Tidsrejse i ruinerne under Christiansborg - inkl. entré

Sidste chance!

Tag med på en spændende, sjov og lidt uhyggelig tidsrejse i Borgruinerne under Christiansborg sammen med forfatter og arkæolog Hanne Fabricius. Måske er I så heldige at støde ind i den svævende biskop Absalon. Rundvisningen er inkl. entrebillet.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

Nu lysner det, og foråret er snart på vej. Men inden solens stråler for alvor rammer de københavnske gader, kan I gå med på en spændende tur ned i dybet under Christiansborg Slot på Slotsholmen. Sammen med Hanne suser I på en tidsrejse tilbage til middelalderens og renæssancens borganlæg.

 

Altså, selvfølgelig, hvis I tør?

 

For under politikernes Christiansborg kaster hvileløse sjæle deres lange, mørke skygger rundt i ruinen, for her sidder fortiden nemlig fast. Og du kan godt begynde at glæde dig - Hanne fortæller så levende, at forskellen mellem fortid og nutid opløses i et tidløst univers.


Det får du:

  • Ruintur med Hanne Fabricius i ruinerne under Christiansborg (ca. 1,5 time) - inkl. entrébillet

 

SPOTpris 199 kr. pr. person

 

Mødested: Uden for nedgangen til ruinerne under Christiansborg.

 

Mødetid: Du skal SENEST møde hhv. kl. 10.15 eller 12.15 alt efter hvilket tidspunkt og dato, du har købt billet til. Dato og tidspunkt vælges i købsprocessen.

 

Du kan vælge mellem disse lørdage i marts:

  • Lørdag den 5. marts kl. 10.30-12.00
  • Lørdag den 12. marts kl. 10.30-12.00
  • Lørdag den 12. marts kl. 12.30-14.00
  • Lørdag den 19. marts kl. 10.30-12.00
  • Lørdag den 19. marts kl. 12.30-14.00

Historien bag

I dybet under Christiansborg Slot finder man de ca. 3000 m2 borgruiner fra Absalons Borg og Københavns Slot. Gennem middelalderen beskyttede borgene den blomstrende handelsby København mod fjendtlige angreb, som ofte kom fra Hansestæderne.

 

Saxo fortæller, at Absalon opførte sin nye bispeborg fra 1167 til ca. 1171. Men da borgen i 1368 var ca. 200 år gammel, blev København angrebet af det tyske Hanseforbund. De brændte byen af og afsluttede angrebet med at rive Absalons Borg ned i 1369.

 

Rundt om den nedrevne borg gravede man en stor voldgrav og smed jordfyldet oven på ruinen af Absalons Borg. På toppen af denne blev Københavns Slot opført, og den nye borg stod færdig i 1380'erne. Gennem tiden fik Københavns Slot en masse om- og tilbygninger, indtil det til sidst ikke kunne bære mere. I 1731 rev Christian 6. derfor slottet ned og opførte i stedet et smukt barokslot, som blev kaldt for Christiansborg Slot.

 

I ruinerne skal du blandt andet se rester af den flotte, hvide kridtstensmur fra Absalons Borg samt tre brønde. I stopper ved afløbet fra en "hemmelighed" og forestiller jer den ikke så liflige duft fra datidens lokummer. I skal se ruinen af Bagertårnet, som frem til midten af 1500-tallet også fungerede som krudttårn, og I skal også se de fornemme granitsøjler, som stod i nogle af borgens fornemme bygninger.

 

Inden I slipper ud af ruinens mørke, stopper I ved Blåtårn, som var et berygtet fængselstårn på Københavns Slot. Her skal I høre om de uhyggelige, mørke og fugtige fangehuller med navne som Troldhullet og Den mørke Kirke, hvor politiske fanger og andre kriminelle ofte sad indespærret i mange år - og selvfølgelig om kongedatteren Leonora Christina, der var kongefamiliens personlige fange i næsten 22 år.

 

Læs mere om turen her.


Mere om Københavns historie af Hanne Fabricius

Du kan læse mere om Absalons Borg og Københavns Slot i Hannes Fabricius' bøger - eller prøve hendes spil:

 

  • Københavns forunderlige historie. Liv, lyst og lort fra oldtid til nutid
    Bogen udkom den 14. oktober 2021, og den har et stort afsnit om borgene på Slotsholmen
  • Gader og mennesker i middelalderens og renæssancens København
    Bind 1 og 2
  • Tidsdetektiverne: Øgledronningens forbandelse
    Hannes Fabricius' historiske fantasybørnebog, som foregår i biskop Absalons København
  • Den forsvundne biskop. Et nyt oplevelsesspil, hvor man som tidsdetektiv kan rejse tilbage i tiden og løse gåder og mysterier i Absalons København

 

Læs mere på www.tyra.dk og www.tidsdetektiverne.dk.

Du køber dit SPOTdeal-værdibevis til den ønskede dato og møder op udenfor nedgangen til Ruinerne under Christiansborg på den dato og det tidspunkt, du har købt til. Du skal SENEST møde hhv. kl. 10.15 eller 12.15 alt efter hvilket tidspunkt og dato, du har købt billet til. Ruinturen starter præcist. 

 

Bemærk, at du KUN skal vælge én dato pr. deltagerbevis. Ved køb af flere beviser, skal du sørge for, at du har købt til samme dato.

 

Værdibeviset fremsendes til den opgivne e-mailadresse umiddelbart efter køb. Tjek dit spamfilter, hvis du ikke modtager det.

 

Værdibeviset kan kun indløses til den købte dato. Udebliver du, eller kommer du for sent til rundvisningen, anses værdibeviset som indløst. Ved egne afbud refunderes billetterne ikke.

 

Hver dato kræver et min. antal deltagere på 25 personer for at denne gennemføres. Der vil være mulighed for at flytte til en af de andre datoer, hvis den valgte dato ikke har nok deltagere. Sker dette, bliver du kontaktet af SPOTdeal.

 

Vær opmærksom på, at køb af billetterne falder ind under § 17, stk. 2 jf. § 9, stk. 2, nr. 2a. under handelsbetingelser, og ikke kan refunderes.

 

Der er et begrænset antal pladser til rådighed pr. dato. Tjek for ledige pladser på Hanne Fabricius' hjemmeside.

 

Ruinturen bliver ikke aflyst pga. regn, sne eller blæst. Klæd dig godt på og tag en paraply under armen. Byvandringerne aflyses KUN i tilfælde af orkan, tsunami eller fjendtlig invasion fra rummet. Tjek altid for eventuelle ændringer her.

 

Tjek myndighedernes lovkrav om mundbind, coronapas m.m., da de løbende kan blive lavet om. Ændrer myndighederne på forsamlingsforbuddet, og påvirker det turen i ruinerne, får du selvfølgelig besked hurtigst muligt.

 

Cykler, hunde, skateboards kan ikke medbringes i ruinerne. Kørestole, barnevogne og klapvogne er velkomne, hvis det er i orden med ruinerne. Kontakt derfor ruinerne forinden. Vær opmærksom på, at der er trapper i ruinerne.

Én unik kode gælder for 1 ruintur inkl. entrébillet for 1 person på den købte dato og tidspunkt.

 

Købet kan ikke fortrydes.

 

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Hanne Fabricius.

 

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

Hanne Fabricius

København
CVR: 27847463
Hjemmeside 

Sidste chance: 08. februar 2022 kl. 23:59

Ruintur med Hanne Fabricius