Oplev De Danske Sydhavsøer

Sidste chance!

Oplev de danske Sydhavsøer på denne unikke rejse, der udover indsigt i alt det, Lolland kan byde på, tager jer med til Fejø og Møn. Vi har samlet nogle af de bedste naturoplevelser og historiske vingesus, Sydhavsøerne kan byde på.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

Tag med, når turen går til de danske Sydhavsøer, hvor I kan se frem til at opleve den enestående natur og unikke øidyl. Fra jeres base på Milling Hotel Søpark i Maribo på Lolland vil I komme på fantastiske udflugter og guidede ture, der vil give jer en helt særlig indsigt i områdets seværdigheder.

 

Med lokalguiden Kim, som er fastboende på Fejø, skal I opleve øens smukke natur og historiske fortælling. I skal derudover besøge Møn, hvor storslået natur og spændende fortællinger om historien venter jer.

 

Tryghedsgaranti! Ans Rejser giver tryghedsgaranti på dette ophold. Det betyder, at hvis opholdet aflyses grundet Covid-19, så får I jeres indbetalte beløb tilbage direkte fra Ans Rejser inden for 7 hverdage.

 

Nedenfor kan I finde program, rejsetidspunkter, udflugtsforslag, priser m.m.


Rejsen inkluderer:

  • Busudflugter i 4-stjernet luksusbus
  • 3 overnatninger på Milling Hotel Søpark i Maribo
  • 3 x morgenmad
  • Frokost på Fejø Kro
  • Middagsbuffet på dag 2 og 3
  • Transport, færgeoverfart og udflugter ifølge program
  • Lokal guide på Fejø 
  • Dansk lokal rejseleder dag 2 og 3 
  • Skatter, afgifter samt bidrag til Rejsegarantifonden
  • Ans Rejsers Tryghedsgaranti

 

Vælg mellem følgende perioder:

 

16.-19. maj 2022:

SPOTpris 3.995 kr. pr. person ved 2 personer i delt dobbeltværelse

SPOTpris 4.720 kr. pr. person på enkeltværelse

 

12.-15. september 2022

SPOTpris 3.995 kr. pr. person ved 2 personer i delt dobbeltværelse

SPOTpris 4.720 kr. pr. person på enkeltværelse


Program

 

Dag 1 – Ankomst til hotellet

I sørger selv for transport til hotellet, hvor I kan parkere gratis, hvis I kommer i bil. Det er muligt at tjekke ind fra kl. 14.00.

 

Milling Hotel Søpark er centralt beliggende i Maribo og byder på en rolig atmosfære og en skøn udsigt over Maribosøerne. De dejlige værelser har eget bad/toilet, tv, telefon og gratis internet. I restauranten laves al mad fra bunden og altid af friske råvarer - og så vidt muligt lokale. I kan derfor glæde jer til de indbydende måltider, der venter.

Hotellet har en hyggelig terrasse og pejsestue, og der er elevator på hotellet.

 

Husk at se nærmere på vores forslag til udflugter på egen hånd. Det kan være, at I allerede på ankomstdagen vil udforske Sydhavsøerne. 

 

Menuen denne aften står I selv for at vælge - Tine, jeres lokale guide, anbefaler eksempelvis disse spisesteder:

 

  • Restaurant B
  • Pin Sushi & Wok 
  • Restaurant Tempus

 

Dag 2 – Lolland og Møn

Kl. 09.00 kommer jeres lokale guide Tine til hotellet, og hun vil de næste 2 dage tage sig kyndigt af jer.

 

I starter med at gå til Maribo Domkirke og klosteret med diverse fortællinger samt rundvisning. Den gotiske domkirke er fra 1400-tallet, og her ligger Leonora Christine begravet.

 

I får en rundvisning i Maribo og tager herefter bussen over den nye Farøbro, over Bogø, til Fanefjord kirke. Man taber næsten pusten, når man træder ind i kirken og ser den fornøjelige bibelske graffiti.

 

I Stege, Møns hovedstad, kører I en kort byrundtur forbi fæstningsanlægget, voldene og Mølleporten, og her vil der være tid til frokost på egen hånd.

 

Turen går nu til Møns Klint, hvor der bliver ophold ved de karakteristiske hvide klinter.

 

Sidste stop er i Vordingborg, hvor I besøger Gåsetårnet med den forgyldte gås på toppen og ruinerne fra den gamle borg.

 

Tilbage på hotellet er middagsbuffeten inkluderet kl. 19.

 

Dag 3 – Fejø og Dodekalitten

Dagens første besøg bliver på øen, Fejø. I tager afsted fra hotellet kl. 9, hvorefter I sejler fra Kragenæs Havn. Ved ankomst bliver I taget imod af den lokale guide, Kim Hansen.

 

I løbet af jeres ophold på øen skal I bl.a. opleve kirken, som er fra 1265 og viet til Sankt Nicolaus. Kim fortæller om dens specielle placering kun 20 meter fra strandkanten og den lidt makabre historie om, hvorfor øen fik en fast graver og ringer i 1884, og ikke mindst baggrunden for, hvorfor der er 2 kirkegårde m.v. Kims slægt var i 3 generationer gravere ved kirken fra 1884-1960.

 

I skal også forbi havnen og møllen og selvfølgelig have historien om fundet af de fem verdensberømte Fejøbægre i 1872 – og fundet af yderligere otte tilhørende bægre i 2015. Det er en vaskeægte førstehåndsberetning, da Kim selv deltog.

 

Frokosten, der er inklusiv i dealen, nyder I på Fejø Ny Kro.

 

Ved 16-tiden sejler I retur til Kragenæs Havn. Inden I er tilbage på hotellet, skal I opleve Dodekalitten, der betyder tolvsten på græsk, og som består af 12 stenstøtter. Alle stenstøtter er 7-9 m høje og vejer 25- 45 tons, hvor de øverste 2 m er udhugget som hoveder, der alle vender mod centrum i en cirkel med 40 m i diameter. Under en kreds af siddesten er et 12-kanals lydanlæg indbygget , som lader den rumlige elektroakustiske musik klinge inde i cirklen i døgnets lyse timer året rundt. Dodekalitten ligner i opbygningen Stonehenge i England.

 

Middagsbuffet inkluderet på hotellet kl. 19.

 

Dag 4 

Morgenmad på hotellet og tjek ud senest kl. 11.00.

 

Husk at se nærmere på vores forslag til oplevelser på egen hånd, inden I forlader de smukke Sydhavsøer.


Oplevelser på egen hånd

I får her en række forslag til oplevelser på egen hånd, så I kan få mest muligt ud af jeres tid på Sydhavsøerne.

 

Maribo domkirke. Den gotiske domkirke fra 1400-tallet, hvor Leonora Christine ligger begravet.

 

Gavnø og Gavnø Slot. Gavnø er en ø i Karrebæk Fjord og ligger omkring 6 km sydvest for Næstved. Øen har et areal på 5,6 km2 og havde pr. 1. januar 2020 et indbyggertal på 35. Gavnø er særligt associeret med Gavnø Slot, der ligger på øen, og som kendes tilbage fra 1200-tallet. Det nuværende slot er hovedsageligt i rokokostil. På østsiden af øen findes en bro med forbindelse til Sjælland. Broen fører direkte til Gavnø Slot.

 

Frilandsmuseet i Maribo er en del af Museum Lolland-Falster og er Danmarks tredjeældste frilandsmuseum. Der er 13 huse genopført på museet, og de er fra slutningen af 1600-tallet til begyndelsen af 1900-tallet. Bygningerne har haft forskellige funktioner som gård, smedje, rebslageri, skolestue og sprøjtehus. Der er anlagt forskellige haver som rosenhave, nyttehave og en have med lægeplanter. Museet har også en dampmaskine, der har stået på Nysted Savværk, og en lokomobil fra 1872, der har været brugt til pløjning.

 

Danmarks Sukkermuseum - eller blot Sukkermuseet - er et museum i Nakskov på Lolland, der beskæftiger sig med sukkerproduktion på Lolland-Falster, og som blev etableret i 1999. Sukkerfremstilling har haft en fremtrædende rolle for områdets erhverv og økonomi de seneste hundrede år. Der høstes stadig store mængder sukkerroer hvert år, som bliver forarbejdet på henholdsvis Nykøbing og Nakskov Sukkerfabrik, hvoraf sidstnævnte er Danmarks største. Museets udstilling består af markredskaber fra roemarkerne samt genstande, film og fotos fra i alt ni sukkerfabrikker. Ligeledes findes særudstillinger og foredrag om bl.a. importeret arbejdskraft fra Sverige og Polen - de såkaldte roepolakker.

 

Knuthenborg Safaripark er en dyrepark på godset Knuthenborg umiddelbart sydøst for Bandholm på Lollands nordkyst. Safariparken har flere end 1000 dyr fordelt på cirka 70 dyrearter, der lever frit i parken og er opdelt efter områder svarende til deres leveområder. Parken er med sine op mod 255.000 besøgende (2017) om året en af de mest besøgte turistattraktioner i Danmark og er Nordeuropas største safaripark. Parken ejes og ledes af Christoffer Knuth, der er den nuværende lensgreve af Knuthenborg. I 2018 åbnede safariparkens største investering nogensinde, Dinosaurskoven. Dinosaurskoven er et 30.000 kvadratmeter stort område, der dækker over et område med udgravninger og udstilling af fossiler og skeletter. Derudover rummer den også en stor skov med natur fra dinosaurernes tid samt over 20 animatroniske dinosaurer.

 

Sakskøbing, der er kendt for sit smilende vandtårn, ligger smukt i bunden af Sakskøbing Fjord. Udover et hyggeligt bymiljø kan I lidt uden for byen besøge Krenkerup Bryggeri og smage deres prisbelønnede øl.

 

Falsters største by, Nykøbing Falster, er en stemningsfuld by med en smuk beliggenhed ned til Guldborgsund. Byen har et tæt net af gågader med mange butikker og cafeer. Her finder I også Middelaldercentret, Guldborgsund Zoo og flere museer.

 

Gedser – Danmarks sydligste punkt. Det er umuligt ikke at føle respekt for naturens kræfter, når man står på Gedser Odde og bliver blæst godt igennem, mens de store Østersøbølger slår mod kysten og æder af lerklinten. Danmarks sydligste punkt er en særlig oplevelse og en af de skjulte skatte på Lolland-Falster.

 

Krokodille Zoo er en zoologisk have beliggende cirka 1½ km nordøst for Eskilstrup på Falster. Parken har 23 forskellige krokodille- og alligatorarter, hvilket gør det til den største samling i Europa. Krokodille Zoo råder desuden over andre krybdyr som skildpadder, varaner, leguaner, frøer og slanger. Parken har også papegøjer og paryktamarin-aber.


Om Ans Rejser

Ans Rejser er et dansk rejsebureau med mere end 30 års erfaring. Lige fra starten har Ans Rejser haft fokus på oplevelser, der skaber enestående minder.

 

Med udgangspunkt i gæsternes behov sammensætter Ans Rejser populære rejser i både Danmark og udlandet. At følge tidens tendenser og blive ved med at forny sig er vigtigt for Ans Rejser, men lige så essentielt er det at efterleve nøgleordene kvalitet, nærhed og god service.

 

Som de siger: ”Vi vil altid sikre, at vore gæster får mest muligt for pengene i form af oplevelse, ny viden og hyggeligt samvær”.

 

Ans Rejser er medlem af rejsegarantifonden nr. 3316.

Du køber dit værdibevis i dag og får det efterfølgende tilsendt pr. e-mail.

 

Når du har modtaget dit værdibevis, skal du ikke foretage dig yderligere. Ans Rejser kontakter dig inden for 7 dage efter købet.

 

Der sendes afrejseinformation fra Ans Rejser 14 dage før rejsen.

 

Vi gør opmærksom på, at bestillingen er bindende, og at der ikke er mulighed for at annullere rejsen.

 

Ved eventuelle spørgsmål til denne rejse kontakt Ans Rejser på tlf.: 70 26 00 49.

 

Der er et begrænset antal til salg.

Én unik kode gælde for 1 person.

 

Rejsen inkluderer:

  • Busudflugter i 4-stjernet luksusbus
  • 3 overnatninger på Milling Hotel Søpark i Maribo
  • 3 x morgenmad
  • Frokost på Fejø Kro
  • Middagsbuffet på dag 2 og 3
  • Transport, færgeoverfart og udflugter ifølge program
  • Lokal guide på Fejø 
  • Dansk lokal rejseleder dag 2 og 3 
  • Ans Rejsers Tryghedsgaranti

 

Der ydes ikke børnerabat på rejsen.

 

De angivne tider er vejledende, og der tages forbehold for ændringer.

 

Tjek ind: Fra kl. 14.

Tjek ud: Senest kl. 11.

 

Den oplyste pris i tilbuddet er baseret på Ans Rejsers officielle katalog/listepriser plus eventuelle ekstraordinære ydelser/services.

 

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Ans Rejser.

 

    Købet kan ikke fortrydes

    Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

    Ans Rejser

    Engdahlsvej 14, 7400 Herning
    Tlf.: 70 26 00 49 | CVR: 41719265 | rejs@ansrejser.dk | Hjemmeside |

    Sidste chance: 18. januar 2022 kl. 23:59

    Oplev De Danske Sydhavsøer