Krydstogt fra Italien til Tyskland

Sidste chance!

Tag med på et skønt krydstogt, der tager dig med på en 13-dages rejse med besøg i 5 europæiske lande undervejs - inkl. fly, bus og helpension. Rejs den 28. maj 2022. Betal kun despositum nu.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

Glæd jer til 13 skønne dage ombord på Costa Fascinosa på et krydstogt, der er fyldt med mange unikke oplevelser i land undervejs.

 

På dette populære krydstogt skal I sejle fra Savona i Italien og gennem Middelhavet, ud i Atlanterhavet og op langs Vesteuropas kyst, nord om Grenen og ind i de danske farvande, for at slutte i den tyske havneby Kiel.

 

Undervejs lægger skibet til i både Frankrig, Spanien, Portugal, Belgien og Holland, så der venter masser interessante seværdigheder og spændende oplevelser undervejs, I vil huske i lang tid fremover. 


Rejsen inkluderer:

  • Fly København – Milano
  • 20 kg indtjekket bagage samt en lille håndtaske i kabinen
  • Transfer fra lufthavn til skib
  • Bus Kiel - Danmark
  • 12 nætters krydstogt i den valgte kahytstype
  • Helpension ombord på skibet med menuvalg morgen, middag og aften
  • Fri adgang til skibets buffetrestaurant indenfor åbningstiderne
  • Kaffe, te, vand og juice til morgenmaden
  • Kahytsservice og daglig rengøring
  • Håndklædeservice både i kahyt og ved pool
  • Underholdning på skibet, shows og dagligt aktivitetsprogram
  • Fri adgang til pool, jacuzzi og fitnesscenter

 

Pris pr. person ved 2 personer i delt kahyt:

 

Afrejse den 28. maj 2022:

  • Indvendig kahyt Classic: SPOTpris 6.990 kr.
  • Indvendig kahyt Premium: SPOTpris 7.990 kr.
  • Udvendig kahyt Classic med begrænset udsigt: SPOTpris 8.990 kr. 
  • Udvendig kahyt Premium: SPOTpris 9.990 kr. 
  • Balkonkahyt Classic med begrænset udsigt: SPOTpris 10.990 kr.
  • Balkonkahyt Premium: SPOTpris 11.490 kr.

 

Bestilling og betaling
Ved bestilling hos SPOTdeal betaler du KUN et depositum på 3.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart, og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Det anbefales, at du tegner en afbestillingsforsikring ved sygdom.

 

Ikke inkluderet i rejsens pris:
Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:

  • Obligatorisk service charge på 11 € pr. person pr. dag. Afregnes på skibet
  • Udflugter
  • Drikkevarer, der ikke er nævnt
  • Personlige forsikringer

 

Kahytstyper Classic og Premium
I begge kategorier er service og mad inkluderet som beskrevet. Tilkøber I Premium, betyder det visse fordele, som er:

  • De bedst beliggende kahytter på skibet
  • Hvor der er størrelsesforskel, er Premium de største
  • Valg af spisetid - tidlig eller sen, og mulighed for at ønske, om I vil sidde ved lille eller større bord.

 

Ønsker til spisetid og bordstørrelse fremsættes ved bestillingen hos Øster Lindet.


Rejserute:

 

220528SVNKEL_786x430.jpg

 

Den 28. maj: Fly til Milano og transfer til skibet for tjek ind. Kl. 16.30 afgang Savona

Den 29. maj: Kl. 09.00-17.00 Marseille, Frankrig

Den 30. maj: Kl. 07-00-16.00 Barcelona, Spanien

Den 31. maj: På havet

Den 1. juni: Kl. 08.00-17.00 Cadiz, Spanien

Den 2. juni: Kl. 12.00-19.00 Lissabon, Portugal

Den 3. juni: Kl. 09.00-16.00 Leixoes/Porto, Portugal

Den 4. juni: På havet

Den 5. juni: Kl. 08.00-19.00 Le Havre, Frankrig

Den 6. juni: Kl. 09.00-18.00 Zeebrugge/Brugge, Belgien

Den 7. juni: Kl. 09.00-17.00 Ijmuiden/Amsterdam, Holland

Den 8. juni: På havet

Den 9. juni: Kl. 08.00 Ankomst Kiel. Bus til Danmark

 

Der må tages forbehold for ændringer i anløb og tider frem mod afrejse.


Rejsebeskrivelse

I flyver sydpå fra København, og går ombord på skibet Costa Fascinosa i Savona i Norditalien. Her kan I nyde den første af mange lækre middage ombord efterfulgt af en drink og en dans. Næste morgen ankommer skibet til den største havn i Middelhavet og Frankrigs andenstørste by, Marseille. Byen er en sand smeltedigel af forskellige folk og kulturer, og anses for at være en bro mellem Europa og Nordafrika. Det er en by, der er perfekt til bare at vandre omkring og indsnuse atmosfæren, mens man beundrer de arkitektoniske perler. I den maleriske gamle havn ligger yachts og fiskerbåde side om side, og lige nord herfor finder I den historiske del af byen, Le Panier. Ud for kysten domineres kigget af det berygtede Chateau d’If-fængsel på en lille klippeø, hvorfra Greven af Monte Cristo flygtede i Alexandre Dumas’ berømte roman. Fra Marseille kan I også udforske smukke og historisk interessante Arles, pavernes gamle by Avignon samt Provences skønne landskaber med de kulørte og velduftende lavendelmarker, som er blevet foreviget på Van Gogh, Matisse og Picassos kanvasser.

 

Den catalanske storby Barcelona, som er Spaniens andenstørste, behøver næppe nogen præsentation. Barcelona har alt, hvad en moderne storby skal have, og mere til. Den er berømt for Gaudis fantasifulde arkitektur, og her vrimler med seværdigheder som hans finurlige Sagrada Familia og det imponerende fodboldstadion Camp Nou, foruden utallige interessante museer som f.eks. Picassomuseet. Fra Montjuic-bjerget har I en formidabel udsigt over byen, og stemningen på det berømte hovedstrøg, Ramblaen, er i sig selv en oplevelse.

 

Efter en dag på havet, hvor I kan nyde luksuslivet ombord på sibet, ankommer I – efter at have passeret Gibraltarstrædet - til Cadiz på den spanske sydkyst. Byen anses for at være den ældste i Europa, og den har været beboet i over 3.000 år. Det var herfra Columbus stævnede ud på rejsen til Amerika, og den gamle bydel, der næsten er helt omkranset af vand, er et romantisk virvar af snoede gader med muntre taverner. Både San Sebastian-borgen og katedralen med den gyldne kuppel er et besøg værd. Yndede udflugtsmål fra Cádiz tæller bl.a. særprægede Gibraltar med Europas eneste vildtlevende aber og Jerez, der er kendt for sin sherryproduktion. 

 

Nu følger to anløb i Portugal. Først i landets hovedstad, Lissabon. Med sine syv fotogene høje byder byen på et smukt panorama af brostensbelagte gyder, gamle ruiner og katedraler med hvide kupler, der alt sammen vidner om en broget historie. Indsejlingen til byen giver jer det bedste udsyn til tre prominente monumenter: Belem Tower, der blev bygget i 1520 for at forsvare byen, Opdagernes Monument, der hylder alle landets opdagelsesrejsende, og Cristo Rei – en Kristusstatue, der minder om Rio de Janeiros berømte vartegn. Jeronimus-klosteret og Triumfbuen er et par af de andre store seværdigheder.

Det andet anløb er i Leixões lige udenfor storbyen Porto, der – til trods for at have været igennem en rivende udvikling – har bevaret en gammeldags charme og har indtaget positionen som Portugals førende by på det kulinariske område. Byens gamle bydel er et virvar af smalle gyder, gange og trapper, og huser et væld af caféer og restauranter.

 

Næste anløb er i Le Havre, der er en moderne og livlig by i Normandiet, hvis bymidte blev genrejst efter Anden Verdenskrig, og derfor fremviser en helt særlig moderne arkitektur. Udflugtsmulighederne fra Le Havre er mange, og inkluderer typisk ture til den franske hovedstad Paris og Normandiets historiske hovedstad Rouen med den flotte katedral samt landingsstrandene, hvor de amerikanske styrker i sin tid gik i land.

 

Zeebrugge er en populær feriedestination for belgiere på grund af beliggenheden ved havet. Her finder I således mange hoteller og caféer samt en marina og en fin strand. Det er Belgiens travleste havn, og ligger bare 20 km fra evigt populære og smukke Brugge, der ofte omtales som Tornerosebyen. Byen er mest kendt for de brostensbelagte stræder med de flotte middelalderhuse og de søvnige kanaler med stille vand. På byens markedsplads falbyder de handlende deres forskellige varer, og på de to store torve, Markt og Burg, ses bl.a. det imponerende rådhus, hvorfra du – efter at have besteget 366 trappetrin – har en formidabel udsigt over byen. Den bedste måde at beundre alle de arkitektoniske finesser på, er nok at sætte sig på en af de mange hyggelige caféer på hovedtorvet Markt og bare nyde den historiske pragt omkring en. Brugges museer spænder vidt fra Middelalderens malerier af Flanderns mestre over sirlige kniplinger til fristende chokolade.

 

Krydstogtets sidste anløb er i Ijmuiden, ca. 25 km fra Hollands charmerende hovedstad Amsterdam, som byder på et væld af seværdigheder. Her finder I masser af historiske bygninger, 160 kanaler, flere berømte museer med kunst af Van Gogh og Rembrandt foruden mere moderne og abstrakte værker. Herudover byder på på Anne Franks Hus og det royale palads - og selvfølgelig også de karakteristiske møller og blomstrende tulipaner i alverdens farver.

 

Efter at have passeret Vesterhavskysten og Grenen, sejler skibet igennem Kattegat og ned til Kiel, hvor I står af skibet. Fra Kiel er der bustransport tilbage til Danmark efter 13 skønne dage ombord på Costa Fascinosa.


Skibet
Costa Fascinosa er et af rederiets større skibe med plads til omkring 3.500 passagerer. Livet ombord er et kapitelfor sig – her summer det af liv både dag og aften, men atmosfæren er stadig afslappet, og skibet har mange flotte faciliteter, som I kan benytte. Skibets animationsteam byder på underholdning dag og aften. Derudover er der 2 overdækkede poolområder og 5 jacuzzier. For de rigtigt aktive, er der joggingbane og et fantastisk fitnesscenter samt sportsbane med med fri adgang.

 

Om aftenen tilbydes underholdning for enhver smag: Konkurrencer med animationsteamet, forestillinger i skibets imponerende teater, et moderne disco for de unge og musik af forskellig art i flere af de 13 barer/lounges for de voksne. Man kan mod tillæg tage en tur i 4D biografen, forsøge sig i Formel 1-simulatoren eller prøve lykken i det store kasino.

 

Mod betaling kan I også besøge det 6000 m2 store spa- og wellnessområde Samsara Spa, hvor der er alt fra forskellige bade, solarium og terapipool til massageafdeling. Samsara Spa er mod betaling.

 

Helpension
Ombord på skibet indgår helpension. Der serveres mad i skibets hovedrestaurant morgen, middag og aften. Her tilbydes en varieret valgmenu. Til aftensmad har man fast spisetid. Til morgenmad og frokost er det fri spisetid indenfor restaurantens åbningstid.

 

Ombord findes desuden en stor buffet, som er åben fra tidlig morgen til sent. Ønsker I at indtage jeres morgenmad, frokost, aftensmad eller et mellemmåltid her, kan I frit komme, som det passer jer bedst indenfor åbningstiden.

 

Drikkepakker
Der tilbydes forskellige 'all inclusive'-drikkepakker på krydstogtet. Drikkepakke bestilles sammen med rejsen og afregnes til Øster Lindet, eller kan senere bestilles online. Bestilles pakken ombord, tillægger skibet 15 % af prisen i serviceafgift. Alle voksne på samme booking skal bestille samme drikkepakke.

 

PRANZO & CENA PAKKEN dækker et udvalg af vine, fadøl, sodavand og mineralvand pr. glas serveret i restauranten i forbindelse med frokost og aftensmad.

Pris:
Børn 2-17 år: 1.200 kr. (100 kr. pr. dag, alkohol ikke inkluderet)
Voksne: 1.800 kr. (150 kr. pr. dag)

 

BRINDIAMO PAKKEN dækker ubegrænset antal drikkevarer. Det gælder husets vin pr. glas, et udvalg af øl, spiritus, drinks, aperitifs og likører, sodavand, juice og mineralvand pr. glas og varme drikke.

Pris:

2.700 kr. (225 kr. pr. dag)

 

PIU GUSTO PAKKEN dækker ubegrænset antal drikkevarer. Det gælder husets vin pr. glas, et udvalg af øl, spiritus, drinks, cocktails, aperitifs og likører, alkoholfrie cocktails, sodavand, juice og mineralvand pr. glas og varme drikke.

Pris:

Børn 2-17 år: 1.800 kr. (150 kr. pr. dag, alkohol ikke inkluderet)
Voksne: 3.180 kr. (265 kr. pr. dag)

 

INTENDITORE PAKKEN dækker ubegrænset antal drikkevarer. Det gælder stort udvalg af vin pr. glas, øl, champagne pr. glas, standard og premium spiritus, drinks, cocktails, aperitifs og likører, alkoholfrie cocktails, sodavand, juice og mineralvand pr. glas og varme drikke. Minibaren i kahytten er også inkluderet.

Pris:

4.320 kr. (360 kr. pr. dag)


Børn og ekstra opredninger
Børn og voksne, som rejser sammen med to fuldt betalende og sover i ekstra opredning i samme kahyt, betaler en fast pris uanset kahytskategori. Der er begrænset antal kahytter med plads til ekstra opredninger, så forespørg inden køb hos Øster Lindet. Bestilles og betales direkte til Øster Lindet.

Børn u/18 år: 3.990 kr.
Voksne: 4.990 kr.


Enekahyt 
Der er et begrænset antal pladser - der skal inden køb forespørges hos Øster Lindet, og eneværelsestillægget betales direkte til Øster Lindet.

 

Tillæg for indvendig kahyt: 3.500 kr. 
Tillæg for udvendig kahyt: 4.500 kr.
Tillæg for balkonkahyt: 5.500 kr.


Udflugter
Rederiet tilbyder en bred vifte af udflugter i forbindelse med alle anløb. Du kan se udflugtsprogrammet her. Udflugterne kan købes ombord eller på forhånd. Vi anbefaler at bestille inden krydstogtet, da der er begrænset kapacitet på udflugterne.


Transport:
Rejsen er inklusiv flytransport fra København og bus fra Kiel til Danmark.

 

Fly på udrejsen
Den 28. maj: Kl. 08.50-10.55 København – Milano

 

Der tages forbehold for ændringer i flytiderne frem mod afrejse.

 

Bus på hjemrejsen

Hjemkomst - Sjælland

  • København: DGI Byen kl. 18.00
  • Kastrup: Kastrup Lufthavn kl. 17.30

 

Hjemkost - Fyn:

  • Odense: Kildebjerg rasteplads kl. 15.45

 

Hjemkomst - Jylland:

  • Kolding: Godset bag banegården kl. 14.30
  • Padborg: OK Servicecenter kl. 13.45

 

Bemærk, at hjemkomsttidspunkterne er forventede tider.


Særlige forhold på dette tilbud:

 

Forbehold

Vi må på dette krydstogt fra Savona til Kiel med Costa Fascinosa tage forbehold for, at der kan ske ændringer i rejseruten, både med anløb og tidsændringer, hvilket som udgangspunkt ikke giver ret til at hæve rejsen eller få kompensation.

 

Covid-19

I forbindelse med genopstarten af krydstogtsaktiviteterne, har rederiet Costa indført en særlig protokol, der er udarbejdet i samarbejde med sundhedsfaglige myndigheder. Denne protokol skal sikre, at alle gæster føler sig sikre under deres krydstogt. For at komme ombord på et Costa-skib, skal der fremvises en negativ PCR-test eller bevis på vaccine, og ombord tjekkes passagerernes temperatur flere gange dagligt, mens smitte bl.a. forebygges vha. håndsprit og brug af mundbind i fællesarealerne på skibet. Dog er mundbind ikke påkrævet i restauranter, barer og på soldækket. Alle rederiets skibe har desuden fået installeret nye luftfiltre, så luften ombord kontinuerligt renses for bakterier. For at kunne imødekomme de lokale myndigheders krav og restriktioner, er det blevet indført, at man for at kunne komme i land ved de forskellige anløb skal deltage i rederiets udflugter. Dette er for at sikre, at passagerer ikke udsættes for unødvendig smittefare i land, og det er dermed til fordel for samtlige passagerer, som kan føle sig trygge på hele krydstogtet. Du kan læse meget mere om Costas sikkerheds- og sundhedsprotokol her.

 

Om alle dele af denne protokol også vil være aktuel i 2022, vides ikke på nuværende tidspunkt. Man må dog være indforstået med, at det kan være tilfældet, og derfor kan rejsen ikke afbestilles på baggrund af restriktioner ombord og i land.

 

Forsikringer

Vær opmærksom på, at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Rejseforsikring kan købes hos eget forsikringsselskab.

 

Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederierne tillagt Øster Lindets ekstraordinære ydelser/services. På dette tilbud kan IKKE benyttes andre rabatter som f.eks. rederiernes fordelsklubber, on board credits, vouchers eller lignende.


Om Øster Lindet

Øster Lindet er et dansk rejsebureau med fokus på kvalitet, service og glade gæster. Firmaet blev etableret i 2008 og har gennem de sidste mange år sendt masser af tilfredse kunder på især storbyrejser, solferier og krydstogter i hele verden. Hos Øster Lindet får I en personlig og nærværende service, og de er altid behjælpelige med den perfekte rejse til jer, uanset om det er en Formel 1-tur, en vinrejse eller en romantisk weekend i storbyen, der er på ønskelisten.

 

Øster Lindets slogan er "Tid til hinanden", og det er netop det, I får, når I lader Øster Lindet arrangere jeres næste ferie. De står for alt det praktiske, så I kan slappe af, nyde jeres ferie og bruge tiden på jeres kære. 

 

Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.

I køber jeres værdibevis i dag og får det efterfølgende tilsendt pr. e-mail.

 

Når I har modtaget værdibeviserne, reserverer I jeres rejse inden for 2 hverdage. I reserverer hos Øster Lindet på tlf.: 70 10 63 43 eller mail til info@osterlindet.dk.

 

Ved bestilling af rejsen skal oplyses:

  • Fulde navn som i pas
  • Fødselsdato
  • Pasnummer
  • Udstedelsessted for pas samt udstedelses- og udløbsdato
  • Et mobiltelefonnummer pr. kahyt
  • Navn og telefonnummer på en pårørende

 

Bestilling og betaling 

Ved bestilling hos SPOTdeal betaler I kun et depositum på 3.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Det anbefales, at I tegner en afbestillingsforsikring ved sygdom.

 

Vi gør opmærksom på, at købet er bindende, og der ikke er mulighed for at annullere rejsen. Ring gerne til Øster Lindet vedr. spørgsmål i forbindelse med jeres køb.

Én unik kode gælder for én person. Prisen er pr. person ved to personer pr. kahyt.

 

Rejsen inkluderer:

  • Fly København – Milano
  • 20 kg indtjekket bagage samt en lille håndtaske i kabinen
  • Transfer fra lufthavn til skib
  • Bus Kiel - Danmark
  • 12 nætters krydstogt i den valgte kahytstype
  • Helpension ombord på skibet med menuvalg morgen, middag og aften
  • Fri adgang til skibets buffetrestaurant indenfor åbningstiderne
  • Kaffe, te, vand og juice til morgenmaden
  • Kahytsservice og daglig rengøring
  • Håndklædeservice både i kahyt og ved pool
  • Underholdning på skibet, shows og dagligt aktivitetsprogram
  • Fri adgang til pool, jacuzzi og fitnesscenter

 

Kahyt-typer:

  • Indvendig kahyt Classic
  • Indvendig kahyt Premium
  • Udvendig kahyt Classic med begrænset udsigt
  • Udvendig kahyt Premium
  • Balkonkahyt Classic med begrænset udsigt
  • Balkonkahyt Premium

 

Ikke inkluderet i rejsens pris:
Hvad ikke er nævnt direkte under inklusiv, herunder:

  • Obligatorisk service charge på 11 € pr. person pr. dag. Afregnes på skibet
  • Udflugter
  • Drikkevarer der ikke er nævnt
  • Personlige forsikringer

 

Vigtig information
Umiddelbart efter indløsning af værdibeviset, modtager du et rejsebevis. Du skal da tjekke, at alle data på rejsebeviset er korrekte. Når du ca. 7-10 dage før afrejse modtager din originale skibsbillet, skal du ligeledes tjekke, at alle data på billetten er korrekte. Opdages fejl, skal Øster Lindet straks kontaktes.

 

Der må tages forbehold for ændringer i sejlplanen fra købstidspunkt til afrejse. Eventuelle ændringer vil fremgå af den originale skibsbillet, med mindre der er tale om force majeure-ændringer, da disse typisk vil være fra dag til dag. Vi gør opmærksom på, at kaptajnen uden varsel har ret til at ændre anløb eller i værste fald annullere anløb af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket ikke berettiger til kompensation.

 

Måtte der på rejsen forekomme fejl eller mangler, er det vigtigt, at der straks rettes henvendelse til skibets servicedesk eller Øster Lindet i Danmark for afhjælpning. Vær opmærksom på, at der ikke kan kræves kompensation for fejl eller mangler, der ikke er søgt afhjulpet via en af disse kanaler.

 

Du sejler med et grundlæggende italienskejet rederi, som er meget internationalt orienteret, og det officielle skibssprog er engelsk. Ombord møder du mange nationaliteter, og det kan jo give lidt sprogudfordringer, men med et smil og lidt ”fagter” kommer man jo ofte langt.

 

Pas skal medbringes på rejsen og være gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.

 

BEMÆRK: Er du gravid, er det ikke tilladt at tage på krydstogt efter graviditetsuge 23.

 

Vær opmærksom på, at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Øster Lindet anbefaler, at man tegner både en afbestillingsforsikring, som dækker ved sygdom før afrejse, samt en rejseforsikring, som dækker under selve rejsen. Forhør om mulighederne hos eget forsikringsselskab eller hos Øster Lindet for tegning gennem Gouda Rejseforsikring.

 

Der er et begrænset antal pladser, og der tages forbehold for udsolgte kahytskategorier.

 

Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederiet tillagt Øster Lindets eventuelle ekstraordinære ydelser/services. Krydstogtspriser er generelt dynamiske, og der må tages forbehold for kampagner udover denne samt last minute-priser, som ikke kan kombineres med dette tilbud. På dette tilbud kan IKKE benyttes andre rabatter som f.eks. rederiernes fordelsklubber, on board credits, vouchers eller lignende.

 

Købet kan ikke fortrydes. 

 

Covid-19

I forbindelse med genopstarten af krydstogtsaktiviteterne, har rederiet Costa indført en særlig protokol, der er udarbejdet i samarbejde med sundhedsfaglige myndigheder. Denne protokol skal sikre, at alle gæster føler sig sikre under deres krydstogt. For at komme ombord på et Costa-skib, skal der fremvises en negativ PCR-test eller bevis på vaccine, og ombord tjekkes passagerernes temperatur flere gange dagligt, mens smitte bl.a. forebygges vha. håndsprit og brug af mundbind i fællesarealerne på skibet. Dog er mundbind ikke påkrævet i restauranter, barer og på soldækket. Alle rederiets skibe har desuden fået installeret nye luftfiltre, så luften ombord kontinuerligt renses for bakterier. For at kunne imødekomme de lokale myndigheders krav og restriktioner, er det blevet indført, at man for at kunne komme i land ved de forskellige anløb skal deltage i rederiets udflugter. Dette er for at sikre, at passagerer ikke udsættes for unødvendig smittefare i land, og det er dermed til fordel for samtlige passagerer, som kan føle sig trygge på hele krydstogtet. Du kan læse meget mere om Costas sikkerheds- og sundhedsprotokol her.

 

Om alle dele af denne protokol også vil være aktuel i 2022, vides ikke på nuværende tidspunkt. Man må dog være indforstået med, at det kan være tilfældet, og derfor kan rejsen ikke afbestilles på baggrund af restriktioner ombord og i land.

 

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Øster Lindet. 

 

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

Øster Lindet

Sønderalle 1, 6630 Rødding
Tlf.: 70 10 63 43 | CVR: 31877067 | info@osterlindet.dk | Hjemmeside |

Sidste chance: 27. november 2021 kl. 23:59

Krydstogt fra Italien til Tyskland