Populært langtidskrydstogt fra Venedig til Singapore

Udsolgt

Oplev eksotiske paradisstrande, mellemøstlig mystik, antikke ruiner og smukke gamle bygningsværker på dette krydstogt fra Venedig til Singapore. Inkl. fly, 1 nat i Singapore og 23 dage ombord på skibet. Rejs 23. oktober. Betal kun depositum nu.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

De såkaldte positionskrydstogter, der starter et sted og slutter et andet – ofte i hver sin verdensdel – er altid populære. Dette skyldes i høj grad den store afveksling i anløbene, hvor du oplever meget forskellige kulturer og landskaber. På dette krydstogt starter du i Venedig ved Adriaterhavet og sejler via Suezkanalen til den asiatiske metropol Singapore.

Rejsen starter dog allerede i København, hvorfra der er fly til Venedig og transport til skibet, Costa Mediterranea. Sidst på eftermiddagen stævner det flotte skib ud fra ”Adriaterhavets Dronning” og sætter kursen mod syd. Her bliver der næste dag anløb i Bari i det sydlige Italien. Byen bærer stadig præg af de mange civilisationer, som har regeret her, så du finder levn fra både romere, byzantinere, normannere og schwabere. Baris basilika siges desuden at huse de jordiske rester af selveste julemanden. Nærliggende Alberobello er kendt for sine cylindriske, eventyragtige huse, mens Materas antikke kvarter har over hundrede ”hulekirker” og andre boliger hugget ud i kalksten.

Næste land – det sidste inden Europa forlades – er Grækenland, hvor der lægges til på Kefalonia, der er en af de smukkeste øer i Det Ioniske Hav. Besøg den naturskabte Melissani-hule - i hvis indre du finder en sø med det klareste vand – månelandskaberne på Xi Beach, landsbyen Assos med den gamle venetianske fæstning eller Gerasimos klosteret, der er fyldt med farverige ikoner og andre dekorationer.

Rejsen fortsætter mod lunere himmelstrøg og passerer nu igennem Suezkanalen. Denne 163 km lange kanal, der tog 10 år at bygge, er ingeniørernes triumf over naturen og gør det muligt for skibe at sejle mellem Europa og Asien uden at skulle hele vejen uden om Afrika. Omkring 25.000 skibe sejler igennem kanalen hvert år, og du befinder dig nu ombord på ét af dem på vej mod Mellemøsten og Asien.

Der følger nu nogle afslappende dage på havet, hvor du har god tid til at nyde det milde klima og gå på opdagelse på Costa Mediterranea, som er et stilfuldt og samtidig hyggeligt skib. Nyd skibet, maden og de mange aktiviteter ombord som fitness, jacuzzi, kasino, teater og anden animation. Det er kort sagt umuligt at kede sig ombord, og nogle dage på havet er derfor en kærkommen lejlighed til blot at slappe af, nyde livet og indstille sig på de spændende oplevelser, der venter forude.

Den 2. november er du fremme ved spidsen af den Arabiske Halvø, hvor du lægger til i Salalah i Oman, som er en meget atypisk arabisk by, idet den er meget frodig med både banan- og papayaplantager. Bag de hvide sandstrande med kokospalmerne karakteriseres landskabet af bizarre grønne bakkeformationer, og længere nede ad kysten finder du Mughsail Beach, hvis geysere byder dig velkommen med op til 15 m høje sprøjt.

Inden næste stop er der tid til lidt mere afslapning, inden landskab og kultur igen ændrer sig. Indien er et kæmpe land med mulighed for mange oplevelser, men dit besøg er begrænset til Mormugao, den ældgamle hovedstad i hedengangne Portugisisk Indien. Portugiserne herskede her i 450 år, og i dag finder du masser af flotte bygninger fra kolonitiden i maleriske og farverige Panjim. Det spirituelle Goa, der er verdens yoga hovedstad, byder også på smukke hinduistiske templer, velduftende krydderiplantager og skønne strande, hvor du kan få sand imellem tæerne.

I flotte og frodige Sri Lanka kan du tilbringe en dag i hovedstaden Colombo, der har masser at byde på. Du kan bl.a. komme på en byrundtur og se det 100 år gamle klokketårn og andre bygninger fra kolonitiden eller besøge en teplantage og lære mere om teens rejse fra den plukkes af buskene på markerne, til den som en dampende, velduftende væske hældes i en tekop. Eller hvorfor ikke besøge elefantungerne?

”Smilets land” Thailand byder ind med Phuket. Dette ferieparadis var tidligere et stort centrum for handel og er i dag derfor en smeltedigel af thai, malaysisk, kinesisk og vestlig kultur. I dag kommer mange her for de skønne palmestrande, hvor de kan slappe af og slikke sol med dramatiske, skovklædte bakker i baggrunden. Phang Nga Bay National Park – også kendt som James Bond Island – fremviser de ikoniske kalkstensklipper, der rejser sig op af havet og som ses i en af James Bond filmene, mens Phukets gamle bydel emmer af historie med spektakulære bygninger, der har hentet inspiration i en blanding af portugisisk og kinesisk arkitektur.

Herefter følger hele tre anløb i dejlige Malaysia: Langkawi, Penang og Port Kelang. Langkawi består af 99 tropiske øer, der er kendte for deres fantastisk smukke landskaber med bl.a. regnskov, grotter, drypstenshuler og unikke klippeformationer. Tag svævebanen henover jungle og vandfald til et af de højeste punkter for en betagende udsigt. Øerne er også indhyllet i spændende myter og legender om og med trolde, gigantiske fugle, krigere og eventyrprinsesser – historier der fortælles med entusiasme af de lokale. Besøg også et rismuseum og det interessante akvarium - en verden under havet – hvor hajer svømmer i bassinet over dig.

Penang, der også er kendt som ”Orientens Perle” – er en naturskøn ø med frodig regnskov og bjerge beklædt med vandfald. I hovedbyen, Georgetown, ses det tydeligt, at øen er en tidligere engelsk koloni – dog med en eksotisk blanding af andre kulturer, da Penang som gammel handelsstation tiltrak både europæere, arabere, hinduer og kinesere. Besøg Baba Nyonya Mansion, der bevidner datidens overdådige livsstil blandt de rige koloniherrer.

Næste stop er i Port Kelang ca. 40 km fra den atmosfærefyldte malaysiske hovedstad, Kuala Lumpur, som bestemt er et besøg værd. Byen er det kommercielle, økonomiske og kulturelle centrum i Malaysia og fremstår som en fascinerende blanding af futuristiske bygninger af stål og glas – som f.eks. de to skyhøje Petronas tvillingetårne – yndefulde stenbygninger fra kolonitiden og prægtige moskéer med slanke minareter. Her er alt fra museer og religiøse helligdomme til imponerende skyskrabere og gode shoppingmuligheder.

Om morgenen den 14. november lægger Costa Mediterranea til i metropolen Singapore. Du har en hotelovernatning i byen, inden du flyver hjem næste aften, så du kan nå at opleve denne hektiske men fantastiske storby, der er en skøn blanding af gammelt og nyt. Flotte bygninger som det historiske parlament og nationalmuseet, orkidéhaven – der er den eneste tropiske have på UNESCOs verdensarvsliste – smukke templer og kulturelt varierende bydele er noget af alt det, Singapore har at byde på. Slå også vejen forbi det berømte Raffles Hotel, hvor Singapore Sling cocktailen blev opfundet. Den kan du nyde i hotellets Long Bar sammen med de klassiske jordnødder, hvis skaller man – traditionen tro – bare smider på gulvet.

Efter 3 ugers rejse fra Europa til Asien med mange, fantastiske oplevelser bliver du næste eftermiddag kørt i lufthavnen, hvorfra du flyver tilbage til Danmark med kufferten fyldt med solskin og gode minder til hele vinteren.


Rejsen inkluderer:

  • Fly København – Venedig
  • Fly Singapore - København
  • 23 kg bagage plus 7 kg håndbagage
  • Transfer lufthavn – skib, skib – hotel og hotel - lufthavn
  • 1 nat på 4* hotel i Singapore inkl. morgenmad
  • 22-nætters krydstogt i valgte kahytskategori
  • Helpension på skibet med valgmenu
  • Fri adgang til skibets buffet i åbningstiden
  • Kaffe, te, juice og vand til morgenmaden
  • Fri adgang til underholdning
  • Fri adgang til pool, liggestole og fitnesscenter
  • Håndklædeservice til pool, strand og fitness ombord
  • Daglig rengøring
  • Service charge til en værdi af 1.980 kr.
  • Udstedelses- og ekspeditionsgebyr.

Pris pr. person ved 2 personer pr. kahyt:

Afrejse d. 23. oktober 2020
Indvendig Kahyt Classic: SPOTpris 16.990 kr.
Indvendig Kahyt Premium: SPOTpris 17.990 kr.
Udvendig Kahyt Premium: SPOTpris 23.990 kr.
Balkon Kahyt Classic: SPOTpris 25.990 kr.
Balkon Kahyt Premium: SPOTpris 27.490 kr.

* Forbehold for begrænset udsigt grundet redningsudstyr

Bestilling og betaling
Ved bestilling hos SPOTdeal betaler du et depositum på 8.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Øster Lindet anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring ved sygdom.

Prisen er ekskl.:
Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive herunder:

  • Personlige forsikringer – afbestillingsforsikring v. sygdom og rejseforsikring (du rejser udenfor Europa)
  • Drikkevarer der ikke direkte er nævnt
  • Udflugter
  • Visum til Indien og Sri Lanka.

Kahytstyper - Classic og Premium:
I begge kategorier er service og mad inkluderet som beskrevet. Tilkøber du Premium, betyder det visse fordele, som er:

  • De bedst beliggende kahytter på skibet
  • Hvor der er størrelsesforskel, er Premium de største
  • Levering af 24-timers roomservice ud fra gældende menu
  • Valg af spisetid, tidlig eller sen og ønske om at sidde ved stort eller lille bord.

Ønsker om spisetid og bordstørrelse fremsættes ved bestillingen hos Øster Lindet.


Sejlplan

23/10: Fly til Venedig og transfer til skibet. Kl. 17.00 afgang Venedig
24/10: Kl. 14.00-20.00 Bari, Italien
25/10: Kl. 13.00-20.00 Argostoli/Kefalonia, Grækenland
26/10-01/11: På havet
02/11: Kl. 07.00-17.00 Salalah, Oman
03-04/11: På havet
05/11: Kl. 09.00-17.00 Mormugao, Indien
06/11: På havet
07/11: Kl. 07.00-18.00 Colombo, Sri Lanka
08-09/11: På havet
10/11: Kl. 08.00-20.00 Phuket, Thailand
11/11: Kl. 07.00-18.00 Langkawi, Malaysia
12/11: Kl. 08.00-20.00 Penang, Malaysia
13/11: Kl. 08.00-18.00 Port Kelang/Kuala Lumpur, Malaysia
14/11: Kl. 09.00 ankomst Singapore. Transfer til hotel for overnatning
15/11: Transfer til lufthavn for hjemrejse
16/11: Ankomst til Danmark.

Der må tages forbehold for ændringer i anløb og tider. Ved fremsendelse af krydstogtsbilletten vil eventuelle ændringer fremgå.


Transport
I prisen indgår flytransport:

23/10:
08.35-10.00 København – Düsseldorf
10.45-12.20 Düsseldorf – Venedig  

15/11: 20.25-23.55 Singapore – Doha
16/11: 01:35-06.20 Doha – København   

Der tages forbehold for ændringer i flytiderne.

Hotel i Singapore
Du bor på godt 4* hotel centralt placeret i Singapore. Opholdet er med morgenmad.

Skibet
I skal sejle med Costa Mediterranea, som er et stort og flot krydstogtsskib, der kan medtage ca. 2500 passagerer. Elsker du Italien, vil du også værdsætte opholdet på dette skib, som syder af italiensk charme, og det bærer både interiør og i særdeleshed mad præg af. Skibet er som et flydende hotelresort, der byder på flot pooldæk med 3 pools, hvoraf en kan overdækkes. Nyd livet i den udendørs jacuzzi eller i det kæmpe spa- og wellnessområde. Der er underholdning på første klasse hver aften i skibets flotte teater. Der kan dag og aften hygges i en af skibets 12 lounger og barer, og skal man være aktiv, er der fri adgang til det store fitnesscenter, ligesom der er løbebane på skibet.

Et krydstogt er ren forkælelse for krop og sjæl, og det gælder for store som små – ombord er der masser af underholdning for alle.

Kahytsbilleder
1 = Indvendig kahyt
2 = Udvendig kahyt
3 = Balkon kahyt

Helpension
Ombord på skibet indgår helpension. Der serveres mad i skibets hovedrestaurant morgen, middag og aften. Her tilbydes en varieret valgmenu. Til aftensmad har man fast spisetid. Til morgenmad og frokost er det frit indenfor restaurantens åbningstid.

Ombord findes desuden en stor buffet, som er åben fra tidlig morgen til sent. Ønsker du at indtage din morgenmad, frokost, aftensmad eller et mellemmåltid her, kan du frit komme, som det passer dig bedst indenfor åbningstiden.

Drikkepakker
Der tilbydes en ”all inclusive” drikkepakke (Piu Gusto) på denne tur. Denne omfatter drikke ad libitum i skibets udskænkningssteder. Det gælder for vin, øl, vand og diverse cocktails, drinks, likør m.m. ud fra udskænkningsstedets barkort. Visse premiummærker og minibaren er undtaget. Drikkepakken skal bestilles sammen med rejsen og afregnes til Øster Lindet eller kan senere bestilles online eller ombord.

Børn u/18 år: 2.860 kr. (130 kr. pr. dag)
Voksne: 4.950 kr. (225 kr. pr. dag)

Børn og ekstra opredninger
Børn og voksne som rejser sammen med to fuldt betalende og sover i ekstra opredning i samme kahyt, betaler en fast pris uanset kahytskategori. Der er begrænset antal kahytter med plads til ekstra opredninger, så forespørg inden køb hos Øster Lindet. Bestilles og betales direkte til Øster Lindet.

Børn u/18 år: 9.990 kr.
Voksne: 14.990 kr.

 

Udflugter
Ombord på skibet tilbyder rederiet en bred vifte af udflugter i forbindelse med alle anløb. Disse kan købes ombord eller på forhånd. Ved alle anløb har du også mulighed for at tage i land på egen hånd og lave din egen dag. Der tilbydes shuttlebusser til centrum af diverse byer, nogle steder er de gratis, mens man betaler andre steder.

Se rederiets udflugtsprogram

Rejsedokumenter
Pas, der er gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst, skal medbringes på rejsen.

For danske statsborgere, der rejser på dette krydstogt, kræves følgende visum/indrejsetilladelse:

Indien – Hvis du vil gå i land her, kræves single entry visum, enten regulært eller e-visum. Rederiet anbefaler et regulært turistvisum, da dette skulle sikre den smidigste procedure, når skibet forlades og påmønstres i Indien. E-visum accepteres dog officielt. Se mere på Udenrigsministeriets hjemmeside og hos Den Indiske Ambassade. Pris ca. 880 kr. for regulært visum.
Sri Lanka –2 dages turistvisum. Kan søges online og er gratis.
 
Det er den rejsendes eget ansvar at have rejsedokumenterne i orden.

Når du har modtaget værdibeviset, reserverer du din rejse indenfor 2 hverdage. Du reserverer hos Øster Lindet telefon 70 10 63 43 eller mail info@osterlindet.dk. Ved bestilling af rejsen skal oplyses følgende:

  • Fulde navn som i pas
  • Fødselsdato
  • Pasnummer
  • Udstedelsessted for pas samt udstedelses- og udløbsdato
  • Et mobiltelefonnummer pr. kahyt
  • Navn og telefonnummer på en pårørende.

Bestilling og betaling
Ved bestilling hos SPOTdeal betaler du et depositum på 8.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Øster Lindet anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring ved sygdom.

Ved eventuelle spørgsmål til denne rejse kontakt Øster Lindet på 70 10 63 43.

Vi gør opmærksom på, at bestillingen er bindende, og der ikke er mulighed for at annullere rejsen.

En unik kode gælder for en person. Prisen er pr. person ved to personer pr. kahyt.

Rejsen inkluderer:

  • Fly København – Venedig
  • Fly Singapore - København
  • 23 kg bagage plus 7 kg håndbagage
  • Transfer lufthavn – skib, skib – hotel og hotel - lufthavn
  • 1 nat på 4* hotel i Singapore inkl. morgenmad
  • 22-nætters krydstogt i valgte kahytskategori
  • Helpension på skibet med valgmenu
  • Fri adgang til skibets buffet i åbningstiden
  • Kaffe, te, juice og vand til morgenmaden
  • Fri adgang til underholdning
  • Fri adgang til pool, liggestole og fitnesscenter
  • Håndklædeservice til pool, strand og fitness ombord
  • Daglig rengøring
  • Service charge til en værdi af 1.980 kr.
  • Udstedelses- og ekspeditionsgebyr.

Prisen er ekskl.:
Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive herunder:

  • Personlige forsikringer – afbestillingsforsikring v. sygdom og rejseforsikring (du rejser udenfor Europa)
  • Drikkevarer der ikke direkte er nævnt
  • Udflugter
  • Visum til Indien og Sri Lanka.


Vigtig information

Umiddelbart efter indløsning af værdibeviset, modtager du et rejsebevis. Du skal da tjekke, at alle data på rejsebeviset er korrekte. Når du ca. 7-10 dage før afrejse modtager din originale skibsbillet, skal du ligeledes tjekke, at alle data på billetten er korrekte.

Der må tages forbehold for ændringer i sejlplanen fra købstidspunkt til afrejse. Eventuelle ændringer vil fremgå af den originale skibsbillet, med mindre der er tale om force majeure ændringer, da disse typisk vil være fra dag til dag.

Vi gør opmærksom på, at kaptajnen uden varsel har ret til at ændre anløb eller i værste fald annullere anløb af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket ikke berettiger til kompensation.

Måtte der på rejsen forekomme fejl eller mangler, er det vigtigt, at der straks rettes henvendelse til skibets servicedesk, luftfartsselskabet eller Øster Lindet i Danmark for afhjælpning. Vær opmærksom på, at der ikke kan kræves kompensation for fejl eller mangler, der ikke er søgt afhjulpet via en af disse kanaler.

Du sejler med et grundlæggende italienskejet rederi, som er meget internationalt orienteret, og det officielle skibssprog er engelsk. Ombord møder du mange nationaliteter, og det kan jo give lidt sprogudfordringer, men med et smil og lidt ”fagter” kommer man jo ofte langt.

Rejsedokumenter, forsikringer og vaccinationer
Pas, der er gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst, skal medbringes på rejsen.

For danske statsborgere, der rejser på dette krydstogt, kræves følgende visum/indrejsetilladelse:

Indien – Hvis du vil gå i land her, kræves single entry visum, enten regulært eller e-visum. Rederiet anbefaler et regulært turistvisum, da dette skulle sikre den smidigste procedure, når skibet forlades og påmønstres i Indien. E-visum accepteres dog officielt. Se mere på Udenrigsministeriets hjemmeside og hos Den Indiske Ambassade. Pris ca. 880 kr. for regulært visum.
Sri Lanka –2 dages turistvisum. Kan søges online og er gratis.

Det er den rejsendes eget ansvar at have rejsedokumenterne i orden.

Vær opmærksom på at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Den danske sygesikring dækker INTET i forbindelse med sygdom på rejser udenfor Europa. Vi vil derfor kraftigt anbefale, at du sørger for en rejseforsikring, der dækker ”hele verden”. Ligeledes anbefales en afbestillingsforsikring, som dækker ved sygdom før afrejse. Hør nærmere hos eget forsikringsselskab eller hos Øster Lindet.

BEMÆRK: Er du gravid, er det ikke tilladt at tage på krydstogt efter graviditetsuge 23.

Kontakt egen læge angående vaccinationer. Gør opmærksom på, at du kun opholder dig de enkelte steder i kortere tid.

Der er et begrænset antal pladser, og der tages forbehold for udsolgte kahytskategorier og ændringer i flytiderne.

Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederiet tillagt Øster Lindets eventuelle ekstraordinære ydelser/services. Krydstogtspriser er generelt dynamiske, og der må tages forbehold for kampagner udover denne samt last minute-priser, som ikke kan kombineres med dette tilbud.

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende rejsen rettes til Øster Lindet.

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på www.spotdeal.dk/Generelle_vilkaar.

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Øster Lindet.

 

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

Øster Lindet

Sønderalle 1, 6630 Rødding
Tlf.: 70 10 63 43 | CVR: 31877067 | info@osterlindet.dk | Hjemmeside |

Sidste chance: 08. februar 2020 kl. 23:59

Krydstogt fra Venedig til Singapore