Byvandring med Hanne Fabricius

Sidste chance!

Kom med på en spændende byvandring langs med middelalderens havneområde, hvor arkæolog og forfatter Hanne Fabricius vil fortælle om det København, som dukkede op af jorden under de arkæologiske metroudgravninger på Kongens Nytorv.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

Glæd jer til en byvandring, hvor I skal høre om middelalderbefæstningen fra starten af 1200-tallet. Om fækalielaget, i hvilket man fandt en parérstang fra et sværd fra vikingetiden. Om en sildeplads i området i 1100-tallet. Om den store gård, som lå på Magasins grund fra senest i 1100-årene og om havnetårnene med de sjove navne som Kringelen og Smørhætten.

 

Vi vandrer hen og ser Kong Hans Vingård, hvor der måske i 1400-tallet sad et korsridderselskab og lagde planer, går forbi Nikolaj Kirke og slutter på Højbro Plads med en historie fra 1600-tallet om, hvad man nok ikke skal bruge hestepærer til - altså hvis man stadig ønsker at være i live.


Det får du:

  • Byvandring med Hanne Fabricius, ca. 5-6 kvarter

SPOTpris 129 kr. pr. person

 

Mødested: Kongens Nytorv på hjørnet af Vingårdstræde

 

Mødetid: Du skal senest møde kl. 16.50. Byvandringen starter præcis kl. 17. Dato og tidspunkt vælges i købsprocessen.

 

Vælg mellem fire datoer i september og i oktober:

 

September:

  • Fredag den 17. september kl. 17
  • Mandag den 27. september kl. 17

 

Oktober:

  • Fredag den 8. oktober kl. 17 UDSOLGT
  • Onsdag den 13. oktober kl. 17

Historien bag

Fra begyndelsen af 1200-årene og frem til 1647 lå middelalderens Østervold hen over Kongens Nytorv på stykket fra Vingårdstræde og hen mod Gothersgade. Her drejede den og fortsatte langs med nutidens Gothersgade frem til det sted, hvor Reformerte Kirke ligger i dag. Men i 1647 befalede Christian den 4. at sløjfe hele Østervold, fordi København på det tidspunkt var blevet fordoblet med hans helt nye bydel, Christian den 4.s Ny-København mellem Kongens Nytorv og Esplanaden.

 

I følger den gamle kystlinje gennem Vingårdstræde og frem til Højbro Plads. Ud for kysten lå øen Bremerholm, hvor Kong Hans' skibsværft lå fra ca. 1510. Efterhånden blev det lille sund, Dybet, mellem København og Bremerholm fyldt op, og fra sidst i 1500-tallet var Bremerholm landfast med København. I dag ligger gaderne syd for Nikolaj Kirke på øen.

 

Men inden I når frem til Nikolaj Kirke, skal I ind bagved Magasin, hvor I skal se bagsiden af den kongelige vingård i Vingårdstræde. Gården blev opført omkring 1400, og i midten af 1900-tallet fandt man en smuk malet frise med våbenskjolde fra 1400-årene på væggen i Vingårdens midterste rum. I skal høre om korsridderne, som måske mødtes i den fine sal, for at lægge planer, og om Plovhesten Åse, som pludselig sprang ind under skrivningen af Hannes nye bog. Åse var så insisterende, at forlaget og Hanne simpelthen opgav at smide hende ud af bogen. I stedet blev hun en del af bogen og kan findes både i teksten og på tegningerne som ”Find Plovhesten Åse.”

 

I Vingårdens store have dyrkede Kong Hans i begyndelsen af 1500-tallet vindruer, og under hvælvingerne i kælderen blev der i 1520-erne slået kongens mønt. I dag ligger Restaurant Kong Hans i den smukke kælder.

 

I runder Nikolaj Kirke og hører om middelalderkirken og slagternes ”Maven,” inden I slutter ved det gamle Store Færgestræde, som nedbrændte i 1795 og endte som Højbro Plads. Her skal I "møde" islændingen Jon Olafsson, der var bøsseskytte på Tøjhuset under Christian den 4, og som på sin helt egen luftige facon gennem årene har fulgt med Hanne rundt på hendes mange byvandringer. Jon Olafsson kan nogle fantastiske historier om livet i København mellem 1615-1623. Her får I historien om en meget dårlig vane blandt byens borgere, som for sjov smed hestepærer efter bønderne uden for byens porte - og selvfølgelig skal I høre, hvad sådan en dårlig vane medførte.


Mere om Københavns historie af Hanne Fabricius

Den 14. oktober 2021 udkommer Hanne Fabricius' nye bog: Københavns forunderlige historie: Liv, lyst og lort fra oldtid til nutid på Turbine Forlaget. Bogen er fuld af Hannes spændende historier om København, og her kan I blandt andet læse om flere af de steder og begivenheder, som I besøger og hører om.

Du køber dit SPOTdeal-værdibevis til den ønskede dato og møder op kl. 16.50 på hjørnet af Kongens Nytorv og Vingårdstræde på den dato og det tidspunkt, du har købt til.

 

Byvandringen starter præcist kl. 17. Bemærk, at du KUN skal vælge én dato pr. deltagerbevis. Ved køb af flere beviser, skal du sørge for, at du har købt til samme dato.

 

Værdibeviset fremsendes til den opgivne e-mailadresse umiddelbart efter køb. Tjek dit spamfilter, hvis du ikke modtager det.

 

Værdibeviset kan kun indløses til den købte dato. Udebliver du, eller kommer du for sent til rundvisningen, anses værdibeviset som indløst. 

 

Hver dato kræver et min. antal deltagere på 25 personer for at denne gennemføres. Hvis der er for få deltagere, bliver du kontaktet af SPOTdeal.

 

Vær opmærksom på, at køb af billetterne falder ind under § 17, stk. 2 jf. § 9, stk. 2, nr. 2a. under handelsbetingelser, og ikke kan refunderes.

 

Der er et begrænset antal pladser til rådighed pr. dato. Tjek for ledige pladser på Hanne Fabricius' hjemmeside.

 

Byvandringen aflyses IKKE pga. regn, sne eller blæst. Klæd dig godt på og tag en paraply under armen. Byvandringerne aflyses KUN i tilfælde af orkan, tsunami eller fjendtlig invasion fra rummet. VIGTIGT: Tjek altid for eventuelle ændringer her.

 

Cykler, heste, skateboards m.m. kan IKKE medbringes på byvandringen. Hvis I vil have jeres hund med, så skriv forinden, da for mange hunde pga. uro ødelægger turen for de andre deltagere, som også har købt billetter. Hunde skal holdes i kort snor, så deltagerne ikke falder over hundesnore og hunde.

Én unik kode gælder for 1 byvandring for 1 person på den valgte dato og tidspunkt.

 

Købet kan ikke fortrydes.

 

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Hanne Fabricius.

 

    Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

    Hanne Fabricius

    København
    CVR: 27847463
    Hjemmeside

    Sidste chance: 17. september 2021 kl. 23:59

    Byvandring med Hanne Fabricius