Krydstogt - Dansk Vestindien

Sidste chance!

Få solskin og festlig stemning på dette krydstogt med Crown Princess i Caribien, som bl.a. tager dig med til St. Thomas, Aruba, Grenada og flere andre caribiske øer. Inkl. fly, 1 nat i Fort Lauderdale & 10-nætters krydstogt m helpension. Rejs i marts.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

Der er stor efterspørgsel på krydstogter i Caribien med stop på De Vestindiske Øer. Står dette også på din ønskeseddel, har du nu muligheden! Følg med på dette ganske unikke krydstogt med Crown Princess, der på 10 nætter – som for mange er den perfekte rejselængde – besøger både St. Thomas, Bahamas, Dominica, Grenada og alle 3 ABC-øer langs Sydamerikas nordlige kyst. 

Du starter dit caribiske eventyr med en flyvning til Miami og en overnatning på hotel i Fort Lauderdale. Her går du ombord på det flotte skib, Crown Princess, som om eftermiddagen sejler ud på det blå hav. Allerede næste morgen er du fremme ved det første anløb, som er designet til at få dig ned i gear og i rigtig ferie-mode, så du bare slapper af og nyder livet. Du er nu på den bahamanske ø, Eleuthera, hvor Princess Cays, rederiets eget resort, ligger. Her kan du nyde den lækre, hvide sandstrand med en kølig drink i hånden eller tage del i de mange vandsportsaktiviteter. Du kan også besøge den lille by Rock Sound, der er kendt for pirater, flagermus og et såkaldt ”bundløst havhul”, hvor du kan svømme blandt tropiske fisk og skildpadder.

Efter en dag på havet, hvor du kan nyde skibet og alle hendes faciliteter, mens personalet opvarter dig med lækker mad og skønne cocktails, ankommer du til St. Thomas, der er én af de tre øer, der tidligere tilhørte Danmark og har masser af spor fra fortiden. Tag en spadseretur rundt i Charlotte Amalie, der vrimler med danskklingende stednavne, besøg øens ældste bygninger, bestig de 99 trin og se de gamle pakhuse, der i dag huser moderne forretninger. Snorkling er ideelt ved stort set alle krydstogtets stop, mens hvis du gerne vil opleve livet under havoverfladen uden at få hovedet under vand, har du her chancen for dette i Coral World, hvor du går rundt i et undervandsobservatorium. Hvis du tør, kan du også klappe hajer og fodre rokker.

De caribiske øer er generelt spækket med smuk og frodig natur. Alligevel kaldes dit næste stop, Dominica, ”Naturøen” – så her er noget helt særligt i vente. Vulkaner klædt i frodig regnskov, der er hjem for mange sjældne fugle som f.eks. øens nationalfugl, den grønne og violette kejseramazone.  Flotte, brusende vandfald, der fosser ned over klipperne og ofte ud i små søer – den mest berømte værende Smaragd Poolen, som har været kulisse i mange film. Smukke og dramatiske kystlandskaber, hvor de rå klipper falder næsten lodret ned i havet. Svovlholdige, varme kilder, hvorfra dampen stiger op og en kogende sø. Naturen her er mageløs! Dominica var den sidste ø i Caribien, der blev koloniseret – i stor stil takket være øens indianere, der gjorde stor modstand. De bor her stadig som de eneste indianere i Caribien.

Den fjerde ø er ”Krydderiernes ø”, Grenada, hvor der dyrkes eksotiske krydderier som kanel, ingefær, nelliker og muskat. De frodige, grønne bakker indbyder til vandreture, hvor du kommer forbi et utal af vandfald, der løber ned i små søer – perfekt til en nedkøling i varmen. Sin beskedne størrelse til trods har Grenada hele tre historiske forter og masser af strande, hvoraf Grand Anse Beach ofte optræder på lister over verdens ti bedste strande.

For hvert stop er du kommet nærmere og nærmere Sydamerika, og efter Grenada sejles nu vest på langs kontinentets nordkyst mod to af de tre såkaldte ABC-øer: Aruba, Bonaire og Curacao, der alle er tidligere hollandske kolonier. Der lægges til ved ”B’et” – Bonaire – som først og fremmest er et paradis for dykkere med et uberørt koralrev. Landskabet domineres flere steder af kaktus og andre stedsegrønne planter samt saltsøer, der tiltrækker flamingoer, og minder derfor om Afrikas savanner. Hovedstaden Kralendijk er præget af hollandsk arkitektur, og ved havnefronten finder du de små restauranter og barer. Stedet er også et uofficielt marked, hvor der sælges friskfanget fisk, tropiske frugter og tekstiler i alverdens farver.

Crown Princess fortsætter til ”A’et” – Aruba – der er et sandt tropeparadis med kridhvide sandstrande. Øens naturskabte stenbroer langs kysten er et smukt syn, og det samme er flere af grotterne, der kan fremvise gamle hulemalerier og en ”kærlighedstunnel”. Den forladte guldmine er også et besøg værd, og ellers er det oplagt blot at dase på stranden og snorkle. Her findes ud over et farverigt undervandsliv både skibs- og flyvrag.

Fra Aruba går det atter nord på, og efter at have besøgt 6 øer på 7 dage er der mange indtryk og oplevelser at fordøje. Derfor er det perfekt med et par dage på havet til fordybelse eller flere aktiviteter, hvis dette ønskes. På rejsens 12. dag er du tilbage i Fort Lauderdale, og du kan godt nå at opleve noget af byen eller Miami, inden du flyver hjem til Danmark fra Miami.



Rejsen inkluderer:

  • Fly København – Miami t/r
  • 20 kg bagage og 10 kg håndbagage
  • Standard catering inkl. drikkevarer på flyet
  • 1 nat på hotel i Fort Lauderdale
  • 10-nætters krydstogt i den valgte kahytskategori
  • Helpension ombord inkl. kaffe, te og vand i buffetrestauranten
  • Rengøring og håndklædeservice i kahyt og ved pool og strand
  • Fri adgang til flere sportsfaciliteter, herunder fitness
  • Fri adgang til forskellig underholdning, herunder teater
  • Udstedelses- og ekspeditionsgebyr.

Pris pr. person ved 2 personer pr. kahyt:

Krydstogt d. 15. marts 2020
Indvendig Kahyt, kat. C-F: SPOTpris 13.990 kr.
Udvendig Kahyt med begrænset udsigt: SPOTpris 15.190 kr.
Balkon Kahyt, kat. D-F: SPOTpris 19.990 kr.

Prisen er eksklusiv

Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:

  • Gebyrer til rejsedokumenter (ESTA til USA – koster ca. 125 kr.)
  • Obligatorisk servicegebyr på 14,5 US$ pr. person pr. dag – afregnes direkte på skibet
  • Personlige forsikringer – HUSK den danske sygesikring INTET dækker.


 
Rejseplan



Dag 1: Fly til Miami. Overnatning på hotel i Fort Lauderdale
Dag 2: Indtjekning på skibet senest kl. 14.00. Kl. 16.00 afrejse Fort Lauderdale
Dag 3: Kl. 09.00-16.00 Princess Cays, Bahamas*
Dag 4: På havet
Dag 5: Kl. 08.00-17.00 St. Thomas, Amerikanske Jomfruøer
Dag 6: Kl. 09.00-18.00 Dominica
Dag 7: Kl. 07.00-14.00 Grenada
Dag 8: Kl. 12.00-20.00 Bonaire
Dag 9: Kl. 07.00-17.00 Aruba
Dag 10-11: På havet
Dag 12: Kl. 07.00 ankomst Fort Lauderdale. Hjemrejse
Dag 13: Hjemkomst.

*Skibet ligger for anker, og landgang er med små tender-både.



Eksempler på kahytstyper på Crown Princess:



Disse er eksempler på kahytter på Crown Princess. Alle flotte og komfortable. Der kan være lidt forskel på indretning. Mulighed for separate senge i alle typer.

1: Indvendig kahyt (ca. 15 m2)
2: Udvendig kahyt (ca. 16 m2) 
3: Balkon kahyt (ca. 22 m2)



Transport

Rejsen inkluderer fly København – Miami t/r

Udrejse:
Kl. 06.40-08.10 København – Frankfurt
Kl. 09.50-15.00 Frankfurt – Miami

Hjemrejse:    
Kl. 16.40-08.05+1 Miami – Frankfurt
Kl. 10.55-12.20 Frankfurt – København

Ombord på flyet er mad inkluderet.

Flytiderne er vejledende, da forskydninger af tiderne kan forekomme på de forskellige datoer, så der er ankomst i eller afrejse fra Miami tidligere eller senere end anført ovenfor. Der tages forbehold for disse ændringer.

Transfers
Rejsen er ikke inklusive transfers i USA. Du tager dig selv fra lufthavnen til hotellet og næste dag videre til skibet. Det giver den største frihed til at planlægge tiden i Fort Lauderdale, så den passer bedst til dine ønsker. Du kan tjekke ind på skibet fra kl. 12.30 til kl. 14. Ved hjemrejse sørger du ligeledes selv for at komme til lufthavnen. På hjemrejsedagen tilbyder rederiet forskellige udflugter, som slutter i lufthavnen.

Vi anbefaler en taxi eller en shuttlebus, som findes i lufthavnen. En anden mulighed er at tilmelde sig Uber, som er et prisbilligt alternativ til almindelige taxier. Uber er meget udbredt og fungerer upåklageligt i USA.

Hotel i Fort Lauderdale
Du bliver indkvarteret på et godt, min. 3* hotel max. 15 km fra havnen. Fine værelser med aircondition og eget badeværelse. Opholdet er med morgenmad. Resort fee, som betales direkte til hotellet, kan forekomme.



Skibet

Crowne Princess er et elegant 4* krydstogtsskib med plads til ca. 3.000 passagerer. Hun blev søsat i 2006 og gennemgik en større modernisering i 2018. Hun er elegant indrettet og har en intim atmosfære. Ombord findes et væld af aktiviteter som f.eks. fitness, pool, golfbane og forkælelse i Spa-afdelingen (mod betaling). Om aftenen er der et rigt udvalg af barer og lounger, eller du kan lade dig underholde i det imponerende teater eller i skibets kasino. På dækket findes endvidere en 28 m2 stor storskærm, hvor der vises film under åben himmel. Til at servicere sine knap 3.000 passagerer venter en 1.200 mand stor besætning. Glæd dig til ren forkælelse.

Mad og drikke
Du kan næsten ikke gå sulten i seng! Der er flere muligheder for spisning ombord – i forbindelse med alle hovedmåltider tilbydes 4-retters a la carte menuer i hovedrestauranterne. Derudover er der lækker buffetrestaurant, der er åben dagen lang. Og skal du bare have lidt, bydes der på burgere og pizza samt specialiteter fra den caribiske café. På Crown Princess kan du om aftenen vælge, om du vil spise tidligt, som er kl. 18 eller sent, som er kl. 20.30. Du har også mulighed for fri dining, hvilket betyder, at du selv bestemmer tidspunktet mellem kl. 18 og 22.

Ombord findes også flere specialrestauranter som f.eks. en steak- og seafood restaurant samt en gastropub, hvor du mod et mindre tillæg kan spise. Eller hvad med en intim middag på din egen balkon?

På skibet har du fri adgang til kaffe, te og vand, som kan hentes i buffetrestauranten. Du kan købe øvrige drikkevarer undervejs eller købe en drikkepakke m/u alkohol. En all inclusive drikkepakke koster 59,99 $ pr. dag. Husk der kommer service charge på 18% oven i alle priser ombord.

Drikkepenge
Det er normal kutyme i mange lande til lands og på vandet, at der betales drikkepenge. Princess Cruises opkræver via dit skibskort 14,5 $ pr. person pr. dag, således drikkepenge til personalet bliver ligeligt fordelt. Det er naturligvis op til dig selv, om du ønsker at give mere, hvilket altid bliver modtaget med tak.

Udflugter
Ved alle anløb findes et flot udvalg af udflugter, som du kan tilkøbe ombord. Du kan også vælge at gå i land på egen hånd og købe hos nogle af de lokale udbydere eller klare dig på egen hånd og nyde de lokale oplevelser.

Enekahytter
Tillæg for indvendig enekahyt: 8.800 kr.
Tillæg for udvendig kahyt: 9.500 kr.
Tillæg for balkon kahyt: 13.000 kr.

Visum, forsikringer og rejsedokumenter
På rejsen skal du medbringe pas, som er gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.

Indrejse til USA kræver en indrejsetilladelse (ESTA) – se mere på udenrigsministeriets hjemmeside her. ESTA søges online og koster ca. 125 kr.

Vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom. Dette kan gøres via din egen forsikring eller gennem Øster Lindet ved bestilling af rejsen. Ligeledes anbefales det kraftigt, at der tegnes en rejseforsikring, der min. dækker sygdom og hjemtransport for HELE VERDEN. Den danske sygesikring dækker intet. Kan tegnes gennem eget forsikringsselskab eller gennem Øster Lindet.

Når du har modtaget værdibeviset, reserverer du din rejse indenfor 2 hverdage. Du reserverer hos Øster Lindet telefon 70 10 63 43 eller mail info@osterlindet.dk. Ved bestilling af rejsen skal oplyses følgende:

• Fulde navn som i pas
• Fødselsdato
• Pasnummer
• Udstedelsessted for pas samt udstedelses- og udløbsdato
• Et mobiltelefonnummer pr. kahyt
• Navn og telefonnummer på en pårørende.
* Evt. tilkøb.

Ved eventuelle spørgsmål til denne rejse kontakt Øster Lindet på 70 10 63 43.

Vi gør opmærksom på, at bestillingen er bindende, og der ikke er mulighed for at annullere rejsen.

En unik kode gælder for en person.

Rejsen inkluderer:

  • Fly København – Miami t/r
  • 20 kg bagage og 10 kg håndbagage
  • Standard catering inkl. drikkevarer på flyet
  • 1 nat på hotel i Fort Lauderdale
  • 10-nætters krydstogt i den valgte kahytskategori
  • Helpension ombord inkl. kaffe, te og vand i buffetrestauranten
  • Rengøring og håndklædeservice i kahyt og ved pool og strand
  • Fri adgang til flere sportsfaciliteter, herunder fitness
  • Fri adgang til forskellig underholdning, herunder teater
  • Udstedelses- og ekspeditionsgebyr.
    Pris pr. person ved 2 personer pr. kahyt: 

Prisen er eksklusiv
Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:

Gebyrer til rejsedokumenter (ESTA til USA – koster ca. 125 kr.)
Obligatorisk servicegebyr på 14,5 US$ pr. person pr. dag – afregnes direkte på skibet
Personlige forsikringer – HUSK den danske sygesikring INTET dækker.

Vigtig information

Umiddelbart efter indløsning af værdibeviset, modtager du et rejsebevis. Du skal da tjekke, at alle data på rejsebeviset er korrekte. Når du ca. 7-10 dage før afrejse modtager din originale skibsbillet, skal du ligeledes tjekke, at alle data på billetten er korrekte.

Der må tages forbehold for ændringer i sejlplanen fra købstidspunkt til afrejse. Eventuelle ændringer vil fremgå af den originale skibsbillet, med mindre der er tale om force majeure ændringer, da disse typisk vil være fra dag til dag.

Skibets kaptajn kan undervejs vælge at ændre rejserute og anløb – i værste fald annullere anløb af hensyn til sikkerhed og komfort for alle parter. En sådan ændring berettiger ikke til kompensation.

Du sejler med et internationalt krydstogtskib, og det officielle skibssprog er engelsk.

Måtte der på rejsen forekomme fejl eller mangler, er det vigtigt, at der straks rettes henvendelse til skibets servicedesk, luftfartsselskabet eller Øster Lindet i Danmark for afhjælpning. Vær opmærksom på, at der ikke kan kræves kompensation for fejl eller mangler, der ikke er søgt afhjulpet via en af disse kanaler.

Pas, visum og forsikringer
Pas skal være gyldig min. 6 måneder efter hjemrejse.

For danske statsborgere skal der ansøges om en ESTA indrejse til USA. Den koster ca. 125 kr. og kan søges her: https://um.dk/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/pas-og-visum/usa-pas-og-visum/ 

Det er den rejsendes eget ansvar at have alle rejsedokumenter på plads.

Vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom samt en rejseforsikring. Dette kan gøres via din egen forsikring eller gennem Øster Lindet ved bestilling af rejsen.

BEMÆRK: Er du gravid, er det ikke tilladt at tage på krydstogt efter graviditetsuge 23.

Der er et begrænset antal pladser, og der tages forbehold for udsolgte kahytskategorier. Ligeledes tages der forbehold for ændringer af flytiderne.

Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederiet tillagt Øster Lindets eventuelle ekstraordinære ydelser/services. Krydstogtspriser er generelt dynamiske, og der må tages forbehold for kampagner udover denne samt last minute-priser, som ikke kan kombineres med dette tilbud.

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud.

Alle spørgsmål vedrørende rejsen rettes til Øster Lindet. Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Generelle_vilkaar.

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

Øster Lindet

Sønderalle 1, 6630 Rødding
Tlf.: 70 10 63 43 | CVR: 31877067 | info@osterlindet.dk | Hjemmeside |

Sidste chance: 21. december 2019 kl. 23:59

Krydstogt - Dansk Vestindien