Sommerophold på Hindsgavl Slot

Sidste chance!

På Hindsgavl Slot får I unikke, historiske rammer og den smukkeste natur. Nyd et dejligt sommerophold inkl. middag med 3 serveringer i Slotsladen og morgenmad med hjemmelavede lækkerier fra slotskøkkenet.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

En miniferie på Hindsgavl Slot byder på de perfekte rammer for afslapning og skøn forkælelse. Her kan I tage en velfortjent pause fra hverdagen og finde ro og fordybelse – og ikke mindst tid til hinanden.

 

Slottets gæster siger ofte, at opholdet allerede starter i det øjeblik, de drejer af fra hovedvejen, kører gennem skoven og ned ad alléen mod slottet. Roen sænker sig ved synet af dyrehaven og det flotte, velbevarede slot. De idylliske omgivelser langs Lillebælt og de historiske bygninger, fyldt med små historier fra en svunden tid, er alt sammen med til at skabe rammen om en helt unik ferie på Fyn.

 

Hindsgavl Slot er helt sit eget. Her er både klassicistisk arkitektur med hovedbygningen fra 1700-tallet og moderne, gennemrenoveret, råt design i Slotsladen og avlsbygningerne. Spørg gerne receptionisterne ved indtjekning, hvornår det er muligt at opleve de historiske slotsstuer.

 

Slottets smukke omgivelser er som skabt til afslapning og genopladning i naturen, og med park og skov lige ned til Fænøsund og Lillebælt er der mange gode muligheder for gåture langs vandet og i skoven. Det er også helt oplagt at tage en hyggelig slentretur i den store slotspark med udsigt til sund og bælt mellem de gamle bøgetræer. I kan også tage en dukkert fra slottets lille private strand med egen badebro.


Opholdet for 2 personer inkluderer:

  • Middag med 3 serveringer, der serveres i Slotsladen
  • Overnatning i standard dobbeltværelse i moderne slotsstil i slottets sidefløje
  • Morgenmad med hjemmelavede lækkerier fra slotskøkkenet

 

SPOTpris 2.198 kr. 

 

Ankomst kan ske fra den 1. juli til og med den 14. august 2022.

 

Tillæg

Aftales og afregnes direkte med Hindsgavl Slot.

  • Opgradering af værelseskategori: Forhør jer hos Hindsgavl Slot

 

Tjek ind: Tidligst kl. 14.00

Tjek ud: Senest kl. 10.00


Hindsgavl Slot

Hindsgavl Slots historie går helt tilbage til det 12. århundrede. Allerede når I bevæger jer ned ad den smukke slotsallé, fornemmer I den historiske charme og den moderne luksus, der venter forude. Hindsgavl Slot er stedet, hvor nyt og gammelt mødes og forenes på bedste vis. 

 

Fra gammel tid er der slottets store terrasse, og fra de mange udsigtspunkter i slotsparken fås det skønneste vue ud over Lillebælt. H.C. Andersen kaldte det i 1843 "den smukkeste Udsigt i Fyen, jeg troer næsten i Danmark". Derudover er der slotsparken, der oprindeligt blev anlagt som barokhave, og som i 1814 blev omlagt i romantisk stil med lysthuse, vandløb, broer og bassiner. 

 

Smuk slotsstil

Slottets standardværelser er udført i moderne slotsstil. Værelsesindretningen er i høj kvalitet med et historisk præg i f.eks. tapeterne, som er af samme papirtype og har samme farver og pigmenter som i 1860-70’erne. Af hensyn til de fine tapeter er interiøret holdt enkelt og let i form og farver, og de ensfarvede tekstiler matcher farven i tapetet.

 

Morderne_slotsstilStandard.jpg

 

Egen køkkenhave

På Hindsgavl Slot har de egen køkkenhave, der forsyner køkkenet med friske råvarer og hjemmesyltet frugt og grønt. Maden er hjemmelavet og hjemmebagt med stolthed og kærlighed til faget. Og det kan smages!


Spøgelset på slottet

Hindsgavl Slot siges at være hjemsøgt af et spøgelse - nemlig 'Den hvide dame'. På slottets hjemmeside står der:

 

"Som på en del andre slotte og herregårde får den dokumenterede historie følgeskab af mindre håndgribelige fortællinger.

 

Slottet har da også sit eget spøgelse! Hver aften ved midnatstid vandrer ’Den hvide dame’ rundt i parken. Hun fremstiller sig oftest kun for mænd for herefter at forsvinde med et suk. Sagnet fortæller, at hun er genfærdet af en ung brud, der skulle giftes med en herremand på Hindsgavl Slot.

 

Hun kom kørende i en karet med fire heste, som pludselig blev skræmt. Kareten væltede i en dam, og den unge brud blev klemt fast og druknede. Det siges, at ringen, der var tiltænkt hendes finger, stadig findes et sted på slottet."


Anmeldelser

Hindsgavl Slot huser hvert år både nye og tidligere gæster i de flotte omgivelser. Nedenfor kan du læse et lille udpluk af de mange flotte anmeldelser, gæsterne har kvitteret med på Tripadvisor.

 

"Tak for endnu et dejligt ophold.

Min kæreste og jeg har netop tilbragt en dejlig weekend på Hindsgavl Slot. Vores værelse havde badekar med jacuzzifunktion, separat bruseniche med rigtig godt og stabilt vandtryk, god shampoo/sæbe/bodylotion, tv med et stort udvalg af kanaler, kaffe/te samt privat og godt afskærmet terrasse med bord, stole og parasol. Terrassen var et ekstra stort plus på et par meget varme sommerdage!

Vi nød at mærke roen falde over os, da vi gik lange ture i den store og meget smukke slotspark - eller på stierne i dyreparken, hvor vi kom tæt på kronvildt og dådyr.

Vi oplevede udelukkende god service og oprigtighed fra personalet, hvilket virkelig skinner igennem og gjorde oplevelsen ekstra god for os.

Morgenmadsbuffeten bød på et godt udvalg af dejligt brød, lune retter, yoghurt, god æblemost og diverse tilbehør.

Vi har besøgt Hindsgavl Slot flere gange før og har allerede booket vores næste ophold. Vi nød vores weekend her i fulde drag."

Anmeldt juni 2021.

 

"Fantastisk værelse i smukke omgivelser

Vi havde booket en enkelt overnatning med morgenmad.

Vores værelse var i kostalden. Værelset var super flot, lækkert lyst og flot indrettet. Der var Nespresso kaffe og fladskærm.

Morgenmaden var helt fantastisk. Det var brunch med et begrænset udvalg. Til gengæld var samtlige brunch-retter helt fantastiske. Lokale specialiteter lavet på slottet.

Omgivelserne er smukke og det er hyggeligt at gå en tur i haven og se hjorte og udsigtspunkter.
Vi skal helt sikkert tilbage."

Anmeldt juni 2021.

 

"Weekend ophold på Hindsgavl slot

Vi havde booket et ophold i et dobbelt værelse i klassisk slotsstil med tilhørende 4-retters middag samt morgenmad for at forkæle os selv, og vi blev bestemt ikke skuffede!

Det mærkes let at der bliver taget godt hånd om en - al personale er utrolig imødekommende, og der gives informationer om alt hvad man skal bruge, i god tid, også før ankomst."

Anmeldt november 2020.

Du køber dit værdibevis i dag og får det efterfølgende tilsendt pr. e-mail.

 

Når du har modtaget værdibeviset, reserverer du dit ophold online hos Hindsgavl Slot på via dette link

Når du har klikket på linket herover, skal du indtast din unikke kode som rabatkode under "Jeg har en kode". Du kan checke inden du køber, om der er ledigt i den ønskede periode via dette link.

 

Dealen kan ikke forlænges eller bruges i andre perioder, så det er vigtigt, at du booker med det samme.

 

Der tages forbehold for udsolgte datoer. Vi anbefaler derfor, at du booker dit ophold hurtigst muligt, og inden de 14 dages fortrydelsesret udløber. Således kan du returnere opholdet, hvis den ønskede periode mod forventning ikke er ledig.

 

Når opholdet er booket er det slottets afbestillingsregler, der gælder.

 

Der gøres opmærksom på, at der kan forekomme travlhed i starten og slutningen af indløsningsperioden.

 

Ved spørgsmål kan Hindsgavl Slot kontaktes på tlf.: 64 41 88 00.

 

Ankomst kan ske fra den 1. juli til og med den 14. august 2022.

Én unik kode gælder for 2 personer.

 

Opholdet inkluderer:

  • Middag med 3 serveringer, der serveres i Slotsladen
  • Overnatning i standard dobbeltværelse i moderne slotsstil i slottes sidefløje
  • Morgenmad med hjemmelavede lækkerier fra slotskøkkenet

 

Tillæg

Aftales og afregnes direkte med Hindsgavl Slot.

  • Opgradering af værelseskategori: Forhør jer hos Hindsgavl Slot

 

Tjek ind: Tidligst kl. 14.00

Tjek ud: Senest kl. 10.00

 

      Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Hindsgavl Slot.

       

          Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

          Hindsgavl Slot

          Hindsgavl Allé 7, 5500 Middelfart
          Tlf.: 64 41 88 00 | CVR: 27511856 | hindsgavl@hindsgavl.dk | Hjemmeside |

          Sidste chance: 25. maj 2022 kl. 23:59

          Sommerophold på Hindsgavl Sloty