Indtast venligst din e-mail herunder, så sender vi dig en mail som du kan benytte til at nulstille dit kodeord.

Jeg har ikke en konto. Opret mig gratis.
Mit SPOTdeal Velkommen tilbage, Log af
Tlf: 65 45 56 52
Få Hjælp
Indkøbskurv (0)
Medlemslogin

Krydstogt i Middelhavet til januar

Kom ombord på fantastiske Costa Smeralda – et helt nyt og anderledes krydstogtskib – der tager dig med til nogle af de klassiske Middelhavsperler som Mallorca, La Spezia og Rom. Inkl. fly og 7-nætters krydstogt med helpension. Rejs 20. eller 27. januar.

KRYDSTOGT MIDDELHAVET - 7-nætters krydstogt inkl. helpension m.m. Fly fra CPH i januar.

Pris4.990

Din ordre pålægges 2,00kr. i administrations-gebyr
15 solgte

SPOTpris!

Det nyeste skib i rederiet Costas flåde, Costa Smeralda, søsættes i slutningen af oktober og får fra starten af november fast base i det vestlige Middelhav, hvor hun skal sejle én af de mest populære ruter i Middelhavet.

Costa Smeralda bliver flådens nye flagskib. Hun er 337 meter lang, har 20 dæk og plads til 6.500 passagerer, der kan boltre sig i fantastiske omgivelser. Skibet er en hyldest til italiensk stil og varme med områder, der er inspirerede af nogle af de mest kendte pladser i Italien. Når du går ned ad den brede trappe i agterstavnen, er det som at være på Den Spanske Trappe i Rom, og når du slentrer mellem butikker, barer og restauranter, kan du opleve samme liv og stemning som i den farverige Trastevere-bydel i den italienske hovedstad. Ombord på Costa Smeralda er det dog med den ekstra fordel, at du har en enestående udsigt over havet.

Costa Smeralda er også en sand foregangskvinde, idet hun er det første skib på krydstogtsmarkedet, som sejler på flydende naturgas (LNG) – det reneste fossile brændstof i verden. Dermed genererer hun al sin egen energi både i havne og på havet, hvilket betyder en væsentlig reduktion af udstødningsemissioner, hvilket bidrager positivt til miljøbeskyttelse og bæredygtighed.

Du flyver fra Kastrup (eller Billund mod tillæg) til Barcelona, hvorfra krydstogtet starter. Costa Smeralda stævner ud om mandagen kl. 19.00 og er allerede fremme på Mallorca næste morgen. Skibet lægger til i gåafstand til Palma by, som du kan udforske til fods. Det første, du støder på, er den imponerende La Seu katedral, der tårner sig op og byder dig velkommen. Læg mærke til katedralens lysvirkninger i det vældige kirkerum med 8 kapeller til hver side, hvor du ikke kan undgå at blive fortryllet af det lys, der strømmer ind gennem det 12 meter store vindue over hovedalteret. Tæt på den mægtige katedral ligger den gamle bydel, Palmas hjerte, hvor du finder museer, paladser og smukke patioer i de snævre, atmosfærefyldte gader. Du kan også tage på opdagelse rundt på øen og opleve f.eks. Dragegrotterne og naturskønne Valldemossa.

Den efterfølgende dag får du mulighed for rigtig at nyde det flotte skib, maden og de mange aktiviteter ombord som fitness, jacuzzi, kasino, teater og anden animation. Som noget helt særligt er teateret på Costa Smeralda placeret midt i skibet og bygget som et amfiteater. Det skaber et helt andet liv og en særlig atmosfære i teateret hele dagen, som ikke ses på andre krydstogtskibe. Det er kort sagt umuligt at kede sig ombord på Costa Smeralda!

Torsdag morgen er du fremme i de gamle romeres strandparadis, Civitavecchia udenfor Rom. Det er en hyggelig by i sig selv, og du kan sagtens få dagen til at gå her, men du kan også vælge at tage ind til Rom og leve ”La Dolce Vita”. Besøg f.eks. Colosseum, hvor gladiatorer for mange år siden kæmpede for publikums underholdning, Trevi-fontænen, Den Spanske Trappe og Skt. Peters kirken – seværdighederne står i kø, så det er bare med at suge til dig af alle oplevelserne.

Turen fortsætter herefter mod det nordlige Italien med anløb i både La Spezia og Savona. La Spezia, der også er kendt som ”Porten til Toscana”, har rigtig meget at byde på. Nyd den hyggelige bykerne eller tag en udflugt til Pisa og se Det Skæve Tårn eller til Firenze og gå på Ponte Vecchio og besøg Uffizi galleriet – et af de største italienske museer med en stor samling af uvurderlige værker fra især den italienske Renæssance. Cinque Terre – den berømte kyststrækning med de fem idylliske fiskerbyer med de farvestrålende huse, der har udsigt over de små havne fyldt med fiskerbåde – er også et yndet udflugtsmål fra La Spezia.

Savona, der engang var Christopher Columbus' hjem, har masser af interessante attraktioner at byde på. Se f.eks. den gamle fæstning, Priamar, der blev bygget i 1542 af genoveanere, efter at de havde erobret Savona. Priamar-fortet, der med tiden blev til et fængsel, er i dag kendt som Savonas sande symbol. Fra Savona kan du også besøge Genova, der er Italiens største havneby og fuld af modsætninger med en omfattende gammel bydel med snoede labyrinter af gyder og en moderne del med fine butikker og ikke at forglemme: Europas største akvarium.

Søndagen kan du tilbringe i den dynamiske franske havneby Marseille, hvor du nemt kan få dagen til at gå. Besøg det gamle kvarter, Le Panier – der oversat betyder ”Kurven” – med de smalle, snoede gader og forskelligfarvede facader eller den levende gamle havn med de utallige yachts. Du kan også tage på udflugt til f.eks. Pavernes By, Avignon, eller Arles.

Mandag morgen er du tilbage i den catalanske hovedstad, Barcelona, hvorfra der er hjemrejse til Danmark efter en dejlig uge med selvforkælelse og fantastiske oplevelser ombord og i land.


Rejsen inkluderer:

  • Fly København – Barcelona t/r (fra Billund mod tillæg)
  • 20 kg bagage plus 8 kg håndbagage
  • 7-nætters krydstogt i den valgte kahytstype
  • Helpension ombord på skibet med menuvalg morgen, middag og aften
  • Fri adgang til skibets buffetrestaurant indenfor åbningstiderne
  • Kaffe, te, vand og juice til morgenmaden
  • Kahytsservice og daglig rengøring
  • Håndklædeservice både i kahyt og ved pool
  • Underholdning på skibet, shows og dagligt aktivitetsprogram
  • Fri adgang til pool, jacuzzi og fitnesscenter
  • Obligatorisk service charge, som udgør 630 kr.
  • Ekspeditions- og udstedelsesgebyr.

Pris pr. person ved 2 personer pr. kahyt:

Afrejse den 20. januar 2020
Indvendig Kahyt Classic: SPOTpris 5.490 kr.
Indvendig Kahyt Premium: SPOTpris 5.890 kr.
Udvendig Kahyt Classic*: SPOTpris 6.490 kr.
Balkon Kahyt Classic*: SPOTpris 7.490 kr.
Balkon Kahyt Premium: SPOTpris 7.890 kr.

Afrejse den 27. januar 2020
Indvendig Kahyt Classic: SPOTpris 4.990 kr.
Indvendig Kahyt Premium: SPOTpris 5.390 kr.
Udvendig Kahyt Classic*: SPOTpris 5.990 kr.
Udvendig Kahyt Premium: SPOTpris 6.390 kr.
Balkon Kahyt Classic*: SPOTpris 6.990 kr.
Balkon Kahyt Premium: SPOTpris 7.390 kr.

* Kan have begrænset udsyn

Ikke inkluderet i rejsens pris:
Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:

  • Transfers i Barcelona
  • Udflugter
  • Drikkevarer der ikke er nævnt
  • Personlige forsikringer.

Kahytstyper Classic og Premium
I begge kategorier er service og mad inkluderet som beskrevet. Tilkøber du Premium, betyder det visse fordele, som er:

  • De bedst beliggende kahytter på skibet
  • Hvor der er størrelsesforskel, er Premium de største
  • 24-timers roomservice efter gældende menu
  • Valg af spisetid, tidlig eller sen og ønske om at sidde ved lille eller større bord.

Ønsker til spisetid og bordstørrelse fremsættes ved bestillingen hos Øster Lindet.


Rejseplan:

Mandag: Fly til Barcelona. Afgang Barcelona kl. 19.00
Tirsdag: Kl. 08.00-18.00 Palma de Mallorca
Onsdag: På havet           
Torsdag: Kl. 08.00-19.00 Civitavecchia/Rom
Fredag: Kl. 08.30-20.30 La Spezia
Lørdag: Kl. 07.00-18.00 Savona
Søndag: Kl. 08.30-17.00 Marseille
Mandag: Kl. 08.00 ankomst Barcelona.


Transport
Rejsen er inklusive flytransport fra København.

Udrejse: Kl. 11.40-14.30 København – Barcelona
Hjemrejse: Kl. 16.15-19.15 Barcelona – København

Der tages forbehold for ændringer i flytiderne.

Afrejse fra Billund mod tillæg 1.000 kr. pr. person

Du kan tilkøbe fly fra Billund. Flyvningerne vil være med et flyskift på ud- og hjemrejsen. Flytiderne oplyses ved booking, men der vil være afgang fra Billund tidlig morgen og hjemrejse sidst på eftermiddagen eller om aftenen. Der flyves med forskellige flyselskaber som f.eks. KLM, Lufthansa og Brussels Airlines.

Transfer:
Transfer mellem lufthavn og skib er eksklusive. En taxa koster ca. 40 € pr. vej. Alternativt kan lufthavnsbussen (ca. 6 € pr. person pr. vej) til Placa Catalunya i Barcelona centrum benyttes. Herfra koster en taxa til krydstogtterminalen ca. 15 €.

Helpension
Ombord på skibet indgår helpension. Der serveres mad i skibets hovedrestaurant morgen, middag og aften. Her tilbydes en varieret valgmenu. Til aftensmad har man fast spisetid. Til morgenmad og frokost er det frit indenfor restaurantens åbningstid.

Ombord findes desuden en stor buffet, som er åben fra tidlig morgen til sent. Ønsker du at indtage din morgenmad, frokost, aftensmad eller et mellemmåltid her, kan du frit komme, som det passer dig bedst indenfor åbningstiden.

Drikkepakker
Der tilbydes en ”all inclusive” drikkepakke (Piu Gusto) på denne tur. Denne omfatter drikke ad libitum i skibets udskænkningssteder. Det gælder for vin, øl, vand og diverse cocktails, drinks, likør m.m. ud fra udskænkningsstedets barkort. Visse premiummærker og minibaren er undtaget. Drikkepakken skal bestilles sammen med rejsen og afregnes til Øster Lindet eller kan senere bestilles online eller ombord.

Børn u/18 år: 910 kr. (130 kr. pr. dag)
Voksne: 1.575 kr. (225 kr. pr. dag)

Børn og ekstra opredninger
Børn og voksne som rejser sammen med to fuldt betalende og sover i ekstra opredning i samme kahyt, betaler en fast pris uanset kahytskategori. Der er begrænset antal kahytter med plads til ekstra opredninger, så forespørg inden køb hos Øster Lindet. Bestilles og betales direkte til Øster Lindet.

Børn u/18 år: 3.490 kr.
Voksne: 4.490 kr.

Enekahyt 
Der er et begrænset antal pladser - der skal inden køb forespørges hos Øster Lindet, og eneværelsestillægget betales direkte til Øster Lindet.

Tillæg for indvendig kahyt: 1.200 kr. 
Tillæg for udvendig kahyt: 1.500 kr.
Tillæg for balkonkahyt: 1.800 kr.

Udflugter
Ombord på skibet tilbyder rederiet en bred vifte af udflugter i forbindelse med alle anløb. Disse kan købes ombord eller på forhånd. Ved alle anløb har du også mulighed for at tage i land på egen hånd og lave din egen dag. Der tilbydes shuttlebusser til centrum af diverse byer, nogle steder er de gratis, mens man betaler andre steder.

Se rederiets udflugtsprogram

Skibet
Costa Smeralda er det nye flagskib og oser af afslapning og atmosfære med områder inspireret af kendte italienske pladser og seværdigheder og dæk opkaldt efter italienske havnebyer. Skibet medtager mere end 6.500 passagerer, der bor i lyse, moderne kahytter og kan lade sig forkæle af godt 1.700 besætningsmedlemmer. Costa Smeralda har en stor spa- og wellness-afdeling med bl.a. terapipools og tyrkisk bad. Derudover findes 4 pools, fitnesscenter, et smukt teater, kasino, diskotek, 11 restauranter og meget mere. Ombord på skibet er der fri adgang til de fleste af skibets faciliteter, og hver dag er der underholdning for store og små – ikke mindst show i teateret hver aften.

Billeder af kahytterne:
1 = Indvendig Kahyt
2 = Udvendig Kahyt
3 = Balkon Kahyt

Du køber dit værdibevis i dag og får det efterfølgende tilsendt pr. e-mail.

Når du har modtaget værdibeviset, reserverer du din rejse indenfor 2 hverdage. Du reserverer hos Øster Lindet telefon 70 10 63 43 eller mail info@osterlindet.dk. Ved bestilling af rejsen skal oplyses følgende:

  • Fulde navn som i pas
  • Fødselsdato
  • Pasnummer
  • Udstedelsessted for pas samt udstedelses- og udløbsdato
  • Et mobiltelefonnummer pr. kahyt
  • Navn og telefonnummer på en pårørende.

Ved eventuelle spørgsmål til denne rejse kontakt Øster Lindet på 70 10 63 43.

Vi gør opmærksom på, at bestillingen er bindende, og der ikke er mulighed for at annullere rejsen.

En unik kode gælder for en person. Prisen er pr. person ved to personer pr. kahyt.

Rejsen inkluderer:

  • Fly København – Barcelona t/r (fra Billund mod tillæg)
  • 20 kg bagage plus 8 kg håndbagage
  • 7-nætters krydstogt i den valgte kahytstype
  • Helpension ombord på skibet med menuvalg morgen, middag og aften
  • Fri adgang til skibets buffetrestaurant indenfor åbningstiderne
  • Kaffe, te, vand og juice til morgenmaden
  • Kahytsservice og daglig rengøring
  • Håndklædeservice både i kahyt og ved pool
  • Underholdning på skibet, shows og dagligt aktivitetsprogram
  • Fri adgang til pool, jacuzzi og fitnesscenter
  • Obligatorisk service charge, som udgør 630 kr.
  • Ekspeditions- og udstedelsesgebyr.

 

Ikke inkluderet i rejsens pris:
Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:

  • Transfers i Barcelona
  • Udflugter
  • Drikkevarer der ikke er nævnt
  • Personlige forsikringer.

Vigtig information
Ved modtagelse af rejsebevis skal du tjekke, at alle data er korrekte. Når du ca. 7-10 dage før afrejse modtager din originale skibsbillet, skal du ligeledes tjekke, at alle data på billetten er korrekte.

Der må tages forbehold for ændringer i sejlplanen fra købstidspunkt til afrejse. Eventuelle ændringer vil fremgå af den originale skibsbillet, med mindre der er tale om force majeure ændringer, da disse typisk vil være fra dag til dag.

Vi gør opmærksom på, at kaptajnen uden varsel har ret til at ændre anløb eller i værste fald annullere anløb af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket ikke berettiger til kompensation.

Måtte der på rejsen forekomme fejl eller mangler, er det vigtigt, at der straks rettes henvendelse til skibets servicedesk, luftfartsselskabet eller Øster Lindet i Danmark for afhjælpning. Vær opmærksom på, at der ikke kan kræves kompensation for fejl eller mangler, der ikke er søgt afhjulpet via en af disse kanaler.

Du skal være opmærksom på, at du rejser i det sydlige Europa og dermed i en anderledes kultur, end du kender fra Danmark, og der kan derfor opstå episoder undervejs, der kræver lidt ekstra tålmodighed og forståelse – langt hen ad vejen går det hele dog glat, især ”med et smil”.

Du sejler med et grundlæggende italiensk ejet rederi, som er meget internationalt orienteret, og det officielle skibssprog er engelsk.

Pas skal medbringes på rejsen og være gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.

Det er den rejsendes eget ansvar at have rejsedokumenterne i orden.
Vi henviser til Udenrigsministeriets hjemmeside for mere information.

BEMÆRK: Er du gravid, er det ikke tilladt at tage på krydstogt efter graviditetsuge 23.

Der er et begrænset antal pladser, og der tages forbehold for udsolgte kahytskategorier. Ligeledes tages der forbehold for ændringer af flytiderne.

Vi gør opmærksom på, at prisen er en særpris, og at der er begrænset kapacitet til denne pris. Krydstogtspriser er generelt dynamiske, og der må tages forbehold for kampagner udover denne samt last minute-priser, som ikke kan kombineres med dette tilbud. Rederiets priser tillægges Øster Lindets eventuelle ekstraordinære ydelser/services.

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende rejsen rettes til Øster Lindet.

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på www.spotdeal.dk/Generelle_vilkaar.

Øster Lindet

Sønderalle 1, 6630 Rødding


Sidste chance: 24. juli 2019 kl. 23:59

Tip dine venner om denne deal

Vent venligst