Kør selv-ferie i Europa

Sidste chance!

Lad Vindrose Rejser planlægge sommerens kør selv-ferie for jer, så I blot skal pakke bilen og køre sydpå. Undervejs skal I overnatte i hele seks forskellige tyske og italienske byer, hvor der er god tid til at tage omgivelserne ind og få én på opleveren.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

Står sommeren på kør selv-ferie? Med denne deal er ruten allerede planlagt for jer, så alt, I skal koncentrere jer om, er at finde ud af, hvem der skal køre bilen. Ruten tager jer til både Berlin, München, Viareggio, Toscana, Verona og Nürnberg, og I bestemmer helt selv, hvornår I vil afsted i juni, juli, august og september 2023.

 

Særligt for denne rejse:

 

  • Gyldig fra juni til september 2023
  • Tag på kør selv-ferie uden selv at skulle stå for planlægningen - Vindrose Rejser har arrangeret både rute og hotelovernatninger for jer
  • I kommer til at bo i både Berlin, München, Viareggio, Toscana, Verona og Nürnberg

Rejsen inkluderer:

 

  • 1 overnatning på Mercure Hotel Berlin Zentrum i Berlin
  • 1 overnatning på Hotel Nymphenburg i München
  • 3 overnatninger på Mercure Hotel i Viareggio
  • 3 overnatninger på Hotel Villa Ambra i Toscana
  • 1 overnatning på Hotel Marco Polo i Verona
  • 1 overnatning på Centro Hotel i Nürnberg
  • Morgenmad alle dage

 

SPOTpris 5.995 kr.

 

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse. Det betyder, at der skal købes et lige antal.

 

Opholdet kan indløses alle ugens dage fra den 1. juni til og med den 30. september 2023.

 

OBS: Parkering er ikke inkluderet i prisen. Der er gratis parkering hos Hotel Villa Ambra i Toscana.


Rejsebeskrivelse

 

Berlin

Første stop på ruten er Berlin, som især er kendt for sine mange shoppingmuligheder og gourmetrestauranter. Der er noget for enhver smag i Berlin, og netop derfor er byen også på vej til at blive en af verdens mest velbesøgte hovedstæder.

 

Historien om Berlin starter i 1244, hvor byen for første gang optræder i historiebøgerne. Berlin har historisk set været en af de absolut vigtigste byer i Tyskland og har både tjent som hovedstad for Kongeriget Preussen, Kejserriget Tyskland, det tyske kongerige, Weimarepublikken, Nazi-Tyskland samt DDRs Østberlin.

 

Det er især nazisternes overtagelse af byen, der har skrevet sig ind i historiebøgerne. Adolf Hitlers magtovertagelse i 1933 blev fejret med soldatermarch og fakkeloptog gennem Berlins gader, og blandt de fem førerbyer, erklærede Hitler Berlin som sin rigshovedstad. Byen fik derfor både en vigtig strategisk plads og kom hurtigt på sigtekornet hos nazisternes modstandere. Det skønnes at den tyske hovedstad blev udsat for mere end 350 luftangreb, før byen måtte kapitulere i 1945.

 

Berlin faldt i de allieredes hænder, og det blev besluttet at opdele byen i øst og vest. I 1961 påbegyndte østtyske arbejdere at bygge en mur, der med betonklodser og pigtråd skulle afspærre Øst- fra Vestberlin. Berlinmuren endeligt blev revet ned i 1989.

 

Selvom det er over tre årtier siden, at muren faldt, har den stadig sat sit præg i Berlins bybillede. Ved Bernauer Straße kan man stadig finde 1,4 velbevarede kilometer af Berlinmuren, og resterne af den grå betonmur er blevet forvandlet til et farverigt friluftsgalleri, hvor 118 grafittikunstnere fra 21 lande fik lov til at illustrere deres håb, drømme og tanker om den netop frigjorte by i årene, der fulgte murens nedrivning.

 

I skal bo på Mercure Hotel Berlin Zentrum.

 

München

Andet stop på ruten er München.

 

Denne oversete storby har masser at byde på og er meget mere end oktoberfest og store fadøl. Byen er hjemsted for nationale og internationale myndigheder, museer, teatre og store virksomheder, og byens stolthed er Bayern München, som er et af de bedste fodboldhold i Europa. Stadionet er helt klart en udflugt værd, og der er mange gange dagligt rundture på Allianz Arena.

 

Erhvervslivet og økonomien klarer sig i det hele taget godt i byen, og München er en af de vigtigste finansbyer i Tyskland. BMW har også et storslået museum, hvor man kan opleve alt fra flymotorer til biler og motorcykler. Der er helt sikkert en bil, som I ønsker at køre en tur i. Ved museet finder I også den Olympiske by, hvor TV-tårnet troner op. Tårnet har en fantastisk udsigt over det gamle olympiske stadion, den olympiske park, München og resten af Bayern. Med sine 290 meter er bygningen den højeste i byen. 

 

Ved München finder I også den berygtede KZ-lejr, Dachau, som var den første koncentrationslejr i Tyskland. Lejren blev sammen med Auschwitz prototypen på de andre KZ-lejre. Dachau havde mere end 200.000 fanger, og det anslås at cirka 32.000 personer døde i Dachau. 

 

I skal bo på Hotel Nymphenburg.

 

Viareggio 

Tredje stop på ruten er Viareggio ved Lucca, hvor I skal overnatte hele 3 nætter.

 

I skal bo på Mercure Hotel Viareggio, som ligger lige i hjertet af Versilla - kun et stenkast fra den nyrenoverede promenade og få hundrede meter fra sandstranden. Det moderne 4-stjernede hotel har 90 værelser med egen balkon, wi-fi og aircondition, og værelserne er desuden indrettet med flotte parketgulve og store brusere.    

 

På hotellet har I adgang til en pool og en dejlig stor terrasse, og hotellet har desuden en fantastisk placering, når restauranter og caféer skal udforskes.

 

I har mulighed for at leje cykler på stedet, så I kan nyde områdets gode vine til maden, uden at tænke på, hvem der skal køre hjem, hvis I vil spise uden for byen.

 

Toscana

Fjerde stop på ruten er i hjertet af Toscana, hvor I også skal overnatte 3 nætter.

 

I skal bo på vidunderlige Hotel Villa Ambra, der ligger lige i smørhullet mellem historiske Montepulciano og kurbyen Chianciano Terme. Her går gæstfrihed hånd i hånd med det skønne toscanske landskab, der indbyder med sine fortryllende panoramaer. 

 

Hotellets swimmingpool med liggestole og paraplyer er åben fra maj til oktober, og derudover er der en stor have, hvor I kan slappe af, eller I kan besøge den store terrasse på toppen af hotellet.

 

Hotellet har desuden elevator og gratis parkeringsplads.

 

Restauranten på Villa Ambra ledes af ejerne, kokken Catia og hendes bror Marzio. Maden tilberedes efter traditionelle opskrifter, som kommer fra Catias bedstemor, og størstedelen af pastaen er hjemmelavet, ligesom mange andre produkter, der kommer fra ejernes egne gårde, også er det. Ejerne producerer blandt andet en god olivenolie og fantastiske rødvine, som selvfølgelig kan smages og købes på stedet. Grøntsagerne er altid friske, og alle kommer fra hotellets egen køkkenhave. 

 

Det er desuden muligt at få en vinsmagning ude på vinmarkerne, der som udgangspunkt holdes hver onsdag (kan ændres ved større grupper). Meget tæt på Villa Ambra findes også restauranten, La Casina, der tilbyder en elegant og raffineret atmosfære. På terrassen kan I spise udenfor med panoramaudsigt over det smukke landskab, mens I indtager formidabel vin og mad.

 

Toscana er en af de mest kendte og elskede regioner i Italien, og I skal da heller ikke tilbringe mange timer i området for at forstå hvorfor. Regionen er nemlig velsignet med en fantastisk smuk natur, råvarer af international klasse og et kulturliv, der blomstrer og trives som aldrig før.

 

Når I bevæger jer rundt i Toscana, vil I hurtigt opdage, hvad et toscansk landskab indebærer. Her finder I bølgende bakker, små, snoede veje omgivet af cyprestræer og frodige marker, så langt øjet rækker. Udsigten afslører små og større byer med smukke historiske centrummer og smalle gader, hvis historie strækker sig tilbage til etruskernes og middelalderens byer.

 

Det varierende landskab skaber en fantastisk grobund for en mangfoldighed af fødevarer, som sjældent er set andre steder i verden. Området excellerer blandt andet i olivenolie, trøfler, kød, grønt, trøfler og meget, meget mere. Det resulterer i et fantastisk køkken, hvor I både kan nyde fantastisk pizza, pasta og gnocchi samt flere lokale specialiteter. 

 

Lægger man så oveni, at området er gemmer på nogle af verdens ældste vinområder som Chianti og nyere områder som Vino Nobile di Montepulciano og Brunello di Montalcino, ja, så forstår man virkelig tiltrækningskraften. 

 

Verona

Femte stop på ruten er Verona - som er meget mere end bare Romeo og Julie. Alle seværdigheder i Verona findes i byens hjerte, og lige i byens centrum ligger bl.a. den levende plads Piazza Bra med den berømte promenade fra 1770, Liston. Liston er helt omgivet af fortovsrestauranter, hvor turisterne spiser specialiteter fra Verona og drikker den lokale Amarone-vin, mens de nyder vejret og synet af travle veronesere, der haster over pladsen.

 

Men alt det blegner fuldkommen, når man kaster blikket mod Veronas absolutte topseværdighed. Piazza Bra er først og fremmest domineret af den berømte Arena di Verona, det enorme og elliptiske, næsten lyserøde marmor-amfiteater, som er det bedst bevarede i hele verden, og som sommeren igennem danner ramme om den ene vidunderlige opera efter den anden. Alene Giuseppe Verdis Aida er blevet opført omkring 600 gange – og fra juni til september er store dele af Piazza Bra fyldt med enorme kulisser og rekvisitter til aftenens opera.

 

I skal bo på Hotel Marco Polo Verona.

 

Nürnberg

Sjette stop på ruten er Nürnberg. 

 

Her er begivenhederne under 2. verdenskrig ikke glemt, og flere bygningsværker tjener i dag som synlige monumenter over den uhyggelige fortid. Det gælder f.eks. den store Zeppeliner-tribune, hvorfra Hitler talte til tusindvis af begejstrede tilhørere.

 

Nürnberg er dog også meget mere end 2. verdenskrig - og heldigvis for det. Den smukke by ved Pegnitz-floden fortjener at være kendt for meget andet end fortidens synder.

 

Nürnberg ligger ca. 170 km nord for München, og med lidt over en halv million indbyggere er det den næststørste by i delstaten Bayern. Nürnberg byder på masser af spændende museer, gode muligheder for shopping, fremragende parker og naturligvis klassisk tysk mad og god øl. Det er en oplagt destination for alle med interesse for historie – både den fra middelalderen, og den mere nære af slagsen.

 

I skal bo på Centro Hotel.


Om Vindrose Rejser

SPOTdeal har i flere år haft et tæt samarbejde med Vindrose Rejser, hvor vi i årenes løb har sendt mange danskere ud på uforglemmelige rejser. Vindrose Rejser bestræber sig altid på, at være mere end en bookingcentral. De giver gerne gode råd med på rejsen og er aldrig mere end et telefonopkald væk.

 

Som navnet "Vindrose" lægger op til, så viser Vindrose Rejser vejen til den perfekte ferie. I mere end 40 år har de sendt gæster rundt i hele verden - lige fra Gdansk til Guadeloupe. De ved, at din næste ferie skal være bedre end den foregående, og at livet er for kort til dårlige rejser. Derfor har de har altid fokus på at skabe de bedste rammer. Det gælder både en forlænget weekend til Hamborg og en vinrejse til Toscana.

 

Læs også Vindrose Rejsers bedømmelser på Trustpilot.

 

Vindrose Rejser er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2864.

Du køber dit værdibevis i dag og får det efterfølgende tilsendt pr. e-mail.

 

Når du har modtaget værdibeviset, reserverer du dit ophold inden for 48 timer. Du reserverer hos Vindrose Rejser på mail@vindroserejser.dk. Husk at oplyse den unikke kode fra værdibeviset, dato, navn og telefonnummer.

 

Vi gør opmærksom på, at bestillingen er bindende, og at der ikke er mulighed for at annullere rejsen.

  

Ved eventuelle spørgsmål til denne rejse kontakt da Vindrose Rejser på tlf.: 33 13 52 23.

 

Opholdet kan benyttes med ankomst fra den 1. juni til og med den 30. september 2023.

Én unik kode gælder for 1 person.

 

Rejsen inkluderer:

  • 1 overnatning på Mercure Hotel Berlin Zentrum i Berlin
  • 1 overnatning på Hotel Nymphenburg i München
  • 3 overnatninger på Mercure Hotel i Viareggio
  • 3 overnatninger på Villa Ambra i Toscana
  • 1 overnatning på Hotel Marco Polo i Verona
  • 1 overnatning på Centro Hotel i Nürnberg
  • Morgenmad alle dage

 

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse. Det betyder, at der skal købes et lige antal.

 

Købet kan ikke fortrydes.

 

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Vindrose Rejser A/S.

 

Det er Vindrose Rejsers almindelige betingelser, som gælder. Du finder deres rejsebetingelser på https://www.vindroserejser.dk/om-vindrose-rejser/handelsbetingelser.

 

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

Vindrose Rejser

Vester Voldgade 90, 1552 København V
Tlf.: 33 13 52 23 | CVR: 39017229 | mail@vindroserejser.dk | Hjemmeside |

Sidste chance: 05. april 2023 kl. 23:59

Kør selv-ferie i Europa