Vandre- og kulturrejse til Catalonien og Andorra

Sidste chance!

Skræddersyet rejse til Catalonien og Andorra med dansk rejseleder og helpension alle dage. På rejsen vil I både opleve catalansk kultur, storslået natur, vandringer i de fantastiske Pyrenæer med en lokal guide og en tur på Dalí Museet.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

Tag med Viktors Farmor på en spændende vandre- og kulturrejse til Catalonien og Andorra. Undervejs vil I opleve Cataloniens charmerende byer og den smukke, dramatiske natur, både i bjergene og ved kysterne. I tager på korte vandreture, smager på omegnens delikatesser og besøger det velrenommerede Dalí Museum i Figueres, der rummer verdens største samling af Salvador Dalís kunst.

 

I fortsætter til lilleputstaten Andorra, der ligger som et smørhul midt i Pyrenæerne. Spektakulære udsigter, enge med vilde blomster, alpine græsarealer og skove med fyrretræer gør landet særdeles velegnet til vandreture i det smukke fyrstedømme. 

 

På rejsen er der tale om forholdsvis lette vandreture uden væsentlige stigninger og med et underlag, der for de fleste ikke volder de store udfordringer. Er I i almindeligt god form og kan gå f.eks. en god tur i den danske skov på 8-10 km uden at være tappet for kræfter, så kan I deltage på rejsen. 

 

Særligt for denne rejse:

 

  • Kom på smukke vandreture i Pyrenæerne med lokal guide
  • Se verdens største samling af Salvador Dalís egen kunst på Dalí-museet i Figueres
  • Dansk rejseleder på hele turen

Rejsen inkluderer:

 

  • Fly København - Barcelona t/r
  • 7 overnatninger på gode hoteller
  • Helpension
  • Entré til Dalí Museum i Figueres
  • Dansk rejseleder 
  • Engelsktalende, lokal vandreguide 

 

Vælg mellem følgende afrejsedatoer:

  • Den 30. april 2023
    SPOTpris 12.990 kr.
  • Den 23. september 2023
    SPOTpris 14.990 kr.

 

Prisen er pr. person. Du vælger, om du vil bo på dobbeltværelse eller enkeltværelse i købsprocessen. Ønsker du at bo på dobbeltværelse, skal du købe 2 værdibeviser. Ønsker du at rejse alene, skal du kun købe 1 værdibevis, men betale enkeltværelsestillæg.

 

Bestilling og betaling

Ved bestilling hos SPOTdeal betaler du et depositum på 4.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Viktors Farmor 10 uger før afrejse. Depositummet er ikke refunderbart, og det samme gælder restbeløbet fra 10 uger før afrejse.

 

Der er et begrænset antal pladser til salg.

 

Tillæg og tilkøb

Aftales og afregnes direkte med Viktors Farmor.

 

  • Enkeltværelsestillæg: 2.200 kr. 
  • Tilslutningsbillet fra/til Aarhus og Aalborg: 950 kr. (skal bestilles i god tid)

 

Ikke inkluderet i rejsen

 

  • Rejse- og afbestillingsforsikring 

Dagsprogram

 

Dag 1 - Velkommen til Catalonien

I flyver direkte fra København til Barcelona, hvor I hentes i lufthavnen og køres til Girona.

 

Girona er én af de mest interessante byer i Catalonien med sin 2000 år gamle historie. Her får man virkelig oplevelsen af at blive transporteret tilbage i tiden, når man går på de imponerende, velbevarede mure fra den 14. århundrede og kigger ned på de smalle gader, som indeholder smukke kirker og et jødisk kvarter samt arkitektur fra romertiden, arabernes invasion, middelalderen og modernismen. Millioner af mennesker fik da også øjnene op for denne perle af en by, efter de så Girona i sæson 6 af Game of Thrones, hvor bl.a. danske Nikolaj Coster-Waldau medvirker.

 

Om eftermiddagen tager I på rundtur i Gironas charmerende gamle bydel, og om natten overnatter I på Hotel Peninsular i Girona.

 

Måltider: Frokost og aftensmad.

 

Dag 2 - Costa Brava og Salvador Dalí

I kører ud til Costa Brava, der er den smukke kystrækning, som strækker sig nord for Barcelona og hele vejen op til den franske grænse. Costa Brava betyder bogstaveligt talt ”den vilde eller forrevne” kyst. 

 

Her skal I vandre en del af Camí de Ronda, der er et af de flotteste områder ved Costa Brava. I går langs bugter med strande og glitrende blåt vand, klipper og udsigtspunkter, og I spiser jeres medbragte frokostmadpakke ved en af de smukke strande.

 

Først på eftermiddagen kører I til Figueres for at besøge det velrenommerede Dalí Museum. Bygningen, hvor museet findes, var oprindeligt et teater, men da størstedelen af dette brændte ned i 1960 i forbindelse med den spanske borgerkrig, besluttede Dalí og byens daværende borgmester at genopbygge det som et museum. 

 

I Figueres har man nu ikke bare verdens største samling af Salvador Dalís egen kunst, men også hans egen kunstsamling, hvor I præsenteres for en række af de kunstnere, Dalí selv har draget inspiration fra. Salvador Dalí har faktisk selv indrettet museet, så alle værker hænger, hvor han har besluttet, de skal hænge, og han er desuden begravet på stedet.

 

I overnatter på Hotel Ibis i Figueres.

 

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad.

 

Dag 3 - Den charmerende middelalderby Besalú

I kører til middelalderbyen Besalú, der ligger på et sted, hvor to floder, Fluvia og Capellades, flyder sammen. I 902 blev Besalú hovedstad i et uafhængigt grevskab, og senere kom byen under grevskabet Barcelona. Byen har en stor tekstilindustri, og her er mange små værksteder og butikker.

 

I tager på en byrundtur til fods og starter ved byens vartegn: den smukke romerske bro fra det 11. århundrede. I middelalderen skulle der betales en afgift ved broen, når man skulle ind i byen. Broen er restaureret mange gange, sidst i 1965. 

 

I ser flere smukke bygningsværker fra middelalderen, f.eks. det tidligere St. Julias Hospital med en facade fra det 12. århundrede, som nu bruges som kulturcenter. I ser desuden den romanske St. Pere Kirke, som er den eneste bygning, der er tilbage fra et benediktinerkloster grundlagt i 977.

 

Herefter ser I Casa Cornella, der er en meget fin bygning fra det 12. århundrede, som var i den fornemme Cornella-families eje gennem 300 år. En anden smuk bygning er Sant Vicenc Kirken med basilika-agtig opbygning og med flere forskellige arkitektoniske stilarter og også orientalske ornamenter. I besøger desuden det gamle
jødiske kvarter i byen. 

 

I spiser frokost på en god restaurant med traditionel catalansk mad.

 

Efter frokosten kører I op i Pyrenæerne og tjekker ind på jeres charmerende hotel i den lille bjergby Llarnars i det nordlige Catalonien tæt ved grænsen til Frankrig.

 

Llanars er en idyllisk lille middelalderlandsby med ca. 500 indbyggere. Stedet blev nævnt første gang i år 1027, og byens romanske kirke Sant Esteve blev indviet i 1168. Landsbyen ligger smukt omringet af de maleriske Pyrenæer-bjerge og solrige, grønne dale, hvor der dyrkes mange forskellige afgrøder. I landsbyen kan man købe lækre, lokale kager ved bageren, og hos købmanden kan man nyde et glas lokal vin.

 

Llanars er kort sagt et sted, hvor man kan trække vejret, nyde naturen, komme ned i tempo og glemme alt om stress.

 

I har to overnatninger på Hotel Grévol Spa i Llanars. Det skønne hotel rummer både indendørs pool, motionscenter og spa.

 

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad.

 

Dag 4 - Vandretur i bjergene og Camprodon

I befinder jer i et meget naturskønt og idyllisk område, omgivet af bjergene i de østlige catalanske Pyrenæer. Denne dag går I en tur i bjergene omkring Llanars på 6-8 km.

 

Måske ser I de flokke af halvvilde heste, der er i området. Hestene bliver sat ud om foråret og indfanget igen om efteråret, hvor de bliver eksporteret til Frankrig og Belgien. De får masser af frisk græs, kildevand og motion, så de strutter af sundhed.

 

Undervejs spiser I jeres medbragte frokostmadpakke. 

 

Om eftermiddagen tager I på en lille byrundtur i nabolandsbyen Camprodon.

 

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad.

 

Dag 5 - På vej til Andorra

I kører gennem Pyrenæerne og over grænsen til indlandsstaten Andorra, som er verdens eneste land med catalansk som officielt sprog.

 

I kører til den lille, hyggeligt beliggende bjerglandsby Ordino (1.300 m.o.h) med kun få tusinde indbyggere. Byen opstod som et bosted for arbejdsmænd og deres familier i forbindelse med områdets vigtige jernindustri. Historisk har udvinding af jern haft en større rolle både i Andorra og andre dele af Pyrenæerne. 

 

Ved ankomsten indkvarteres I på det hyggelige Hotel Coma, hvor I har tre overnatninger i værelser med balkon. Her er både ildsted, bar og en dejlig have samt minigolf og tennisbane. Maden tilberedes af friske, lokale råvarer. 

 

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad.

 

Dag 6 - Vandring ved Tristaina Søerne – og museum med stil

Om formiddagen kører I til La Coma, hvorfra I tager på en vandretur i et meget smukt naturområde med helt speciel alpin-flora. Udsigterne undervejs er imponerende, og I går på stier mellem tre smukke glacialsøer beliggende ca. 2.200 m.o.h. I kommer meget tæt på den franske grænse. Vandreturen er på ca. 7 km.

 

Efter vandreturen kører I tilbage til hotellet for at slappe lidt af, inden I sidst på eftermiddagen besøger Casa d’Areny-Plandolit House-Museum. Dette er det eneste eksempel man har på en gammel fornem familiebolig for de mere velhavende. Stilen er typisk Andorra-stil. Bygningen er fra det 19. århundrede, hvor familiens formue var på sit højeste, og både møbler og husgeråd afspejler tiden, livsstilen og den sociale klasse. Denne luksuriøse livsstil var langt fra almindelig i Andorra. I besøger også haverne, der hører til huset.

 

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad.

 

Dag 7 - Vandring i Sorteny Naturpark

I kører til Sorteny Natur Park, der er et rent botanisk paradis på grund af den store varietet af flora og fauna. Her er mere end 700 plantearter, og mere end 50 arter er endemiske for Pyrenæerne.

 

Jeres vandretur går langs floden til en bjerghytte, og undervejs passerer I enge med vilde blomster samt skove med fyrretræer, alpine græsarealer og også vådområder med mosdækkede tuer. Mange fuglearter kan observeres her, så medbring en kikkert. De vilde bjerggeder, rådyr og vildsvin findes også i dette område, ligesom I kan være heldige at spotte murmeldyr. Vandreturen er på ca. 10 km.

 

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad.

 

Dag 8 - Hjemrejse

I forlader Andorra og kører med bus tilbage til Barcelona, hvorfra I flyver hjem efter en dejlig vandre- og kulturrejse.

 

Måltider: Morgenmad.


Hotellerne

 

I kommer til at bo på:

  • Hotel Peninsular i Girona
  • Hotel Ibis Figueres
  • Hotel Grévol Spa i Llanars
  • Hotel Coma i Ordino i Andorra

 

Der tages forbehold for ændringer af hotellerne.


Flyinformation

Der flyves med SAS.

 

Flytider København:

  • Afgang København kl. 09.45
    Ankomst Barcelona kl. 12.30
  • Afgang Barcelona kl. 13.20
    Ankomst København kl. 16.15

 

Der tages forbehold for ændringer af flytiderne.


Om Viktors Farmor

Viktors Farmor Worldwide Expeditions blev stiftet af Viktors Farmor, Kirsten Gynther Holm, i 1996 og er et rejsebureau med speciale i natur- og kulturrejser.

 

Selvom rejsebureauet årligt sender flere tusind gæster ud til alverdens eventyrlige afkroge, har de stadig bevaret den gode og personlige service. Det betyder bl.a., at du, når du rejser med Viktors Farmor, bliver en del af en mindre gruppe på 10-20 deltagere, så der er tid og rum til store oplevelser for alle. Sammen ledes I på vej af af en dansk rejseleder og en engelsktalende lokalguide, der med stor kompetence og bred viden om rejsedestinationen guider jer godt gennem rejsen - helt fra A til Z.

 

På rejser med Viktors Farmor er drikkepenge til guider og chauffører altid inkluderet i rejsens pris.

 

Viktors Farmor er medlem af Rejsegarantifonden nr. 1923.


Tryghed på rejsen

Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.

Du køber dit værdibevis i dag og får det efterfølgende tilsendt pr. e-mail.

 

Når du har modtaget værdibeviset, skal du reservere rejsen hos Viktors Farmor på info@viktorsfarmor.dk inden for 48 timer. Husk at oplyse fulde navne på alle rejsende som i passet, afrejsedato, eventuelle tilkøb og den unikke kode på værdibeviset. 

 

Vi gør opmærksom på, at bestillingen er bindende, og at der ikke er mulighed for at annullere rejsen.

 

Bestilling og betaling

Ved bestilling hos SPOTdeal betaler du et depositum på 4.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Viktors Farmor 10 uger før afrejse. Depositummet er ikke refunderbart, og det samme gælder restbeløbet fra 10 uger før afrejse.

 

Ved eventuelle spørgsmål til denne rejse kontakt da Viktors Farmor på tlf.: 86 22 71 81.

Én unik kode gælder for 1 person.

 

Rejsen inkluderer:

  • Fly København - Barcelona t/r
  • 7 overnatninger på gode hoteller*:
    • Hotel Peninsular i Girona
    • Hotel Ibis Figueres
    • Hotel Grévol Spa i Llanars
    • Hotel Coma i Ordino, Andorra
  • Helpension
  • Entré til Dalí Museum i Figueres
  • Dansk rejseleder 
  • Engelsktalende, lokal vandreguide 

 

*Der tages forbehold for ændringer af hotellerne.

 

Prisen er pr. person. Du vælger, om du vil bo på dobbeltværelse eller enkeltværelse i købsprocessen. Ønsker du at bo på dobbeltværelse, skal du købe 2 værdibeviser. Ønsker du at rejse alene, skal du kun købe 1 værdibevis, men betale enkeltværelsestillæg.

 

Der er et begrænset antal rejser til salg.

 

Tillæg og tilkøb

Aftales og afregnes direkte med Viktors Farmor.

  • Enkeltværelsestillæg: 2.200 kr. 
  • Tilslutningsbillet fra/til Aarhus og Aalborg: 950 kr. (skal bestilles i god tid)

 

Ikke inkluderet 

  • Rejse- og afbestillingsforsikring 

 

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Viktors Farmor.

 

Det er Viktors Farmors almindelige betingelser, som gælder. Du finder deres rejsebetingelser på https://www.viktorsfarmor.dk/om-viktors-farmor/handelsbetingelser.

 

    Købet kan ikke fortrydes

    Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

    Viktors Farmor

    Thomasminde - Hæstvej 46 G, 8380 Trige
    Tlf.: 86 22 71 81 | CVR: 29627991 | info@viktorsfarmor.dk | Hjemmeside |

    Sidste chance: 29. november 2022 kl. 23:59

    Rejse til Catalonien og Andorra