Oplev det bedste af Kina - med dansk rejseleder

Sidste chance!

Tag med Over Alle Bjerge på en fantastisk rejse til Kinas gamle hovedstæder. I kommer med til alle de største højdepunkter heriblandt Den forbudte By, Sommer Paladset, Den Olympiske By og Den Kinesiske Mur, som I selvfølgelig kommer til at gå på.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

Tag med Over Alle Bjerge på en fantastisk rejse til Kinas hovedstad Beijing. Der er masser af muligheder i denne historiske by. Vi dykker ned i historien om kejserens Kina hvor fortællinger tryllebinder i Den Forbudte by og Sommer Paladset. Vi kigger også nærmere på den moderne by og ser den Olympiske by. Sidst men ikke mindst skal vi selvfølgelig gå på den Kinesiske Mur. 

Over Alle Bjerge har kørt flere rundrejser i Kina i samarbejde med SPOTdeal. De rejsende var meget tilfredse og det kom der udelukkende 5-stjernede anmeldelser ud af



Rejsen inkluderer:

  • Fly fra Kastrup med Finnair.
  • 2 måltider ombord.
  • 10 dages spændende program med nævnte udflugter.
  • Overnatning ved den Kinesiske Mur
  • Alle entré på nævnte udflugter.
  • Overnatninger på gode hoteller.
  • Morgenmad alle dage. (På nær ankomstdagen hvor man dog får lidt i flyet)
  • Velkomstmiddag.
  • Frokost dag 3, 4, 5, 6 og 7.
  • Middag med Peking and dag 8.
  • Et glas øl, vand eller sodavand til de inkluderede måltider.
  • Dansk rejseleder Lise Krantz Dalgård.
  • Kinesisk lokalguide.
  • Gode busser med god plads. Typisk en 50 sæders bus til en gruppe (10-30 personer)

Afrejse fra København d. 10. maj - 19. maj 2020.

Dobbeltværelse: SPOTpris 12.995 kr. pr. person ved 2 personer i delt dobbeltværelse.
Eneværelse: SPOTpris 15.995 kr. pr. person.

Begrænset antal pladser til salg.

Betaling
Der betales et depositum på 4.000 kr. pr. person i forbindelse med køb af rejsen på spotdeal.dk. Restbeløbet for rejsen betales til Over Alle Bjerge senest 90 dage før afrejse.

Ikke inkluderet i rejsen:

  • Forsikring (afbestillings- og rejseforsikring)
  • Ekstra drikkevarer til måltiderne.
  • Drikkepenge, beregn ca.250 kr.
  • Dumpling middag i Xi’an samt tangdynastishow - 350 kr.

Obligatoriske tillæg:

  • Visum til Kina på 1.500 kr. – Over Alle Bjerge guider jer igennem (se nedenfor)

Flytider fra København d. 10. - 19. maj 2020 (flyvning direkte med Finnair):
Afrejse fra København d. 10. maj kl. 13.20 - Ankomst til Helsinki d. 10. maj kl. 15.50
Afrejse fra Helsinki d. 10. maj kl. 18.20 - Ankomst til Beijing d. 11. maj kl. 06.55

Afrejse fra Beijing d. 19. maj kl. 10.55 - Ankomst til Helsinki d. 19. maj kl. 14.15
Afrejse fra Helsinki d. 19. maj kl. 15.40 - Ankomst til København d. 19. maj kl. 16.20

Der tages forbehold for ændringer af flytiderne.


 
Rejseprogram

Dag 1. Danmark til Beijing
Vi flyver med Finnair fra København om eftermiddagen. Der er god plads om bord og mange underholdningsmuligheder. På sædets private videoskærm kan man vælge mellem mange film, musikprogrammer og spil. Der er to gratis måltider på flyveturen. I Kastrup møder i rejseleder Lise Krantz Dalgård. Hun er med fra starten og kan således hjælpe med at udfylde formularer og komme igennem visumkontrol og lufthavn i Beijing.

Dag 2. Ankomst til Beijing, Himlens Tempel og middag
Om morgenen ankommer vi til Beijing. Vi kører ind til Beijing centrum og får allerede her et godt indtryk af denne spændende by. Vi vil gøre et stop i Himlens Tempel som er et af de smukkeste og mest besøgte templer i Asien. Siden tjekker vi ind på hotellet, der ligger centralt ved den Himmelske Freds Plads. Det er tid til at finde sommertøjet frem da Kina i maj har lune sommer temperaturer på mellem 20 og 30 grader. Om aftenen spiser vi sammen og lærer hinanden bedre at kende.

Dag 3. Himmelske Freds Plads og Den Forbudte By
Vi besøger verdens største plads, Den Himmelske Freds Plads. Her ligger blandt andet parlamentet og Maos mausoleum, der knytter sig til den kommunistiske æra, men også de gamle kejserlige bygninger såsom frontportene og Den Himmelske Freds Port.

Vi skal i dag se Den Forbudte By med dens efter sigende 9.999½ rum. Verdens største kejserlige palads blev bygget år 1406-1420. Herfra har 24 kejsere regeret Riget I Midten, indtil den sidste kejser, Puyi, blev tvunget til at forlade Den Forbudte By i starten af 1900-tallet. På vej tilbage til hotellet skal vi overvære en te ceremoni og smage på nogle af Kinas mest berømte typer te.

Dag 4. Silke og Sommerpalads
Efter morgenmaden begiver vi os ud i Beijings myldrende gader. Første stop på dagens udflugtsprogram er ved en silkefabrik, hvor man kan lære om denne kinesiske opfindelse og se processen fra silkelarve til de flotte færdige stoffer. Herefter tager vi til det fantastiske kejserlige Sommerpalads, hvor man finder templer, pavilloner, dekorerede korridorer og mange små haver. Her hører vi blandt andet den spændende historie om enkekejserinde Cixi. Er der tid kører vi forbi de fantastiske bygningsværker, som blev opført i forbindelse med OL i 2008. Her ser vi det nye nationalstadion - Fuglereden - med plads til 91.000 tilskuere - der er bygget af et enormt antal stænger flettet på kryds og tværs. Vi ser også den nye nationale vandsportsarena, der kaldes Isterningen pga. det futuristiske design. På vej tilbage tager vi forbi et marked, hvor der vil være tid til at gøre en go’ handel.

Dag 5. Vandby og den Kinesiske Mur
Vi kører 100 km nordpå og op i bjergene, hvor vi skal bo i en gammel vandby som er vores udgangspunkt til vores besøg på muren. Her, for foden af den store mur, har man genopført en by i stilen fra Ming dynastiet. Byen ligger smukt langs en flod og opdæmmede søer. Utroligt charmerende sted med den smukkeste udsigt til muren. Højdepunktet på enhver Kinarejse er for de fleste at stå på Den Kinesiske Mur. Muren er et af de største vidundere i verden og blev erklæret bevaringsværdig af UNESCO i 1987. Som en gigantisk drage snor Den store Mur sig over 6.350 kilometer op og ned på tværs af bjerge, ørkener, græsområder og sletter fra Øst- til Vestkina. Det er et storslået og imponerende syn. Muren blev bygget for mere end 2.000 år siden. Store dele ligger i ruiner eller er helt forsvundet men er stadig et arkitektonisk vidunder. Vi besøger muren ved Simatai, hvor båden muren og den omliggende natur er smukkest og mest imponerende.

Om aftenen kan man gå rundt i den gamle bys gader langs kanaler og søer, der er flot oplyst af de klassiske kinesiske røde lamper. 

Dag 6. Beijing til Xian
Morgenen er afsat til at nyde en gåtur i den charmerende vandby eller slappe af på hotellet. Tag evt. badetøj med for der er nemlig en tagterrasse med swimmingpool hvor man kan svale sig med en helt fantastisk udsigt til Den Kinesiske Mur.  

Efter frokost kører vi med højhastighedstog til den anden af Kinas gamle hovedstæder Xi’an hvor vi ankommer om aftenen. Xi’an er den by, der har været hovedstad længst tid bl.a. under Qin, Han og Tang dynastierne, der anskues som Kinas guldalder. Det bærer byen præg af, og vi skal nyde nogle af de fascinerende levn, der ses fra den tid.

Dag 7. Terrakotta soldaterne
I 1974 da to bønder ved at grave en brønd, fandt de tilfældigt rester af Kejser Qins unikke terracottahær. Hæren er senere blevet dateret til år 221 før vores tidsregning. Nu er ca. 8.000 soldater – med forskellige ansigtsudtryk – og heste med stridsvogne og alle i naturlig størrelse gravet ud. Hæren er lavet på befaling af Kinas første kejser, Qin Shi Huang, til at bevogte hans grav og passe på ham i himlen.

Terracotta soldaterne er et af verdens vidundere og er naturligvis også på UNESCOs bevaringsliste. For bedre at forstå hvordan disse unikke figurer blev lavet, besøger vi et værksted, som laver dem i fuld størrelse og af ler fra samme sted som de originale. Hvis der er tid til det går vi en tur på Xian imponerende bymur. Den største velbevarede bymur i Kina. Om aftenen er det muligt at deltage i en kulturel aften med traditionel middag og musikteater. Først spiser vi dumplingbanket – en stor kinesisk specialitet – for herefter at opleve en flot opvisning i Tang-dynastiets musik og dans. (kan tilkøbes for 350 kr.)

Dag 8. Xi’ans gamle moske og myldrende basar
Vi besøger den største og bedst bevarede moske i Kina, som er fra år 742. Moskeen er kinesisk inspireret og står som et symbol på den integration, der fandt sted mellem kineserne og de mange immigranter fra Mellemøsten, da Xi’an lå på Silkevejen. Vi går en tur i de smalle gader i det muslimske kvarter, hvor gadehandlerne tilbyder alverdens varer fra deres boder og butikker.

Efter frokost tager vi højhastighedstoget retur til Beijing hvor vi ankommer sidst på eftermiddagen. Inden vi tjekker vi ind på hotellet, tager vi forbi det myldrende og eksotiske madmarked. Her kan man finde snacks som søstjerne, skorpion, fugleedderkop, silkelarve og meget mere.

Dag 9. Nationalmuseum og en fantastisk afskedsmiddag
Dagen er til fri disposition. Man kan eksempelvis se det store nationalmuseum eller gå på opdagelse på en af de mange markeder. Hvis man er interesseret i Buddhisme kan man Lama templet se Verdens største træ Buddha udskåret i et stykke træ på hele 26 meter. 

Om afte­nen mødes vi til et brag af en kulinarisk af­slutning på dette Kina-eventyr. Pekingand er en af Kinas nationalretter – og altid en stor kulinarisk oplevelse. (afslutningsmiddag)

Dag 10. Efter en oplevelse for livet går turen retur til Danmark
Vi kører til lufthavnen og flyver retur til Danmark, hvor vi sætter fødderne på jorden sidst på eftermiddagen.



Visum
Over Alle Bjerge har 20 års erfaring med Kina og har rigtig mange gode kontakter. Derfor kan Over Alle Bjerge stå for at ansøge om visum. Det klares nemt over mail.

Normalt skal alle rejsende til Kina igennem en lang visumproces, der bl.a. involverer en 10 siders ansøgning og 3 besøg på visumcenteret, hvor der skal afgives fingeraftryk. Rejser du med Over Alle Bjerge, undgår du denne besværlige ansøgningsproces.  

Om rejselederen
Lise har fået eventyrlysten ind med modermælken, og har siden hun var et stort barn guidet sin familie rundt i Europas seværdigheder. I 2010 gjorde hun rejseriet til en levevej, da hun begyndte sin guidekarriere. Lise har kørt mange rundrejser for Over Alle Bjerge i de sidste par år og har fået masser af ros af vores gæster. Med sit indgående kendskab til kulturen og samfundet deler hun ud af sin viden gennem de interessante fortællinger på rundrejserne. De senere år er rejselederlivet blevet kombineret med antropologistudier i Madrid, hvor passionen for kultur, politik og historie bliver næret, og det spanske sprog er blevet finpudset.

Om Over Alle Bjerge
Over Alle Bjerge er et specialrejsebureau, der bygger på mere 20 års erfaring med rundrejser i hele verden. Over Alle Bjerge tilbyder enestående, skræddersyede rundrejser med dansk ekspert-rejseleder. Over Alle Bjerge sørger for det hele, så I kan nyde de storslåede steder uden at tænkte på det praktiske; fly, hotel, transport, lokalguider, udflugter, entrebilletter og selvfølgelig en dansk rejseleder, der kan binde hele rundrejsen sammen med praktiske informationer og gode historier om de steder, I besøger. 

Over Alle Bjerge vandt den fornemme pris for ”Danmarks bedste firmanavn” i 2017 og herefter har det taget fart med flere og nye rejsemål til fjerne egne af Verden. SPOTdeal har sendt mange mennesker på rejseeventyr med Over Alle Bjerge. Oplevelser for livet og stor tilfredshed har ført en masse 5-stjernede anmeldelser med sig, som du finde på Trustpilot og Facebook



Gæsteanmeldelser:

Lige hjemkommet efter en fantastisk oplevelsesrig tur til Kina, kan jeg kun anbefale Over Alle Bjerge som rejsearrangør. De ti dages program var perfekt tilrettelagt, så oplevelser og tid til afslapning passede sammen. Der var rig mulighed for at opleve både det gamle Kina, men også det at få et indblik i nutidens hverdag. Et rejseselskab jeg gerne benytter igen.

På tur i Kina og over alle bjerge blev til over al forventning. God kyndig guide der leverede gode facts om de besøgte steder. Sikrede vi havde kyndige lokal guider. Så det rigtige og undgik for meget kø. Fantastiske hoteller. Det undre mig at det kunne laves til den pris... vi er allerede ved at planlægge vores næste tur med over alle bjerge. De får max point fra Poul og Anni.

Læs flere anmeldelser på Trustpilot og Facebook.

Når du har modtaget værdibeviset, reserverer du din rejse indenfor 48 timer hos Over Alle Bjerge på mail lise@overallebjerge.dk.

I forbindelse med bestilling bedes du oplyse:
- Fulde navne ifølge pas.
- Pasnumre
- Fødselsdato og år.
- Nationalitet.
- Køn.

Når kampagnen er slut, vil du modtage en reservation per mail (til den mail, du har opgivet til SPOTdeal). Her vil der også informeres om almene informationer forud for rejsen. Ca. 1 – 2 uger inden afrejse får du desuden tilsendt en flybillet (E-billet). Hvis du mod forventning ikke modtager dette, skal du kontakte Over Alle Bjerge – lise@overallebjerge.dk

Betaling
Der betales et depositum på 4.000 kr. pr. person i forbindelse med køb af rejsen på spotdeal.dk. Restbeløbet for rejsen betales til Over Alle Bjerge senest 90 dage før afrejse.

Vi gør opmærksom på, at købet er bindende, og der ikke er mulighed for at annullere rejsen.

Ved eventuelle spørgsmål til denne rejse kontakt Over Alle Bjerge på tlf.: 40 93 98 36.

Én unik kode gælder for en person.

Rejsen inkluderer:
Fly fra Kastrup med Finnair.
2 måltider ombord.
10 dages spændende program med nævnte udflugter.
Overnatning ved den Kinesiske Mur
Alle entré på nævnte udflugter.
Overnatninger på gode hoteller.
Morgenmad alle dage. (På nær ankomstdagen hvor man dog får lidt i flyet)
Velkomstmiddag.
Frokost dag 3, 4, 5, 6 og 7.
Middag med Peking and dag 8.
Et glas øl, vand eller sodavand til de inkluderede måltider.
Dansk rejseleder Lise Krantz Dalgård.
Kinesisk lokalguide.
Gode busser med god plads. Typisk en 50 sæders bus til en gruppe (10-30 personer)

Begrænset antal pladser til salg.

Ikke inkluderet i rejsen:
Forsikring (afbestillings- og rejseforsikring)
Ekstra drikkevarer til måltiderne.
Drikkepenge, beregn ca.250 kr.
Dumpling middag i Xi’an samt tangdynastishow - 350 kr.

Obligatoriske tillæg:
Visum til Kina på 1.500 kr. – Over Alle Bjerge guider jer igennem 

Der tages forbehold for annullering ved begrænset tilmelding.

Den oplyste pris i dette tilbud er baseret på Over Alle Bjerges officielle katalog/listepriser plus eventuelle ekstraordinære ydelser/services.

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af denne rejse. Eventuelle spørgsmål i forbindelse med rejsen rettes til Over Alle Bjerge. Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Generelle_vilkaar.

Over Alle Bjerge er registreret i rejsegarantifonden med nr. 2894.

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

Over Alle Bjerge

Julius Bloms Gade 29, 2200 København N
Tlf.: 40 93 98 36 | CVR: 39275139 | Kasper@overallebjerge.dk | Hjemmeside |

Sidste chance: 17. januar 2020 kl. 23:59

Oplev det bedste af Kina - med dansk rejseleder