklede og stejle gader gemmer på små, skjulte pladser og gamle, høje huse med terrasser, hvor vasketøjet hænger til tørre. Ud for kysten domineres vyet af det berygtede Chateau d’If – fængslet på en lille klippeø, hvorfra Greven af Monte Cristo flygtede i Alexandre Dumas’ berømte roman. Fra Marseille kan I også udforske smukke og historisk interessante Arles og pavernes gamle by Avignon.

 

Efter to uger ombord på Costa Firenze med masser af spændende oplevelser i land er I atter tilbage i Savona, hvorfra der er transport til lufthavnen for hjemrejse til Danmark.


Skibet

Costa Firenze er blandt rederiets nyeste skibe og sejlede sin jomfrurejse i 2021. Hun er 323 meter lang, har 15 dæk og plads til 5.000 passagerer, der kan boltre sig i fantastiske omgivelser.

 

Skibet er en hyldest til Renæssancens højborg, Firenze, hvilket tydeligt ses på interiøret i både kahytter og på fællesarealerne. Atriumbaren er bygget op som et af byens torve og strækker sig over flere dæk med blik til en flot bemalet himmel, mens dele af soldækket er lavet som en blomstrende have. Der er 13 restauranter og 7 specialbarer ombord, hvoraf flere har en lille afdeling med servering på dækket. Således kan I finde jeres egen hyggekrog, hvor I kan nyde en kop kaffe eller en drink med udsigt over havet.

 

Der er også masser af aktivitetsmuligheder ombord. Udover flere pools med solsenge, jacuzzis og vandrutsjebaner bydes der også på fitnesscenter, sportsbane, minigolf, kasino, vinsmagning, eksklusive forretninger, spaområde og et imponerende teater med daglige forestillinger. Kort sagt et meget smukt skib med et væld af faciliteter og lækre restauranter og barer.

 

Helpension

Ombord på skibet indgår helpension. Der serveres mad i skibets hovedrestaurant morgen, middag og aften. Her tilbydes en varieret valgmenu. Til aftensmad har man fast spisetid. Til morgenmad og frokost er det frit inden for restaurantens åbningstid.

 

Ombord findes desuden en stor buffet, som er åben fra tidlig morgen til sent. Ønsker du at indtage din morgenmad, frokost, aftensmad eller et mellemmåltid her, kan du frit komme, som det passer dig bedst inden for åbningstiden.

 

Drikkepakker

Der tilbydes forskellige drikkepakker på rejsen. De nævnte priser gælder kun, hvis drikkepakken bestilles sammen med rejsen og afregnes til Øster Lindet. De kan senere bestilles online til en højere pris. Bestilles pakken ombord, tillægger skibet 15 % i serviceafgift. Alle voksne på samme booking skal bestille samme drikkepakke.

 

MY DRINKS PAKKEN dækker et ubegrænset antal drikkevarer. Det gælder husets vin pr. glas, et udvalg af øl, spiritus, drinks, cocktails, aperitifs og likører, alkoholfrie cocktails, sodavand, juice og mineralvand pr. glas og varme drikke. Der kan dagligt afhentes 2 x 0,5 liters mineralvand på flaske i en af barerne.

Pris: 3.640 kr. (260 kr. pr. dag)

 

MY DRINKS PLUS PAKKEN dækker et ubegrænset antal drikkevarer. Det gælder stort udvalg af vin pr. glas, øl, standard og Premium spiritus, drinks, cocktails, aperitifs og likører, alkoholfrie cocktails, sodavand, juice og mineralvand pr. glas og varme drikke. Der kan dagligt afhentes 2 x 0,5 liters mineralvand på flaske i en af barerne. Minibaren i kahytten er også inkluderet.

Pris: 4.830 kr. (345 kr. pr. dag)

 

MY SOFT DRINKS PAKKEN dækker et ubegrænset antal alkoholfrie drikkevarer. Det gælder mineralvand, sodavand, frugtjuice og iste pr. glas, alkoholfrie cocktails og varme drikke.

Pris:

Børn 2-17 år: 1.610 kr. (115 kr. pr. dag)

Voksne: 2.450 kr. (175 kr. pr. dag)

 

Børn og ekstra opredninger

Børn og voksne, som rejser sammen med to fuldt betalende og sover i ekstra opredning i samme kahyt, betaler en fast pris uanset kahytskategori. Der er begrænset antal kahytter med plads til ekstra opredninger, så forespørg inden køb hos Øster Lindet. Bestilles og betales direkte til Øster Lindet.

 

Børn u/18 år: 4.290 kr.

Voksne: 6.990 kr.

 

Enekahyt 

Der er et begrænset antal pladser. Der skal inden køb forespørges hos Øster Lindet, og eneværelsestillægget betales direkte til Øster Lindet.

 

Tillægspriser for enekahyt:

  • Indvendig kahyt Premium: 4.000 kr. 
  • Udvendig kahyt Premium: 4.500 kr.
  • Balkonkahyt Premium: 5.500 kr.

 

Udflugter

Rederiet tilbyder en bred vifte af udflugter i forbindelse med alle anløb. Disse kan købes ombord eller på forhånd. Ved alle anløb har I også mulighed for at tage i land på egen hånd og lave jeres egen dag. Der tilbydes shuttlebusser til centrum af diverse byer, nogle steder er de gratis, mens man betaler andre steder.

 

Se de nuværende udflugtsprogrammer her:

 

29. september
13. oktober


Særlige forhold på dette tilbud

Vi må på dette krydstogt til Middelhavet med Costa Firenze tage forbehold for, at der kan ske ændringer i rejseruten både med anløb og tidsændringer, hvilket som udgangspunkt ikke giver ret til at hæve rejsen eller få kompensation.

 

Forsikringer

Vær opmærksom på, at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Rejseforsikring kan købes hos eget forsikringsselskab.

 

Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederierne tillagt Øster Lindets ekstraordinære ydelser/services. På dette tilbud kan IKKE benyttes andre rabatter som f.eks. rederiernes fordelsklubber, on board credits, vouchers eller lignende.


Om Øster Lindet

Øster Lindet er et dansk rejsebureau med fokus på kvalitet, service og glade gæster. Firmaet blev etableret i 1974 og har gennem de sidste mange år sendt masser af tilfredse kunder på især storbyrejser, solferier og krydstogter i hele verden. Hos Øster Lindet får du en personlig og nærværende service, og de er altid behjælpelige med den perfekte rejse til dig, uanset om det er en Formel 1-tur, en vinrejse eller en romantisk weekend i storbyen, der er på ønskelisten.

 

Øster Lindets slogan er "Tid til hinanden", og det er netop det, du får, når du lader Øster Lindet arrangere din næste ferie. De står for alt det praktiske, så du kan slappe af, nyde din ferie og bruge tiden på dine kære. 

 

Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.


Tryghed på rejsen

Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.

Du køber dit værdibevis i dag og får det efterfølgende tilsendt pr. e-mail.

 

Når du har modtaget værdibeviset, reserverer du din rejse inden for 2 hverdage hos Øster Lindet på tlf.: 70 10 63 43 eller mail info@osterlindet.dk. Husk at oplyse, hvor du har købt tilbuddet og den unikke kode fra værdibeviset samt:

  • Fulde navne på alle rejsende som i passet
  • Privatadresse
  • Fødselsdato
  • Pasnummer
  • Udstedelsessted og -dato for pas samt udløbsdato
  • Navn og telefonnr. på en pårørende i Danmark
  • En adresse og et mobilnummer pr. kahyt

 

Bestilling og betaling

Ved bestilling hos SPOTdeal betaler du kun et depositum på 5.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Det anbefales, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.

 

Vi gør opmærksom på, at købet er bindende, og at der ikke er mulighed for at annullere rejsen. Der tages forbehold for annullering ved for få tilmeldte.

 

Ring gerne til Øster Lindet vedr. spørgsmål i forbindelse med dit køb.

Én unik kode gælder for 1 person.

 

Rejsen inkluderer:

  • Fly København – Milano t/r
  • 20 kg bagage og 8 kg håndbagage
  • Transfer lufthavn – skib t/r
  • 14 overnatningers krydstogt i den valgte kahytstype
  • Helpension ombord på skibet med menuvalg morgen, middag og aften
  • Fri adgang til skibets buffetrestaurant inden for åbningstiderne
  • Kaffe, te, vand og juice til morgenmaden
  • Kahytsservice og daglig rengøring
  • Håndklædeservice både i kahyt og ved pool
  • Underholdning på skibet, shows og dagligt aktivitetsprogram
  • Fri adgang til pool, jacuzzi og fitnesscenter

 

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.

 

Ikke inkluderet i rejsens pris

Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:

  • Obligatorisk service charge på 11 € pr. person pr. dag. Afregnes på skibet
  • Udflugter
  • Drikkevarer, der ikke er nævnt
  • Personlige forsikringer

 

Vigtig information

Umiddelbart efter indløsning af værdibeviset, modtager du et rejsebevis. Du skal da tjekke, at alle data på rejsebeviset er korrekte. Når du ca. 7-10 dage før afrejse modtager din originale skibsbillet, skal du ligeledes tjekke, at alle data på billetten er korrekte. Opdages fejl, skal Øster Lindet straks kontaktes.

 

Der må tages forbehold for ændringer i sejlplanen fra købstidspunkt til afrejse. Eventuelle ændringer vil fremgå af den originale skibsbillet, medmindre der er tale om force majeure ændringer, da disse typisk vil være fra dag til dag. Vi gør opmærksom på, at kaptajnen uden varsel har ret til at ændre anløb eller i værste fald annullere anløb af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket ikke berettiger til kompensation.

 

Måtte der på rejsen forekomme fejl eller mangler, er det vigtigt, at der straks rettes henvendelse til skibets servicedesk eller Øster Lindet i Danmark for afhjælpning. Vær opmærksom på, at der ikke kan kræves kompensation for fejl eller mangler, der ikke er søgt afhjulpet via en af disse kanaler.

 

Du sejler med et grundlæggende italienskejet rederi, som er meget internationalt orienteret, og det officielle skibssprog er engelsk. Ombord møder du mange nationaliteter, og det kan jo give lidt sprogudfordringer, men med et smil og lidt ”fagter” kommer man jo ofte langt.

 

Pas skal medbringes på rejsen og være gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.

 

BEMÆRK: Er du gravid, er det ikke tilladt at tage på krydstogt efter graviditetsuge 23.

 

Vær opmærksom på at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Øster Lindet anbefaler, at man tegner både en afbestillingsforsikring, som dækker ved sygdom før afrejse, samt en rejseforsikring, som dækker under selve rejsen. Forhør om mulighederne hos eget forsikringsselskab eller hos Øster Lindet for tegning gennem Gouda Rejseforsikring.

 

Der er et begrænset antal pladser, og der tages forbehold for udsolgte kahytskategorier.

 

Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederiet tillagt Øster Lindets eventuelle ekstraordinære ydelser/services. Krydstogtspriser er generelt dynamiske, og der må tages forbehold for kampagner udover denne samt last minute-priser, som ikke kan kombineres med dette tilbud. På dette tilbud kan IKKE benyttes andre rabatter som f.eks. rederiernes fordelsklubber, on board credits, vouchers eller lignende.

 

Købet kan ikke fortrydes.

 

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Øster Lindet.

 

Det er Øster Lindets almindelige betingelser, som gælder. Du finder deres rejsebetingelser på https://www.osterlindet.dk/rejsebetingelser.

 

Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.

 

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

Øster Lindet

Sønderalle 1, 6630 Rødding
Tlf.: 70 10 63 43 | CVR: 31877067 | info@osterlindet.dk | Hjemmeside |

Sidste chance: 21. april 2023 kl. 23:59

Krydstogt til De Kanariske Øer