Hotel Røde-Kro i Sønderjylland

Sæt afslapning og hyggelige stunder i højsædet med et ophold på Hotel Røde-Kro. Kroen ligger i det sønderjyske grænseland, hvor den ene dejlige oplevelse står i kø efter den anden. Opholdet forkæler bl.a. med skøn mad fra kroens gode, danske køkken.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

Hotel Røde-Kro ligger skønt placeret midt i byen, Rødekro, som i sin tid er opkaldt efter kroen. På Hotel Røde-Kro er stemningen afslappet og atmosfæren indbyder til hygge og nærvær. Faktisk ligger hyggen så dybt forankret i kroens sjæl, at stedets ejere giver hyggegaranti. Og det vil man da ikke gå glip af, vel?

 

I kroens restaurant serveres god, dansk mad med sønderjysk islæt. Retterne kommer i afstemte portioner baseret på sæsonens friske råvarer og serveres af et venligt og engageret personale.

 

I Rødekro er I helt tæt på naturskønne områder, og Sønderjyllands mange seværdigheder er inden for overskuelig køreafstand. Tønder, Flensborg eller Sønderborg er ligeledes tre byer, der hver især har masser at byde på. Husk pas, hvis I vil besøge Flensborg.


Opholdet er for 2 personer og inkluderer:

  • 1 overnatning i dobbeltværelse
  • 6 gastronomiske retter i 3 serveringer efter køkkenchefens valg
  • Fri kaffe og the under opholdet - nydes i fællesområde eller på værelset
  • Morgenbuffet

 

SPOTpris 949 kr. Normalpris 1.695 kr. Spar 44 %

 

Opholdet kan benyttes med ankomst alle ugens dage til og med den 1. marts 2022. Ankomst mellem den 20. december 2021 og 6. januar 2022 er ikke muligt. 

 

Tillæg (betales direkte til Hotel Røde-Kro):

  • Weekendtillæg ved overnatning fredag-lørdag og lørdag-søndag - 100 kr. pr. værelse pr. nat

 

Tilkøb (betales direkte til Hotel Røde-Kro):

  • Ekstra overnatning inkl. morgenmad for 2 personer i dobbeltværelse - 648 kr. pr. nat

 

Tjek ind: Fra kl. 15.00

Tjek ud: Senest kl. 11.00


Oplevelser i nærheden 

 

Vadehavet

Med hele 500 kilometers kyststrækning er Vadehavet verdens største sammenhængende tidevandsområde. Området har en helt unik bio-diversitet med over 10.000 forskellige plante- og dyrearter, og det er også en af grundene til, at Vadehavet er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Alt efter årstid kan I f.eks. opleve sort sol, tage på Østerssafari eller dase på en af de dejlige sandstrande. I kan også tage på sælsafari. Den danske del af Vadehavet har en bestand på hele 4.500 af den spættede sæl. Det er også i Vadehavet, at Danmarks største rovdyr, gråsælen, holder til.

 

Sort sol 

Ca. 30 km fra kroen ligger Tøndermarsken, hvor I hvert forår og efterår kan være heldige at overvære fænomenet, sort sol. Sort sol opstår, når kæmpe stæreflokke lander og letter over marsken og formørker himlen godt en halv time før solnedgang. Et fantastisk og ufattelig smukt naturfænomen!

 

Sønderjyske slotte

De sønderjyske slotte er en oplevelse for sig. De fortæller den sønderjyske historie gennem mange århundreder, mens I tages tilbage til fordums tid. Tag for eksempel på rundtur på Schackenborg Slot, hvis historie går 1000 år tilbage i tiden. Slottet gemmer på fortællinger om krig og kærlighed, visionære mænd, den magtfulde Ribebisp og meget mere. Flere af de originale rum er bevaret, og til slottet hører også en smuk slotspark.

 

Gendarmstien

Uanset om I er til lange vandreture eller blot en lille frisk tur nær kysten, så er Gendarmstien en gåtur værd. Den byder på kystnære naturoplevelser og fik i 2015 kvalitetsstemplet ”Europæisk Kvalitets Vandrevej”. Vandrestien er opkaldt efter Gendarmerne, der fungerede som grænsevagt mellem Danmark og Tyskland. Efter korpset blev ophævet i 1958, forblev stierne tilbage i landskabet. Gendarmstien er 84 kilometer lang og går hele vejen fra grænsen ved Padborg til Skovby på Als.


Historien om Hotel Røde-Kro

Hotel Røde-Kro kan dateres helt tilbage til 1649. Så mange års historie går ikke upåagtet hen. Blandt andet har Hotel Røde-Kro givet navn til byen, der voksede op omkring kroen.

 

Hotel Røde-Kro har også sit eget husspøgelse, Den Gamle Dame, der går rundt om natten og klager sig. Men det er ikke på grund af de nuværende ejere – Winnie og Erik Jørgensen – at hun klager sig. Nok har de løbende moderniseret kroen, men det er gjort med omtanke for historien, og kroens sjæl er fortsat intakt.

 

Flotte anmeldelser af Hotel Røde-Kro

"Vi har været dernede 2 gange og køber gerne en 3. Det kan vel ikke være en bedre anbefaling."

 

"Vi havde ikke de store forventninger til dealen, men blev meget positivt overrasket over en super betjening og rigtig god mad. Efter middagene fik vi en kande kaffe med sødt med op på værelset, der iøvrigt også var godt."

 

"Mine forventninger blev fuldt ud indfriet, god betjening og dejlig mad. Vil gerne komme igen en anden gang."

 

Sådan lyder nogle af de mange flotte anmeldelser, som Hotel Røde-Kro har fået af tidligere SPOTdeal-gæster.

Du køber dit værdibevis i dag og får det efterfølgende tilsendt pr. e-mail.

 

Du reserverer dit ophold hos Hotel Røde-Kro på mail reception@roede-kro.dk eller tlf. 74 66 22 49. Husk at oplyse den unikke kode fra værdibeviset, dato, navn og telefonnummer.

 

Medbring printet værdibevis til hotellet, når opholdet skal indløses.

 

Der tages forbehold for udsolgte datoer. Vi anbefaler derfor, at du booker dit ophold hurtigst muligt, og inden de 14 dages fortrydelsesret udløber. Således kan du returnere opholdet, hvis den ønskede periode mod forventning ikke er ledig.

 

Der gøres opmærksom på, at der kan forekomme travlhed i starten og slutningen af indløsningsperioden samt i weekender.

 

Ved spørgsmål kan Hotel Røde-Kro kontaktes på tlf. 74 66 22 49 (mellem kl. 10-17).

 

Opholdet kan benyttes med ankomst alle ugens dage til og med den 1. marts 2022. Ankomst mellem den 20. december 2021 og 6. januar 2022 er ikke muligt. 

 

Bemærk venligst: Hotellet er lukket pt. pga. myndighedernes restriktioner. De forventer at åbne op den 6. maj, hvis myndighederne tillader det.

Én unik kode gælder for 1 ophold for 2 personer på Hotel Røde-Kro.

 

Opholdet inkluderer:

  • 1 overnatning i dobbeltværelse
  • 6 gastronomiske retter i 3 serveringer efter køkkenchefens valg
  • Fri kaffe og the under opholdet - nydes i fællesområde eller på værelset
  • Morgenbuffet

 

Tillæg (betales direkte til Hotel Røde-Kro):

  • Weekendtillæg ved overnatning fredag-lørdag og lørdag-søndag: 100 kr. pr. værelse pr. nat

 

Tilkøb (betales direkte til Hotel Røde-Kro):

  • Ekstra overnatning inkl. morgenmad for 2 personer i dobbeltværelse - 648 kr. pr. nat

 

Tjek ind: Fra kl. 15.00

Tjek ud: Senest kl. 11.00

 

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Hotel Røde-Kro.

 

    Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

    Hotel Røde-Kro

    Vestergade 2, 6230 Rødekro
    Tlf: 74 66 22 49 | CVR: 36217634 | reception@roede-kro.dk | Hjemmeside |

    Sidste chance: 13. april 2021 kl. 23:59

    Hotel Røde-Kro i Sønderjylland