FRA SYD TIL NORD: KRYDSTOGT SAVONA-KØBENHAVN

Sidste chance!

Hop ombord på stemningsfulde Costa Firenze, der tager jer med på et 16-dages krydstogt fra Italien til København med besøg i 8 europæiske lande. I flyver fra CPH og har 1 overnatning på 3* hotel i Nice, før I sejler ud på eventyr. Betal kun depositum nu.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

Det er kun én gang hvert år, at denne populære rute fra Italien til Danmark sejles, og du får endda mulighed for at ankomme til toppen af Danmark med skib, når Skagen anløbes en af de sidste dage. Det er altså et enestående krydstogt, der venter forude. 

 

I skal sejle med Costa Firenze, der er blandt rederiets nyeste skibe og sejlede sin jomfrurejse i 2021. Skibet er en hyldest til Renæssancens højborg, Firenze, hvilket tydeligt ses på interiøret i både kahytter og på fællesarealerne. Atriumbaren er bygget op som et af byens torve og strækker sig over flere dæk med blik til en flot bemalet himmel, mens dele af soldækket er lavet som en blomstrende have.

 

Særligt for dette krydstogt:

 

  • Enestående mulighed - ruten sejles kun én gang om året
  • Oplev byer i både Frankrig, Spanien, Portugal, Belgien, Holland, Tyskland og Danmark
  • Alle transfers er inkluderet

Rejsen inkluderer:

 

  • Fly København – Nice
  • 20 kg bagage og 8 kg håndbagage
  • Transfer lufthavn – hotel
  • 1 overnatning på 3* hotel i Nice inkl. morgenmad
  • Transfer fra Nice til skibet
  • 15 overnatningers krydstogt i den valgte kahytstype
  • Helpension ombord på skibet med menuvalg morgen, middag og aften
  • Fri adgang til skibets buffetrestaurant indenfor åbningstiderne
  • Kaffe, te, vand og juice til morgenmaden
  • Kahytsservice og daglig rengøring
  • Håndklædeservice både i kahyt og ved pool
  • Underholdning på skibet, shows og dagligt aktivitetsprogram
  • Fri adgang til pool, jacuzzi og fitnesscenter

 

Afrejse den 4. maj 2023:

 

  • Indvendig kahyt: SPOTpris 7.990 kr.
  • Udvendig kahyt: SPOTpris 9.990 kr. 
  • Balkonkahyt: SPOTpris 11.990 kr.

 

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.

 

Bestilling og betaling

Ved bestilling hos SPOTdeal betaler du kun et depositum på 3.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Det anbefales, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.

 

Ikke inkluderet i rejsen:

Hvad ikke er nævnt direkte under "Rejser inkluderer", herunder:

 

  • Obligatorisk service charge på 11 € pr. person pr. dag. Afregnes på skibet
  • Udflugter
  • Drikkevarer, der ikke er nævnt
  • Personlige forsikringer

Rejseplan

Untitled-1.jpg

 

4. maj: Fly til Nice og transfer til hotellet for tjek ind
5. maj: Transfer fra Nice til skibet for tjek ind. 18:00 Afgang Savona
6. maj: 09:00 – 18:00 Marseille, Frankrig
7. maj: 09:00 – 19:00 Tarragona, Spanien
8. maj: På havet
9. maj: 08:00 – 16:00 Cadiz, Spanien
10. maj: 10:00 – 22:00 Lissabon, Portugal
11. maj: På havet
12. maj: 07:00 – 18:00 La Coruna, Spanien
13. maj: På havet
14. maj: 07:00 – 19:00 Le Havre, Frankrig
15. maj: 09:00 – 18:00 Zeebrugge, Belgien
16. maj: 08:00 – 18:00 Rotterdam, Holland
17. maj: På havet
18. maj: 07:00 – 16:00 Skagen
19. maj: 08:00 – 20:00 Kiel, Tyskland
20. maj: 10:00 Ankomst København

 

Der tages forbehold for ændringer i anløb og tider frem mod afrejse.


Rejsebeskrivelse

Jeres eventyr starter den 4. maj, hvor I flyver til charmerende Nice i Sydfrankrig. Her har I en nat på hotel, så I kan starte ferien med en dejlig middag i den hyggelige gamle bydel og en lille spadseretur langs vandet. Næste dag køres I til Savona, hvor I går ombord på det flotte og stemningsfyldte skib, Costa Firenze, som vil være jeres hjem på resten af rejsen.

 

Når skibet stævner ud, kan I nyde den første af mange lækre middage ombord efterfulgt af en drink og en dans. Næste morgen ankommer skibet til den største havn i Middelhavet og Frankrigs andenstørste by, Marseille. Den er en sand smeltedigel af forskellige folk og kulturer og anses for at være en bro mellem Europa og Nordafrika. Det er en by, der er perfekt til bare at vandre omkring i og indsnuse atmosfæren, mens man beundrer de arkitektoniske perler. I den maleriske gamle havn ligger yachts og fiskerbåde side om side, og lige nord herfor finder I den historiske del af byen, Le Panier, hvis virvar af snørklede og stejle gader gemmer på små, skjulte pladser og gamle, høje huse med terrasser, hvor vasketøjet hænger til tørre. Ud for kysten domineres vyet af det berygtede Chateau d’If – fængslet på en lille klippeø, hvorfra Greven af Monte Cristo flygtede i Alexandre Dumas’ berømte roman. Fra Marseille kan I også udforske smukke og historisk interessante Arles, pavernes gamle by Avignon samt Provences skønne landskaber med de kulørte og velduftende lavendelmarker, som er blevet foreviget på Van Gogh, Matisse og Picassos kanvasser.

 

Turen går videre til Barcelonas ofte oversete lillesøster Tarragona, der er velsignet med en smuk kystlinje og utallige interessante monumenter fra Antikken. Historien er allestedsværende her – fra de romerske ruiner, der er optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste, over middelalderlige, brostensbelagte gyder til den imponerende katedral, der blander flere stilarter. Blandt de romerske levn finder I et stort amfiteater - hvor 14.000 tilskuere i sin tid blev underholdt med gladiatorkampe – et forum samt dele af byens gamle forsvarsmur og tårne. De fleste fund, der er gjort i byen, er i dag udstillet på det arkæologiske museum, der har en af Spaniens fineste samlinger af antik kunst – bl.a. en detaljeret mosaik, der afbilleder 47 af Middelhavets forskellige fiskearter. Den liflige duft af friskgrillet fisk og skaldyr møder I langs havnepromenaden i den gamle fiskelandsby El Serrallo, der ligger i hjertet af Tarragona, og som har bibeholdt sin gammeldags charme.

 

Efter en dag på havet, hvor I rigtig kan nyde luksuslivet ombord og benytte alle faciliteterne, som det smukke skib udbyder, ankommer I – efter at have passeret Gibraltarstrædet - til Cadiz på den spanske sydkyst. Byen anses for at være den ældste i Europa, og den har været beboet i over 3.000 år. Det var herfra Columbus stævnede ud på rejsen til Amerika, og den gamle bydel, der næsten er helt omkranset af vand, er et romantisk virvar af snoede gader med muntre taverner. Både San Sebastian-borgen og katedralen med den gyldne kuppel er et besøg værd. Yndede udflugtsmål fra Cádiz tæller bl.a. særprægede Gibraltar med Europas eneste vildtlevende aber og Jerez, der er kendt for sin sherryproduktion. Jeres lugtesans vil helt sikkert ikke være i tvivl om dette, når I begiver jer rundt i Jerez.

 

Nu forlades Middelhavet, og Costa Firenze begiver sig ud i Atlanterhavet for at følge den vesteuropæiske kyst. Første anløb her bliver endnu en overset perle: Den portugisiske hovedstad, Lissabon. Med sine syv fotogene høje byder Lissabon på et postkort-perfekt panorama af brostensbelagte gyder, gamle ruiner og katedraler med hvide kupler, der alt sammen vidner om en broget historie. Indsejlingen til byen giver det bedste udsyn til tre prominente monumenter. Det gælder for Belem Tower, der blev bygget i 1520 for at forsvare byen, Opdagernes Monument, der hylder alle landets opdagelsesrejsende, og Cristo Rei – en Kristusstatue, der minder om Rio de Janeiros berømte vartegn. Jeronimus-klosteret og Triumfbuen er et par af de andre store seværdigheder, og lidt uden for byen finder I desuden den royale sommerresidens, der er omgivet af nogle af verdens smukkeste haver.

 

La Coruna ligger ud til Atlanterhavet i den nordspanske provins Galicien. Den er usædvanligt rig på arkitektur og kultur og kaldes også "glasbyen" grundet de mange glasindrammede balkoner, som ses overalt i byen. La Coruna har verdens ældste og stadig aktive fyrtårn, Torre de Hércules, der i sin tid blev bygget af romerne og i dag er at finde på UNESCO’s Verdensarvsliste. Omkring tårnet slår Atlanterhavets bølger ubarmhjertigt mod klipperne, mens vandet er mere roligt i byens smukke marina, der ligger tæt på centrum. Der er heller ikke langt herfra til Santiago de Compostela, hvor den verdensberømte pilgrimsrute, Caminoen, ender.

 

Næste anløb er i Le Havre, der er en moderne og livlig by i Normandiet, hvis bymidte blev genrejst efter Anden Verdenskrig og derfor fremviser en helt særlig moderne arkitektur. Udflugtsmulighederne fra Le Havre er mange og inkluderer typisk ture til den franske hovedstad, Paris, Normandiets "historiske hovedstad" Rouen med den flotte katedral samt landingsstrandene, hvor de amerikanske styrker i sin tid gik i land og var stærkt medvirkende til de allieredes efterfølgende sejr.

 

Zeebrugge er en populær feriedestination for belgiere på grund af beliggenheden ved havet. Her finder I således mange hoteller og caféer samt en marina og en fin strand. Den er Belgiens travleste havn og ligger bare 20 km fra evigt populære og smukke Brugge, der ofte omtales som Tornerosebyen, hvilket nok skyldes, at den har bevaret sin charme og sit udseende fra Middelalderen, som om den faldt i søvn for mange år siden og nu venter på at blive vakt til live igen. Der er dog masser af liv i Brugge, og den kendes nok bedst for de brostensbelagte stræder med de flotte middelalderhuse med trappegavle samt de søvnige kanaler med stille vand. På byens markedsplads falbyder de handlende deres forskellige varer, og på de to store torve, Markt og Burg, ses bl.a. det imponerende rådhus med dets ornamenterede facade og det flotte klokketårn, hvorfra I – efter at have besteget 366 trappetrin – har en formidabel udsigt over byen. Den bedste måde at beundre alle de arkitektoniske finesser på er nok at sætte sig på en af de mange hyggelige caféer på hovedtorvet, Markt, og bare nyde den historiske pragt omkring en. 

 

Den hollandske storby, Rotterdam, har Europas største havn, og skibet lægger til tæt på byens centrum. Tag evt. en vandtaxi for at komme hurtigere rundt i byen, eller kryds den spektakulære Erasmus-bro, hvis arkitektur leder tankerne hen på en blanding mellem et sejlskib og en harpe, til fods. Byen er fyldt med fascinerende bygningsværker som f.eks. de ikoniske Kube-huse, det 185 m høje udsigtstårn, Euromast, og den særegne markedshal. En gåtur rundt i byen byder derfor på nye, spændende syn rundt om hvert gadehjørne. Ikke langt fra byen finder I også en af Hollands mest berømte og idylliske seværdigheder: Kinderdijks 19 vindmøller, der blev bygget i 1740 for at bekæmpe oversvømmelser.

 

Herefter bydes I velkommen på toppen af Danmark, når Costa Firenze anløber Skagen. Selvom I har været der før, så er det altid hyggeligt at vende tilbage til charmerende Skagen, hvor det er oplagt at trave ud til Grenen og måske se sæler, få et skud kunst og kultur i form af de kendte værker af Skagensmalerne, slappe af i klitterne med fødderne begravet i sandet, spadsere rundt mellem de ikoniske gule Skagenshuse og nyde et stjerneskud på en af de mange fiskerestauranter på havnen.

 

Rejsens sidste stop bliver i tyske Kiel. Her er skibsbygning en stor industri, og dele af den tyske flåde holder til i Kiel. Havnen ligger midt i byen, så det er nemt at opleve Kiel til fods. Store dele af byen blev kraftigt bombarderet under Anden Verdenskrig, hvilket har resulteret i, at de fleste bygningsværker er opført i moderne arkitektur. Se en ubåd fra krigens tid, besøg de botaniske haver eller tag på en udflugt til en af de omkringliggende byer som f.eks. Lübeck eller Hamborg.

 

Og så er I nået til vejs ende. Costa Firenze lægger til i København om formiddagen den 20. maj, og efter at have nydt det sidste morgenmåltid ombord er det blevet tid til atter at få fast grund under fødderne.


Transport

Rejsen er inklusive flytransport fra København.

 

Flytider den 4. maj 2023:

  • Afgang København kl. 10.30
  • Ankomst Nice kl. 12.50

 

Der tages forbehold for ændringer af flytiderne.

 

Transfer

Fra Nice lufthavn er der transfer til hotellet. Næste dag kører bussen til skibet fra Nice banegård, som ligger ca. 1.200 m fra hotellet. 


Hotel i Nice

I skal bo på et centralt placeret 3* hotel, så I er i gåafstand til både den store shoppinggade, stranden og den charmerende gamle bydel, der vrimler med lækre restauranter og interessante butikker. Der er morgenmad på hotellet.


Skibet

Costa Firenze er blandt rederiets nyeste skibe og sejlede sin jomfrurejse i 2021. Hun er 323 meter lang, har 15 dæk og plads til 5.000 passagerer, der kan boltre sig i fantastiske omgivelser. Der er 13 restauranter og 7 specialbarer ombord, hvoraf flere har en lille afdeling med servering på dækket. Således kan I finde jeres egen hyggekrog, hvor I kan nyde en kop kaffe eller en drink med udsigt over havet.

 

Der er også masser af aktivitetsmuligheder ombord. Udover flere pools med solsenge, jacuzzis og vandrutsjebaner bydes der også på fitnesscenter, sportsbane, minigolf, kasino, vinsmagning, eksklusive forretninger, spaområde og et imponerende teater med daglige forestillinger. Kort sagt er Costa Firenze et meget smukt skib med et væld af faciliteter og lækre restauranter og barer.

 

Helpension

Ombord på skibet indgår helpension. Der serveres mad i skibets hovedrestaurant morgen, middag og aften. Her tilbydes en varieret valgmenu. Til aftensmad har man fast spisetid. Til morgenmad og frokost er det frit inden for restaurantens åbningstid.

 

Ombord findes desuden en stor buffet, som er åben fra tidlig morgen til sent. Ønsker I at indtage jeres  morgenmad, frokost, aftensmad eller et mellemmåltid her, kan I frit komme, som det passer jer bedst inden for åbningstiden.

 

Drikkepakker

Der tilbydes forskellige drikkepakker på denne rejse. De nævnte priser gælder kun, hvis drikkepakken bestilles sammen med rejsen og afregnes til Øster Lindet. De kan senere bestilles online til en højere pris. Bestilles pakken ombord, tillægger skibet 15% i serviceafgift. Alle voksne på samme booking skal bestille samme drikkepakke.

 

MY DRINKS-PAKKEN dækker et ubegrænset antal drikkevarer. Det gælder husets vin pr. glas, et udvalg af øl, spiritus, drinks, cocktails, aperitifs og likører, alkoholfrie cocktails, sodavand, juice og mineralvand pr. glas og varme drikke. Der kan dagligt afhentes 2 x 0,5 liters mineralvand på flaske i en af barerne.

 

Pris: 3.600 kr. (240 kr. pr. dag)


MY DRINKS PLUS-PAKKEN dækker et ubegrænset antal drikkevarer. Det gælder stort udvalg af vin pr. glas, øl, standard og Premium spiritus, drinks, cocktails, aperitifs og likører, alkoholfrie cocktails, sodavand, juice og mineralvand pr. glas og varme drikke. Der kan dagligt afhentes 2 x 0,5 liters mineralvand på flaske i en af barerne. Minibaren i kahytten er også inkluderet.

 

Pris: 4.875 kr. (325 kr. pr. dag)

 

MY SOFT DRINKS-PAKKEN dækker et ubegrænset antal alkoholfrie drikkevarer. Det gælder mineralvand, sodavand, frugtjuice og iste pr. glas, alkoholfrie cocktails og varme drikke.

 

Pris:

  • Børn 2-17 år: 1.725 kr. (115 kr. pr. dag)
  • Voksne: 2.475 kr. (165 kr. pr. dag)

 

Børn og ekstra opredninger

Børn og voksne, som rejser sammen med to fuldt betalende og sover i ekstra opredning i samme kahyt, betaler en fast pris uanset kahytskategori. Der er et begrænset antal kahytter med plads til ekstra opredninger, så forespørg inden køb hos Øster Lindet. Bestilles og betales direkte til Øster Lindet.

 

Pris:

  • Børn u/18 år: 4.490 kr.
  • Voksne: 5.990 kr.

 

Enekahyt 

Der er et begrænset antal pladser, så der skal inden køb forespørges hos Øster Lindet. Eneværelsestillægget betales direkte til Øster Lindet.

  • Tillæg for indvendig kahyt: 3.200 kr. 
  • Tillæg for udvendig kahyt: 4.000 kr.
  • Tillæg for balkonkahyt: 4.800 kr.

 

Udflugter

Rederiet tilbyder en bred vifte af udflugter i forbindelse med alle anløb. Disse kan købes ombord eller på forhånd. Vi anbefaler at bestille hjemmefra, mens udvalget er størst. I kan se det nuværende udflugtsprogram her.

 

Ved alle anløb har I også mulighed for at tage i land på egen hånd og lave jeres egen dag. Der tilbydes shuttlebusser til centrum af diverse byer, nogle steder er de gratis, mens man betaler andre steder.


Særlige forhold på dette tilbud:

 

Forbehold

Vi må på dette krydstogt fra Savona til København med Costa Firenze tage forbehold for, at der kan ske ændringer i rejseruten både med anløb og tidsændringer, hvilket som udgangspunkt ikke giver ret til at hæve rejsen eller få kompensation.

 

COVID-19

I forbindelse med genopstarten af krydstogtsaktiviteterne har rederiet Costa indført en særlig protokol, der er udarbejdet i samarbejde med sundhedsfaglige myndigheder. Denne protokol skal sikre, at alle gæster føler sig sikre under deres krydstogt. For at komme ombord på et Costa skib kræves pt., at du er a) vaccineret mod Covid-19 med min. 2 stik eller b) har haft Corona indenfor 6 måneder før afrejse eller c) har fået en dosis vaccine og er rask efter at have haft corona. Derudover skal der fremvises en negativ PCR- eller kviktest, som er max. 48 timer gammel ved ombordstigning. Pt. er der krav om brug af mundbind i teateret ombord samt på transfer- og udflugtsbusser, hvis det pågældende lands love kræver dette. Alle rederiets skibe har desuden fået installeret nye luftfiltre, så luften ombord kontinuerligt renses for bakterier. Du kan læse meget mere om Costas sikkerheds- og sundhedsprotokol her.

 

Om alle dele af denne protokol også vil være aktuel i 2023, vides ikke på nuværende tidspunkt. Man må dog være indforstået med, at det kan være tilfældet, ligesom yderligere krav om f.eks. værnemidler og forsikring kan indføres, og derfor kan rejsen ikke afbestilles på baggrund af restriktioner ombord og i land.

 

Forsikringer

Vær opmærksom på, at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Rejseforsikring kan købes hos eget forsikringsselskab.

 

Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederierne tillagt Øster Lindets ekstraordinære ydelser/services. På dette tilbud kan IKKE benyttes andre rabatter som f.eks. rederiernes fordelsklubber, on board credits, vouchers eller lignende.


Om Øster Lindet

Øster Lindet er et dansk rejsebureau med fokus på kvalitet, service og glade gæster. Firmaet blev etableret i 1974 og har gennem de sidste mange år sendt masser af tilfredse kunder på især storbyrejser, solferier og krydstogter i hele verden. Hos Øster Lindet får du en personlig og nærværende service, og de er altid behjælpelige med den perfekte rejse til dig, uanset om det er en Formel 1-tur, en vinrejse eller en romantisk weekend i storbyen, der er på ønskelisten.

 

Øster Lindets slogan er "Tid til hinanden", og det er netop det, du får, når du lader Øster Lindet arrangere din næste ferie. De står for alt det praktiske, så du kan slappe af, nyde din ferie og bruge tiden på dine kære. 

 

Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.


Tryghed på rejsen

Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.

Du køber dit værdibevis i dag og får det efterfølgende tilsendt pr. e-mail.

 

Når du har modtaget værdibeviset, reserverer du din rejse inden for 2 hverdage hos Øster Lindet på tlf.:70 10 63 43 eller mail info@osterlindet.dk. Husk at oplyse, hvor du har købt tilbuddet og den unikke kode fra værdibeviset samt:

  • Fulde navn som i pas
  • Fødselsdato
  • Pasnummer
  • Udstedelsessted for pas samt udstedelses- og udløbsdato
  • Adresse og et mobiltelefonnummer pr. kahyt
  • Navn og telefonnummer på en pårørende

 

Bestilling og betaling

Ved bestilling hos SPOTdeal betaler du et depositum på 3.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Det anbefales, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.

 

Vi gør opmærksom på, at købet er bindende, og at der ikke er mulighed for at annullere rejsen.

 

Ring gerne til Øster Lindet vedr. spørgsmål i forbindelse med dit køb.

 

Afrejse den 4. maj 2023.

Én unik kode gælder for 1 person.

 

Rejsen inkluderer:

  • Fly København – Nice
  • 20 kg bagage og 8 kg håndbagage
  • Transfer lufthavn – hotel
  • 1 overnatning på 3* hotel i Nice inkl. morgenmad
  • Transfer fra Nice til skibet
  • 15 overnatningers krydstogt i den valgte kahytstype
  • Helpension ombord på skibet med menuvalg morgen, middag og aften
  • Fri adgang til skibets buffetrestaurant indenfor åbningstiderne
  • Kaffe, te, vand og juice til morgenmaden
  • Kahytsservice og daglig rengøring
  • Håndklædeservice både i kahyt og ved pool
  • Underholdning på skibet, shows og dagligt aktivitetsprogram
  • Fri adgang til pool, jacuzzi og fitnesscenter

 

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.

 

Ikke inkluderet i rejsen:

Hvad ikke er nævnt direkte under "Rejser inkluderer", herunder:

  • Obligatorisk service charge på 11 € pr. person pr. dag. Afregnes på skibet
  • Udflugter
  • Drikkevarer, der ikke er nævnt
  • Personlige forsikringer

 

Vigtig information

Umiddelbart efter indløsning af værdibeviset, modtager du et rejsebevis. Du skal da tjekke, at alle data på rejsebeviset er korrekte. Når du ca. 7-10 dage før afrejse modtager din originale skibsbillet, skal du ligeledes tjekke, at alle data på billetten er korrekte. Opdages fejl, skal Øster Lindet straks kontaktes.

 

Der må tages forbehold for ændringer i sejlplanen fra købstidspunkt til afrejse. Eventuelle ændringer vil fremgå af den originale skibsbillet, med mindre der er tale om force majeure ændringer, da disse typisk vil være fra dag til dag. Vi gør opmærksom på, at kaptajnen uden varsel har ret til at ændre anløb eller i værste fald annullere anløb af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket ikke berettiger til kompensation.

 

Der tages forbehold for ændringer i flytiderne, ligesom et flyskift undervejs kan forekomme.

 

Måtte der på rejsen forekomme fejl eller mangler, er det vigtigt, at der straks rettes henvendelse til skibets servicedesk eller Øster Lindet i Danmark for afhjælpning. Vær opmærksom på, at der ikke kan kræves kompensation for fejl eller mangler, der ikke er søgt afhjulpet via en af disse kanaler.

 

Du sejler med et grundlæggende italienskejet rederi, som er meget internationalt orienteret, og det officielle skibssprog er engelsk. Ombord møder du mange nationaliteter, og det kan jo give lidt sprogudfordringer, men med et smil og lidt ”fagter” kommer man jo ofte langt.

 

Pas skal medbringes på rejsen og være gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.

 

BEMÆRK: Er du gravid, er det ikke tilladt at tage på krydstogt efter graviditetsuge 23.

 

Vær opmærksom på at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Øster Lindet anbefaler, at man tegner både en afbestillingsforsikring, som dækker ved sygdom før afrejse, samt en rejseforsikring, som dækker under selve rejsen. Forhør om mulighederne hos eget forsikringsselskab eller hos Øster Lindet for tegning gennem Gouda Rejseforsikring.

 

Der er et begrænset antal pladser, og der tages forbehold for udsolgte kahytskategorier.

 

Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederiet tillagt Øster Lindets eventuelle ekstraordinære ydelser/services. Krydstogtspriser er generelt dynamiske, og der må tages forbehold for kampagner udover denne samt last minute-priser, som ikke kan kombineres med dette tilbud. På dette tilbud kan IKKE benyttes andre rabatter som f.eks. rederiernes fordelsklubber, on board credits, vouchers eller lignende.

 

COVID-19

I forbindelse med genopstarten af krydstogtsaktiviteterne har rederiet Costa indført en særlig protokol, der er udarbejdet i samarbejde med sundhedsfaglige myndigheder. Denne protokol skal sikre, at alle gæster føler sig sikre under deres krydstogt. For at komme ombord på et Costa skib kræves pt., at du er a) vaccineret mod Covid-19 med min. 2 stik eller b) har haft corona indenfor 6 måneder før afrejse eller c) har fået en dosis vaccine og er rask efter at have haft Corona. Derudover skal der fremvises en negativ PCR- eller kviktest, som er max. 48 timer gammel ved ombordstigning. Pt. er der krav om brug af mundbind i teateret ombord samt på transfer- og udflugtsbusser, hvis det pågældende lands love kræver dette. Alle rederiets skibe har desuden fået installeret nye luftfiltre, så luften ombord kontinuerligt renses for bakterier. Du kan læse meget mere om Costas sikkerheds- og sundhedsprotokol her.

 

Om alle dele af denne protokol også vil være aktuel i 2023, vides ikke på nuværende tidspunkt. Man må dog være indforstået med, at det kan være tilfældet, ligesom yderligere krav om f.eks. værnemidler og forsikring kan indføres, og derfor kan rejsen ikke afbestilles på baggrund af restriktioner ombord og i land.

 

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Øster Lindet.

 

Det er Øster Lindets almindelige betingelser, som gælder. Du finder deres rejsebetingelser på https://www.osterlindet.dk/rejsebetingelser.

 

Købet kan ikke fortrydes

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

Øster Lindet

Sønderalle 1, 6630 Rødding
Tlf.: 70 10 63 43 | CVR: 31877067 | info@osterlindet.dk | Hjemmeside |

Sidste chance: 07. oktober 2022 kl. 23:59

Krydstogt fra Savona til København