Indtast venligst din e-mail herunder, så sender vi dig en mail som du kan benytte til at nulstille dit kodeord.

Jeg har ikke en konto. Opret mig gratis.
Mit SPOTdeal Velkommen tilbage, Log af
Tlf: 65 45 56 52
Få Hjælp
Indkøbskurv (0)
Medlemslogin

NYHED! Kør-selv i Norge

Oplev Norges smukke natur med dybe fjorde, høje bjerge og hyggelige, historiske byer i dit eget tempo på en 8 dages kør-selv-ferie fra Larvik til Bergen. 7 nætter inkl. morgenmad på 4 hoteller langs ruten og færge t/r. Pris pr. person fra kr. 7.990.

KØR-SELV I NORGE - 7 overnatninger, spændende oplevelser og færgebillet t/r. Rejs i juli - oktober.

Pris fra 7.990

Din ordre pålægges 2,00kr. i administrations-gebyr
12 solgte

SPOTpris!

Norge er kendt for sin fantastiske natur, der byder på vidunderligt smukke fjorde og høje, barske bjerge fyldt med eminente udsigtspunkter. Landskaberne inviterer til lange vandreture, og de gemmer på både storslåede vandfald, grønne skove og hyggelige byer. På denne rejse overnatter du i fire forskellige byer: Vrådal, Geilo, Lofthus og Bergen, der har hver deres særegne og charmerende historie.

Der er intet så fredfyldt som at køre en tur ud i landskabet og spejle sig selv side om side med gletsjerne i det klare vand. Læg dertil lyden fra det rige dyreliv og du kan næsten forestille dig, hvilken befriende fornemmelse det giver at indånde den friske luft fra den vilde natur i Norge.

Du bestemmer selv tempoet, og hvad du vil bruge mest tid på. Vi har håndplukket fire dejlige hoteller til dig langs ruten, så du skal bare møde op og tjekke ind. Rejsen starter og slutter på dansk jord og inkluderer således færgeoverfart fra Hirtshals til Larvik samt billet til og kahyt ombord på skibet hjem fra Bergen.


Rejsen inkluderer:

  • Færgebillet Hirtshals - Larvik med Color Line
  • 1 bilplads på færgen til Norge
  • 1 overnatning på Straand Hotel i Vrådal
  • 1 overnatning på Bardøla Høyfjellshotel i Geilo
  • 2 overnatninger på Hotel Ullensvang i Lofthus
  • 2 overnatninger på Hotel Zander K i Bergen
  • Morgenmad på alle hoteller
  • 1 overnatning i indvendig kahyt ombord på Fjord Line færgen fra Bergen til Hirtshals
  • 1 bilplads på færgen fra Norge
  • Morgenbuffet på Fjord Line færgen.

1 person – Et eneværelse og en bil: SPOTpris 15.790 kr. pr. person.
2 personer – Et delt dobbeltværelse og en bil: SPOTpris 8.990 kr. pr. person.
3 personer – Et delt dobbeltværelse, et eneværelse og en bil: SPOTpris 9.690 kr. pr. person
4 personer - To delte dobbeltværelser og en bil: SPOTpris 7.990 kr. pr. person.

Afrejse alle ugens dage til og med d. 31. oktober 2020. Bemærk tillæg ved afrejse torsdag-søndag.

Tillæg og tilkøb (bestilles og betales direkte til Øster Lindet):

  • Tillæg ved afrejse torsdag-søndag – 250 kr. pr. person.
  • Udvendig kahyt på Fjord Line fra Bergen til Hirtshals: 160 kr. pr. person
  • Udvendig enekahyt på Fjord Line fra Bergen til Hirtshals: 320 kr. pr. person
  • Aftensmad i Vrådal, Geilo og Lofthus (4 dage): 400 kr. pr. person
  • Aftenbuffet på hjemrejsen: 360 kr. pr. person.

Dagsprogram



Dag 1: Color Line: Hirtshals-Larvik, fortsæt via Ulefoss til Vrådal (130 km).

Du befinder dig nu midt i det spektakulære naturområde Telemark, der lokker med et væld af fantastiske oplevelser til vand, til lands – og ikke mindst i luften på toppen af et af områdets smukke fjeldtoppe.

Du kan tage en sejltur på søen Nisser med veteranbåden Fram, som bringer jer gennem Vrådals fantastiske ølandskab og de ca. 100 år gamle sluser ”Småstraum” og ”Storstraum.”

En af Vrådals mest populære aktiviteter er topturen til Venelifjell, der er en smuk friluftsoplevelse.

Overnatning i Vrådal. Den 4-km-lange gåtur op på fjeldet – hvis navn betyder ”Det Smukke Fjeld” – starter ad anlagte broer over marskland for derefter at gå over klippegrund til den idylliske sø Venelitjørni. Her kan du tage en svalende dukkert, før du fortsætter de sidste meter til toppen af det 904 meter høje fjeld.  I klart vejr kan du nyde madpakken til en fantastisk udsigt, hvor du kan se helt til kystbyen Kragerø, højfjeldsplateauet Hardangervidda – og ikke mindst det spektakulære og berømte fjeld Gaustatoppen.

Overnatning på det dejlige familieejede Straand Hotel.

Dag 2: Vrådal - Geilo (220 km)

Fortsæt via Seljord og Ausbygdi til Geilo på Hardangervidda.

Hardangervidda er Europas største plateau med et subpolært klima. Det har et areal på omkring 8.000 km2 og en gennemsnitlig højde på 1.300 m og er centrum er nationalparken af samme navn. Istidens gletsjere har efterladt en bølget overflade her: nøgne klipper, utallige søer og stenede morænevægge. I den nordlige del af området minder Hardangerjokul-gletsjeren stadig om den iskolde fortid; selv om sommeren er du ikke sikker fra snebyger. Nordeuropas største flok rensdyr på omkring 15.000 dyr lever i denne vildmark af mos og lav.

Den autentiske lille bjerglandsby Geilo har gennem årene udviklet sig til et af de vigtigste vintersportscentre i Skandinavien. Om sommeren tilbyder Geilo en god infrastruktur som udgangspunkt for vandreture til den stadig meget traditionelle Numedal eller Hardangervidda. Geilo er kendt for sine knive, økser og lignende værktøjer. Den lokale smedekunst går langt tilbage i tiden.

Overnatning i Geilo på Bardøla Høyfjellshotel.

Dag 3 og 4: Geilo - Lofthus (130 km)

Eidfjord markerer begyndelsen på Hardangerfjorden, og hvis man fortsætter langs Sørfjorden, vil man opleve områdets vigtigste indtægtskilde tæt på - de mangfoldige frugtplantager langs vandkant og fjeldsider. Tag eventuelt en afstikker til Steinstø Frugtgaard og smag deres lækre æblekage lavet med lokale råvarer.

Lofthus ligger i hjertet af Hardanger-området – også kaldet Norges frugthave. Af de store fjorde i Norge har Hardangerfjord det mildeste klima, og området er derfor indbegrebet af det norske fjordlandskab med idyller af frugttræer afspejlet i det klare vand, høje bjerge, gletsjere og storslåede vandfald. Overalt er fjordbredden dækket med store frugtplantager.

Ullensvang er den største frugthave i Norge, med over 500.000 frugttræer. Det hele begyndte for over 800 år siden på gården Opedal i Lofthus. Vandring i frugthaven tager dig med på en rejse gennem hjertet af norsk frugtproduktion.

I Hardanger-området finder du mange interessante udflugtsmål. Hotellets reception kan give oplysninger   om åbningstider og priser samt vandrekort. En velkendt vandresti er Munkens Trappe fra Lofthus til Nosi i en højde af 950 m. Selve Trappen, der består af 616 sten lavet af lokale munke i årene 1210 til 1537, ligger i 650-700 m højde og er i dag de eneste spor af munkene. Hvis du klatrer op ad trappen, kommer du til Skrikjo vandfaldet.

Du har 2 overnatninger på Hotel Ullensvang.

Dag 5 og 6: Lofthus – Bergen (165 km)

I dag går vi tilbage til Kinsarvik; her krydser du til Kvanndal og Eidfjorden – en gren af Hardangerfjorden. Du har også mulighed for at tage den nye bro mellem Brimnes og Bruravik.  

Fortsæt langs Granvin og Hardangerfjordene over Fyksesund. Den 10 km lange fjordarm udgør den mest dramatiske del af Hardangerfjorden. En 344 m lang bro strækker sig over den smalle indgang.

Vej 7 og E16 fører dig via Norheimsund til Bergen. Stop ved Vandfaldet Steindalsfassen, der ligger 3 km vest for landsbyen Norheimsund. Det er en oplevelse at gå bag dette vandfald, der har en faldhøjde på 40 m.

Bergen er en af de smukkeste byer i Norge og er en arkitektonisk og kulturel perle. Bergen er også et vigtigt transportknudepunkt for Bergen-jernbanen og for international skibsfart – det være sig til England, Skotland, Danmark og Island.

Bergen er en international by med en lang historie og gamle traditioner. På trods af al den modernitet har byen bevaret charmen og atmosfæren i en lille by. Bergen tilbyder en ideel kombination af natur, kultur og stimulerende byliv.

Du har 2 overnatninger i Bergen på Hotel Zander K.

Dag 7: Fjord Line:  Bergen – Hirtshals inkl. overnatning
Færgen sejler fra Bergen først på eftermiddagen og ankommer til Hirtshals næste morgen. Du har en kahyt til rådighed under hele sejladsen og kan ellers slappe af og nyde turen.


Om hotellerne

Straand Hotel i Vrådal
Dette hotel fra 1864 drives idag af 5. generation. Det ligger ved søen Nisser. Hotellet har 125 hyggelige værelser med traditional indretning, alle med tv og minibar. Der er gratis wi-fi overalt i bygningen. Hotellet er kendt for dejlig hjemmelavet og traditionel mad.

Bardøla Høyfjellshotel i Geilo
Bardøla Høyfjellshotel er officielt nationalparkens hotel og er måske et af Norges mest besøgte hoteller. Hotellet tilbyder hyggelige værelser alle med gratis wi-fi og tv. Af fritidsaktiviteter kan nævnes indendørs pool, motionscenter og stor indendørs legeplads.

Hotel Ullensvang i Lofthus
Dette hotel ligger ved vandet langs Hardanger Fjord og byder på udsigt over Folgefonna-gletsjeren, indendørs og udendørs swimmingpools samt privat strandområde. Der tilbydes gratis privat parkering samt gratis wi-fi. Samtlige værelser på Hotel Ullensvang har minibar og fladskærms-tv med satellitkanaler. Nogle af værelserne har balkon og udsigt over fjorden. Hotellet har fitnesscenter, spabad, indendørs tennisbane samt legerum for børn og bowlingbane, der kan benyttes på anmodning. Oddas centrum og udsigtspunktet Trolltunga ligger begge 30 km fra hotellet. Hardangervidda Naturcenter i Eidfjord og Vøringsfossen-vandfaldet ligger 45 km derfra.

Hotel Zander K i Bergen
Hotellet ligger meget centralt i Bergen centrum med gåafstand til alt hvad byen har at byde på. Her kan du som gæst opleve nordisk design. Hotellet har 249 moderne værelser og en pulserende lobby, som er et populært tilholdssted for både lokalbefolkningen og hotellets gæster.
På hotellet findes fitnessrum og gratis wi-fi.

Morgenmad er inkluderet på alle hotellerne.

Du køber dit værdibevis i dag og får det efterfølgende tilsendt pr. e-mail.

Når du har modtaget værdibeviset, reserverer du din rejse indenfor 2 hverdage. Du reserverer hos Øster Lindet på telefon 70 10 63 43 eller mail info@osterlindet.dk. Ved bestilling af rejsen skal oplyses:

  • Fulde navne på alle rejsende som i passet
  • Fødselsdato
  • Ønsket afrejsedato
  • Ønskede tilkøb på rejsen
  • Nummerplade.

Ved eventuelle spørgsmål til denne rejse kontakt Øster Lindet på 70 10 63 43.

Vi gør opmærksom på, at bestillingen er bindende, og der ikke er mulighed for at annullere rejsen.

Én unik kode gælder for 1 person.

Rejsen inkluderer:

  • Færgebillet Hirtshals - Larvik med Color Line
  • 1 bilplads på færgen til Norge
  • 1 overnatning på Straand Hotel i Vrådal
  • 1 overnatning på Bardøla Høyfjellshotel i Geilo
  • 2 overnatninger på Hotel Ullensvang i Lofthus
  • 2 overnatninger på Hotel Zander K i Bergen
  • Morgenmad på alle hoteller
  • 1 overnatning i indvendig kahyt ombord på Fjord Line færgen fra Bergen til Hirtshals
  • 1 bilplads på færgen fra Norge
  • Morgenbuffet på Fjord Line færgen.

Afrejse alle ugens dage til og med d. 31. oktober 2020. Bemærk tillæg ved afrejse torsdag-søndag.

Tillæg og tilkøb (bestilles og betales direkte til Øster Lindet):

  • Tillæg ved afrejse torsdag-søndag – 250 kr. pr. person.
  • Udvendig kahyt på Fjord Line fra Bergen til Hirtshals: 160 kr. pr. peson
  • Udvendig enekahyt på Fjord Line fra Bergen til Hirtshals: 320 kr. pr. person
  • Aftensmad i Vrådal, Geilo og Lofthus (4 dage): 400 kr. pr. person
  • Aftenbuffet på hjemrejsen: 360 kr. pr. person.

Vigtig information
Umiddelbart efter indløsning af værdibeviset, modtager du et rejsebevis. Du skal da tjekke, at alle data på rejsebeviset er korrekte. Når du ca. 7-10 dage før afrejse modtager dine afrejsepapirer, skal du ligeledes tjekke, at alle data på billetten er korrekte.

Måtte der på rejsen forekomme fejl eller mangler, er det vigtigt, at der straks rettes henvendelse til hotellets reception eller Øster Lindet i Danmark for afhjælpning. Vær opmærksom på, at der ikke kan kræves kompensation for fejl eller mangler, der ikke er søgt afhjulpet via en af disse kanaler.

Pas skal medbringes på rejsen.

Vær opmærksom på, at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Rejseforsikring kan købes hos eget forsikringsselskab eller hos Øster Lindet. Ønskes en afbestillingsforsikring v. sygdom, koster den gennem Øster Lindet 6% af rejsens pris og skal tegnes sammen med genbekræftelse til Øster Lindet. Forhør også dit eget forsikringsselskab om mulighed for at tegne afbestillingsforsikring.

Der er et begrænset antal pladser.

Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra hoteller og færgerederier tillagt Øster Lindets eventuelle ekstraordinære ydelser/services.

Covid-19
Danmark fraråder ikke rejser til Norge for danske statsborgere, og Norge har ligeledes grænser åbne for danske statsborgere fra 15. juni 2020. Hold også selv øje med om, der fra Udenrigsministeriet kommer nye udmeldinger – vi følger naturligvis også udviklingen. På alle rejsemål skal du udvise ekstra forsigtighed, og de lokale myndigheders anvisninger skal følges. Mange steder bliver man bedt om at udfylde papirer om opholdssted og kontaktoplysninger inden og under rejsen. Det er den rejsendes eget ansvar at orientere sig om lokale restriktioner og regler på det rejsemål, man tager til. Vi anbefaler, at man downloader Udenrigsministeriets app ”Rejseklar”. Den svarer på de fleste spørgsmål. Samtidig anbefales det, at man sørger for behørig forsikring til rejsen

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende rejsen rettes til Øster Lindet.

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på www.spotdeal.dk/Generelle_vilkaar.

Øster Lindet

Sønderalle 1, 6630 Rødding


Sidste chance: 18. august 2020 kl. 23:59

Tip dine venner om denne deal

Vent venligst