PÅSKEFERIE PÅ MIDDELHAVET

Udsolgt

Hold påskeferie på Middelhavet med en 7 dages krydstogtsrejse fra Savona i Italien til Barcelona i Spanien. Krydstogtet er inkl. fly fra CPH/BLL, 5 nætter ombord på Costa Diadema med halvpension samt 1 nat på 3* hotel i Barcelona.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

Et Middelhavskrydstogt er en perfekt måde at opleve de smukke byer langs kysterne. Her finder du både rig historie, et spændende kulturliv og masser af skønne strande. 

På denne tur kan du opleve en blanding af kultur, arkitektur og natur i Spanien og Italien, der begge er katolske lande, hvor påske har stor betydning og fejres med maner. Du kan derfor godt forvente en helt særlig stemning ved de forskellige anløb, hvor nogle af byerne sikkert er pyntet op til fest.

Costa Diadema er et af rederiet Costas større skibe, og hun bliver dit hjem de kommende dage. Der stævnes ud fra den hyggelige, norditalienske havneby Savona kl. 17.00 den 5. april. Herfra sættes kursen mod syd nærmere bestemt Napoli.

Napoli
Napoli er en by, der ofte står i skyggen af alle de fantastiske attraktioner i nærområdet: Amalfikysten, Capri, vulkanen Vesuv og ikke mindst Pompeji. Men pizzaens hjemby Napoli fortjener også lidt opmærksomhed, især på grund af den livlige, syditalienske atmosfære. Byen har en temmelig slidt charme, der er svær at modstå. Overalt finder man små hyggelige stræder, cafeer og fortovsrestauranter. Det er en levende og på mange måder smuk by, der er fuld af paladser, museer og gallerier i verdensklasse. Gå ikke glip af Pompeji – byen der blev ødelagt efter Vesuvs udbrud i år 79 e.Kr. Siden lå byen begravet, indtil den blev genopdaget i midten af 1700-tallet. Udforsk Pompejis forskellige bydele, templer, markedspladser og den romerske udendørs arena. Eller besøg de nyligt restaurerede badehuse i byens tidligere glædeskvarter.

Cirka en time med båd, på den anden side af Napolibugten, ligger Capri med de to pragtfulde byer Capri Town og Anacapri. På øen byggede den svenske læge Axel Munthe sit hjem og indrettede det med fantastiske møbler og malerier. I dag er huset og den tilhørende idylliske have et museum.

Fra Napoli til Sicilien
Fra Napoli sejles til Palermo på Sicilien. Palermo er Siciliens største by og regionens hovedstad. Bybilledet i Palermo vidner om byens brogede historie og storhedstid, og går man rundt i byens gader, opdager man hele tiden noget nyt og bliver overrasket over alt den arkitektoniske forskellighed, Palermo byder sine besøgende. Der er mange seværdigheder i Palermo. F.eks. katedralen hvor normannerkongen Roger II og den tysk-romerske Kejser Frederik II hviler. Den imponerende domkirke blev færdiggjort i 1185, men siden er der blevet bygget om og til i én uendelighed, og i dag fremstår kirken som en blanding af arabisk, normannisk, gotisk og neoklassisk stil.

Afgang mod Spanien
Onsdagen tilbringes på havet – men bare rolig, du kommer ikke til at kede dig. Der er nemlig masser af faciliteter for alle passagerer uanset alder ombord på Costa Diadema. Bl.a. finder du  en 6.200 m2 stor spa-afdeling, hvor du kan forkæle dig selv med velgørende behandlinger for hele kroppen, sauna samt tyrkisk hamam. Om aftenen kan du blive underholdt i skibets eget teater, se film i 4D-biografen, prøve lykken på kasinoet eller feste til den lyse morgen på diskoteket. Når de yngre passagerer ombord har brug for en pause fra skibets pools og vandrutsjebanen, venter børne- og ungdomsklubben med masser af sjove aktiviteter.

Costa Blanca
Skærtorsdag ankommer du til Valencia, som er Spaniens tredjestørste by. Byen ligger ved den solrige Costa Blanca-kyst og er kendt for sine lange sandstrande ved Middelhavet. I det hyggelige centrum findes en blanding af gamle og nye bygninger, hvilket medfører, at den har en historisk og unik atmosfære. Byen er kendt for sin historiske bykerne og moderne bygninger med en storslået arkitektur. Valencia er dog mest kendt for sine appelsin- og citrusplantager, der forgylder området. Byen er desuden et spændende centrum for spansk kultur, så vil du se en god fodboldkamp, smage en ægte paella eller se verdensberømte kunstværker, bør du besøge denne by.

Sidste stop Barcelona
Langfredag får du fornøjelsen af skønne Barcelona, hvor du også har en overnatning inden turen går tilbage til Danmark. En vidunderlig storby der har alt du kan ønske dig. Her findes alt fra en fantastisk arkitektur, et rigt kulturudvalg og shopping i verdensklasse til en overflod af hyggelige tapasbarer. Midt i byen er der desuden en herlig sandstrand med mange hyggelige strandbarer og restauranter. Oplev byens puls og nyd atmosfæren i de smalle stræder, hvor du kan kigge på alle de smukke bygninger og hyggelige torve. Det er ganske let at finde rundt i byen, der er tydeligt opdelt i forskellige områder. En anden måde at opleve byen på er ved at hoppe ind i turistbusserne, der kører forbi de vigtigste seværdigheder.

Gå ikke glip af en gåtur ned af Las Ramblas, den store gade der danner udgangspunkt for de fleste besøgende i byen, er nærmest obligatorisk. På hvert gadehjørne står artister og underholder. Afslut ikke turen ved gågadens slutning, men fortsæt til det nybyggede havneområde med butikker, restauranter, et Imax-teater og et af Europas største akvarier. Herfra går der en svævebane over til Montjuïc-bjerget, hvor du blandt andet finder det olympiske stadion fra OL i 1992.


Rejsen inkluderer:

  • Fly København el. Billund – Barcelona t/r
  • 20 kg bagage og 8 kg håndbagage
  • Transfer fra lufthavn til skib i Italien
  • 5 nætters krydstogt med Costa Diadema
  • 1 overnatning uden forplejning på 3* hotel i Barcelona
  • Helpension på skibet med valgmenu
  • Kaffe, te, juice og vand til morgenmaden
  • Fri adgang i buffeten indenfor åbningstiderne
  • Underholdning herunder animation og teater
  • Daglig rengøring
  • Fri håndklædeservice i kahytter, ved pool og ved strand
  • Udstedelses- og ekspeditionsgebyr.

Pris pr. person ved min. 2 personer pr. kahyt.

Du oplyser ved booking, om du ønsker at flyve fra København eller Billund.

Afrejse 5. april 2020
Indvendig Kahyt Classic: SPOTpris 5.990 kr.
Indvendig Kahyt Premium: SPOTpris 6.290 kr.
Udvendig Kahyt Premium: SPOTpris 6.990 kr.
Balkon Kahyt Classic: SPOTpris 7.690 kr.
Balkon Kahyt Premium: SPOTpris 7.990 kr.

Kahytstyper - Classic og Premium:
I begge kategorier er service og mad inkluderet som beskrevet. Tilkøber du Premium, betyder det visse fordele, som er:

  • De bedst beliggende kahytter på skibet
  • Hvor der er størrelsesforskel, er Premium de største
  • 24-timers roomservice ud fra gældende menu
  • Valg af spisetid, tidlig eller sen og ønske om at sidde ved stort eller lille bord.

Ønsker om spisetid og bordstørrelse fremsættes ved bestillingen hos Øster Lindet.

Ikke inkluderet i prisen:
Hvad ikke er nævnt under inkl. herunder f.eks.

  • Obligatorisk servicegebyr på 10 euro pr. person pr. nat ombord på skibet, som betales direkte ombord
  • Udflugter
  • Personlige forsikringer af enhver art
  • Drikkevarer udover hvad er direkte nævnt
  • Hotelskat som betales direkte på hotellet 

Rejseplan

Dag 1: Fly til Milano og transport til skibet. Afgang Savona kl. 17.00
Dag 2: Kl. 13.30 – 20.00 Napoli, Italien
Dag 3: Kl. 08.00 – 18.00 Palermo, Sicilien
Dag 4: På havet
Dag 5: Kl. 08.00 – 18.00 Valencia, Spanien
Dag 6: Kl. 08.00 ankomst Barcelona. Overnatning på hotel
Dag 7: Hjemrejse til Danmark

Skibet
Livet ombord på Costa Diadema er et kapitel for sig. Skibet er stort og byder på underholdning for alle i de forskelligt indrettede områder. Bl.a. skal nævnes lækker udendørs- og indendørs poolområde, flere jacuzzis udendørs og indendørs og kæmpe teater med shows. For de aktive er der joggingbane og et utroligt flot fitnesscenter. Derudover findes der en stor spa- og wellnessafdeling, som man mod betaling kan nyde, og her tilbydes mange forskellige behandlinger.

Personalet ombord gør alt for at hygge omkring dig – og flere aftner vil der være underholdning med forskellige temaer – det kan f.eks. være ”white night”, hvor alle opfordres til at komme i hvidt (hvilket dog ikke er et krav) eller maskebal. Tag med og nyd en afslappet ferie i dejlige omgivelser med mulighed for at besøge nogle af de dejlige Middelhavsbyer, som oser af liv året rundt.

Kahytsbilleder
1 = Indvendig kahyt
2 = Udvendig kahyt
3 = Balkon kahyt


Transport
Rejsen er inklusive flytransport.

Fra København
05-04 kl. 08.40 -10.50 København – Milano
11-04 kl. 13.25 – 16.30 Barcelona – København

Fra Billund
05-04 kl. 06.20 – 07.10 Billund – København
05-04 kl. 08.25 – 10.30 København – Milano
11-04 kl. 08.10 – 10.55 Barcelona - Billund

Transfer
Transfer fra lufthavnen i Milano til skibet i Savona er inkluderet i rejsen. Transfers mellem skib, hotel og lufthavn i Barcelona er eksklusive. En taxa koster ca. 15 € fra skib til hotel. , som er den længste strækning. På hjemrejsen er lufthavnsbussen fra Placa Catalunya i centrum den billigste løsning med en pris på ca. 6 € pr. person. En taxa koster ca. 40 €.

Hotel i Barcelona
Du bor på et godt min. 3* hotel med en god, central beliggenhed i forhold til Ramblaen. Pæne værelser med eget bad og toilet. Opholdet er uden forplejning. Turistskat betales direkte til hotellet.

Drikkepakker
Der tilbydes en ”all inclusive” drikkepakke (Piu Gusto) på denne tur. Denne omfatter drikke ad libitum i skibets udskænkningssteder. Det gælder for vin, øl, vand og diverse cocktails, drinks, likør m.m. ud fra udskænkningsstedets barkort. Visse premiummærker og minibaren er undtaget. Drikkepakken skal bestilles sammen med rejsen og afregnes til Øster Lindet eller kan senere bestilles online eller ombord.

Børn u/18 år: 750 kr. (150 kr. pr. dag)
Voksne: 1.325 kr. (265 kr. pr. dag)

Børn og ekstra opredninger
Børn og voksne, som rejser sammen med to fuldt betalende og sover i ekstra opredning i samme kahyt, betaler en fast pris uanset kahytskategori. Der er et begrænset antal kahytter med plads til ekstra opredninger, så forespørg inden køb hos Øster Lindet. Bestilles og betales direkte til Øster Lindet.

Børn u/18 år: 5.490 kr.
Voksne: 5.990 kr.

Enekahyt 
Der er et begrænset antal pladser - Der skal inden køb forespørges hos Øster Lindet, og eneværelsestillægget betales direkte til Øster Lindet.

Tillæg for indvendig kahyt: 1.200 kr. 
Tillæg for udvendig kahyt: 1.500 kr.
Tillæg for balkonkahyt: 1.600 kr.

Udflugter
Rederiet tilbyder en bred vifte af udflugter ved alle anløb. Disse kan købes ombord på skibet eller på forhånd direkte hos Costa Cruises.

Når du har modtaget værdibeviset, reserverer du din rejse indenfor 2 hverdage. Du reserverer hos Øster Lindet telefon 70 10 63 43 eller mail info@osterlindet.dk.

Ved bestilling af rejsen skal oplyses følgende:
• Fulde navn som i pas
• Fødselsdato
• Pasnummer
• Udstedelsessted for pas samt udstedelses- og udløbsdato
• Et mobiltelefonnummer pr. kahyt
• Navn og telefonnummer på en pårørende.

Bestilling og betaling
Ved bestilling hos SPOTdeal betaler du et depositum på 4.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.

Du oplyser ved booking, om du ønsker at flyve fra København eller Billund.

Ved eventuelle spørgsmål til denne rejse kontakt Øster Lindet på 70 10 63 43.

Vi gør opmærksom på, at bestillingen er bindende, og der ikke er mulighed for at annullere rejsen.

En unik kode gælder for 1 person og inkluderer:

Fly København el. Billund – Barcelona t/r
20 kg bagage og 8 kg håndbagage
Transfer fra lufthavn til skib i Italien
5 nætters krydstogt med Costa Diadema
1 overnatning uden forplejning på 3* hotel i Barcelona
Helpension på skibet med valgmenu
Kaffe, te, juice og vand til morgenmaden
Fri adgang i buffeten indenfor åbningstiderne
Underholdning herunder animation og teater
Daglig rengøring
Fri håndklædeservice i kahytter, ved pool og ved strand
Udstedelses- og ekspeditionsgebyr.

Pris pr. person ved 2 personer pr. kahyt.

Vigtig information

Ved modtagelse af rejsebevis skal du tjekke, at alle data er korrekte. Når du ca. 7-10 dage før afrejse modtager din originale skibsbillet, skal du ligeledes tjekke, at alle data på billetten er korrekte.

Der må tages forbehold for ændringer i sejlplanen fra købstidspunkt til afrejse. Eventuelle ændringer vil fremgå af den originale skibsbillet, med mindre der er tale om force majeure ændringer, da disse typisk vil være fra dag til dag.

Vi gør opmærksom på, at kaptajnen uden varsel har ret til at ændre anløb eller i værste fald annullere anløb af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket ikke berettiger til kompensation.

Måtte der på rejsen forekomme fejl eller mangler, er det vigtigt, at der straks rettes henvendelse til skibets servicedesk, luftfartsselskabet eller Øster Lindet i Danmark for afhjælpning. Vær opmærksom på, at der ikke kan kræves kompensation for fejl eller mangler, der ikke er søgt afhjulpet via en af disse kanaler.

Du sejler med et grundlæggende italiensk ejet rederi, som er meget international orienteret og det officielle skibssprog er engelsk. Ombord møder du mange nationaliteter og det kan jo give lidt sprogudfordringer, men med et smil og lidt ”fagter” kommer man jo ofte langt.

Pas skal medbringes på rejsen og være gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.

Det er den rejsendes eget ansvar at have rejsedokumenterne i orden.

BEMÆRK: Er du gravid, er det ikke tilladt at tage på krydstogt efter graviditetsuge 23.

Der er et begrænset antal pladser, og der tages forbehold for udsolgte kahytskategorier samt ændringer i flytiderne.

Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederiet tillagt Øster Lindets eventuelle ekstraordinære ydelser/services. Krydstogtspriser er generelt dynamiske, og der må tages forbehold for kampagner udover denne samt last minute-priser, som ikke kan kombineres med dette tilbud.

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende rejsen rettes til Øster Lindet.

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på www.spotdeal.dk/Generelle_vilkaar.

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Øster Lindet.

 

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

Øster Lindet

Sønderalle 1, 6630 Rødding
Tlf.: 70 10 63 43 | CVR: 31877067 | info@osterlindet.dk | Hjemmeside |

Sidste chance: 08. februar 2020 kl. 23:59

Krydstogt i Middelhavet