Weekendophold på Hindsgavl Slot

Sidste chance!

På Hindsgavl Slot får I unikke, historiske rammer og den smukkeste natur. Slap af med et weekendophold og nyd de særlige øjeblikke. Opholdet forkæler med middag á 4 serveringer og morgenmad med hjemmelavede lækkerier fra slotskøkkenet.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

Hindsgavl Slot er helt sit eget. Her er både klassicistisk arkitektur med hovedbygningen fra 1700-tallet og moderne, gennemrenoveret, råt design i Slotsladen og avlsbygningerne.

 

Slottets gæster siger ofte, at opholdet allerede starter i det øjeblik, de drejer af fra hovedvejen, kører gennem skoven og ned ad alléen mod slottet. Roen sænker sig ved synet af dyrehaven og det flotte, velbevarede slot. De idylliske omgivelser langs Lillebælt og de historiske bygninger, fyldt med små historier fra en svunden tid, er alt sammen med til at skabe rammen om et helt unik ophold på Fyn.

 

Særligt for dette ophold:

 

  • Gaveidé til den værdsætter smukke og historiske omgivelser
  • Opholdet er et særligt weekendophold med ankomst fredag
  • Hindsgavl Slot har egen køkkenhave, der forsyner køkkenet med friske råvarer

 

TIP: Vidste du, at du kan få værdibeviset i et flot gavedesign? Du vælger blot, at du vil give det "Som gave" i købsprocessen, og så er du ellers klar til at forkæle én, du holder af, med en helt særlig oplevelse.


Opholdet inkluderer:

 

  • 1 overnatning i standard dobbeltværelse i slottets sidefløje
  • 1 glas champagne ved bordet inden middagen
  • Middag med 4 serveringer, der som udgangspunkt serveres i Slotsladen - med forbehold for ændringer
  • Aftenkaffe/te med sødt efter middagen
  • Morgenmad med hjemmelavede lækkerier fra slotskøkkenet

SPOTpris 1.295 kr. 

 

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse. Det betyder, at der skal købes et lige antal.

 

Begrænset antal ophold til salg.

 

Opholdet kan benyttes med ankomst på fredage i følgende perioder:

  • Fra den 3. marts til og med den 16. juni 2023 (bemærk, at ankomst dog ikke er muligt den 7. april 2023)
  • Fra den 18. august til og med den 6. oktober 2023
  • Fra den 27. oktober til og med den 17. november 2023

 

Tillæg

Aftales og afregnes direkte med Hindsgavl Slot.

 

  • Opgradering af værelseskategori: Forhør jer hos Hindsgavl Slot

 

Tjek ind: Fra kl. 14.00.

Tjek ud: Senest kl. 10.00.


Hindsgavl Slot

Hindsgavl Slots historie går helt tilbage til det 12. århundrede. Allerede når I bevæger jer ned ad den smukke slotsallé, fornemmer I den historiske charme og den moderne luksus, der venter forude. Hindsgavl Slot er stedet, hvor nyt og gammelt mødes og forenes på bedste vis. 

 

Fra gammel tid er der slottets store terrasse, og fra de mange udsigtspunkter i slotsparken fås det skønneste vue ud over Lillebælt. H.C. Andersen kaldte det i 1843 "den smukkeste Udsigt i Fyen, jeg troer næsten i Danmark". Derudover er der slotsparken, der oprindeligt blev anlagt som barokhave, og som i 1814 blev omlagt i romantisk stil med lysthuse, vandløb, broer og bassiner. 

 

Slottets smukke omgivelser er som skabt til afslapning og genopladning i naturen, og med park og skov lige ned til Fænøsund og Lillebælt er der mange gode muligheder for gåture langs vandet og i skoven. Det er også helt oplagt at tage en hyggelig slentretur i den store slotspark med udsigt til sund og bælt mellem de gamle bøgetræer. I kan også tage en dukkert fra slottets lille private strand med egen badebro.

 

Egen køkkenhave

På Hindsgavl Slot har de egen køkkenhave, der forsyner køkkenet med friske råvarer og hjemmesyltet frugt og grønt. Maden er hjemmelavet og hjemmebagt med stolthed og kærlighed til faget.

 

Sådan skal I bo

Slottets standardværelser er udført i moderne slotsstil. Værelsesindretningen er i høj kvalitet med et historisk præg i f.eks. tapeterne, som er af samme papirtype og har samme farver og pigmenter som i 1860-70’erne. Af hensyn til de fine tapeter er interiøret holdt enkelt og let i form og farver, og de ensfarvede tekstiler matcher farven i tapetet.

 

Morderne_slotsstilStandard.jpg


Spøgelset på slottet

Hindsgavl Slot siges at være hjemsøgt af et spøgelse - nemlig 'Den hvide dame'. På slottets hjemmeside står der:

 

"Som på en del andre slotte og herregårde får den dokumenterede historie følgeskab af mindre håndgribelige fortællinger.

 

Slottet har da også sit eget spøgelse! Hver aften ved midnatstid vandrer ’Den hvide dame’ rundt i parken. Hun fremstiller sig oftest kun for mænd for herefter at forsvinde med et suk. Sagnet fortæller, at hun er genfærdet af en ung brud, der skulle giftes med en herremand på Hindsgavl Slot.

 

Hun kom kørende i en karet med fire heste, som pludselig blev skræmt. Kareten væltede i en dam, og den unge brud blev klemt fast og druknede. Det siges, at ringen, der var tiltænkt hendes finger, stadig findes et sted på slottet."


Anmeldelser

Hindsgavl Slot huser hvert år både nye og tidligere gæster i de flotte omgivelser. Nedenfor kan du læse et lille udpluk af de mange flotte anmeldelser, gæsterne har kvitteret med på Tripadvisor. 

 

"Dejlig oplevelse

Virkelig lækker madoplevelse, super hyggelig stemning og service i top, meget venlig og imødekommende personale. Super sted. Kan klart anbefales. Vi var på romantisk ophold og slottet og personale skabte rigtig god og hyggelig atmosfære."

Anmeldt november 2022

 

"Fantastisk og imponerende

Fantastisk velkomst i receptionen af den serviceminded Ronnie. Hyggelige vær. samt interessant historie for Hindsgavl. Restauranten besidder en super dygtig F&B manager som var spot on, hvad angår vinmenu. Køkkenet har bestemt også styr på deres. Udsøgte specialiteter fra egen have og et imponerende gastronomisk niveau, især med tanke på at det er et konference hotel, men Hindsgavl kan meget mere end konference. Hindsgavls morgenbuffet er indbydende og mangler intet, de har skabt deres helt egen flotte buffet. Vi kommer igen og kan varmt anbefale andre at besøge Hindsgavl."

Anmeldt november 2022


Hindsgavl-Slot.jpg

Du køber dit værdibevis i dag og får det efterfølgende tilsendt pr. e-mail.

 

Bemærk venligst: Opholdet SKAL bookes online. Det er ikke muligt at booke opholdet pr. telefon.

 

Du kan tjekke, om der er ledigt i den ønskede periode via dette link:

 

https://booking.hindsgavl.dk/da/accommodation/specificpackage/d4ea51e5-b210-4bd8-aa66-1bcfd96f67ad

 

Sådan booker du opholdet:

1. Når du har modtaget værdibeviset fra SPOTdeal, skal du reservere opholdet hos Hindsgavl Slot via dette link:

 

http://online.bookvisit.com/v2/Campaign/CampaignDetails?channelId=e2bf9084-45fc-47c0-b8b3-5e6de5b40d10&campaignId=f3403d6e-2b1d-4204-a86d-f49c05dc5bfc

 

2. Indtast din unikke kode fra dit værdibeviset under "Jeg har en kode". Koden fungerer som rabatkode. Bemærk, at de ledige datoer først kommer frem, når du har indtastet din kode.

 

3. Når opholdet er booket er det Hindsgavl Slots afbestillingsregler, der gælder.

 

Dealen kan ikke forlænges eller bruges i andre perioder. Det er derfor vigtigt, at du booker med det samme.

 

Fortrydelsesret frem til den 7. januar 2023.

 

Der er et begrænset antal værelser til rådighed, og der tages forbehold for udsolgte datoer. Når opholdet er booket er det hotellets afbestillingsregler, der gælder.

 

Der gøres opmærksom på, at der kan forekomme travlhed i starten og slutningen af indløsningsperioden.

 

Ved spørgsmål kan Hindsgavl Slot kontaktes på tlf.: 64 41 88 00.

 

Opholdet kan benyttes med ankomst på fredage i følgende perioder:

  • Fra den 3. marts til og med den 16. juni 2023 (bemærk, at ankomst dog ikke er muligt den 7. april 2023)
  • Fra den 18. august til og med den 6. oktober 2023
  • Fra den 27. oktober til og med den 17. november 2023

Én unik kode gælder for 1 person.

 

Opholdet inkluderer:

  • 1 overnatning i standard dobbeltværelse i slottets sidefløje
  • 1 glas champagne ved bordet inden middagen
  • Middag med 4 serveringer, der som udgangspunkt serveres i Slotsladen - med forbehold for ændringer
  • Aftenkaffe/te med sødt efter middagen
  • Morgenmad med hjemmelavede lækkerier fra slotskøkkenet

 

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse. Det betyder, at der skal købes et lige antal.

 

Tillæg

Aftales og afregnes direkte med Hindsgavl Slot.

  • Opgradering af værelseskategori: Forhør jer hos Hindsgavl Slot

 

Tjek ind: Fra kl. 14.00.

Tjek ud: Senest kl. 10.00.

 

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Hindsgavl Slot.

 

      Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

      Hindsgavl Slot

      Hindsgavl Allé 7, 5500 Middelfart
      Tlf.: 64 41 88 00 | CVR: 27511856 | hindsgavl@hindsgavl.dk | Hjemmeside |

      Sidste chance: 24. december 2022 kl. 23:59

      Weekendophold på Hindsgavl Slot