Fortryllende krydstogt i Caribien

Udsolgt

Et fortryllende krydstogt i Caribien venter forude, hvor du bl.a. besøger Bahamas, Jamaica, Honduras og Mexico. Du får fly, 1 nat i Fort Lauderdale og 10-nætters krydstogt med helpension ombord. Rejs d. 3. eller 13. februar 2020. Betal kun depositum nu.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

En fortryllende rejse med paradisstrande, azurblåt havvand, reggaemusik, caribisk kultur og en uforglemmelig historie venter forude.

Costa Luminosa sejler helt igennem fantastiske ruter i Caribien, hvor du kan få store oplevelser ved de eksotiske og på mange måder lidt anderledes anløb. Du kan opleve den lokale befolkning og ægte caribisk kultur, og du besøger flere lande herunder Jamaica, Bahamas og Mexico.

Du flyver fra Kastrup til Miami og har en overnatning på hotel i Fort Lauderdale, inden krydstogtet starter den efterfølgende dag. Det lækre skib ligger i Port Everglades, og her tjekker du ind på rejsens anden dag. Sent om aftenen stævner Costa Luminosa ud fra Florida, og du flyder nu ned mod endnu lunere himmelstrøg.

Der sejles to forskellige ruter på de to afgange, men fælles for dem begge er det charmerende folkeliv og den afslappede atmosfære, du møder ved samtlige anløb. Du kan besøge de mange charmerende fortovscafeer på de idylliske øer, dykke i det krystalklare vand, svømme med delfiner, slappe af med caribiske rytmer. En absolut charmerende ”sørejse” i det fantastiske caribiske hav.

Læs en detaljeret beskrivelse af de to ruter længere nede på siden under Sejlplan.

Efter 10 nætter ombord på Costa Luminosa anløber du igen Florida tidligt om morgenen, så der er plads til endnu en dag med masser af oplevelser, inden du sidst på eftermiddagen sætter dig i flyet med kurs mod Danmark.


Rejsen inkluderer:

  • Fly København – Miami t/r
  • 20 kg bagage plus 10 kg håndbagage
  • 1 hotelovernatning med morgenmad i Fort Lauderdale
  • 10-nætters krydstogt ombord på Costa Luminosa
  • Helpension ombord på skibet
  • Kaffe, te, vand og juice til morgenmaden
  • Kahytsservice og daglig rengøring
  • Håndklædeservice både i kahyt og ved pool
  • Underholdning på skibet, shows, biograf og dagligt aktivitetsprogram
  • Fri adgang til inden- og udendørs pool, jacuzzi og fitnesscenter
  • Obligatorisk service charge, som udgør 900 kr.
  • Ekspeditions- og udstedelsesgebyr.

Pris pr. person ved 2 personer pr. kahyt:

Afrejse d. 3. februar 2020 – Rute 1
Indvendig Kahyt Classic: SPOTpris 10.990 kr. 
Indvendig Kahyt Premium: SPOTpris 11.490 kr. 
Udvendig Kahyt Classic*: SPOTpris 12.990 kr.  
Udvendig Kahyt Premium: SPOTpris 13.490 kr.  
Balkon Kahyt Classic: SPOTpris 13.990 kr. 
Balkon Kahyt Premium: SPOTpris 14.490 kr. 

Afrejse d. 13. februar 2020 – Rute 2
Indvendig Kahyt Classic: SPOTpris 11.290 kr. 
Indvendig Kahyt Premium: SPOTpris 11.790 kr. 
Udvendig Kahyt Classic*: SPOTpris 13.290 kr.  
Udvendig Kahyt Premium: SPOTpris 13.790 kr.  
Balkon Kahyt Classic: SPOTpris 14.290 kr. 
Balkon Kahyt Premium: SPOTpris 14.790 kr. 

* Begrænset udsigt kan forekomme grundet redningsudstyr.

Bestilling og betaling
Ved bestilling hos SPOTdeal betaler du KUN et depositum på 5.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Det anbefales, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.

Ikke inkluderet i rejsens pris:
Hvad ikke fremgår direkte under inklusive, herunder:

  • Rejseforsikringer
  • Gebyr til ESTA for indrejse i USA
  • Transfers i USA
  • Udflugter
  • Drikkevarer udover de nævnte
  • Øvrige personlige udgifter.

Kahytstyper Classic og Premium
I begge kategorier er service og mad inkluderet som beskrevet. Tilkøber du Premium, betyder det visse fordele, som er:

  • De bedst beliggende kahytter på skibet
  • Hvor der er størrelsesforskel, er Premium de største
  • 24-timers roomservice efter gældende menu
  • Valg af spisetid, tidlig eller sen og ønske om at sidde ved lille eller større bord.

Ønsker til spisetid og bordstørrelse fremsættes ved bestillingen hos Øster Lindet.


Sejlplan – Rute 1

03/2: Fly til Miami. Overnatning på hotel i Fort Lauderdale
04/2: Indtjekning på skibet. Kl. 23.00 afgang Port Everglades
05/2: Kl. 12.00-18.00 Nassau, Bahamas
06/2: På havet
07/2: Kl. 08.00-15.00 Amber Cove, Dominikanske Republik
08/2: Kl. 12.00-18.00 Ocho Rios, Jamaica
09/2: Kl. 08.00-19.00 Grand Cayman, Cayman Islands
10/2: På havet
11/2: Kl. 08.00-16.00 Roatan, Honduras
12/2: Kl. 08.00-19.00 Cozumel, Mexico
13/2: På havet
14/2: Kl. 06.00 ankomst Port Everglades. Hjemrejse
15/2: Ankomst til Danmark

Der må tages forbehold for ændringer i anløb og tider. Ved fremsendelse af krydstogtsbilletten vil eventuelle ændringer fremgå.

Allerede dagen efter afsejling møder du en helt ny verden, når det store skib anløber Bahamas. Der lægges til i Nassau, hvor du kan nyde en dag på en hvid sandstrand i skyggen af en palme eller gå på opdagelse i byen. Der er i Caribien rig mulighed for snorkling og dykning, men hvis du ikke er meget for at få hovedet under vand, men alligevel gerne vil tæt på det farverige liv under overfladen, kan du besøge Caribiens største udendørs akvarium i Nassau. Eller hvorfor ikke få en interaktiv pirat-oplevelse på det dertil indrettede museum?

Efter en dag på havet kommer du til Amber Cove i Den Dominikanske Republik. Herfra kan du tage på opdagelse og se tilvirkningen af nogle af de mange lokale produkter, som nydes over hele verden. Du kan besøge både cigar- og chokoladefabrikker, kaffe- og sukkerrørsplantager samt romdestillerier. Eller hop op på en ATV og udforsk den smukke natur.

Næste land på din eksotiske rejse er Jamaica, der er velkendt for sin helt specielle rasta- og reggae-kultur – en meget afslappende livsstil. Ocho Rios er øens kulturelle hovedstad, hvorfra der er udflugter til både Bob Marleys fødested, de imponerende Dunn’s vandfald eller rafting på floden for bare at nævne et par stykker.

Den efterfølgende dag ankommer du til Cayman Islands, der frister med toldfrihed, så du kan gå shop amok, hvis du lyster. Udover at dase på fantastiske strande kan du også besøge ”Rokke-byen”, hvor du kan gå og svømme rundt blandt kæmpe rokker – en unik oplevelse sammen med disse fredelige fisk. Øen har også en naturpark, hvor du kan komme i nærkontakt med havskildpadder og se fodring af hajer. Er du interesseret i specielle biler, bør du lægge vejen forbi Cayman Motor Museum, der bl.a. udstiller den originale Batmobil fra den gamle tv-serie.

Du fortsætter til Roatan, der er en ø tilhørende Honduras, og her kan du opleve mange kontraster. Der er bygget et flot område ved krydstogtsterminalen, hvor du har butikker, strand og restauranter. Men dette anløb fortjener næsten, at du også tager på eventyr. Du kan naturligvis købe udflugter hos rederiet, men du kan også købe en tur hos de lokale, og det kan bestemt anbefales, at du på turen ytrer ønske om lokal frokost – det ser primitivt ud, men mad kan de lave og til absolut betalbare priser – snyd ikke dig selv for en tur på Roatan.

Den efterfølgende dag ankommer du til Cozumel, som er en ø ikke langt fra Yucatan-halvøens kyst i Mexico. Her fortsætter ”paradis”, som er en fast bestanddel stort set hele krydstogtet. Har du endnu ikke nået en strandtur, er der rig mulighed for det her, men dykning, natur, dyreliv og Maya-kultur er også muligt.

Ved alle anløb oplever du et charmerende folkeliv og en afslappet atmosfære, og du kan besøge de mange charmerende fortovscafeer på de idylliske øer, dykke i det krystalklare vand, svømme med delfiner, slappe af med caribiske rytmer. En absolut charmerende ”sørejse” i det fantastiske caribiske hav.

Efter 10 nætter ombord på Costa Luminosa anløber du igen Florida tidligt om morgenen, så der er plads til endnu en dag med masser af oplevelser, inden du sidst på eftermiddagen sætter dig i flyet med kurs mod Danmark.


Sejlplan – Rute 2

13/2: Fly til Miami. Overnatning på hotel i Fort Lauderdale
14/2: Indtjekning på skibet. Kl. 23.00 afgang Port Everglades
15/2: Kl. 12.00-18.00 Nassau, Bahamas
16/2: På havet
17/2: Kl. 08.00-18.00 Ocho Rios, Jamaica
18/2: Kl. 09.00-18.00 Grand Cayman, Caymanøerne
19/2: På havet
20/2: Kl. 08.00-18.00 Belize, Belize
21/2: Kl. 08.00-16.00 Roatan, Honduras
22/2: Kl. 08.00-19.00 Cozumel, Mexico
23/2: På havet
24/2: Kl. 06.00 ankomst Port Everglades. Hjemrejse
25/2:  Ankomst til Danmark

Der må tages forbehold for ændringer i anløb og tider. Ved fremsendelse af krydstogtsbilletten vil eventuelle ændringer fremgå.

Allerede dagen efter afsejling møder du en helt ny verden, når det store skib anløber Bahamas, hvor der lægges til i den dynamiske hovedstad, Nassau, hvor du kan nyde en dag på en hvid sandstrand i skyggen af en palme eller gå på opdagelse i byen. Der er i Caribien rig mulighed for snorkling og dykning, men hvis du ikke er meget for at få hovedet under vand, men alligevel gerne vil tæt på det farverige liv under overfladen, kan du besøge Caribiens største udendørs akvarium i Nassau. Eller hvorfor ikke få en interaktiv pirat-oplevelse på det dertil indrettede museum?

Næste land på din eksotiske rejse er Jamaica, der er velkendt for sin helt specielle rasta- og reggae-kultur – en meget afslappende livsstil. Ocho Rios er øens kulturelle hovedstad, hvorfra der er udflugter til både Bob Marleys fødested, de imponerende Dunn’s vandfald eller rafting på floden for bare at nævne et par stykker.

Den efterfølgende dag ankommer du til Cayman Islands, der frister med toldfrihed, så du kan gå shop amok, hvis du lyster. Udover at dase på fantastiske strande kan du også besøge ”Rokke-byen”, hvor du kan gå og svømme rundt blandt kæmpe rokker – en unik oplevelse sammen med disse fredelige fisk. Øen har også en naturpark, hvor du kan komme i nærkontakt med havskildpadder og se fodring af hajer. Er du interesseret i specielle biler, bør du lægge vejen forbi Cayman Motor Museum, der bl.a. udstiller den originale Batmobil fra den gamle tv-serie.

Belize er en rigtig miniputstat med kun ca. 50.000 indbyggere, hvor hovedstaden er Belize City. Tag f.eks. i land og lej en bil med chauffør fra de lokale. Her kommer du rundt og oplever natur, dyreliv og lokalbefolkning, og da infrastrukturen ikke er den bedste, går det ikke så stærkt, så her kan du virkelig komme ned i tempo.

Du fortsætter herfra til Roatan, der er en ø tilhørende Honduras, og her kan du opleve mange kontraster. Der er bygget et flot område ved krydstogtsterminalen, hvor du har butikker, strand og restauranter. Men dette anløb fortjener næsten, at du også tager på eventyr. Du kan naturligvis købe udflugter hos rederiet, men du kan også købe en tur hos de lokale, og det kan bestemt anbefales, at du på turen ytrer ønske om lokal frokost – det ser primitivt ud, men mad kan de lave og til absolut betalbare priser – snyd ikke dig selv for en tur på Roatan.

Sidste anløb, inden turen går tilbage til Florida, er i Cozumel, som er en ø ikke langt fra Yucatan-halvøens kyst i Mexico. Her fortsætter ”paradis”, som er en fast bestanddel stort set hele krydstogtet. Har du endnu ikke nået en strandtur, er der rig mulighed for det her, men dykning, natur, dyreliv og Maya-kultur er også muligt.

Ved alle anløb oplever du et charmerende folkeliv og en afslappet atmosfære, og du kan besøge de mange charmerende fortovscafeer på de idylliske øer, dykke i det krystalklare vand, svømme med delfiner, slappe af med caribiske rytmer. En absolut charmerende ”sørejse” i det fantastiske caribiske hav.

Efter 10 nætter ombord på Costa Luminosa anløber du igen Florida tidligt om morgenen, så der er plads til endnu en dag med masser af oplevelser, inden du sidst på eftermiddagen sætter dig i flyet med kurs mod Danmark.


Transport
Rejsen er inklusive flytransport.

03.02 / 13.02:
Kl. 10.30-11.40 København – London
Kl. 14.15-19.10 London – Miami

14.02 / 24.02: Kl. 17.15-06.35 Miami – London
15.02 / 25.02: Kl. 08.55-11.50 London – København

Der tages forbehold for ændringer i flytiderne og rute. Dog vil der aldrig være mere end ét skift undervejs.

Transfers
Rejsen er ikke inklusive transfers i USA. Du tager dig selv fra lufthavnen til hotellet og næste dag videre til skibet. Det giver den største frihed til at planlægge tiden i Fort Lauderdale, så den passer bedst til dine ønsker. Du kan tjekke ind på skibet fra kl. 13 til kl. 21. Ved hjemrejse sørger du ligeledes selv for at komme til lufthavnen. På hjemrejsedagen tilbyder rederiet forskellige udflugter, som slutter i lufthavnen.

Vi anbefaler en taxi eller en shuttlebus, som findes i lufthavnen. En anden mulighed er at tilmelde sig Uber, som er et prisbilligt alternativ til almindelige taxier. Uber er meget udbredt og fungerer upåklageligt i USA.

Hotel i Fort Lauderdale
Du bliver indkvarteret på et godt, min. 3* hotel max. 15 km fra havnen. Fine værelser med aircondition og eget badeværelse. Opholdet er med morgenmad. Resort fee, som betales direkte til hotellet, kan forekomme.

Skibet 
I skal sejle med Costa Luminosa, som er et stort og flot krydstogtsskib, der kan medtage ca. 2.500 passagerer. Skibet er som et flydende hotelresort, der byder på flot pooldæk med 3 pools, hvoraf en kan overdækkes. Nyd livet i den udendørs jacuzzi eller i det kæmpe spa- og wellnessområde. Der er underholdning på første klasse hver aften i skibets teater, som er i 3 etager, og der kan dag og aften hygges i en af skibets 11 lounger og barer. Skal man være aktiv, er der fri adgang til det store fitnesscenter, ligesom der er løbebane på skibet. Der findes desuden F1-simulator, kasino og meget mere ombord.

Billeder af kahytterne:
1 = Indvendig Kahyt
2 = Udvendig Kahyt
3 = Balkon Kahyt

Helpension
Ombord på skibet indgår helpension. Der serveres mad i skibets hovedrestaurant morgen, middag og aften. Her tilbydes en varieret valgmenu. Til aftensmad har du fast spisetid. Til morgenmad og frokost er det frit indenfor restaurantens åbningstid.

Ombord findes desuden en stor buffet, som er åben fra tidlig morgen til sent. Ønsker du at indtage din morgenmad, frokost, aftensmad eller et mellemmåltid her, kan du frit komme, som det passer dig bedst indenfor åbningstiden.

Drikkepakker
Der tilbydes en ”all inclusive” drikkepakke (Piu Gusto) på denne tur. Denne omfatter drikke ad libitum i skibets udskænkningssteder. Det gælder for vin, øl, vand og diverse cocktails, drinks, likør m.m. ud fra udskænkningsstedets barkort. Visse premiummærker og minibaren er undtaget. Drikkepakken skal bestilles sammen med rejsen og afregnes til Øster Lindet eller kan senere bestilles online eller ombord.

Børn u/18 år: 1.300 kr. (130 kr. pr. dag)
Voksne: 2.250 kr. (225 kr. pr. dag)

Børn og ekstra opredninger
Børn og voksne, som rejser sammen med to fuldt betalende og sover i ekstra opredning i samme kahyt, betaler en fast pris uanset kahytskategori. Der er et begrænset antal kahytter med plads til ekstra opredninger, så forespørg inden køb hos Øster Lindet. Bestilles og betales direkte til Øster Lindet.

Børn u/18 år: 7.490 kr.
Voksne: 9.490 kr.

Enekahyt 
Der er et begrænset antal pladser - Der skal inden køb forespørges hos Øster Lindet, og eneværelsestillægget betales direkte til Øster Lindet.

Tillæg for indvendig kahyt: 2.600 kr.
Tillæg for udvendig kahyt: 3.000 kr.
Tillæg for balkonkahyt: 3.300 kr.

Udflugter
Ombord på skibet tilbyder rederiet en bred vifte af udflugter i forbindelse med alle anløb. Disse kan købes ombord eller på forhånd. Ved alle anløb har du også mulighed for at tage i land på egen hånd og lave din egen dag. 

Se rederiets udflugtsprogram

Rejsedokumenter
Du skal være i besiddelse af pas, der er gyldigt i min. 6 måneder efter hjemkomst. Derudover skal du søge en ESTA til indrejse i USA, koster ca. kr. 125. Der kan søges online her.

Forsikringer
Du kan tilkøbe afbestillings- og/eller rejseforsikringer direkte hos Øster Lindet eller eget forsikringsselskab. Ønskes afbestillingsforsikring skal denne tilkøbes, når du indløser dit værdibevis. Vi gør opmærksom på, at den danske sygesikring IKKE dækker udenfor Europa.

Når du har modtaget værdibeviset, reserverer du din rejse indenfor 2 hverdage. Du reserverer hos Øster Lindet telefon 70 10 63 43 eller mail info@osterlindet.dk. Ved bestilling af rejsen skal oplyses følgende:

  • Fulde navn som i pas
  • Fødselsdato
  • Pasnummer
  • Udstedelsessted for pas samt udstedelses- og udløbsdato
  • Et mobiltelefonnummer pr. kahyt
  • Navn og telefonnummer på en pårørende.

Bestilling og betaling
Ved bestilling hos SPOTdeal betaler du KUN et depositum på 5.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Det anbefales, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.

Ved eventuelle spørgsmål til denne rejse kontakt Øster Lindet på 70 10 63 43.

Vi gør opmærksom på, at bestillingen er bindende, og der ikke er mulighed for at annullere rejsen.

En unik kode gælder for en person. Prisen er pr. person ved to personer pr. kahyt.

Rejsen inkluderer:

  • Fly København – Miami t/r
  • 20 kg bagage plus 10 kg håndbagage
  • 1 hotelovernatning med morgenmad i Fort Lauderdale
  • 10-nætters krydstogt ombord på Costa Luminosa
  • Helpension ombord på skibet
  • Kaffe, te, vand og juice til morgenmaden
  • Kahytsservice og daglig rengøring
  • Håndklædeservice både i kahyt og ved pool
  • Underholdning på skibet, shows, biograf og dagligt aktivitetsprogram
  • Fri adgang til inden- og udendørs pool, jacuzzi og fitnesscenter
  • Obligatorisk service charge, som udgør 900 kr.
  • Ekspeditions- og udstedelsesgebyr.

Ikke inkluderet i rejsens pris:
Hvad ikke fremgår direkte under inklusive, herunder:

  • Rejseforsikringer
  • Gebyr til ESTA for indrejse i USA
  • Transfers i USA
  • Udflugter
  • Drikkevarer udover de nævnte
  • Øvrige personlige udgifter.

Vigtig information
Vi gør opmærksom på, at bestillingen er bindende, og der ikke er mulighed for at annullere rejsen.

Ved modtagelse af rejsebevis skal du tjekke, at alle data er korrekte. Når du ca. 7-10 dage før afrejse modtager din originale skibsbillet, skal du ligeledes tjekke, at alle data på billetten er korrekte.

Der må tages forbehold for ændringer i sejlplanen fra købstidspunkt til afrejse. Eventuelle ændringer vil fremgå af den originale skibsbillet, med mindre der er tale om force majeure ændringer, da disse typisk vil være fra dag til dag.

Vi gør opmærksom på, at kaptajnen uden varsel har ret til at ændre anløb eller i værste fald annullere anløb af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket ikke berettiger til kompensation.

Måtte der på rejsen forekomme fejl eller mangler, er det vigtigt, at der straks rettes henvendelse til skibets servicedesk, flyselskabet, hotellet eller Øster Lindet i Danmark for afhjælpning. Vær opmærksom på, at der ikke kan kræves kompensation for fejl eller mangler, der ikke er søgt afhjulpet via en af disse kanaler.

Du sejler med et grundlæggende italienskejet rederi, som er meget internationalt orienteret, og det officielle skibssprog er engelsk. Ombord møder du mange nationaliteter, og det kan jo give lidt sprogudfordringer, men med et smil og lidt ”fagter” kommer man jo ofte langt.

Du skal være opmærksom på, at du rejser i fremmede verdensdele med anderledes kultur end du kender fra Danmark, og der kan opstå episoder undervejs, der kræver lidt ekstra tålmodighed og forståelse – langt hen ad vejen går det hele dog glat, især ”med et smil”.

Vejr og vind
Du sejler de skønneste steder i Caribien, men også her kan vejret skifte. Som udgangspunkt er gennemsnitstemperaturerne i januar og februar ca. 25 grader også selvom der skulle komme en byge. Ifølge statistikkerne er der ikke mange regnvejrsdage om året. Orkansæsonen i Caribien er typisk fra august til november.

Rejsedokumenter
Du skal være i besiddelse af pas, der er gyldigt i min. 6 måneder efter hjemkomst. Derudover skal du søge en ESTA til indrejse i USA, koster ca. kr. 125. Der kan søges online her.

Det er den rejsendes eget ansvar at have rejsedokumenterne i orden. Vi henviser i øvrigt til Udenrigsministeriets rejsevejledninger.

Børn som rejser med kun én af forældrene, med andre end forældrene, eller alene, bør altid have en rejsetilladelse / samtykkeerklæring fra forældrene ved ind- og udrejse af Brasilien. Se Udenrigsministeriets råd om børn og unges rejse.

BEMÆRK: Er du gravid, er det ikke tilladt at tage på krydstogt efter graviditetsuge 23.

Vær opmærksom på at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Den danske sygesikring dækker INTET i forbindelse med sygdom på rejser udenfor Europa. Vi vil derfor kraftigt anbefale, at du sørger for en rejseforsikring, der dækker ”hele verden”. Kan købes hos eget forsikringsselskab eller hos Øster Lindet. Ønskes en afbestillingsforsikring v. sygdom, koster den gennem Øster Lindet 6% af rejsens pris og skal tegnes sammen med genbekræftelse til Øster Lindet. Forhør også dit eget forsikringsselskab om mulighed for at tegne afbestillingsforsikring.

Der er et begrænset antal pladser, og der tages forbehold for udsolgte kahytskategorier. Ligeledes tages der forbehold for ændringer af flytiderne.

Vi gør opmærksom på, at prisen er en særpris, og at der er begrænset kapacitet til denne pris. Krydstogtspriser er generelt dynamiske, og der må tages forbehold for kampagner udover denne samt last minute-priser, som ikke kan kombineres med dette tilbud. Rederiets priser tillægges Øster Lindets eventuelle ekstraordinære ydelser/services.

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende rejsen rettes til Øster Lindet.

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på https://spotdeal.dk/Generelle_vilkaar

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

Øster Lindet

Sønderalle 1, 6630 Rødding
Tlf.: 70 10 63 43 | CVR: 31877067 | info@osterlindet.dk | Hjemmeside |

Sidste chance: 17. august 2019 kl. 23:59

Krydstogt i Caribien til februar