Kanalrundfart i København

Sidste chance!

Inviter familie og venner med på en spændende og munter kanalrundfart en lørdag i juli eller august. Undervejs på rundfarten vil forfatter Hanne Fabricius underholde med historier om middelalderens og renæssancens havneområder.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

Glæd jer til at komme på en fantastisk kanalrundfart med forfatter og arkæolog Hanne Fabricius. Mens I sejler gennem Københavns kanaler og inderhavn vil hun underholde med fabelagtige, fantastiske og finurlige historier om middelalderens og renæssancens havneområder og om byens tre historiske orlogshavne, hvor den danske flåde lå i næsten 500 år.


Det får du:

  • Kanalrundfart: Det usynlige København
    En sjov og anderledes kanalrundfart med forfatter Hanne Fabricius

 

SPOTpris 169 kr. pr. person

 

Bemærk, at prisen er inkl. en billet á 99 kr. til kanalrundfarten.

 

Mødested: Ved Canal Tours mole 4 eller 5 Ved Stranden - mellem Højbro Plads og Holmens Kirke.

 

Mødetid: Senest 20 minutter før afgang, da båden kun lejes for 1 time. I sejler, så snart ALLE er i båden og senest til den bestilte tid - der ventes ikke.

 

Varighed: 1 time.

 

Vælg mellem følgende datoer:

  • Lørdag den 17. juli kl. 13
  • Lørdag den 24. juli kl. 13
  • Lørdag den 31. juli kl. 13
  • Lørdag den 7. august kl. 13
  • Lørdag den 14. august kl. 13
  • Lørdag den 21. august kl. 13

Om kanalrundfarten

I mødes ved Canal Tours mole Ved Stranden, hvor der ligger en båd og venter. Herfra sejler I forbi Holmens Kirke, der blev opført som ankersmedje til Kong Hans' orlogsværft fra 1510 på øen Bremerholm. Her blev flådens skibe repareret, fik sat master på og blev ekviperet med tøj, øl, mad, våben og krudt, inden de stak til søs.

 

I begyndelsen af 1600-tallet flyttede Christian den 4. orlogsflåden over i sin nybyggede Tøjhushavn foran Københavns Slot, hvor skibene fik proviant fra Proviantgården og krudt og kanoner fra Tøjhuset. Dele af havnen er i dag bevaret i Det Kongelige Biblioteks Have. Sidst i 1600-tallet begyndte man at fylde op i Nyholm, og fra omkring 1700 flyttede orlogsflåden efterhånden over til Nyholm - det vil sige Holmen, som I selvfølgelig også sejler igennem.

 

Efter Holmen går turen tilbage til københavnersiden mod Kastellet og Toldboden, der er en del af Christian den 4.s Ny-København. Her skal I høre om den lumske bugt og om miraklerne i Sankt Annæ Kapel. I krydser havnen igen og sejler gennem Christianshavns Kanal, hvor I lige tjekker, om spiret på Vor Frelser Kirke sidder korrekt - som en gammel skrøne jo fortæller, at det skal.

 

I sejler forbi det sted, hvor det berygtede fængsel, Tugt, Rasp og Forbedringshuset, lå. Det blev siden til Kvindefængslet på Christianshavn, der husede løsagtige fruentimmere og andre kriminelle kvinder helt frem til 1928, hvor det blev revet ned og erstattet af Lagkagehuset. At alt ikke var lutter lagkage i fængslet, skal I nok få en historie eller to om.

 

Fra Christianshavn sejler I tilbage og slutter, hvor I begyndte.

 

OBS: Det er desværre ikke muligt at fortælle hele Holmens og Christianshavns historie, da det er blevet forbudt at sige noget på et stykke af turen pga. de nye københavnske tilflyttere - men så turbotaler Hanne bare bagefter.


Læs mere om Københavns historie i Hannes bøger:

 

”Gader og mennesker i middelalderens og renæssancens København: Inden for middelaldervolden." Forlaget Tyra, 2017.

Bogen kan bestilles hos Hanne til 250 kr. og medbringes af Hanne på kanalturen. Skriv til: hanne@tyra.dk ved interesse.

 

”Gader og mennesker i middelalderens og renæssancens København: Slotsholmen, Bremerholm og Christian den 4.s Ny-København.” 2007. (e-bog)

 

Eller i hendes historiske fantasibørnebøger: ”Øgledronningens forbandelse” og ”Soltemplets hemmelighed.”

 

Til september udkommer Hanne Fabricius' nye bog på Turbine Forlaget: "Københavns forunderlige historie. Liv, lyst og lort fra oldtid til nutid." 

 

Alle Hannes bøger kan købes i boghandelen som papir- eller e-bøger.

 

Læs mere på www.tyra.dk og www.tidsdetektiverne.dk.

Du køber dit værdibevis i dag og får det efterfølgende tilsendt pr. e-mail.

 

Mødetid er senest 20 minutter før afgang kl. 13.00.

 

På grund af corona sejles der kun i åbne både og med færre deltagere end normalt, indtil regeringen tillader andet.

 

I tilfælde af regnvejr uddeles regnslag, men ikke paraplyer eller gummistøvler. Så husk selv de sidste.

 

Kanalrundfarten aflyses kun i tilfælde af orkan, snestorm, monsterkulde, stormflod, vulkanudbrud eller fjendtlig invasion fra rummet.

Det er vigtigt, at I holder jer opdaterede på www.tyra.dk.

 

Afbud skal meddeles senest 24 timer før kanalrundfarten, ellers anses værdibeviset som indløst. Kommer I for sent til kanalturen, og er båden sejlet, gælder samme regler.

 

Ved afbud refunderes beviset ikke, men det kan eventuelt byttes til en anden dato, hvis der er ledige pladser. Beviserne kan KUN byttes til andre datoer inden for samme deal og ikke til andre deals.

 

Vær opmærksom på, at køb af billetterne falder ind under § 17, stk. 2 jf. § 9, stk. 2, nr. 2a. under handelsbetingelser og ikke kan refunderes.

 

Der er kun et vist antal pladser til rådighed pr. dato, og hver dato kræver minimum 75 personer for, at turen gennemføres. Hvis en kanalrundfart ikke bliver til noget, bliver I kontaktet i tide, og I vil få mulighed for at flytte til en af de andre datoer, hvis denne ikke er fyldt op.

 

Cykler, kørestole, barnevogne, klapvogne, løbehjul, heste, kameler osv. kan ikke medbringes. Hvis I vil have en lille hund med, kan I kontakte Canal Tours og forhøre jer.

Én unik kode gælder for 1 person til kanalrundfarten:

 

Det usynlige København:
En sjov og anderledes kanalrundfart med forfatter Hanne Fabricius

 

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Hanne Fabricius.

 

Købet kan ikke fortrydes

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

Hanne Fabricius

Hjemmeside
CVR: 27847463

Sidste chance: 30. maj 2021 kl. 23:59

Kanalrundfart i København