NYHED! Krydstogt til Grønland og Canada

Sidste chance!

Eminent krydstogt fyldt med fascinerende kultur og historie samt betagende og kontrastfyldt natur. Caribbean Princess tager dig med til både majestætiske Grønland og fascinerende Canada. Inkl. fly, 1 nat i New York og 16 nt. krydstogt med helpension.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

Her er en unik mulighed for at opleve både Grønland og Canada på ét og samme krydstogt. Lad dig betage af de spektakulære landskaber og oplev de barske kyster, hvor bølgerne slår ind over de rå klipper. Se gletsjere, geysere og kæmpe isbjerge og hold udkig efter de store hvaler på denne fascinerende rejse, der har fokus på den smukke, barske natur.

Afgang fra New York
Dit naturskønne eventyr starter med en flyvning til The Big Apple, New York City, hvor du har en overnatning på hotel inden krydstogtet. Denne by sover aldrig, og du bor centralt på Manhattan, så du får mulighed for at opleve nogle af de mange seværdigheder såsom Frihedsgudinden og Elis Island, Times Square og Central Park. Der er tid til sightseeing, shopping og en teaterforestilling – du bestemmer helt selv.

Caribbean Princess forlader New York kl. 19 den 17. August, og den første dag foregår til søs, så du kan blive fortrolig med dit flydende hotel, der byder på masser af faciliteter, aktiviteter og underholdning. Du kommer i hvert fald ikke til at kede dig, men kan i stedet bare nyde livet.

Første anløb i Halifax
På dette fantastiske krydstogt har du tre anløb i Canada og tre på Grønland. Det første stop bliver i Halifax i den canadiske provins Nova Scotia. Byen var tidligere en af de største engelske militære bastioner i Nordamerika, og har en lang maritim historie. Bygningerne langs havet er smukt restaureret og indbyder til en gåtur langs kysten. Du kan også tage til den lille charmerende landsby Peggy’s Cove eller besøge Halifax maritime museum, der huser verdens største samling af Titanic genstande.

Smukke og historiske Cape Breton
Der fortsættes til øen Cape Breton, hvor der lægges til i Sydney. Her finder du verdens største violin, der tårner sig op over de omkringliggende bygninger – en kuriositet, som tiltrækker masser af turister. Cape Breton byder også på flere historiske ”juveler” og en betagende natur, hvor bjergene møder havet. Ved den smukke sø Bras d’Or ligger den hyggelige by Baddeck, der bl.a. huser Alexander Graham Bell Museet. Han er nok mest kendt som opfinderen af telefonen, om end denne kreditering blev ham frataget for år tilbage. Men Bell har opfundet mange andre ting fra metaldetektorer til vandfly, og iført hvide handsker kan du faktisk få nogle af hans personlige ejendele i hånden. 

Kurs mod Grønland
Kursen sættes nu mod kontrasternes land, verdens største ø Grønland, hvis skønhed næsten ikke kan beskrives, men skal opleves. På sejladsen langs Grønlands kyst vil du opleve panoramaer med høje spidse fjelde, gletsjere og isbjerge i et naturfarvespil, du sent vil glemme.

Hovedstaden Nuuk bliver dit første stop. Denne arktiske metropol er en livlig by omgivet af storslået natur. Det moderne centrum har fine restauranter og modebutikker som enhver anden storby, mens de traditionelle livsformer dominerer i den gamle bydel. Nuuk er landets hjerte og byder på oplevelser, som du ikke får andre steder i Grønland. Se mumier på nationalmuseet, smag lokal fadøl på et mikrobryggeri eller tag med på en byvandring og besøg en lokal familie, der måske byder på kaffemik.

Qaqortoq  - Grønlands Riviera
Næste anløb er i Qaqortoq i den sydlige del af Grønland, hvor naturen er mere frodig. Byen rejser sig stejlt over fjordsystemet og her om sommeren kaldes området ofte ”Grønlands Riviera” – dog i den særegne grønlandske udgave med isfjelde i bugten og legesyge hvaler i fjorden. Qaqortoq, der opleves bedst til fods, har flere interessante kunst- og kulturtilbud. Byens museum kan således stolt fremvise en flot samling af de særprægede tupilakker – udskårne figurer i forskellige materialer, der beskytter sin ejermand mod fjenden – og den gamle bykerne, hvorigennem en elv flyder, er fyldt med historiske bygninger og hyggelige spisesteder, hvor du kan prøvesmage nogle af de grønlandske specialiteter – hvis du tør.

Isbjørne, eskimohytter og legesyge hvaler
Nanortalik er grønlandsk for ”bjørnenes sted” og dit sidste stop på Grønland. Det er en forholdsvis isoleret by, hvor der er en god chance for at spotte isbjørne på de flydende isflager. Her ses også sæler og våge-, pukkel- samt finhvaler. De traditionelle træhuse er malet i mange klare farver og ligger i et landskab med dramatiske kampesten, sneklædte bjerge og ruiner fra vikingebosættelser. Byens udendørs museum er nok Grønlands mest unikke. Her kan du vandre rundt mellem originale kolonibygninger og eskimohytter, mens du ser nærmere på genstande fra inuitkulturen og den nordiske mytologi. Sejl en tur på Tasermiut fjorden, som betragtes som en af de smukkeste i verden, og lad dig betage af de spektakulære vyer, hvor granitvægge rejser sig op fra strålende grønne skovområder langs bredden af det rolige spejlblanke vand, hvor legesyge havdyr svømmer rundt. Det er ren idyl, der går lige i hjertet.

Fundybugten - en spektakulær oplevelse
Caribbean Princess vender nu rundt og begiver sig tilbage til det nordamerikanske kontinent. Du får en dag i Canadas ældste bosættelse, Saint John i provinsen New Brunswick. Denne hyggelige og charmerende by byder bl.a. på et stort marked og Fort Howe, der er et gammelt engelsk fort bygget under den amerikanske revolution. Den helt store attraktion her er dog Fundybugten, som byen ligger i. Intet andet sted på jorden er forskellen mellem ebbe og flod større. To gange dagligt strømmer 100 mia. tons vand ind og ud af bugten – det svarer til alt det vand, der flyder gennem Jordens floder på et døgn! Bugten har sit helt eget økosystem og er hjem for 8 hvalarter og utallige delfiner, fisk, sæler og havfugle. Du kan se det hele fra oven, hvis du tør begive dig ud på byens Skywalk, hvor du går på en glasbro 35 m over vandet.

Indsejling i New York
Efter dette fascinerende naturfænomen sejler skibet atter mod USA. Snyd ikke dig selv for den fantastiske indsejling til vel nok den mest berømte skyline i verden, når skibet vender tilbage til New York om morgenen den 2. september. Senere samme dag sætter du dig til rette i flyet for at vende hjem efter mere end to uger med meget afvekslende oplevelser lige fra New Yorks pulserende byliv og menneskemylder til roen i den smukke natur langs Nordamerikas og Grønlands kyst. En rejse, der har budt på både kultur, natur og spændende historie – noget udover det sædvanlige.


Rejsen inkluderer: 

  • Fly København – New York t/r
  • 23 kg bagage og 8 kg håndbagage
  • Standard catering inkl. kaffe/te og vand på flyet
  • 1 nat på 4* hotel på Manhattan
  • 16-nætters krydstogt i den valgte kahytskategori
  • Helpension ombord inkl. kaffe, te og vand i buffetrestauranten
  • Rengøring og håndklædeservice i kahyt og ved pool og strand
  • Fri adgang til flere sportsfaciliteter, herunder fitness
  • Fri adgang til forskellig underholdning, herunder teater
  • Udstedelses- og ekspeditionsgebyr.

Pris pr. person ved min. 2 personer pr. kahyt:

Afrejse 16. august – 3. september 2020
Indvendig Kahyt, kat. D-F: SPOTpris 21.990 kr.
Balkon Kahyt, kat. D-F: SPOTpris 34.990 kr.

Bestilling og betaling
Ved bestilling hos SPOTdeal betaler du et depositum på 8.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Øster Lindet anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring ved sygdom.

Prisen er ekskl.:
Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:

  • Gebyrer til rejsedokumenter (ESTA til USA – koster ca. 125 kr.)
  • Obligatorisk servicegebyr på 14,5 US$ pr. person pr. dag – afregnes direkte på skibet
  • Transport i USA
  • Forplejning i New York
  • Personlige forsikringer – HUSK den danske sygesikring INTET dækker.

Rejseplan



16/8 Fly til New York. Overnatning på hotel
17/8 Indtjekning på skibet. Kl. 19.00 afgang New York
18/8 På havet
19/8 Kl. 08.00-17.00 Halifax, Canada
20/8 Kl. 08.00-17.00 Sydney, Canada
21-23/8 På havet
24/8 Kl. 07.00-18.00 Nuuk, Grønland
25/8 På havet
26/8 Kl. 07.00-18.00 Qaqortoq, Grønland*
27/8 Kl. 07.00-18.00 Nanortalik, Grønland*
28-29/8 På havet
30/8 Kl. 08.00-17.00 Saint John, Canada
31/8-1/9 På havet
2/9 Kl. 07.00 ankomst New York. Hjemrejse
3/9 Hjemkomst.

* Landgang foregår med små tenderbåde.

Der må tages forbehold for ændringer i anløb og tider. Ved fremsendelse af krydstogtsbilletten vil eventuelle ændringer fremgå.


Kahytsbilleder
1 = Indvendig kahyt
2 = Udvendig kahyt
3 = Balkonkahyt

Indvendige er ca. 15 m2
Udvendige er ca. 16 m2
Balkonkahytter er ca. 22 m2

Disse er eksempler på kahytter på Caribbean Princess. Alle flotte og komfortable. Der kan være lidt forskel på indretning. Mulighed for separate senge i alle typer.

Transport
Rejsen inkluderer fly København – New York t/r

16/8 Kl. 12.25-14.55 København – New York
02/9 Kl. 17.35-07.15+1 New York – København

Ombord på flyet er standard mad og kaffe/te og vand inkluderet.

Der tages forbehold for ændringer i flytiderne.

Transfers i New York City er ikke inkluderet. Du lander i JFK Lufthavn. Herfra kan du tage en taxi til Manhattan for ca. 52 USD. Alternativt kan du benytte AirTrain til Jamaica Station, hvorfra du fortsætter med Subway ind til Manhattan. Prisen for dette er ca. 10 USD pr. person. Du kan også tilmelde dig Uber hjemmefra. Det er både smidigt og ofte billigere at benytte i USA end almindelige taxier.

Hotel i New York
Du bliver indkvarteret 1 nat før krydstogtet på et godt 4* hotel i Manhattan Midtown få kilometer fra krydstogtsterminalen. Du får gode værelser med eget badeværelse. Opholdet er uden forplejning. Resort fee, som betales direkte til hotellet, kan forekomme.


Skibet
Caribbean Princess er et elegant 4* krydstogtsskib med plads til ca. 3.700 passagerer. Hun blev søsat i 2004 og gennemgik en større modernisering i 2019. Hun er elegant indrettet og har en intim atmosfære. Ombord findes et væld af aktiviteter som f.eks. fitness, pool, golfbane og forkælelse i Spa-afdelingen (mod betaling). Om aftenen er der et rigt udvalg af barer og lounger, eller du kan lade dig underholde i det imponerende teater eller i skibets kasino. På dækket findes endvidere en 28 m2 stor storskærm, hvor der vises film under åben himmel. Til at servicere sine knap 3.700 passagerer venter en 1.200 mand stor besætning. Glæd dig til ren forkælelse.

Mad og drikke
Du kan næsten ikke gå sulten i seng! Der er flere muligheder for spisning ombord – i forbindelse med alle hovedmåltider tilbydes 4-retters a la carte menuer i hovedrestauranterne. Derudover er der lækker buffetrestaurant, der er åben dagen lang. Og skal du bare have lidt, bydes der på burgere og pizza samt specialiteter fra den caribiske café. På Caribbean Princess kan du om aftenen vælge, om du vil spise tidligt, som er kl. 18 eller sent, som er kl. 20.30. Du har også mulighed for fri dining, hvilket betyder, at du selv bestemmer tidspunktet mellem kl. 18 og 22.

Ombord findes også flere specialrestauranter som f.eks. en steak- og seafood restaurant samt et italiensk trattoria, hvor du mod et mindre tillæg kan spise. Eller hvad med en intim middag på din egen balkon?

På skibet har du fri adgang til kaffe, te og vand, som kan hentes i buffetrestauranten. Du kan købe øvrige drikkevarer undervejs eller købe en drikkepakke m/u alkohol. En all inclusive drikkepakke koster 59,99 $ pr. dag. Husk der kommer service charge på 18% oven i alle priser ombord.

Drikkepenge
Det er normal kutyme i mange lande til lands og på vandet, at der betales drikkepenge. Princess Cruises opkræver via dit skibskort 14,5 $ pr. person pr. dag, således drikkepenge til personalet bliver ligeligt fordelt. Det er naturligvis op til dig selv, om du ønsker at give mere, hvilket altid bliver modtaget med tak.

Udflugter
Ved alle anløb findes et flot udvalg af udflugter, som du kan tilkøbe ombord. Du kan også vælge at gå i land på egen hånd og købe hos nogle af de lokale udbydere eller klare dig på egen hånd og nyde de lokale oplevelser.

Du kan læse mere om rederiets udflugter her.

Enekahytter
Tillæg for indvendig enekahyt: 14.000 kr.
Tillæg for balkonkahyt: 26.500 kr.

Visum, forsikringer og rejsedokumenter
På rejsen skal du medbringe pas, som er gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.

Indrejse til USA kræver en indrejsetilladelse (ESTA) – se mere på udenrigsministeriets hjemmeside her. ESTA søges online her og koster ca. 125 kr.

Vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom. Dette kan gøres via din egen forsikring eller gennem f.eks. Gouda Rejseforsikring ved bestilling af rejsen. Ligeledes anbefales det kraftigt, at der tegnes en rejseforsikring, der min. dækker sygdom og hjemtransport for HELE VERDEN. Den danske sygesikring dækker intet.

Du køber dit værdibevis i dag og får det efterfølgende tilsendt pr. e-mail.

Når du har modtaget værdibeviset, reserverer du indenfor 2 hverdage din rejse hos Øster Lindet på telefon 70 10 63 43 eller mail info@osterlindet.

Ved bestilling af rejsen skal oplyses
Fulde navn på alle rejsende som i passet
Fødselsdato
Pasnummer
Udstedelsessted og -dato for pas, samt udløbsdato
Navn og telefonnr. på en pårørende i Danmark
Et mobilnummer pr. kahyt
Evt. tilkøb.

Bestilling og betaling
Ved bestilling hos SPOTdeal betaler du et depositum på 8.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Øster Lindet anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring ved sygdom.

Ved eventuelle spørgsmål til denne rejse kontakt Øster Lindet på 70 10 63 43.

Vi gør opmærksom på, at bestillingen er bindende, og der ikke er mulighed for at annullere rejsen.

En unik kode gælder for én person. Prisen er pr. person ved to personer pr. kahyt.

Rejsen inkluderer:
Fly København – New York t/r
23 kg bagage og 8 kg håndbagage
Standard catering inkl. kaffe/te og vand på flyet
1 nat på 4* hotel på Manhattan
16-nætters krydstogt i den valgte kahytskategori
Helpension ombord inkl. kaffe, te og vand i buffetrestauranten
Rengøring og håndklædeservice i kahyt og ved pool og strand
Fri adgang til flere sportsfaciliteter, herunder fitness
Fri adgang til forskellig underholdning, herunder teater
Udstedelses- og ekspeditionsgebyr.

Prisen er ekskl.:
Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:
Gebyrer til rejsedokumenter (ESTA til USA – koster ca. 125 kr.)
Obligatorisk servicegebyr på 14,5 US$ pr. person pr. dag – afregnes direkte på skibet
Transport i USA
Forplejning i New York
Personlige forsikringer – HUSK den danske sygesikring INTET dækker.

Vigtig information
Umiddelbart efter indløsning af værdibeviset, modtager du et rejsebevis. Du skal da tjekke, at alle data på rejsebeviset er korrekte. Når du ca. 7-10 dage før afrejse modtager din originale skibsbillet, skal du ligeledes tjekke, at alle data på billetten er korrekte.

Der må tages forbehold for ændringer i sejlplanen fra købstidspunkt til afrejse. Eventuelle ændringer vil fremgå af den originale skibsbillet, med mindre der er tale om force majeure ændringer, da disse typisk vil være fra dag til dag.

Skibets kaptajn kan undervejs vælge at ændre rejserute og anløb – i værste fald annullere anløb af hensyn til sikkerhed og komfort for alle parter. En sådan ændring berettiger ikke til kompensation.

Du sejler med et internationalt krydstogtskib, og det officielle skibssprog er engelsk.

Måtte der på rejsen forekomme fejl eller mangler, er det vigtigt, at der straks rettes henvendelse til skibets servicedesk, luftfartsselskabet, hotellets reception eller Øster Lindet i Danmark for afhjælpning. Vær opmærksom på, at der ikke kan kræves kompensation for fejl eller mangler, der ikke er søgt afhjulpet via en af disse kanaler.

Pas, visum og forsikringer
Pas skal være gyldig min. 6 måneder efter hjemrejse.

For danske statsborgere skal der ansøges om en ESTA indrejse til USA. Den koster ca. 125 kr. og kan søges her.

Det er den rejsendes eget ansvar at have alle rejsedokumenter på plads.

Vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom samt en rejseforsikring. Dette kan gøres via din egen forsikring eller gennem Gouda Rejseforsikring ved bestilling af rejsen.

BEMÆRK: Er du gravid, er det ikke tilladt at tage på krydstogt efter graviditetsuge 23.

Der er et begrænset antal pladser, og der tages forbehold for udsolgte kahytskategorier. Ligeledes tages der forbehold for ændringer af flytiderne.

Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederiet tillagt Øster Lindets eventuelle ekstraordinære ydelser/services. Krydstogtspriser er generelt dynamiske, og der må tages forbehold for kampagner udover denne samt last minute-priser, som ikke kan kombineres med dette tilbud.

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud.

Alle spørgsmål vedrørende rejsen rettes til Øster Lindet. Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på www.spotdeal.dk/Generelle_vilkaar.

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

Øster Lindet

Sønderalle 1, 6630 Rødding
Tlf.: 70 10 63 43 | CVR: 31877067 | info@osterlindet.dk | Hjemmeside |

Sidste chance: 04. marts 2020 kl. 23:59

Krydstogt til Grønland og Canada