Minikrydstogt i Vesteuropa

Sidste chance!

Tag med på dette lækre forårskrydstogt, der fører dig gennem 3 lande på 4 dage. Du rejser fra Tyskland til Frankrig og England. Rejs 19. april fra KUN 2.490 kr. for 3 nætter med helpension, bus til Hamborg og fly hjem fra London.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

Denne hyggelige rejse begynder i Danmark, hvorfra du køres med bus til Hamborg, hvor MSC Preziosa ligger for anker og venter på dig. Om aftenen stævner skibet ud på sin færd og begiver sig i første omgang mod Frankrig. Første dag tilbringes til søs, hvilket giver dig tid til at bliver bekendt med det flotte skib og alle hendes faciliteter. Slap af ved poolen eller i en jacuzzi, få pulsen op med en omgang fitness, deltag i banko eller danseundervisning, nyd en lækker frokost i buffeten og en drink på dækket eller hvorfor ikke prøve lykken i kasinoet? Der er masser af muligheder ombord, så du kommer ikke til at kede dig.

Det første anløb bliver i franske Le Havre. Dette er en moderne og livlig by, hvis midte blev genrejst efter Anden Verdenskrig og derfor fremviser en helt særlig moderne arkitektur. Her tilbydes bl.a. udflugt til Paris, Normandiets ”historiske hovedstad” Rouen med den flotte katedral eller Mont Saint-Michel - den lille ø med det imponerende kloster, hvis fastlandsforbindelse forsvinder ved højvande. Ved kysten finder du Cherbourg, der er uløseligt knyttet til Anden Verdenskrig, idet det var her, de amerikanske styrker i sin tid gik i land og var stærkt medvirkende til de allieredes efterfølgende sejr. Besøg selv landingsstrandene og det tilknyttede befrielsesmuseum og nyd den skønne natur og de romantiske landsbyer. Ture kan købes inden krydstogtet eller ombord.

Du krydser nu Den Engelske Kanal og lægger dagen efter til i Southampton. Her står en bus klar, som kører mod den engelske hovedstad, London. Vi når dog ikke ind i centrum denne gang, men besøger den charmerende by Windsor, hvor også Windsor Castle er beliggende. Windsor er en charmerende og hyggelig by med masser af butikker, pubs og restauranter og en hyggelig spadseretur langs Themsen er også en mulighed. Der er tid nok, såfremt du ønsker at besøge det berømte kongeslot, Windsor Castle, men pas på at tiden ikke løber fra dig – der er meget at se på.

Midt på eftermiddagen fortsættes mod lufthavnen, hvorfra der er hjemrejse til København kl. 19.00 og til Billund kl. 19.40. 


Rejsen inkluderer:

  • Bus fra Danmark til Hamborg
  • 10 kg bagage og 10 kg håndbagage
  • Transport fra skibet til lufthavnen med ophold i Windsor
  • Fly fra London til København eller Billund.
  • 3 nætter ombord på MSC Preziosa i den valgte kahytskategori
  • Helpension ombord med menuvalg morgen, middag og aften
  • Fri adgang til skibets buffetrestaurant fra tidlig morgen til sen aften
  • Drikkevarer til morgenmaden
  • Underholdning på skibet, shows og dagligt aktivitetsprogram
  • Kahytsservice og daglig rengøring
  • Fri adgang til inden- og udendørs pool, jacuzzi og fitnesscenter
  • Dansk tuleder
  • Ekspeditions- og udstedelsesgebyr

Pris pr. person ved 2 personer i delt kahyt.

19. - 22. april 2020
Indvendig kahyt Bella: SPOTpris 2.490 kr.
Indvendig kahyt Fantastica: SPOTpris 2.590 kr.
Udvendig kahyt Bella*: SPOTpris 2.790 kr.
Udvendig kahyt Fantastica: SPOTpris 2.890 kr.
Balkonkahyt Bella: SPOTpris 3.090 kr.
Balkonkahyt Fantastica: SPOTpris 3.190 kr.
Aurea balkonkahyt: SPOTpris 3.990 kr.
Aurea suite balkonkahyt: SPOTpris 4.490 kr.
Yacht club suite: SPOTpris 4.990 kr.

*Begrænset udsigt kan forekomme grundet redningsudstyr.

TILKØB ALL INKLUSIVE DRIKKEPAKKE – skal købes direkte ved Øster Lindet sammen med rejsen:
Easy drikkepakke kr. 660
Premium drikkepakke kr. 870
Premium Plus drikkepakke kr. 1.230

MSC – de luxe produkter
Aurea er MSC's spa og wellness produkt. Du har fri dining og fri adgang til Thermal bade. Inklusive er også Easy drikkepakke på hele skibet.

Aurea kahyt med balkon: Dealpris  3.990 (inkl. Easy drikkepakke)
Aurea suite med balkon: Dealpris 4.490 (inkl. Easy drikkepakke)

YACHT CLUB
Er MSC's luksus tilbud – ”et skib i skibet” – Yacht Club har helt sit eget ”skib” med lækker lounge, pooldæk med bar, egen restaurant, butler service, minibar inkluderet – lækkert produkt. Du har Premium drikkepakke på Yacht Club og Easy pakke på den øvrige del af skibet.

YACHT CLUB SUITE - kr. 4.990 (inkl. Premium drikkepakke på Yacht Club).

Ekskl. i prisen:
Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:

  • Obligatorisk servicegebyr, 10 € pr. person pr. dag. Afregnes på skibet.
  • Udflugter
  • Forsikringer.

Kahytskategorier - Bella og Fantastica
Begge kahytskategorier er inkluderet helpension og den samme gode service. Ved tilkøb af Fantastica får du følgende ekstra ydelser:

  • Bedst beliggende kahytter
  • Mulighed for at ønske spisetid til aften, tidlig eller sen – fremsættes ved bestilling
  • Gratis udbringning af roomservice ud fra gældende menu
  • Mulighed for morgenmad i kahytten.

Rejserute:



19/4:
Bus til Hamborg for ombordstigning. Afgang Hamborg kl. 21.00
20/4:
På havet
21/4:
Kl. 07.00-19.00 Le Havre, Frankrig
22/4:
Kl. 07.00  Southampton, England.
Kl. 10.00 afgang Southampton
Kl. 11.30-15.00 Ophold i Windsor
Kl. 17.00 ankomst til lufthavnen.
Kl. 19.00-21.45 London – København
Kl. 19.40-22.10 London - Billund.

Transport
Rejsen inkluderer bus fra Danmark til Hamborg t/r.

Kl. 08.30 Afgang fra Kastrup Lufthavn. (Busparkering v. Terminal 3)
Der holdes en lille pause i Billund lufthavn.
Kl. 12.30 Afgang Billund Lufthavn.

Der køres direkte mod Hamborg, hvor der forventes ankomst ca. kl. 17.00. Undervejs holdes en lille kaffepause. Bemærk på tyske motorvejsrastepladser betales 0,70 euro for toiletbesøg, så hav gerne lidt småmønter med.

I kører i moderne turistbus, hvor der kan købes en øl, vand og kaffe. Der er toilet i bussen.

Rejsen inkluderer fly fra London til Billund eller København.

Inkl. 1 stk indtjekket bagage a 10 kg og 1 stk. håndbagage 10 kg.

TILKØB af EKTRA 10 kg indtjekket bagage til kr. 125 – kan KUN bestilles sammen med rejsen.

Kl. 19.00-21.45 London – København

Kl. 19.40-22.10 London – Billund

VIGTIGT: Korrekt navn som i PAS oplyses ved bestilling. Ca. 10 dage før afrejse modtager du dit boardingkort og billetter, som SKAL MEDBRINGES I PRINT.


Skibet
Du skal sejle med MSC Preziosa, der medtager godt 4.300 passagerer. Der er et stort udbud af aktiviteter både udendørs og indendørs. Skibet har indendørs 9 forskellige lounger med hvert sit tema lige fra vinbar, sportsbar, jazzbar og engelsk pub til musikbar. Så alt efter interesse og humør kan du frit gå omkring. 

Til de aktive bydes på daglig animation, eller du kan tage en tur på joggingbanen, et besøg i sportscenteret, et slag squash eller tennis eller en tur i de udendørs jacuzzis - mulighederne er mange. Der er også en shopping-arkade, ligesom Aurea Spa området på dette store skib er noget helt unikt. Her kan du tilkøbe diverse behandlinger eller adgang til thermalbade og sauna. 

Om aftenen kan du indtage en dejlig middag i hovedrestauranten eller bruge din frihed og vælge den kæmpe buffet, som bugner af specialiteter i forbindelse med hovedmåltiderne. Skibet byder også hver aften på forestilling i det imponerende teater, og så har kasinoet naturligvis åben til ud på de små timer hver dag. 

Interiøret på skibet er varmt, indbydende og elegant, og det samme gør sig gældende i kahytten, uanset hvilken kahytstype du vælger. Der er et højt serviceniveau i kahytten, som bliver tjekket 2 gange i døgnet, og der sørges for rengøring og håndklæder, ligesom du kan låne håndklæder til pool og spa.

Kahytsbilleder
1 = Indvendig kahyt
2 = Udvendig kahyt
3 = Balkonkahyt



Helpension
Opholdet ombord på MSC Preziosa er med helpension. Der er fri adgang til skibets buffet fra tidlig morgen til sen aften, og i forbindelse med hovedmåltider er der her et kæmpe udvalg. Du har også adgang til skibets restaurant, hvor du kan få 3-5 retters menu – valgt ud fra et varieret menukort - serveret til hovedmåltiderne. Til aftensmaden har du fast spisetidspunkt og bord.

Drikkepakker
Der tilbydes forskellige ”all inclusive” drikkepakker på denne tur. Drikkepakke skal bestilles sammen med rejsen og afregnes til Øster Lindet eller kan senere bestilles online. Bestilles pakken ombord, tillægger skibet 15% i serviceafgift.

Easy pakken dækker et ubegrænset antal drikkevarer med priser op til 6 €. Det gælder fadøl, husets vin pr. glas, udvalg af spiritus, cocktails og aperitifs, alkoholfrie cocktails, sodavand og juice pr. glas, mineralvand i flaske og varme drikke.

Premium pakken dækker ubegrænset antal drikkevarer med priser op til 10 €. Det gælder alt flaskeøl og fadøl fra barlisten, alle cocktails indenfor prisgrænsen, alt vin pr. glas indenfor prisgrænsen, samtlige standard og premium spiritusvarianter, samtlige aperitifs, bitter og likører, alkoholfrie cocktails, sodavand og juice pr. glas, mineralvand i flaske og varme drikke.

Premium Plus Pakken dækker ubegrænset antal drikkevarer pr. glas, ingen pris grænse. Det gælder ekstra stort udvalg af spiritusvarianter, Champagne per glas, alt vin i samtlige barer og restauranter, alle cocktails, minibar, mad og drikkevarer fra roomservice menuen, drikkevarer i temabarerne, mineralvand i flaske og varme drikke.

Børn og ekstra opredninger
Børn og voksne, som rejser sammen med 2 fuldt betalende og sover i ekstra opredning i samme kahyt betaler samme pris som øvrige uanset kahytskategori. Der er begrænset antal kahytter med plads til ekstra senge, så forespørg inden køb hos Øster Lindet. Bestilles og betales direkte til Øster Lindet.

Når du har modtaget værdibeviset, reserverer du din rejse indenfor 2 hverdage. Du reserverer hos Øster Lindet telefon 70 10 63 43 eller mail info@osterlindet.dk.

Ved bestilling af rejsen skal oplyses følgende:

  • Fulde navn som i pas
  • Fødselsdato
  • Pasnummer
  • Udstedelsessted for pas samt udstedelses- og udløbsdato
  • Et mobiltelefonnummer pr. kahyt
  • Navn og telefonnummer på en pårørende
  • Evt. tilkøb.

Ved eventuelle spørgsmål til denne rejse kontakt Øster Lindet på 70 10 63 43.

Vi gør opmærksom på, at bestillingen er bindende, og der ikke er mulighed for at annullere rejsen.

Én unik kode gælder for en person. Prisen er pr. person ved to personer i delt kahyt.

Rejsen inkluderer:

  • Bus fra Danmark til Hamborg
  • 10 kg bagage og 10 kg håndbagage
  • Transport fra skibet til lufthavnen med ophold i Windsor
  • Fly fra London til København eller Billund.
  • 3 nætter ombord på MSC Preziosa i den valgte kahytskategori
  • Helpension ombord med menuvalg morgen, middag og aften
  • Fri adgang til skibets buffetrestaurant fra tidlig morgen til sen aften
  • Drikkevarer til morgenmaden
  • Underholdning på skibet, shows og dagligt aktivitetsprogram
  • Kahytsservice og daglig rengøring
  • Fri adgang til inden- og udendørs pool, jacuzzi og fitnesscenter
  • Dansk tuleder
  • Ekspeditions- og udstedelsesgebyr

Ekskl. i prisen:
Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:

  • Obligatorisk servicegebyr, 10 € pr. person pr. dag. Afregnes på skibet.
  • Udflugter
  • Forsikringer

Vigtig information
Umiddelbart efter indløsning af værdibeviset, modtager du et rejsebevis. Du skal da tjekke, at alle data på rejsebeviset er korrekte. Når du ca. 7-10 dage før afrejse modtager din originale skibsbillet og flybillet til hjemrejsen, skal du ligeledes tjekke, at alle data på billetten er korrekte.

Der må tages forbehold for ændringer i sejlplanen fra købstidspunkt til afrejse. Eventuelle ændringer vil fremgå af den originale skibsbillet, med mindre der er tale om force majeure ændringer, da disse typisk vil være fra dag til dag.

Vi gør opmærksom på, at kaptajnen uden varsel har ret til at ændre anløb eller i værste fald annullere anløb af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket ikke berettiger til kompensation.

Måtte der på rejsen forekomme fejl eller mangler, er det vigtigt, at der straks rettes henvendelse til skibets servicedesk eller Øster Lindet i Danmark for afhjælpning. Vær opmærksom på, at der ikke kan kræves kompensation for fejl eller mangler, der ikke er søgt afhjulpet via en af disse kanaler.

Du sejler med et grundlæggende italienskejet rederi, som er meget internationalt orienteret, og det officielle skibssprog er engelsk. Ombord møder du mange nationaliteter, og det kan jo give lidt sprogudfordringer, men med et smil og lidt ”fagter” kommer man jo ofte langt.

Pas skal medbringes på rejsen og være gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.

BEMÆRK: Er du gravid, er det ikke tilladt at tage på krydstogt efter graviditetsuge 23.

Vær opmærksom på at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Rejseforsikring kan købes hos eget forsikringsselskab eller hos Øster Lindet. Ønskes en afbestillingsforsikring v. sygdom, koster den gennem Øster Lindet 6% af rejsens pris og skal tegnes sammen med genbekræftelse til Øster Lindet. Forhør også dit eget forsikringsselskab om mulighed for at tegne afbestillingsforsikring.

Der er et begrænset antal pladser, og der tages forbehold for udsolgte kahytskategorier.

Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederiet tillagt Øster Lindets eventuelle ekstraordinære ydelser/services. Krydstogtspriser er generelt dynamiske, og der må tages forbehold for kampagner udover denne samt last minute-priser, som ikke kan kombineres med dette tilbud.

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende rejsen rettes til Øster Lindet.

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på www.spotdeal.dk/Generelle_vilkaar.

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

Øster Lindet

Sønderalle 1, 6630 Rødding
Tlf.: 70 10 63 43 | CVR: 31877067 | info@osterlindet.dk | Hjemmeside |

Sidste chance: 10. marts 2020 kl. 23:59

Minikrydstogt i Vesteuropa