Rundrejse i Marokko med dansk rejseleder

Sidste chance!

Bliv betaget af Marokkos uendelige ørken, svalende oaser og gæstfrie befolkning, som er essensen af denne rundrejse. Rejsen inkluderer 8 dages rundrejse, 4-stjernede hoteller, overnatning i ørkenen, dansk rejseleder, halvpension og fly fra CPH.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

Kom på en spændende rundrejse i Marokko til september eller marts, hvor I bliver taget med rundt til landets mange kulturskatte og storslåede naturoplevelser.

 

Glæd jer til at opleve Atlasbjergene, der strækker sig gennem Marokko og byder på mageløse udsigter og smukke dale. Oplev Marakkechs kringlede gader, der summer af liv, storslåede udsigter fra Atlasbjergene og en stjernehimmel i Sahara, som I aldrig har set den før. Oplevelserne står i kø på denne tur, hvor Over Alle Bjerges danske rejseleder tager jer med på en spændende rundrejse i Marokko.

 

Glæd jer bl.a. til at opleve Bahia-paladset, der er en arkitektonisk perle i Marrakech, de storslåede Todgha-kløfter, byen Ouarzazate, der er kendt som Marokkos “mini-Hollywood”, og karavanebyen Ksar Aït Ben Haddou, der er med på UNESCOs verdensarvsliste.

 

Over Alle Bjerge har kørt flere rundrejser i samarbejde med SPOTdeal. Se alle de flotte 5-stjernede anmeldelser her.

 


Rejsen inkluderer:

  • Fly fra København – Marrakech direkte 
  • 20 kg bagage og 8 kg håndbagage
  • 8 dages program fyldt med oplevelser (se programmet nedenfor)
  • Kørsel med 4-hjuls trækkere fra Erfoud til Merzouga-ørkenen
  • Entré på alle nævnte udflugter
  • 6 overnatninger på 4* hoteller
  • 1 overnatning i telt i Merzouga oasen (med aircondition og toilet/bad)
  • Halvpension med morgenmad og aftensmad, dog ikke aftensmad på dag 8
  • Dansk rejseleder
  • Engelsktalende lokalguide

 

Rejseperiode:

 

Afrejse fra København den 13. september – 21. september 2022. 

  • Dobbeltværelse: SPOTpris 9.995 kr.
  • Enkeltværelse: SPOTpris 11.995 kr.

 

Afrejse fra København den 7. marts – 14. marts 2023.

  • Dobbeltværelse: SPOTpris 9.995 kr.
  • Enkeltværelse: SPOTpris 11.995 kr.

 

Prisen er pr. person. Der skal købes 2 værdibeviser for at bo på dobbeltværelse.

 

Der er et begrænset antal rejser til salg.

 

Der tages forbehold for ændring af hotel til samme standard.

 

Ikke inkluderet i rejsen:

  • Forsikringer - afbestillingsforsikring og rejseforsikring
  • Øvrige måltider og drikkevarer til måltiderne
  • Drikkepenge: Beregn ca. 150 kr.

Program

Ved afgangen i marts er programmets rækkefølge en anden end nedenstående, men man vil se det, der er listet op i programmet. 

 

Dag 1 - Direkte fly fra København til Marrakech                                            
Afgang med direkte fly fra Københavns lufthavn til Marrakech, så Marokko nås uden brug af unødige kræfter, og så I er klar til en uges oplevelser.

 

Dag 2 - Marrakech’ summende byliv

Fra dagens start venter indtrykkene i Marrakech, hvor alle sanser kommer i spil. Storbyen for foden af Atlasbjergene  er en af Marokkos mest kendte byer – og den tidligere hovedstad er ikke sen til at imponere!

 

I den gamle bydel snor gaderne sig som en labyrint af summende kultur, historie og arkitektur. Et mesterværk, der opsummerer det hele, er byens vartegn: den 77 meter høje minaret tilhørende Koutoubia-moskéen i medinaens sydvestlige kvarter.

 

En anden arkitektonisk perle er Bahia-paladset fra 1800-tallet, hvor Kong Mohamed d. 6. residerer, når han besøger Marrakech. Menara-haven virker som en kontrast til det travle centrum. Denne botaniske have blev grundlagt i byens storhedstid i det 12. århundrede, og er nu en afslappende oase blot få kilometer uden for byens centrum.

 

I runder dagen af på den kendte plads Djamaa el Fna, hvor al Marokkos underholdning samles: slangetæmmere, akrobater og historiefortællere – underholdning og indtryk i overflod.

 

Dag 3 - Mod ørkenens horisonter                                                         
Efter morgenmad forlader I byen og begiver jer ud i naturen mod Ouarzazate. Landskabet forvandler sig til de betagende Atlasbjerge, der for en stund tager pusten fra jer med sine storslåede udsigter, når vejen snor sig gennem passene Tizi-n-Tichka og Tizi-n-Tinififft.

 

De sandfarvede huse i landsbyen Agdz viser ørkenens nærhed. Byen Zagora, hvor der skal overnattes på et hyggeligt hotel, er da også kendt som Ørkenens Port. 

 

Dag 4 - Saharas paradis

Det sydlige Marokko er indbegrebet af ørken. Dalen, hvor Draa-floden løber, når ikke den er udtørret, var i århundreder blandt de vigtigste handelsruter for de lange kamelkaravaner, der undervejs plantede oaser, og byggede de fæstninger og traditionelle huse, der stadig kan ses her.

 

Det traditionelle hænger ved i området, hvor det marokkanske liv foregår i et anderledes, afslappende tempo. I Erfoud skifter I bussen ud med firhjulstrækkere, så I ude i sanddynerne kan opleve de skiftende farver og skygger i solnedgangen. I kommer til at se stjernehimlen  som I aldrig har set den før, når I denne nat bliver indlogeret i velindrettede beduintelte og skal overnatte i ørkenen.

 

Dag 5 - De storslåede Todgha-kløfter

Turen når endnu et højdepunkt ved Todgha-kløfterne, hvor de lodrette klippevægge står 400 meter lige op og skaber et uhørt dramatisk landskab, hvor man ikke kan andet end at føle sig lille. I kommer ud at gå i bunden af kløften og kan ved selvsyn opleve en de smukke klipper, der hæver sig langt op over jeres hoveder.

 

Efter besøget i kløften kører I til Landsbyen Tinghir, hvor der venter jer middag og overnatning på hotel.

 

Dag 6 - Daddelpalmernes skyggefulde oaser

Efter morgenmaden sætter I kursen mod Kalaa Mgouna, hvor I kører igennem rosernes dal. Her dyrkes områdets vigtigste indtægtskilde damascenerrosen, der høstes i foråret under en stor festival. Rosens kraftige duft gør den ideel til produktion af rosenolie, som bruges i kosmetik og parfume verden over.

 

Om eftermiddagen går turen til byen Ouarzazate, bedre kendt som Marokkos “mini-Hollywood”. Den gæstfrie befolkning er ikke sen til at fortælle historier om områdets karriere i filmverdenen, og den lille by har også flere  fascinerende og historiske bygningsværker og pladser, som I skal se. Efter at have stiftet bekendtskab med Ouarzazate centrum tjekker I ind på et nyt hotel, hvor der naturligvis også skal spises middag.

 

Dag 7 - UNESCOs Verdensarv i Marokko

Lidt uden for Ouarzazate ligger Ksar Aït Ben Haddou, der er beskyttet på UNESCOS verdensarvsliste - og ikke uden grund!

 

Den gamle karavaneby er opbygget af ler og går nærmest i ét med de omkringliggende Atlasbjerge. De velholdte huse former en labyrint af smalle gader, der inviterer til  eksotiske eventyr. Den pittoreske by har da også inspireret mange kunstnere; og filmklassikere som Lawrence of Arabia, Gladiator og Alexander er blevet indspillet her.

 

Aït Ben Haddou er en smuk afrunding på en uges store oplevelser i nomadernes ørkenland, og turen går tilbage til Marrakech, hvor det hele startede for blot en uge siden.

 

Dag 8 - En dag på egen hånd

Denne sidste dag er til at nyde på egen hånd og lade alle indtrykkene bundfalde sig. Marrakech er et overflødighedshorn af spændende kultur og indtryk, og mulighederne er mange: en gåtur i byen, indkøb af håndværk og souvenirs eller en afslappende dag ved poolen – valget er dit! Du kan også besøge et af de spændende museer; Dar el Bacha er et pragteksemplar på et smukt udsmykket, gammelt palads, som rummer en spændende samling af marokkanske og afrikanske kunstobjekter.

 

Bemærk: Ved afgangen i marts påbegynder hjemrejsen dag 8 kl. 11.35.

Bemærk: Ved afgangen i september påbegynder hjemrejsen dag 9 kl. 00.40. 

 

Der tages forbehold for ændringer i programmet. 


Hoteller

I skal bo på følgende hoteller:

 

  • Marrakech: Hotel Nassim
  • Zagora: Hotel Salam
  • Merzouga Dunes: Bivouac under tents in Palmeras & Dunas Camp
  • Tingher: Hotel Sargho or similar
  • Ouarzazate: Hotel Le Riad or Farah El Janoub

Flyinformation

Der flyves med Norwegian Airlines. 

 

Flytider København:

Afrejse den 13. september - 21. september 2022:

  • Afgang København kl. 20.25
    Ankomst Marrakesh kl. 23.55
  • Afgang Marrakesh kl. 00.40
    Ankomst København kl. 06.00

 

Afrejse den 7. marts - 14. marts 2023:

  • Afgang København kl. 06.20
    Ankomst Marrakesh kl. 10.50
  • Afgang Marrakesh kl. 11.35
    Ankomst København kl. 16.10

 

Der tages forbehold for ændringer af flytiderne/flyruterne.


Om Over Alle Bjerge

Over Alle Bjerge er et rejsebureau, der bygger på mere end 20 års erfaring med rundrejser i hele verden. Over Alle Bjerge tilbyder enestående, håndlavede rundrejser for nysgerrige danskere der ved, at der bag ethvert bjerg venter et uopdaget eventyr. Som oftest vil Over Alle Bjerges gæster gerne langt væk fra hjemstavnen til steder, med kun få andre turister har været; Det Tibetanske højland, Mayaernes glemte junglebyer eller bag jerntæppet i Nordkorea. Det er dog ikke altid at man skal langt væk for en storslået oplevelse hvilket man vil erfare på rundrejser i f.eks. Marokko, Balkan eller Portugal. Det er i mødet mellem kulturer at forståelse opstår og vi får et nyt perspektiv på os selv og den verden vi kommer fra.

 

På Over Alle Bjerges rundrejser er der altid en erfaren dansk rejseleder med der sørger for gode informationer og baggrundsviden samt at det praktiske glider let. Man er kort sagt i gode trygge hænder.

 

SPOTdeal har sendt mange mennesker på rejseeventyr med Over Alle Bjerge. Oplevelser for livet og stor tilfredshed har ført en masse 5-stjernede anmeldelser med sig, som du kan læse på nedenstående links.

 

Se alle anmeldelserne på Trustpilot
Se alle anmeldelserne på Facebook

 

Over Alle Bjerge er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2894.


Tryghed på rejsen

Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen annulleres.

Når I har modtaget jeres værdibeviser, skal I inden for 48 timer reservere rejsen hos Over Alle Bjerge på mail: kasper@overallebjerge.dk.

 

I forbindelse med bestilling bedes I oplyse:

  • Fulde navne ifølge pas
  • Pasnumre
  • Fødselsdato og år
  • Nationalitet
  • Køn

 

Vi anbefaler, at I udover jeres rejseforsikring, som gælder på selve rejsen, også har en afbestillingsforsikring, der gælder før afrejse i tilfælde sygdom m.m. Over Alle Bjerge samarbejder med Gouda og kan være behjælpelig med at tegne nævnte forsikringer. Afbestillingsforsikring skal tegnes samtidig med køb af rejsen.

 

Når kampagnen afsluttes den 14. juni 2022, modtager I hurtigst muligt en reservationsbekræftelse på den mail, som I har opgivet til SPOTdeal. 

 

Her vil I også modtage informationer forud for rejsen. 1-2 uger inden afrejse modtager I også flybilletter som E-billet. Hvis I ikke modtager disse, skal I kontakte Over Alle Bjerge på kasper@overallebjerge.dk

 

Der kræves ikke visum for danske statsborgere til Marokko.

 

Vi gør opmærksom på, at købet er bindende, og at der ikke er mulighed for at annullere rejsen.

 

Der tages forbehold for annullering ved begrænset tilmelding. 

 

Ved eventuelle spørgsmål rejsen kan Over Alle Bjerge kontaktes på tlf.: 40 93 98 36.

Én unik kode gælder for 1 person.

 

Rejsen inkluderer:

  • Fly fra København – Marrakech direkte 
  • 20 kg bagage og 8 kg håndbagage
  • 8 dages program fyldt med oplevelser (se programmet nedenfor)
  • Kørsel med 4-hjuls trækkere fra Erfoud til Merzouga-ørkenen
  • Entré på alle nævnte udflugter
  • 7 overnatninger på 4* hoteller
  • 1 overnatning i telt i Merzouga oasen (med aircondition og toilet/bad)
  • Halvpension med morgenmad og aftensmad, dog ikke aftensmad på dag 8
  • Dansk rejseleder
  • Engelsktalende lokalguide

 

Ikke inkluderet i rejsen:

  • Forsikringer - afbestillingsforsikring og rejseforsikring
  • Øvrige måltider og drikkevarer til måltiderne
  • Drikkepenge: Beregn ca. 150 kr.

 

Der tages forbehold for ændringer af flytiderne/flyruterne samt hotel af samme standard.

 

Over Alle Bjerger er registreret i rejsegarantifonden med nr. 2894.

 

Den oplyste pris i dette tilbud er baseret på Over Alle Bjerges officielle katalog/listepriser plus eventuelle ekstraordinære ydelser/services. 

 

Købet kan ikke fortrydes.

 

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Over Alle Bjerge.

 

Det er Over Alle Bjerges almindelige betingelser, som gælder. Du finder deres rejsebetingelser på https://overallebjerge.dk/generelt/betingelser/.

 

    Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

    Over Alle Bjerge

    Julius Bloms Gade 29, 2200 København N
    Tlf.: 40 93 98 36 | CVR: 39275139 | Kasper@overallebjerge.dk | Hjemmeside |

    Sidste chance: 10. august 2022 kl. 23:59

    Rundrejse i Marokko