Rundrejse i de 3 baltiske lande

Udsolgt

Oplev de 3 baltiske lande i selskab med dansktalende lettisk rejseleder. Oplev Vilnius, Riga og Tallinn, baltisk kultur, øl og gastronomi, storke og smukke landskaber, middelalderborge, russiske zarpaladser, mystiske korshøje og meget mere.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

Oplev vore nabolande mod øst, dette spændende mødested mellem øst, vest og Skandinavien. Det er lande, som næsten altid har været underlagt henholdsvis tysk, skandinavisk eller russisk herredømme, og alligevel har de formået at bevare deres helt egne sprog og stærke kultur.

Umiddelbart efter murens fald i 1991 fik de baltiske lande deres selvstændighed tilbage fra det tidligere Sovjetunionen, og er i dag fuldgyldige medlemmer af EU, euroen og Nato. Oplev hvad der er sket på blot 28 år på denne spændende 7 dages rejse, som starter tæt på grænsen til Hviderusland og slutter helt oppe i den Finske bugt.


Rejsen inkluderer:

  • Fly fra København, Billund eller Aalborg til Vinius og retur fra Tallinn
  • 1 kuffert á 20-23 kg bagage (til to personer - deles med medrejsende) og 8-10 kg håndbagage
  • Transfer lufthavnen-hotellet t/r
  • 6 overnatninger på 3-4 stjernede hoteller i centrum af Vilnius, Riga og Tallinn (2 nætter i hver by)
  • Morgenmad alle dage
  • To 3-retters frokoster på slot og slotskro samt en 3-retters middag m/kaffe
  • Alle guidede turer som beskrevet med dansk/lettisk rejseleder
  • Transport i privat bus under hele rejsen
  • Diverse entreer.

Pris pr. person ved 2 personer i delt dobbeltværelse:

København
02. - 08. juni 2020: SPOTpris 5.990 kr. Normalpris 9.104 kr. Spar 34 %
18. - 24. juni 2020: SPOTpris 5.990 kr. Normalpris 9.104 kr. Spar 34 %

Billund
02. - 08. juni 2020: SPOTpris 6.290 kr. Normalpris 9.560 kr. Spar 34 %
18. - 24. juni 2020: SPOTpris 6.090 kr. Normalpris 9.256 kr. Spar 34 %

Aalborg
02. - 08. juni 2020: SPOTpris 6.590 kr. Normalpris 10.017 kr. Spar 34 %
18. - 24. juni 2020: SPOTpris 6.790 kr. Normalpris 10.321 kr. Spar 34 %

Der er et begrænset antal til salg!

Tilkøb (bestilles og betales til GG Tours):

  • Eneværelsestillæg - 1.450 kr.
  • Afbestillingsforsikring - 395 kr.
  • Operabilletter på Rigas Nationalopera - fra 325 kr., Mozart Opera "Don Giovanni" (afrejse 2.- 8.6 2020) 
  • Børnepriser - forhør hos GG Tours.

Alle tilkøb kan bestilles, når I efterfølgende registrerer jeres bestilling hos GG Tours.

Flytider
København
Afrejse København kl. 11:50 - Ankomst Kaunas kl. 14:15 (Ryanair)
Hjemrejse Tallin kl. 11:30 - Ankomst København kl. 12:25 (Airbaltic)

Billund
Billund d. 02/06 - 08/06 (Hjemrejse over Riga)
Afrejse Billund kl. 15:00 - Ankomst Vilnius kl. 17:45 (Wizzair)
Hjemrejse Tallinn kl. 16:45 - Ankomst Billund kl. 19:05 (Airbaltic)

Billund d. 18/06 - 24/06 (Udrejse/hjemrejse over Riga)
Afrejse Billund kl. 08:55 - Ankomst Vilnius kl. 13:15 (Airbaltic)
Hjemrejse Tallinn kl. 16:45 - Ankomst Billund kl. 19:05 (Airbaltic)

Aalborg 
Aalborg d. 02/06 - 08/06 (Udrejse/hjemrejse over Kastrup)
Afrejse Aalborg kl. 10:20 - Ankomst Vilnius kl. 15:25 (SAS)
Hjemrejse Tallinn kl. 11:30 - Ankomst Aalborg kl. 18:15 (SAS/Airbaltic)

Aalborg d. 18/06 - 24/06 (Udrejse/hjemrejse over Kastrup)
Afrejse Aalborg kl. 10:20 - Ankomst Vilnius kl. 15:25 (SAS)
Hjemrejse Tallinn kl. 16:35 - Ankomst Aalborg kl. 19:50 (SAS)

Der tages forbehold for ændringer af flytiderne.


Om rejsen

Hertugdømme, Nordens Jerusalem og fristad
Rejsen starter med fly til Litauen i syd, som i renæssancen var et hertugdømme med besiddelser i Tyskland, Østeuropa og helt ned til Sortehavet og som i modsætning til sine baltiske naboer mod nord er en katolsk by, hvilket afspejles i den øst- og centraleuropæiske arkitektur. Den gamle bydel i Vilnius er en af de fineste og bedst velvarende Nord- og Østeuropa og huser flere end 1200 renæssance og barokbygninger og 48 kirker, hvoraf I besøger flere.

Historiske Vilnius var en multikulturel storby med en blandet befolkning af Krimtatarer, kairaiter, polakker, tyskere, russere, ukrainere og en stor jødisk befolkning på over 200.000 mennesker. Intet under, at Napoleon navngav byen "Nordens Jerusalem".  En af byens interessante seværdigheder, som vi besøger er den tidligere jødiske bydel Uzupis, som er overtaget af kunstnere og intellektuelle og erklæret som fristad med eget parlament.

Korshøje og barokslotte
På vejen nordpå mod Letland er der stop i Kryziu Kalnas 'Korshøjen', som er et nationalt katolsk pilgrimssted i det nordlige Litauen. Stedet har fået sit navn efter de ca. 100.000 kors, som er placeret på en 60 meter lang høj. Korshøjen er en af de mest specielle seværdigheder i Litauen. Dens historie går helt tilbage til det 14. århundrede og er flere gange uden held forsøgt ødelagt af bl.a. de sovjetiske tropper.

Lige på den anden side af den lettiske grænse besøger I det fantastiske Rundale Slot, Katrines den II’s sommerresidens, opført af Francesco Rastrelli, som er arkitekten bag vinterpaladset i Skt. Petersborg. I ankommer til Riga sent om eftermiddagen.

Lille Paris og Art Nouveau
Riga, Letlands hovedstad med kælenavnet 'Lille Paris', er en af Østersøområdets allersmukkeste byer. Byen er grundlagt i 1201 af den tyske biskop Albert og blev sidenhen en af de mest betydningsfulde byer i Hanseforbundet.

Riga er på UNESCOs Verdensarvsliste på grund af sin verdensberømte samling af Art Nouveau-arkitektur. I skal her opleve det middelalderlige og gotiske Riga, frihedsmonumentet og så naturligvis den fantastiske Art Nouveau-arkitektur, som byen er særlig berømt for.

Riga er en levende, dynamisk by med over en million indbyggere og et rivende kultur- og caféliv, hvor nyt mødes med gammelt. Der indgår guidede ture i den fantastiske by, hvor I besøger alle de største seværdigheder.

Nordisk natur og middelalderborge
Der er et par overnatninger i Riga, inden kursen går nordover mod Estland. På vejen er der stop i Sigulda, der også er kaldet for Letlands 'Schweiz' på grund af sit kuperede terræn og storslåede natur. Her oplever I Gauja Naturpark, en af Baltikums smukkeste naturparker med uspoleret nordisk natur, mystiske korsriddermiddelalderborge og fæstninger som Turaida Castle”, som besøges.

Dernæst går turen mod Birinu slot og Østersøen. I nyder en lækker 3-retters slotsfrokost på Baron von Pistohlkors' Birinu slot i smukke omgivelser og sætter kursen nord på mod den estiske grænse, er der luft i programmet gøres der et kort stop i den smukke estiske kurby Pärnu i den nordlige del af Rigabugten. Vi ankommer i Tallinn om aftenen ca. kl. 19:00.

Her faldt Dannebrog
I Tallinn, Estlands hovedstad, som oversat fra estisk betyder 'Danskerbyen', faldt Dannebrog ifølge legenden ned fra himlen i 1219. Tallinn var under dansk herredømme i næsten 100 år, og det vidner bl.a. byens fæstningsanlæg 'Danskerborgen', verdens ældst bevarede middelalderrådhus, om.

Byen er en af Europas ældste hovedstæder, grundlagt i år 1154 og berømt for sin smukke velbevarede middelalderbykerne, som er på Unescos liste over Verdensarv. I har guidede ture i byen og besøger Peter I’s sommerslot Kardiorg og den berømte sangfestivalplads med plads til 30.000 sangere. Undervejs på turene nyder I lokale delikate egnsspecialiteter og oplever baltisk folklore, historie og kultur under kyndig vejledning af lettisk dansktalende rejseleder.


Rejseplan

Dag 1 - Vilnius ankomst, fælles middag og intro til gruppen
I flyver fra København og ankommer til Vilnius om eftermiddagen. I bliver modtaget af guiden og kørt til hotellet og indlogeres. Der er arrangeret fælles 3-retters middag og intro til deltagere.

Dag 2 - Guidet tur i Vilnius og Fristaden Uzipis
Den guidet tur starter kl. 09:30 fra hotellet og byder på 3 timers rundtur i den gamle by. Vilnius har i dag ca. 500.000 indbyggere og er en fantastisk smuk by med mulighed for mange oplevelser.

På turen lægger I vejen forbi Vilnius Katedral og grundlæggeren af Vilnius; Storfyrste Gediminas' slot fra det 14 århundrede, Vilnius Universitet, det ældste universitetet i de baltiske lande og den gotiske Sankt Anna kirke, der er så smuk, at Napoleon ville flytte den til Frankrig og meget, meget mere. I besøger nogen af de jødiske bydele og ghettoer og slutter turen i fristaten Uzupis ’Nordens Montmartre’. Herefter er der tid på egen hånd til frokost og nyde forårsstemningen i Vilnius. 

Dag 3 - Mod Letland – Korshøjen – og Rundale barokslot – Riga m/frokost
I forlader Vilnius tidligt om morgenen. På vejen nordpå stoppes der ved Kryziu kalnas ”Korshøjen”, som er et nationalt katolsk pilgrimssted i det nordlige Litauen. Stedet har fået sit navn efter de ca. 100.000 kors, som er placeret på en 60 meter lang høj. I krydser den lettiske grænse tidligt på eftermiddagen og nyder en frokost, inden turen går mod Rundale slot, som er et af de smukkeste barokslotte i Nordeuropa og opført af arkitekten bag Vinterpaladset i Sankt Petersborg. Slottet blev beboet af den russiske Zarinde Katharina og hendes ”Darling” Ernst Biron. Der indgår entré til slottet samt mulighed for at se forskellige særudstillinger og gå tur i den fantastisk smukke franske barokhave. Herefter går turen mod - Baltikums midtpunkt og Metropol Riga med forventet ankomst ca. kl. 18:00. Indlogering på hotellet og en kort intro til nærområdet

Dag 4 - Rundvisning i Riga - om aftenen mulighed for Mozart opera m/afrejse 2. juni 2020
Efter morgenmaden kl. 9.30 står den på guidet tur i det historiske ”Gamle Riga”, hvor I skal opleve det middelalderlige og gotiske Riga med domkirken, House of Blackheads, Gilderne, Præsidentpaladset, den Svenske Port og et smut længere frem i tiden til Nationalteatret, Nationaloperaen, Richard Wagners gade, frihedsmonumentet og alt den fantastiske Art Noveau/Jugend style arkitektur, der kendetegner en stor del af bygningerne i det centrale Riga.

Riga er en levende, dynamisk by med over en million indbyggere og et rivende kultur- og cafeliv, hvor det nye mødes med det gamle. Riga har bl.a. Europas største markedshaller, der siden Sovjettiden ikke har forandret sig. I har hele eftermiddagen og aftenen til at opleve denne spændende by på egen hånd. 

Rejser du d. 2. juni har du mulighed for at opleve den store Mozart opera "Don Giovanni" på Rigas smukke nationalopera fra 1863. Dette skal bestilles i forvejen - se mere under tilkøb.

Dag 5 - Mod Estland – Sigulda – Birinu – Pärnu – Tallinn m/frokost
I forlader Riga om morgenstunden med kurs nordpå mod Letlands hjerte ”Sigulda”, også kaldet for Letlands ”Schweiz” på grund af sit kuperede terræn og storslåede natur. I finder her Gauja Naturpark; en af Baltikums smukkeste naturparker. Vi besøger her et korsridderslot fra det 13. århundrede - det fantastiske velbevarede Turaida slot bygget af teutonerne i 1214. I kan her opleve ”gudernes have” og nyde udsigten til den smukke naturpark. Næste stop er Birinu slot, opført i 1857 neo-gotisk stil og som var ejet af den tyske Baron Von Pistholhors. Vi nyder en lækker slotsfrokost i aristokratiske omgivelser og den smukke slotspark. Herefter sættes kursen mod den estiske grænse og den fine kurby Pärnu – sidste stop før Tallinn, hvor forventet ankomst er ca. kl. 19:00. Herefter indlogering og aftenen på egen hånd.

Dag 6 - Guidet tur i Tallinn
Dagen startes med en guidet tur i det gamle Tallinn med middelalderbymuren,Toompea Højen, og slottet bygget af danskerne i 1219, Den Danske Kongens Have, hvor Dannebrog faldt ned samme år, Rådhuset, der er et af Nordeuropas bedst bevarede middelalderrådhuse, Olav Kirken, der var Europas højeste bygning i middelalderen, Helligåndskirken, Katarinas Kloster, Jomfrutårnet, den smukke Russiske Katedral; ”Alexander Nevsky”, Gilderne og meget mere. Om aftenen kan der evt. arrangeres koncertbilletter, ellers tid på egen hånd.

Dag 7: Hjemrejse 
Morgenmad og transfer til lufthavnen mod billund og København om morgenen og eftermiddagen.


Anmeldelser

GG Tours har tidligere arrangeret en rundrejse i de baltiske lande. Læs de gode anmeldelser herunder: 

"Vi har rejst i mange lande med mange forskellige selskaber, men vores tur til Baltikum overgår de fleste af vore rejser. Fantastiske guider der var meget vidende og humoristiske. Det var en stor oplevelse. Tak for det." Offentliggjort oktober 2018.

"Er lige kommet hjem fra en fantastisk rundtur i Baltikum!! I den forbindelse skal der lyde en stor tak til Gunita og Giovanni for en uforglemmelig tur. Alt klappede, transport til tiden , gode centrale hoteller samt interessant guidede ture hvor de begge øste af deres meget store viden om landene , deres kultur samt historie. En fantastisk oplevelse at rejse med at personligt rejsebureau som er med deres kunder fra start til slut!! Vi kan på det varmeste anbefale denne tur" Offentliggjort maj 2018.

Lige hjemkommet fra en dejlig rundrejse i Baltikum vil vi gerne sige tak til de to kompetente turledere/guider : Gunilla og Giovanni , som med deres store viden gav os en grundig indsigt i de tre landes forskellige historier, kulturer og problemer gennem tiderne. En godt tilrettelagt tur. Bus til tiden, gode hoteller i centrum, fine spisesteder med dejlig mad og drikke. Tak for en dejlig tur, som vi varmt kan anbefale til andre. Offentliggjort 14. september 2017

Vi havde store forventninger om en god tur til Baltikum, og de blev til fulde og mere til indfriet. På forhånd var vi blevet vel informeret om turen med et godt indblik i hvad vi kunne forvente. Da vi ankom til Vilnius lufthavn stod Giovanni og Gunita og ventede på os. Vi blev kørt i Bus til hotellet. Bussen og chaufføren fulgte os på hele turen. Vi fik rigtig meget at vide om de baltiske lande under vores ture, både med bus og byvandringerne. Det er utroligt levende fortalt af Giovanni og Gunita. De ved utrolig meget om landenes kultur, økonomi, historie, befolkning, sprog, økonomi, vækst, religion osv. Meget spændende at høre om. Vi havde nogle fine hoteller, og vi fik nogle skønne oplevelser på diverse spisesteder omhyggeligt udvalgt af Giovanni og Gunita. For vores vedkommende var tingene meget fint afstemt i forhold til ture og på egen hånd. På hele holdet på 51 personer var der en rigtig god stemning og tilfredshed med turen. Vi kan varmt anbefale at rejse med GG Tours og vi vil selv se frem til vores næste rejse med Giovanni og Gunita. Offentliggjort 14. september 2017

Er lige hjemkommet fra en dejlig og veltilrettelagt tur til Baltikum. Ikke mindst nød vi vores 2 dygtige og imødekommende guider. Selv det gode vejr havde I sørget for. Vi kan varmt anbefale at rejse med ggtours. Selv vil vi ikke være i tvivl. Offentliggjort 13. september 2017

Se mere på trustpilot

Når du har modtaget værdibeviset booker du din rejse indenfor 48 timer på:

https://www.ggtours.dk/da/tours-2/tour/?tour_id=311 

I forbindelse med din reservation skal du oplyse følgende:

  • Fulde navne på alle rejsende som det står i passet.
  • Fødselsdato på alle rejsende.
  • Et mobiltelefonnummer du kan kontaktes på under rejsen.
  • Eventuelle tilkøb (alle tilkøb skal foretages, når du reserverer din rejse hos GG Tours).

Når GG Tours har modtaget ovennævnte informationer på mail, vil du modtage en bekræftelse på mail.

Vi gør opmærksom på, at bestillingen er bindende, og der ikke er mulighed for at annullere rejsen. Ved eventuelle spørgsmål til denne rejse kontakt GG Tours på telefon 26 24 49 35.

Én unik kode gælder for én person. Prisen pr. person ved to personer i delt dobbeltværelse.

Rejsen inkluderer:

  • Fly fra København, Billund eller Aalborg til Vinius og retur fra Tallinn
  • 1 kuffert á 20-23 kg bagage (til to personer - deles med medrejsende) og 8-10 kg håndbagage
  • Transfer lufthavnen-hotellet t/r
  • 6 overnatninger på 3-4 stjernede hoteller i centrum af Vilnius, Riga og
  • Tallinn (2 nætter i hver by)
  • Morgenmad alle dage
  • To 3-retters frokoster på slot og slotskro samt en 3-retters middag m/kaffe
  • Alle guidede turer som beskrevet med dansk/lettisk rejseleder
  • Transport i privat bus under hele rejsen
  • Diverse entreer.

Tilkøb (bestilles og betales til GG Tours):

  • Eneværelsestillæg - 1.450 kr.
  • Afbestillingsforsikring - 395 kr.
  • Operabilletter på Rigas Nationalopera - fra 325 kr., Mozart Opera "Don Giovanni" (afrejse 2.- 8.6 2020)
  • Børnepriser - forhør hos GG Tours.
  • Alle tilkøb kan bestilles, når I efterfølgende registrerer jeres bestilling hos GG Tours.


Der tages forbehold for udsolgte datoer. Der tages ligeledes forbehold for ændringer af flytiderne.

Den oplyste pris i tilbuddet er baseret på GG Tours officielle katalog/listepriser plus eventuelle ekstraordinære ydelser/services.

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende rejsen rettes til GG Tours.

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på www.spotdeal.dk/Generelle_vilkaar 

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

GG Tours

Refshalevej 163 A, 1 th , 1432 København K
Tlf.: 26 24 49 35 | CVR: 35031340 | go@ggtours.dk | Hjemmeside |

Sidste chance: 31. oktober 2019 kl. 23:59

Rundrejse i de 3 baltiske lande med GG Tours